Mississippifloden omdirigeres og skaber nye sumpområder

Illustration: Bigstock/NFL1

Ved Louisianas Barataria-bugt våger adskillige GPS-antenner over sumpen og registrerer ændringer. Udstyret udgør begyndelsen på et stort teknisk økosystems eksperiment, som har været 50 år undervejs.

Og går alt som planlagt, vil et hold ingeniører inden for de kommende år slå et stort hul i en dæmning, der holder Mississippifloden tilbage.

Læs også: Katastrofe gav ny viden om bekæmpelse af olieforurening

Gennem en 3,5 kilometer lang kanal vil sand og jord fra floden drives ind i bugten og bidrage til at genopbygge store vådområder, der er eroderet væk som et resultat af et stigende hav og et synkende land.

Det skriver Science.

Projektet har fået navnet Mid-Barataria Sediment Diversion, og ifølge forskerne bag projektet, vil man kunne aflede sedimenter nok til at skabe mindst 54 kvadratkilometer nye vådområder i løbet af halvtreds år til en pris i omegnen af to milliarder dollars.

Omdirigeringen af Mississippifloden er en del af et stort projekt, der skal forhindre store dele af den kystnære stat Louisiana i at forsvinde ud i havet. Projektet kan ende med at koste op imod 50 milliarder dollars.

Gennem projektets mangeårige tilblivelse har et hold af forskere lavet feltarbejde, computermodeller og sågar udformet en stor kopi af Mississippifloden i en lagerhal i Massachusetts, hvor forskerne bag undersøger, hvordan vandet vil flytte sedimenter fra floden til bugten.

Møder skepsis

Eksperimentet har mødt stor begejstring dels hos Louisianas kystnære samfund, men også i forskningskredse, der mener, at projektet kan blive et eksempel til efterfølgelse for lignende projekter verden over.

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede. Fiskere, der lever af at samle østers og stryge rejer i de nærliggende farvande, frygter, at tilstrømningen af ferskvand fra floden kan skade deres erhverv.

En bekymring forskerne ikke bestrider. Tilstrømningen af ferskvand vil formentlig drive østers og rejer væk fra området, reducere bestanden af delfiner og skabe et generelt svind af arter, der trives i salte farvande.

Lokale embedsmænd udviser også bekymring over de høje omkostninger, mens nogle forskere forholder sig skeptisk til, hvorvidt projektet vil få den ønskede virkning, og om det vil få uventede følger at forsøge at kontrollere en af verdens største og mest dynamiske floder.

Læs også: Nyt projekt skal undersøge stenrev som kystsikring

Problemet, som projektet skal løse, har været mere end 150 år undervejs, og det er blandt andet beskyttelsesforanstaltninger som diger, dæmninger og pumpestationer, der er skyld i, at kysten eroderer. Foranstaltningerne er blevet installeret gennem årene for at forhindre de voldsomme orkaner og storme, der med jævne mellemrum rammer området, i at oversvømme de kystnære samfund.

Finansieret efter olieudslip

En stor andel af projektet bliver finansieret af den erstatning, oliegiganten betaler for et historisk stort olieudslip, der skete i Deepwater Horizon i Den Mexicanske Gold i 2010, som er øremærket til miljøgendannelse.

Projektet nåede en milepæl i sidste måned, hvor det amerikanske militærkorps af ingeniører USACE udgav en 7780 siders miljøpåvirkningsundersøgelse.

Undersøgelsen viste, at projektet som håbet ville skabe nye sumpområder, men af det som nævnt kunne have en negativ indvirkning på fiskeri og dyreliv.