Missilskjold kan knækkes med byge af billige missiler

Illustration: Missile Defense Agency

Det var med tilbageholdt åndedræt, deltagerne fra ni forskellige Nato-lande i efteråret fulgte med, da en lille gruppe krigsskibe på én gang skød et ballistisk mellemdistancemissil og to kortrækkende krydsermissiler ned under en demonstration af Natos europæiske missilskjold i Nordatlanten.

Øvelsen, som var kulminationen på tre års forberedelse, markerede en vigtig milepæl for missilforsvarets deltagerlande. Det var både den første nedskydning af et ballistisk missil over Europa og den første nedskydning nogensinde af ballistiske missiler og krydsermissiler på samme tid.

Læs også: Efter årtiers tilløb: Nu når Natos missilskjold til Europa

Men øvelsen illustrerer samtidig missilforsvarets begrænsede kapacitet. Som Ingeniøren skrev i sidste uge, skal Natos missilforsvar beskytte Europa mod kortrækkende og mellemrækkende ballistiske missiler, ikke mod langtrækkende missiler. Men også kortrækkende og mellemrækkende missiler bliver hurtigt et problem for systemet, hvis de bliver affyret mod Europa i stort antal. Og det er netop sådan, et eventuelt angreb må forventes at foregå, advarer militærforskere.

Militærforsker: Forvent en byge

»Hvis først Iran eller et andet land beslutter sig for at affyre ballistiske missiler mod Europa, nøjes de formentlig ikke med at affyre et enkelt missil. Så må vi jo forvente et højt antal missiler, som bliver meget vanskelige at skyde ned,« siger Jens Wenzel Kristoffersen, militæranalytiker ved Københavns Universitet og tidligere orlogskaptajn.

Natos europæiske missilforsvar var ret beset ikke i nærheden af den endelige kapacitet under øvelsen i Nordatlanten. Implementeringen af missilskjoldet er lige nu i fase to ud af tre, hvilket indebærer, at de amerikanske krigsskibe i europæiske farvande udgør den eneste kapacitet til at nedskyde ballistiske missiler med såkaldte SM3-interceptormissiler. Men to steder i Europa bliver der oprettet landanlæg med radarer og missilbatterier: i Rumænien i foråret 2016 og i Polen i 2018. Og frem til 2020 bliver de udstyret med næste generation af SM3-missiler med større rækkevidde og mere sofistikeret målsøgning.

Læs også: Missilskjold beskytter ikke mod langtrækkende missiler

Spørgsmålet er derfor, hvor mange ballistiske missiler, en fjendtlig stat eller terrorgruppe skal affyre ad gangen mod eksempelvis Danmark, før det europæiske missilforsvar ikke længere kan følge med, selv når alle planlagte radarer og interceptormissiler er på plads efter 2020.

Ingeniøren har bedt både Natos hovedkvarter i Bruxelles og det amerikanske Missile Defense Agency, som har ansvaret for implementeringen af Natos europæiske missilskjold, om at estimere, hvor mange fjendtlige ballistiske missiler skjoldet vil være i stand til at nedskyde simultant, når alle planlagte radarer og missilbatterier er på plads.

De amerikanske Aegis-skibe udgør til dato den eneste kapacitet i Europa til at nedskyde ballistiske missiler med SM3-missiler. Illustration: Missile Defense Agency

Fortrolige oplysninger

Fra Natos hovedkvarter lyder meldingen, at den slags detaljer ikke kan frigives til offentligheden. Det har endnu ikke været muligt at få svar fra Missile Defense Agency.

Danmark har givet tilsagn om at bidrage til missilforsvaret med nye radarer på søværnets Iver Huitfeldt-fregatter, og det konkrete bidrag skal udmøntes i det kommende forsvarsforlig.

Spørger man officerer i det hollandske søværn, som allerede nu installerer missilforsvarsradarer på sine fregatter, og som derfor var en central spiller under øvelsen i Nordatlanten, ønsker de heller ikke at svare på, hvor mange fjendtlige missiler ad gangen, der skal til, for at missilskjoldets radarer og interceptormissiler ikke kan holde målet rent.

Men de anerkender samtidig, at såkaldte swarming-taktikker, hvor fjendtlige styrker forsøger at overvælde missilforsvaret med et stort antal missiler, kan udgøre et potentielt problem.

Læs også: Sådan skal Natos missilskjold beskytte Europa

Ingeniøren har også spurgt radarproducenten Thales, som leverer missilforsvarsradarerne til det hollandske søværn, og som er blandt de sandsynlige leverandører til det danske søværn, hvor mange fjendtlige ballistiske missiler, deres missilforsvarsradarer Smart-L ELR er i stand til at følge ad gangen, men svaret lyder også her, at det er fortrolige oplysninger.

Lidt mere meddelsom er den danske radarproducent Weibel, der for nylig annoncerede sit kandidatur til at levere de nye danske missilforsvarsradarer. Weibels radar fungerer modsat Thales' L-bånds-radar i X-båndet og kan kun følge flere fjendtlige missiler, hvis de befinder sig i et afgrænset område.

»Principielt kan vores radar følge flere hundrede ballistiske missiler, men det kræver, at missilerne befinder sig inden for samme radarstråle, hvilket vil sige et område på 30 x 30 grader ad gangen,« siger adm. direktør Peder R. Pedersen.

Radaren kan flyttes mekanisk for at dække et større område, men kan dermed kun følge en gruppe missiler i eksempelvis 30 sekunders intervaller. Og det er ikke givet, at det er tilstrækkeligt til at foretage måludpegning for interceptormissilerne.

»Den taktiske analyse er op til Nato, men hvis det begrænsede tidsrum ikke er tilstrækkeligt til måludpegning, så får man brug for flere radarer,« siger Peder R. Pedersen.

Mellem 2018 og 2020 bliver de amerikanske krigsskibe og anlæggene i Rumænien og Polen udstyret med næste generation af interceptormissiler, Raytheons SM3 Block IIA. Illustration: Raytheon

Prisforskel

Et centralt aspekt i problemet er produktionsomkostninger. Mens ballistiske missiler er billige at producere, er interceptormissilerne, der skal skyde dem ned, dyre. Det amerikanske forsvarsministerium har senest bestilt 52 nye SM-3 interceptormissiler for i alt 2,35 milliarder dollars. Det svarer til en stykpris på 298 millioner danske kroner.

Flere brancheanalytikere har påpeget, at både Iran og Nordkorea i øjeblikket masseproducerer ballistiske missiler. Det samme gør Rusland, hvilket præsident Vladimir Putin selv hyppigt gør opmærksom på.

I løbet af de seneste fem år er mere end 1.200 ballistiske missiler blevet føjet til verdens samlede arsenal, vurderer Missile Defense Agency. Det samlede antal ballistiske missiler har rundet 5.900 på verdensplan, selv når man fraregner storproducenterne USA, Rusland, Kina og samtlige Nato-lande.

Iran leverer i øjeblikket ballistiske missiler til Hizbollah, og den britiske forsvarstænketank Royal United Services Institute konkluderede i 2015, at terrorgruppen Islamisk Stat inden for et årti kan være i besiddelse af mellemdistancemissiler.

Sværme af decoys

Ud over at missiltruslen kan omfatte angreb med et højt antal missiler, må det også forventes, at eventuelle fjendtlige missiler vil være ledsaget af en sværm af såkaldte decoys, afledningsanordninger i form af attrapmissiler eller aluminiserede balloner.

'Den største tekniske udfordring ved at stoppe et ballistisk missil midtvejs er at skelne mellem sprænghoveder og decoys. Alle objekter i det ydre rum bevæger sig i ballistiske baner, uanset deres masse, derfor vil decoys og sprænghoveder følge identiske baner,' skriver den ansete internationale tænketank Carnegies Moskva-afdeling i sin rapport om ballistisk missilforsvar.

Effektiviteten af decoys har længe været genstand for debat i militære kredse. Kritikere af missilskjoldet hævder, at enhver nation elle terrorgruppe, der er i stand til at affyre ballistiske missiler, også kan fremstille decoys, der kan narre missilskjoldet, mens fortalere hævder, at missilskjoldets radarer og satelitter i dag er i stand til at identificere decoys, konstaterer Carnegie i rapporten.

Utilstrækkeligt

Samlet set er det usandsynligt, at Europa vil være fuldt beskyttet mod ballistiske missiler, selv når alle planlagte radarer og missilbatterier er på plads efter 2020, konkluderer Jens Wenzel Kristoffersen.

»Jeg mener, at vi arbejder hen imod en vis form for beskyttelse; men den bliver som udgangspunkt ikke tilstrækkelig. Lande som Rusland vil til enhver tid kunne mætte vores forsvarssystemer med en byge af missiler,« siger den tidligere orlogskaptajn.

Han vurderer, at beskyttelse af de europæiske Nato-lande kræver flere missilbatterier, end de amerikanske Aegis-skibe og de amerikanskledede landanlæg i Polen og Rumænien kommer til at råde over.

»Det er derfor vigtigt, at vi opnår en redundans ud over de amerikanske systemer i Rumænien og Polen samt de amerikanske fregatter stationeret i Middelhavet. Med andre ord at europæiske lande også køber missiler med nedskydningskapacitet, optimalt i form af SM3-missiler,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Glimrende artikel, der beskriver mange udfordringer ved at implementere NATOs beslutning om et missilforsvarssystem.

Dog skal man være opmærksom på, at det er de amerikanske elementer i european phased adaptive approach, der er i fase to af tre - ikke det overordnede NATO BMD system.

Hvis man tænker over, hvor mange interceptorer der er til rådighed i hhv Rumænien og Polen, så får man en god tommelfingerregel for et teoretisk maxmimum af fjendtlige missile man kan beskytte sig mod.

Netop den manglede robusthed i NATO systemet er én af mange grunde til at der er behov for at flere lande bidrager med kapaciteter. Jo flere kapaciteter, jo mere robust bliver systemet og jo flere trusler kan man håndtere.

  • 5
  • 4

utroligt hvad skatte penge smides ud til dette fantasi projekt er et fidus projekt hvor et amerikansk firma sælger deres skrammel til naive militær folk. der har haft lobbyister på besøg,,folk der bestikker,, hvert missil koster 300,millioner.. idiotisk send blomster til russerne og iranerne for 300,millioner så er alle glade det giver mere mening end dette.

  • 9
  • 4

Den eneste løsning er railguns på mobile, flyvende og flydende platforme. De vil i princippet kunne sende en byge af projektiler afsted mod flere mål indenfor platformens dækningsområde. Og så skal der naturligvis være en ordenlig radar dækning, men det burde kunne lade sig gøre med en perimeter dækning på nævnte platforme.

Det giver slet ikke mening at skulle matche missiler 1 til 1.

mvh Kim Bo

  • 2
  • 0

"... mens fortalere hævder, at missilskjoldets raderer og satelitter i dag er i stand til at identificere decoys, konstaterer Carnegie i rapporten."

Hvad er en rader?

  • 0
  • 7

Hej Jan.

Hvis du havde skrevet direkte til journalisten (faktisk ret nemt, bare klip på hans navn over atiklen!) så havde du faktisk ikke behøvet at bede om at få slette "meningsløse indlæg"

De bedste hilsner Lars

  • 3
  • 0

Jeg husker at have læst en artikel i Scientific American dengang dette emne første gang kom op under Reagan og hans 'Stjernekrig', så 1980-90.

Mange af de samme problemer blev belyst og man kom allerede dengang til samme konklusion: Forsvar imod missiler og sprænghoveder i mål- og ballistisk-fase er meget svær, angreb imod missiler i startfasen er langt nemmere.

Så hvis NATO påstår at dette forsvar er imod f.eks. Irans missiler, så ville det være langt mere effektiv at skyde missilerne ned mens de stadigt er over Iran, fra f.eks.Tyrkiet, end at vente til at de er nået til Europa. Hvis det derimod er rettet imod en anden, så gør den øjeblikkelige positionering langt mere sans, selv om NATO hårdnakket påstår at det på ingen måde forholder sig sådan.

  • 0
  • 0

Send blomster...Prøv du at få putin til at trække sig ud af Ukraine ved at sende ham en dusk fra interflora, eller assad i Syrien til at være en rar mand hvis hans værelse dufter af viol. Håber det lykkes...

Der findes forskellige systemer til missilforsvar med forskellige formål. Nato systemet er strategisk i hovedformål (afværge/ reducere første angrebsrunde, og derved gøre modstanderen sårbar for modangreb). Sådan et angreb vil typisk have vores flybaser som mål, og for landets forsvar er det vigtigt at kunne hindre. Ja våbenindustri findes i mange lande, og i DK leveres også udstyr til den slags.

Den type angreb som artiklen omtaler "swarming", "et stort antal billige missiler" er nok ikke formålet med aegis, men ligger til andre systemer. Thaad, arrow eller aster er eksempler, selvom "billige missiler" på lange distancer ikke er en realitet. På lavere niveau, der hvor der nok kan være mange billige missiler, anvendes f.eks patriot eller som nævnt rail-guns. Men det kræver også at fjenden er betydeligt tættere på - f.eks Hizbollah/Hamas vs Israel. Der findes ikke "billige" langdistance, eller mellemdistance missiler, og hvis de kommer kan det jo også tænkes at der til den tid udvikles modtræk.

  • 3
  • 0

Amerikanerne arbejder pt på at kunne nedskyde ballistiske missiler, netop i det der kaldes boostfasen. Særligt ser man brugen af laser til formålet. Det er dog en udfordring af flere årsager: - Missilet har ikke påbegyndt sin ballistiske bane, så det er vanskeligere at beregne dets bane - Man har relativt kort tid til at iværksætte et engagement inden missilet overgår til den ballistiske bane/forlader atmosfæren - Missilerne afskydes fra fjendtligt område, så det kan være vanskeligt at komme tæt på dem. - Laser teknologien vejer pt for meget.

Angående kommentaren omkring, hvilken trussel missilforsvarssystemet er rettet mod, så er den deployerede radar i Tyrkiet i afgørende komponent ift resten af systemernes virke. Det er, blandt andet, derfor NATOs missileforsvarssystem ikke har nogen effekt mod e.g. russske missiler: Radaren i Tyrkiet vender simpelthen den forkerte vej ift at kunne give den krævede varsling og de krævede måldata.

  • 0
  • 0

Systemet skal afværge et omfattende angreb med missiler mod Vesteuropa, hvilket åbenbart anses for en reel trussel. Ikke mindst risikoen for byger af ballistiske missiler affyret af terrorgrupper mod eksempelvis Danmark, postuleres der her. En terrortrussel er nemlig altid et fremragende argument.

Hvad der blir fremlagt her, er en milliardregning for fingerknips mod tigere, baseret på tegneserie-logik om højteknologiske terrorister i udhulede vulkaner, hvor de helt uset for verden har kunnet udvikle og opbygge enorme lagre af startklare missiler. En sådan fiktiv Hydra-organisation er meningsløs at planlægge imod. Ikke mindst siden en håndfuld terrorister fx blot kan sprænge skibe ved kystbyer, og slet ikke behøver udhule vulkaner til alle de missiler.

Næste trussel angives så som mulige nationale magthavere, der åbenbart lider af globale selvmordstendenser. Hvis missilerne kommer fra USA, er systemet nok programmeret til at lade dem passere. Lige så meningsløst er skjoldet ved angreb fra andre atombevæbnede magter som Rusland, hvor det kun på koldkrigsmanér giver minutters frist, før vi alle alligevel må kysse verden farvel.

Eneste bare nogenlunde reelle mulighed hvor et sådant skjold kunne hjælpe Vesteuropa, er så missiler fra irrationelle statsledere i fx Iran og Nordkorea. Deres primære modstandere er naboerne, og de har meget få grunde til at spilde missiler på mål længere væk. Men vi går jo så ud fra at de selv er galninge, der har lyst til at få hele deres land udslettet ved gengældelsen. Men selv officerer hos de frygtelige Sovjetkommunister nægtede at udslette verden, da det gjaldt.

Missilskjoldet er lisså gennemtænkt et projekt, som at folk skal tage sko af i lufthavnen. En skrivebordsfantasi fra militære paphoveder, der skal give borgerne en fiktiv følelse af øget tryghed.

  • 0
  • 0

er så missiler fra irrationelle statsledere i fx Iran og Nordkorea.

Præstestyret i Iran kender udmærket deres Machiavelli og Clausewitz, de vil kun anvende mellemdistancemissiler mod Europa, som aller sidste udvej i tilfælde af et angreb fra USA, alt andet vil være regimets selvmord. Det samme gælder formentlig også for Nordkorea, selv om regimet der forekommer noget mere grænsesøgende. Problemet kan være at der ikke er noget politisk eller militært hierarki der kan stoppe Kim Jong-un. At terrorgrupper skulle få adgang til mere end et enkelt missil er næppe sandsynligt.

Den bedste løsning er i virkligheden at sende blomster - erkende at det ikke er alle magter der har samme interesser som USA/NATO, og alle lande har ret til at varetage deres egne interesser.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten