Missilforsvar, sonarer og krydsermissiler: Danmark opruster
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Missilforsvar, sonarer og krydsermissiler: Danmark opruster

Danmarks ni nye MH-60R Seahawk-helikoptere er rent faktisk udviklet med særligt henblik på at jage ubåde, men har hidtil ikke været udstyret med de nødvendige sonarer. Illustration: Forsvarets Galleri

Denne artikel er en opsamling fra avisen på de seneste ugers serie om de tekniske nyanskaffelser og udfordringer, der følger af det nye forsvarsforlig.

Det nye forsvarsforlig, der blev vedtaget for få uger siden, vil først og fremmest stoppe en række huller i forsvaret, som de øverste officerer i årevis har ønsket at få lappet. Eksempelvis har de danske Iver Huitfeldt-fregatter, som er Søværnets tre største krigsskibe, i snart otte år sejlet rundt med tomme missilrør, uden at være i stand til at beskytte hverken sig selv eller deres omgivelser mod fjendtlige missiler eller fly, hvilket ellers var et hovedformål med at købe skibene.

Men med det nye forsvarsforlig skal de danske fregatter for første gang udstyres med såkaldte SM2-missiler. Det er det amerikanske søværns mest benyttede skibsbaserede missil mod luftangreb, som med en rækkevidde på næsten 200 kilometer gør fregatterne i stand til ikke bare at beskytte sig selv, men også at levere såkaldt områdeluftforsvar.

Læs også: Danske fregatter får nu våben til at forsvare sig

Samtidig indleder Forsvarsministeriet nu forarbejdet til at købe de nyere og større SM6-missiler. Når det sker, bliver fregatternes missil­rækkevidde udvidet yderligere til næsten 500 kilometer. Samtidig er SM6 mere avanceret end SM2 og kan bekæmpe mere komplekse trusler, herunder de Iskander-missiler, som det russiske forsvar inden for de seneste år har placeret et ukendt antal af i Kaliningrad.

Illustration: MI Grafik

Truslen fra øst

Netop de seneste års stigende russiske militære aktivitet udgør hovedårsagen til stemningsskiftet i Folketinget.

»Jeg tror helt sikkert, at det er den russiske militære aktivitet, der har affødt, at politikerne nu er kommet på andre tanker,« vurderede major Karsten Marrup tidligere på ugen i Ingeniøren. Han er chef for Center for Luftoperationer ved Forsvars­akademiet.

Tilsvarende markerer forsvarsforliget også enden på en 14-årig periode efter pensioneringen af de sidste danske ubåde, hvor Danmark ikke har været i stand til at opdage fremmede ubåde i de danske farvande. Luftvåbenets nye Seahawk-helikoptere skal derfor for første gang udstyres med sonarudstyr til at spore ubåde, og tre fregatter og støtteskibe skal udrustes med såkaldte slæbesonarer, som har betydeligt længere rækkevidde end skibenes nuværende skrogmonterede sonar.

Både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti begyndte allerede i 2014 at melde ud, at forsvaret igen burde være parat til ubådsjagt, mens de svenske myndigheder under stor offentlig bevågenhed ledte efter en formodet russisk ubåd i den stockholmske skærgård.

Adspurgt om årsagen til forsvarsforligets mange former for oprustning på materielsiden, peger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke direkte på Rusland, men mere generelt på et nyt trusselsbillede.

»På materielsiden er det et gennemgående tema, at der er et nyt og alvorligt trusselsbillede, hvor trusler kan opstå overalt i verden, både langt fra Danmark og i vores nærområde. Derfor skal forsvaret have en styrke, en tyngde og en robusthed, der sammen med Nato afskrækker og afholder andre lande fra at angribe,« skriver ministeren i en e-mail til Ingeniøren.

»Jeg tror helt sikkert, at det er den russiske militære aktivitet, der har affødt, at politikerne nu er kommet på andre tanker«. Major Karsten Marrup, Center for Luftoperationer ved Forsvars­akademiet

Missilforsvar i horisonten

Til gengæld udeblev den længe ventede beslutning om at udstyre mindst én af de tre danske fregatter med radarer til missilforsvar i denne ombæring. I stedet bliver Forsvarsministeriet nu sat til at undersøge flere alternative muligheder for at bidrage til missilforsvaret, nærmere bestemt for et mere offensivt bidrag. Det forklarer kommandør Per Bigum Christensen, chef for den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

»En fregatbaseret radar til ren varsling udgør det minimale danske bidrag for at indfri løftet fra Wales (afgivet af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et Nato-topmøde i 2014, red.). Derudover foretager vi nogle tekniske undersøgelser af mulighederne for, om Danmark kan gå skridtet videre og eventuelt på længere sigt også få kapacitet til at nedskyde missiler. En mulighed, som kan kaldes en mellemting, er at levere data til de enheder, der skyder det ballistiske missil ned. Det kan foregå i form af såkaldt launch on remote eller engage on remote,« siger han.

Læs også: Sådan skal Natos missilskjold beskytte Europa

Både launch on remote og engage on remote går ud på at levere måldata til skibe udstyret med de interceptormissiler, der kan stoppe et fjendtligt ballistisk missil. Det er i dag kun de amerikanske destroyere i Arleigh Burke-klassen, der sejler rundt i Europa med de store SM3-interceptormissiler.

Det er ikke sandsynligt, at de danske politikere inden for den nye seksårige forligsperiode vælger den mest offensive løsning og udruster danske fregatter med SM3-missiler, som koster omkring 10 millioner dollars stykket. Men også som leverandører af måldata til enten launch on remote eller engage on remote får de danske fregatter en mere offensiv rolle, end hvis de alene leverer varslingsdata om fjendtlige ballistiske missiler.

Med en rækkevidde på omkring 200 kilometer vil en fregat med SM2-missiler kunne beskytte et område på størrelse med Sjælland mod luftangreb. Illustration: Forsvarets Galleri

Missiler i en anden liga

Ingen af tiltagene i det nye forsvarsforlig er imidlertid så offensive som planerne om for første gang at udstyre danske skibe med krydsermissiler.

»Med krydsermissiler vil vi kunne gennemføre den type missioner, som vi har set amerikanerne udføre i Irak, Libyen og Syrien. Det kan være massive angreb mod flybaser, radar­installationer eller kommando­stationer, hvor man på ganske kort tid slår den militære infrastruktur i stykker for det pågældende lands væbnede styrker,« siger Per Bigum Christensen.

Det skal i første omgang bare undersøges, om der er behov for at anskaffe missilerne. Hvis forløbet ender med, at Danmark køber krydsermissiler, bliver der formentlig tale om de amerikanske Tomahawk-missiler, eftersom de tre danske fregatter i forvejen sejler rundt med den MK41-missil-­launcher, der passer til dem. Det er i øvrigt den samme missil-launcher, der passer til SM2, SM6 og SM3-missiler.

Læs også: Missilskjold beskytter ikke mod langtrækkende missiler

De tre missiler er imidlertid våben til forsvar, mod missiler og fly og i SM3-missilernes tilfælde endda mod ballistiske missiler. Men krydsermissiler er angrebsvåben, som på op til 2.500 kilometers afstand kan angribe de bedst beskyttede militære stillinger bag fjendens grænser, som det har været tilfældet i adskillige konflikter, siden missilerne for første gang blev anvendt mod Saddam Hussein under Golfkrigen.

Hvis forsvaret bliver udrustet med Tomahawk-missiler, bliver Danmark det første land ud over USA og Storbritannien til at råde over dem. Og hvis de danske styrker kommer til at råde over så offensive våben så tæt på de russiske Iskander-missiler i Kaliningrad, vil det med al sandsynlighed blive opfattet af den russiske regering som en provokation, hvilket flere danske militærforskere har advaret mod.

Artiklen kommer slet ikke ind på den amerikanske strategi og ideologien, den neokosnervative, bag, tiltagene, som jo er skræmmende.

Udviklingen begyndte under George Bush med de neokonservatives indtog i amerikansk udenrigspolitik.

De har siden forårsaget stor skalde på amerikansk økonomi og soldater med aldeles intetsigende krige i Mellemøsten, som af de neokonservative blev påduttet lande som Danmark der villigt fulgte i USAs fodspor (men derimod ikke f. eks. Tyskland, som meget fornuftigt har holdt sig vk så meget de nu kunne!) . Den ideologiske krigsførelse med undergravende virksomhed siden kan jo i dag ses i landskabet med ufattelige omkostninger for amerikanerne i Mellemøsten, hvor de neokonservative aktivt fører Israels krige under forskellige ideologiske røgslør.

http://www.conservapedia.com/Neoconservatism

I en foredragsserie på Yale Universitet gennemgår den højt estimerede professor John Mearsheimer fra Chicago Universitet efter invitation fra Yale den neokonservative udenrigs- og sikkerhedspolitik:

https://www.youtube.com/watch?v=bSj__Vo1pOU

https://www.youtube.com/watch?v=ESwIVY2oimI

https://www.youtube.com/watch?v=TsonzzAW3Mk

  • 3
  • 19

Artiklen kommer slet ikke ind på den amerikanske strategi og ideologien..

Som du selv udtrykker det ~1 år tilbage.. "Buddha - er det vist - som sagde der ikke er nogen grund til.bekymring. For enten kan man gøre noget ved sagen man bekymrer sig om, og så er der jo ingen grund til bekymring. Eller også kan man ikke gøre noget, og så er der jo heller ingen grund til bekymring." ..https://ing.dk/artikel/forskere-uenige-ska...

  • 1
  • 0