Missilforsvar, sonarer og krydsermissiler: Danmark opruster
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Missilforsvar, sonarer og krydsermissiler: Danmark opruster

Illustration: Forsvarets Galleri

Denne artikel er en opsamling fra avisen på de seneste ugers serie om de tekniske nyanskaffelser og udfordringer, der følger af det nye forsvarsforlig.

Det nye forsvarsforlig, der blev vedtaget for få uger siden, vil først og fremmest stoppe en række huller i forsvaret, som de øverste officerer i årevis har ønsket at få lappet. Eksempelvis har de danske Iver Huitfeldt-fregatter, som er Søværnets tre største krigsskibe, i snart otte år sejlet rundt med tomme missilrør, uden at være i stand til at beskytte hverken sig selv eller deres omgivelser mod fjendtlige missiler eller fly, hvilket ellers var et hovedformål med at købe skibene.

Men med det nye forsvarsforlig skal de danske fregatter for første gang udstyres med såkaldte SM2-missiler. Det er det amerikanske søværns mest benyttede skibsbaserede missil mod luftangreb, som med en rækkevidde på næsten 200 kilometer gør fregatterne i stand til ikke bare at beskytte sig selv, men også at levere såkaldt områdeluftforsvar.

Læs også: Danske fregatter får nu våben til at forsvare sig

Samtidig indleder Forsvarsministeriet nu forarbejdet til at købe de nyere og større SM6-missiler. Når det sker, bliver fregatternes missil­rækkevidde udvidet yderligere til næsten 500 kilometer. Samtidig er SM6 mere avanceret end SM2 og kan bekæmpe mere komplekse trusler, herunder de Iskander-missiler, som det russiske forsvar inden for de seneste år har placeret et ukendt antal af i Kaliningrad.

Illustration: MI Grafik

Truslen fra øst

Netop de seneste års stigende russiske militære aktivitet udgør hovedårsagen til stemningsskiftet i Folketinget.

»Jeg tror helt sikkert, at det er den russiske militære aktivitet, der har affødt, at politikerne nu er kommet på andre tanker,« vurderede major Karsten Marrup tidligere på ugen i Ingeniøren. Han er chef for Center for Luftoperationer ved Forsvars­akademiet.

Tilsvarende markerer forsvarsforliget også enden på en 14-årig periode efter pensioneringen af de sidste danske ubåde, hvor Danmark ikke har været i stand til at opdage fremmede ubåde i de danske farvande. Luftvåbenets nye Seahawk-helikoptere skal derfor for første gang udstyres med sonarudstyr til at spore ubåde, og tre fregatter og støtteskibe skal udrustes med såkaldte slæbesonarer, som har betydeligt længere rækkevidde end skibenes nuværende skrogmonterede sonar.

Både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti begyndte allerede i 2014 at melde ud, at forsvaret igen burde være parat til ubådsjagt, mens de svenske myndigheder under stor offentlig bevågenhed ledte efter en formodet russisk ubåd i den stockholmske skærgård.

Adspurgt om årsagen til forsvarsforligets mange former for oprustning på materielsiden, peger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke direkte på Rusland, men mere generelt på et nyt trusselsbillede.

»På materielsiden er det et gennemgående tema, at der er et nyt og alvorligt trusselsbillede, hvor trusler kan opstå overalt i verden, både langt fra Danmark og i vores nærområde. Derfor skal forsvaret have en styrke, en tyngde og en robusthed, der sammen med Nato afskrækker og afholder andre lande fra at angribe,« skriver ministeren i en e-mail til Ingeniøren.

»Jeg tror helt sikkert, at det er den russiske militære aktivitet, der har affødt, at politikerne nu er kommet på andre tanker«. Major Karsten Marrup, Center for Luftoperationer ved Forsvars­akademiet

Missilforsvar i horisonten

Til gengæld udeblev den længe ventede beslutning om at udstyre mindst én af de tre danske fregatter med radarer til missilforsvar i denne ombæring. I stedet bliver Forsvarsministeriet nu sat til at undersøge flere alternative muligheder for at bidrage til missilforsvaret, nærmere bestemt for et mere offensivt bidrag. Det forklarer kommandør Per Bigum Christensen, chef for den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

»En fregatbaseret radar til ren varsling udgør det minimale danske bidrag for at indfri løftet fra Wales (afgivet af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et Nato-topmøde i 2014, red.). Derudover foretager vi nogle tekniske undersøgelser af mulighederne for, om Danmark kan gå skridtet videre og eventuelt på længere sigt også få kapacitet til at nedskyde missiler. En mulighed, som kan kaldes en mellemting, er at levere data til de enheder, der skyder det ballistiske missil ned. Det kan foregå i form af såkaldt launch on remote eller engage on remote,« siger han.

Læs også: Sådan skal Natos missilskjold beskytte Europa

Både launch on remote og engage on remote går ud på at levere måldata til skibe udstyret med de interceptormissiler, der kan stoppe et fjendtligt ballistisk missil. Det er i dag kun de amerikanske destroyere i Arleigh Burke-klassen, der sejler rundt i Europa med de store SM3-interceptormissiler.

Det er ikke sandsynligt, at de danske politikere inden for den nye seksårige forligsperiode vælger den mest offensive løsning og udruster danske fregatter med SM3-missiler, som koster omkring 10 millioner dollars stykket. Men også som leverandører af måldata til enten launch on remote eller engage on remote får de danske fregatter en mere offensiv rolle, end hvis de alene leverer varslingsdata om fjendtlige ballistiske missiler.

Med en rækkevidde på omkring 200 kilometer vil en fregat med SM2-missiler kunne beskytte et område på størrelse med Sjælland mod luftangreb. Illustration: Forsvarets Galleri

Missiler i en anden liga

Ingen af tiltagene i det nye forsvarsforlig er imidlertid så offensive som planerne om for første gang at udstyre danske skibe med krydsermissiler.

»Med krydsermissiler vil vi kunne gennemføre den type missioner, som vi har set amerikanerne udføre i Irak, Libyen og Syrien. Det kan være massive angreb mod flybaser, radar­installationer eller kommando­stationer, hvor man på ganske kort tid slår den militære infrastruktur i stykker for det pågældende lands væbnede styrker,« siger Per Bigum Christensen.

Det skal i første omgang bare undersøges, om der er behov for at anskaffe missilerne. Hvis forløbet ender med, at Danmark køber krydsermissiler, bliver der formentlig tale om de amerikanske Tomahawk-missiler, eftersom de tre danske fregatter i forvejen sejler rundt med den MK41-missil-­launcher, der passer til dem. Det er i øvrigt den samme missil-launcher, der passer til SM2, SM6 og SM3-missiler.

Læs også: Missilskjold beskytter ikke mod langtrækkende missiler

De tre missiler er imidlertid våben til forsvar, mod missiler og fly og i SM3-missilernes tilfælde endda mod ballistiske missiler. Men krydsermissiler er angrebsvåben, som på op til 2.500 kilometers afstand kan angribe de bedst beskyttede militære stillinger bag fjendens grænser, som det har været tilfældet i adskillige konflikter, siden missilerne for første gang blev anvendt mod Saddam Hussein under Golfkrigen.

Hvis forsvaret bliver udrustet med Tomahawk-missiler, bliver Danmark det første land ud over USA og Storbritannien til at råde over dem. Og hvis de danske styrker kommer til at råde over så offensive våben så tæt på de russiske Iskander-missiler i Kaliningrad, vil det med al sandsynlighed blive opfattet af den russiske regering som en provokation, hvilket flere danske militærforskere har advaret mod.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen kommer slet ikke ind på den amerikanske strategi og ideologien, den neokosnervative, bag, tiltagene, som jo er skræmmende.

Udviklingen begyndte under George Bush med de neokonservatives indtog i amerikansk udenrigspolitik.

De har siden forårsaget stor skalde på amerikansk økonomi og soldater med aldeles intetsigende krige i Mellemøsten, som af de neokonservative blev påduttet lande som Danmark der villigt fulgte i USAs fodspor (men derimod ikke f. eks. Tyskland, som meget fornuftigt har holdt sig vk så meget de nu kunne!) . Den ideologiske krigsførelse med undergravende virksomhed siden kan jo i dag ses i landskabet med ufattelige omkostninger for amerikanerne i Mellemøsten, hvor de neokonservative aktivt fører Israels krige under forskellige ideologiske røgslør.

http://www.conservapedia.com/Neoconservatism

I en foredragsserie på Yale Universitet gennemgår den højt estimerede professor John Mearsheimer fra Chicago Universitet efter invitation fra Yale den neokonservative udenrigs- og sikkerhedspolitik:

https://www.youtube.com/watch?v=bSj__Vo1pOU

https://www.youtube.com/watch?v=ESwIVY2oimI

https://www.youtube.com/watch?v=TsonzzAW3Mk

  • 3
  • 19

Artiklen kommer slet ikke ind på den amerikanske strategi og ideologien..

Som du selv udtrykker det ~1 år tilbage.. "Buddha - er det vist - som sagde der ikke er nogen grund til.bekymring. For enten kan man gøre noget ved sagen man bekymrer sig om, og så er der jo ingen grund til bekymring. Eller også kan man ikke gøre noget, og så er der jo heller ingen grund til bekymring." ..https://ing.dk/artikel/forskere-uenige-ska...

  • 1
  • 0

Det er også en betryggende kapacitet at have, at man i tilfælde af en alvorlig aggression, kan nedkæmpe en fjendes radarsystemer, missil-platforme eller anden infrastruktur, fra lang afstand. Dermed kan krydsermissiler også tjene et defensivt formål.

Måske kan det endda bruges til at tvinge russerne til at fjerne sine Iskander missiler.

@N Jespersen: ...og det er måske også Israel og George Bush der har påduttet russerne at stille disse missiler op, og hvad gør at disse missiler ikke er provokerende, hvis vores er?

Jo stærkere kapacitet og vilje vi og vore østersø-naboer har til at forsvare os selv, desto mindre er andres appetit på at gøre forsøget.

  • 13
  • 3

@Niels Vestergaard
Nu er USA jo ikke ligefrem præget at Neokonservativ aktivisme IDAG. Trump har kun handlet offensivt een gang og Obama gjorde alt hvad han kunne for IKKE at blive at blive indblandet i flere krige i mellem-østen (eks. Libyen og Syrien)....

Desuden synes det mig at argumenterne for de nye våben-anskaffelser primært er Ruslands aggresive adfærd, og de begrundes IKKE i drømme om at anvende dem i fjerne egne.

Så dine neo-konservative argumenter er ca. 10 år for sent .....

  • 13
  • 1

Nu er USA jo ikke ligefrem præget at Neokonservativ aktivisme IDAG. Trump har kun handlet offensivt een gang og Obama gjorde alt hvad han kunne for IKKE at blive at blive indblandet i flere krige i mellem-østen (eks. Libyen og Syrien)....

Det er korrekt at neokonservative havde en storhedstid under Bush.
Men Obama og Trump kunne ikke komme fri af kløerne selvom de gerne ville. Det så man mange gange, Obama blev jo ydmyget flere gange og kunne ikke komme igennem med sin politik. Han havde jo f. eks. den herostratisk berømte neokonservative Nu land siddende som viceminister for Østeuropa, hvor hun jo stod for støtte til kuppet og undergravende virksomhed i Ukraine. Det er jo en del af spillet i USA at man forlanger indflydelse og positioner med indflydelse for at støtte politikere som Obama, der gerne vil vælges (og desværre ikke bliver valgt hvis de ikke tager mange af den neokonservative observans med på holdet)

Det samme skete jo medTrump, der godt kunne se det tåbelige ideologiske spil mht. Rusland, men som snart fik "deep State" og andre aktører imod sig. Han må nu bare erkende at det er stærke kræfter han ikke kan overtrumfe.

Der kan jeg henvise til

https://www.google.dk/amp/s/www.foreignaff...

Og

http://mearsheimer.uchicago.edu

  • se under "public commentary" menuen, hvor der findes mange nylige kommentarer om Trump og neoliberalister/neokonservative
  • 0
  • 11

@Niels
Du har flere gange hentydet til kuppet i Ukraine, som vel skulle være støttet af USA .... Hvilke beviser har du egentligt for det ?

"Kuppet" startede da den daværende Præsident for Ukraine, under pres fra Rusland, afslog en aftale med EU, som var færdigforhandlet efter 7 år, DET gjorde folk oprør mod. Var dette kup støttet af USA ? Det må du godt dokumentere ....

Efter "kuppet" har Rusland så besat Krim, sendt soldater ind i øst-ukraine og skudt et hollansk passagerfly ned .... Jeg hører dig ikke brokke dig meget over Ruslands aggressioner overfor Ukraine .... På det sidste har Rusland så stoppet gas-leverancer til Ukraine, efter de har tabt en voldgift. Jeg vil mene at du burde være MERE kritisk overfor Ruslands gøren og laden i Ukraine ....

  • 16
  • 1

Rusland opstiller SRBM som kan true det danske samfund og vores infrastruktur.
Det ligger fast.
Vi skal have forstærket vores forsvar, så vi kan holde en forsynings linie åben til de baltiske lande, derfor missiler på fregatterne.
Rusland opstiller A2AD systemer offensivt, derfor vil det være en god ide at indkøbe krydsermissiler både til fregatterne og F35.
Når Rusland opruster må NATO også gøre det for at fastholde balancen, ellers starter den store skydefest.
Hvem der startede er vel egentlig ligegyldig, nu er kapløbet begyndt.

  • 11
  • 4

Hvem der startede er vel egentlig ligegyldig, nu er kapløbet begyndt.


Ja det er jo også en holdning at indtage!

Men vende lige problematikken 180 grader rundt!
Hvordan mon USA reaktion ville være såfremt Canada, Mexico og de mellemamerikanske en efter en blev rigtig gode venner med Rusland og lave forsvarsalliancer som den NATO har.

Jeg er mere end 100% sikker på at det ville Pentagon og den til enhver tid siddende præsident ikke accepterer.

Men når vi i Vesten opfodrer de tidl. sovjetiske stater og østeuropæiske lande til at indgå i NATO og nogle i EU - ja så skal den "detroniserede" supermagt blot sidde tilbage og synes at det er OK?

Jeg synes Putin er en skid karl og indlemmelsen af Krim var forkert. Men russernes reaktionsmåde i lyset af deres store A-våben arsenal - ja det kan jeg faktisk godt forstå. Jeg billiger det ikke - men vores måde at reagerer på i Vesten kan kun opfattes som optrapning.

Fraset russernes arsenal af A-våben er de jo inderlige ligegyldige og ingen trussel mod specielt Danmark. Det er hvad diverse "eksperter" fra såvel forsvarsakademiet herhjemme som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) gang på gang har redegjort for på åben skærm.

Det er lidt som rockerkrig mellem nu bare gamle mænd. Har du en panserværnsraket - ja så skal vi have 2!

Putin for måske lov at blive præsident en gang endnu - men om 10 år er han historie og inden da har vi kørt landet i sænk alene gennem vores sanktionspolitik - lidt ligesom det skete i slutningen af 80*erne.
De våben (F35 / TomaHawk-missiler) som nogle mener er så vigtige, ja dem for vi alligevel ikke før om 5-10 år.

  • 4
  • 7

Efter "kuppet" har Rusland så besat Krim, sendt soldater ind i øst-ukraine og skudt et hollansk passagerfly ned

Mener du det malaysiske fly der blev skudt ned med et russisk våben efter at have fløjet ind i en lukket zone ? Nu slog jeg det op på Wikipedia og der står

... though they had not yet identified a clear chain of command to assess culpability

Har du en anden kilde? Jeg husker et par optagelser der lød som nogle dårligt uorganiserede, skydegale oprørere - tænker måske ikke passagerflyet på den måde passer ind i din liste over nøje planlagte russiske aggressioner.

  • 2
  • 9

Men - når vi köper arabiske kulbrinter så financierer vi samtidigt islamisk terrorisme som også er rettet imod vores hovedstäder.

Ud fra et lighedsprincip foreträkker jeg missilerne - den islamiske terrorisme går mest ud over de fattige og middelklassen, mens et russisk atom-missil rydder hele tavlen ligeligt. Katastrofen inkluderer dermed også de beslutningstagere, som var med til at skabe situationen, i konsekvenserne.

  • 1
  • 11

@Ole
Hmm måske skulle jeg ikke have inkluderet passager-fly-nedskydningen i mine beskyldninger mod Rusland. Problemet er at vi sikkert aldrig får det opklaret. Og Rusland hjælper sikkert ikke. Den hollanske undersøgelse har udpeget persons-of-interest, men om de nogensinde får adgang til dem (i Rusland), er nok et åbent spørgsmål.

  • 3
  • 2

@Thomas Spidsen

Malaysia Airlines Flight 17 (MH17/MAS17) blev skudt ned med et BUK-missil, et våben som oprørene hverken havde eller kunne betjene, der er rigeligt evidens både på jorden og i den kommunikation der var på den russiske side, om at det selvfølgelig var dem der skød det ned. Sandsynligvis ved en uprofessionel fejl, da de troede der var tale om et ukrainsk militært transportflyt.

Men jeg mener ikke der hersker nogen som helst tvivl om, at det var russisk militær og personel der stod bag.

Der er iøvrigt en større og udmærket udredning her:

https://da.wikipedia.org/wiki/Malaysia_Air...

  • 10
  • 1

@Per T. Hansen
Helt enig i ovenstående, og der er mange undersøgelser der peger på et BUK-misil, men der er ingen DØMTE og Rusland har prøvet at mudre vandende med en masse mis-information (se wikipedia indslaget ...). De øvrige ting jeg beskylder Rusland for i forhold til Ukraine er rene tilståelses-sager ...

  • 3
  • 0

Sandt, men jeg tror nu nok at div. undersøgelseskommisioner udmærket er klar over persongalleriet bag, problemet som du siger, det er så i det hele taget, at få disse mennesker og deres overordnede stillet for en domstol.

Men fratager ikke den russiske stat, eller Putin det overordnede ansvar for i det hele taget at have blandet sig i et andet lands interne affære med våben, besættelser og annektering.

Dermed ment, at såfremt russerne ikke havde blandet sig, så ville der slet ikke være nogen konflikt i dag, plus at den slags tunge våben, som BULK udgør overhovedet ikke ville have eksisteret eller brugt i de såkaldte "oprørsområder".

  • 2
  • 0

[quote id=841136]
@Niels
Du har flere gange hentydet til kuppet i Ukraine, som vel skulle være støttet af USA .... Hvilke beviser har du egentligt for det ?

"Kuppet" startede da den daværende Præsident for Ukraine, under pres fra Rusland, afslog en aftale med EU, som var færdigforhandlet efter 7 år, DET gjorde folk oprør mod. Var dette kup støttet af USA ? Det må du godt dokumentere ....

Jeg har efterhånden henvist til denne artikel af Mearsheimer og den beslægtede skrevet af kritikere med et svar fra Mearsheimer

http://www.foreignaffairs.com/articles/141...

https://www.foreignaffairs.com/articles/ea...

  • 0
  • 3

@Niels
Ok så har jeg læst (hmm, ærligt, kun skimmet) artiklen af Mearsheimer. og har et par kommentarer. USA's hoved fejl er åbenbart:

".... the National Endowment for Democracy. The nonprofit foundation has funded more than 60 projects aimed at promoting civil society in Ukraine .... "

Ja, USA, og andre vestlige lande støtter demokratisk sindedede NGO'er, det går jeg faktisk ind for ....

Der hvor jeg mister respekten for Mearsheimer er hvor han skriver:
"The new government in Kiev was pro-Western and anti-Russian to the core, and it contained four high-ranking members who could legitimately be labeled neofascists. "

I samme øjeblik han skriver neofacister, så mister jeg respekten for hans argumentation. Det lugter MEGET af hvad Rusland og Putin hele tiden siger: Ukraine er en facistisk stat. Samtidig nævner Mearsheimer bekvemt nok IKKE noget om at den siddende præsident Yanukovych var en gennemført korrupt. Se f.eks. Guardians rapportage fra hans palads:
https://www.theguardian.com/world/2014/feb...

Jeg mener faktisk at Demokrati er den bedste styre form og at vi skal prøve at udbrede den i een eller anden form rundt omkring på jorden. Er du uenig i det Niels ? Hvis du mener at støtte af NGO'er er forkert, tror jeg vi skal til at lave en del om på vores Danida støtte i Afrika, der mener jeg vi i stor stil støtter diverse NGO'er.

Eller mener du at Ukraine er et særtilfælde og at i lige netop dette land bør de ikke have demokrati og at NGO'er der er en dårlig ide at støtte ?

  • 6
  • 0
  1. USA støttede oprør mod en demokratisk valgt regering. Som det fremgår af mit link til Victoria Nuland, som jo aktivt støttede oprøret - røbet i de telefonsamtaler som blev offentliggjort mellem hende og den amerikanske ambassadør. Også i danske medier kom det feen dengang det skete. Hun satte navn på de der skulle stå i spidsen. Heraf var en en gammel kending fra et andet land endda.

  2. Den neokonservative agenda er jo som Mearsheimer beskriver det besat af tanken om hegemoni. Nuland er slet ikke tilhænger af demokrati hvis, det går mod hendes opfattelse af værdier. Herunder en neutral stilling for Ukraine mellem Europa og Rusland. Rusland er i hendes optik en modstander, som skal bekæmpes, hvor man kan komme afsted med det. Ukraine er korrupt helt tilbage fra Sovjetunionens sammenbrud. Også nu. Og det var en demokratisk valgt regering, som blev valgt tildels på gr. a. korruptionen i den afgående regering. Men også fordi der i Østukraine er en stor russisk talende befolkning, samt industri der er afhængig af Rusland, som handelspartner og aftager af industriproduktionen. Det er ikke tilfældet i vest. Hvor man finder neonazistiske partier og grupper som var spydspidser i borgerkrigen. Vendt mod øst.

  • 0
  • 5

@Thomas Stidsen

Har 2 svar til dig ovenfor.

Har ikke forståelse for det du skriver. Du har taget tingene ud, af sammenhæng og postulerer ting som er ret vanvittige, velsagtens fordi du ikke læser godt nok vil jeg tro?

Du udelod følgende fra Mearsheimer
" the foundation has funded more than 60 projects aimed at promoting civil society in Ukraine, and the NED’s president, Carl Gershman, has called that country “the biggest prize.” After Yanukovych won Ukraine’s presidential election in February 2010, the NED decided he was undermining its goals, and so it stepped up its efforts to support the opposition and strengthen the country’s democratic institutions.

When Russian leaders look at Western social engineering in Ukraine, they worry that their country might be next. And such fears are hardly groundless. In September 2013, Gershman wrote in The Washington Post, “Ukraine’s choice to join Europe will accelerate the demise of the ideology of Russian imperialism that Putin represents.” He added: “Russians, too, face a choice, and Putin may find himself on the losing end not just in the near abroad but within Russia it"

  • 0
  • 4

@Niels
USA har tidligere blandet sig i staters interne anliggender, f.eks. Chile i Sydamerika, så at der er dele af statsapparet som gør dette er ikke så stor en overraskelse.

På den anden side, så har Rusland BESAT Krim og sendt tropper ind i Øst-Ukraine. Det vil jeg faktisk påstå er et forsøg på at på virke Ukraine på et noget mere konkret og større plan. Med hvilken RET har Rusland BESAT Krim ?

Rusland beskylder Vesten for at forsøge at udvide sin interessesfære ind i Ukraine, men det var jo ikke Nato som Ukraine var på vej ind i, det var en samarbejdsaftale med EU. Og i den nuværende situation, tror jeg ikke at Ukraine vil blive tilbudt medlemsskab.

Niels: I alle dine kommentarer skyder du KONSTANT skylden på USA, men det er Russiske tropper som er i Øst-Ukraine og det er Russiske tropper som er på Krim. Du virker mig en anelse FORUDINDTAGET. Synes du Rusland har handlet godt og etisk mht. Ukraine ?

  • 6
  • 0

@Niels:
"Har ikke forståelse for det du skriver. Du har taget tingene ud, af sammenhæng og postulerer ting som er ret vanvittige, velsagtens fordi du ikke læser godt nok vil jeg tro?"

Det vil jeg undlade at kommentere ...

"
Du udelod følgende fra Mearsheimer
" the foundation has funded more than 60 projects aimed at promoting civil society in Ukraine, and the NED’s president, Carl Gershman, has called that country “the biggest prize.” After Yanukovych won Ukraine’s presidential election in February 2010, the NED decided he was undermining its goals, and so it stepped up its efforts to support the opposition and strengthen the country’s democratic institutions.

When Russian leaders look at Western social engineering in Ukraine, they worry that their country might be next. And such fears are hardly groundless. In September 2013, Gershman wrote in The Washington Post, “Ukraine’s choice to join Europe will accelerate the demise of the ideology of Russian imperialism that Putin represents.” He added: “Russians, too, face a choice, and Putin may find himself on the losing end not just in the near abroad but within Russia it"

Jamen opfører Rusland sig ikke som et Imperie ?

Mener du at Ruslands nuværende "Demokrati" er bedre end Vestlige demokratier ?

Klandre du USA for at forsøge at sprede det vestlige Demokrati ?

  • 5
  • 0

@Thomas
Jeg aner virkelig ikke hvorfor du stiller de spørgsmål?

Jeg har nu godtgjort at USA via sin neokonservative indblanding i Ukraine, har støttet et kup der tilgodeser USAs interesser. Med neonazister i regeringen, som ønsket faf Nuland. Læs nu referencerne.

Det er da ikke demokratisk.

Du kan finde svar på meget af det du antager og tror er foregået i Mearsheimer artikler. Men det har du jo ikke lyst til når du så let mister respekt og evne til at sætte dig ind i sagerne.

  • 0
  • 5