En minoritet på 25 procent kan gennemtvinge sin vilje
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

En minoritet på 25 procent kan gennemtvinge sin vilje

Hvor stor en andel af en gruppe skal der til for at ændre hele gruppens holdning eller norm? Det har forskere undersøgt på snedig vis. Illustration: BIG Stock/iqoncept

Det er velkendt, at tidligere tiders konventioner og holdninger kan ændres af en vedholdende minoritet, der går ind for forandringer. Tænk på holdningen til kvinders rettigheder, tobaksrygning osv.

Men hvor stor skal en minoritetsgruppe være, før der opstår et vendepunkt, hvor minoritetsgruppens holdning har udsigt til at blive den gældende for hele samfundet eller i en bestemt social gruppe?

Inden for de seneste årtier er en lang række teoretiske estimater kommet frem til, at den kritiske størrelse er et sted i området mellem 10 pct. og 40 pct.

Det har til gengæld skortet på kontrollerede eksperimenter, men det gør Damon Centola fra University of Pennsylvania i USA sammen med tre kolleger op med i en artikel i denne uges udgave af Science.

Da svaret virkelig er Værd at Vide, og metoden virker ganske snedig, så er det mit valg som denne uges mest interessante forskningsresultat.

Enighed er givtig

Forskerne rekrutterede via internettet 194 personer, som skulle indgå i et spil, hvor de kunne vinde rigtige penge.

Her ses, hvor stor andel af en større gruppe, der efter en lang række interaktioner med en vedholdende minoritet, antager minoritetsgruppens synspunkt eller holdning. De sorte prikker angiver eksperimenter, hvor minoritetsandelen var større end 25 pct., de grå prikker angiver eksperimenter, hvor minioritetsandelen var mindre end 25 pct. Den sorte linje og det grå område er det teoretisk forudsagte med et 95 pct. konfidensinterval. Illustration: Damon Centola & Science

Meget kort fortalt blev de præsenteret for et billede af en ukendt person, som de parvis skulle skulle blive enige om at give et navn.

Nogle ville måske i udgangspunktet kalde en kvinde for Mary, andre ville kalde hende Alice eller Liz. Personer blev økonomisk belønnet, hvis de gav personen det samme navn.

Gennem flere spillerunder, hvor personerne i samme gruppe mødte hinanden på kryds og tværs, udviklede der sig altid en fælles norm i gruppen, så alle blev enige om eksempelvis at kalde personen 'Mary'.

Det er simpelthen den måde, hvorpå alle optimerer det udbytte, de får af at deltage i spillet.

Forskerne introducerede derefter flere personer i samme gruppe, der udgjorde en minoritet, der vedholdende holdt fast på at kalde personen for eksempelvis 'Alice'.

Hvor stor skulle minoriteten så være, for at den samlede gruppe efter en lang række nye spillerunder ville enes om at kalde personen for 'Alice'?

25 procent var svaret.

Forskerne noterer, at dette resultat ikke er så langt fra det, som er anslået i tidligere videnskabelige artikler om ændringer af holdninger og normer, men de anfører også, at tallet næppe er en universel størrelse for en kritisk masse, da forsøget nok ikke er retvisende for alle situationer.

Damon Centola understreger dog, at resultaterne under alle omstændigheder står i modsætning til klassiske økonomiske modeller, der tilsiger, at der skal være et flertal af aktivister for at ændre en populations normer.

Det er nu både teoretisk og eksperimentelt vist, at et vedholdende mindretal også er i stand til det.

Sådan gør de i Kina

Det er naturligvis noget, som kan udnyttes i praksis til påvirkning af store befolkningsgrupper. Lad mig blot nævne Facebook, Cambridge Analytica og russiske troldefabrikker. Men det er naturligvis også noget, man kender til andre steder.

Damon Centola henviser bl.a. til tre amerikanske forskere, Gary King, Jennifer Pan og Margaret E. Roberts, der i flere artikler bl.a. i Science for nogle år siden har beskrevet, hvordan de kinesiske myndigheder forholder sig til debatter på internettet.

I stort omfang tillader myndighederne kritik af regimet, enkeltpersoner og den gennemførte politik – og endda i langt højere grad, end mange umiddelbart ville forvente. Til gengæld skrides hårdt ind over for alt, der kan føre til kollektive aktioner – ligegyldigt om sådanne handlinger har til formål at modarbejde systemet, eller om de er tænkt til støtte for eksempelvis populære ledere.

I en artikel sidste år i American Political Science Review sidste år har de samme forskere beskrevet, hvordan en hær af ansatte, som nogle vurderer til at udgøre to milllioner, årligt skriver næsten 450 millioner kommentarer på de kinesiske sociale medier.

Disse kommentarer har ikke til hensigt at imødegå konkret kritik eller skepsis i befolkningen men derimod at fremme generelle synspunkter om Kinas bedrifter, kommunistpartiets historie og andre symboler knyttet til regimet. Altså lidt i samme stil som det kontrollerede amerikanske navne-eksperiment, hvor man vil fremme en bestemt holdning.

Skønsmæssigt er lidt over halvdelen af disse fabrikerede kommentarer publiceret på statens egne sider, mens de resterende findes på forskellige kommercielle sociale sider, hvor der i øvrigt vurderes at være omkring 80 milliarder kommentarer årligt. Det bør for god ordens skyld noteres, at estimaterne er nogle år gamle og noget usikre.

De statsstøttede kommentarer er således langt fra at være i nærheden af en stor minoritet, men som den amerikanske forskergruppe skriver i deres artikel, tilsiger dynamikken, at der altid vil være et vendepunkt også i sådanne systemer.

Der er dog noget, vi mangler at få svar på. Hvad sker der, hvis gruppen indeholder to vedholdende mindretal med meget forskellige synspunkter? Det er en situation, man kan se mange steder i virkeligheden, men som vi forskningsmæssigt mangler mere viden om.

Under hvilke betingelser vil der aldrig opstå en fælles norm i et sådant system – og under hvilke kan det ske?

Biers gode fornemmelse for nul

Lad os slutte af med en nyhed fra de flittige biers verden, som nok vil overraske de fleste.

Valgte bier at lande et sted med tre elementer frem for et sted med fire elementer blev de belønnet i dette forsøg. På den måde lærte bierne altid at vælge et mindre tal frem for et større. Efterfølgende blev bierne udsat for et forsøg, hvor der på to landingsplatforme ingen symboler var – som repræsentation for tallet nul. Bierne vidste umiddelbart, at belønningen var størst på platformene uden symboler, og at nul dermed er mindre end andre (positive) tal. Illustration: Scarlett Howard

I en anden artikel i Science i denne uge har en australsk-fransk forskergruppe vist, at bier har en overraskende god talfornemmelse, der indebærer, at de også kender til konceptet for ingenting eller tallet nul.

Hvem skulle have troet det, selv om bier går for at være forholdsvis kloge i forhold til andre insekter, og at de har glimrende kommunikationsevnervia deres karakteristiske danse?

I et eksperiment lærte en gruppe af bier først at skelne mellem 'større end' og 'mindre end' for stimuli med mellem et og seks symboler. Da bierne senere blev præsenteret for stimuli uden symboler, vidste de, at dette repræsenterede et tal mindre end alle andre tal, og det var her belønningen var at hente.

På den måde er bierne klogere end de allermindste børn, da børn først i fireårsalderen begynder at forstå, at 'ingenting' kan repræsentere en størrelse, og at denne størrelse er mindre end 1 .

Med baggrund i børnenes erfaring antog man i mange år, at 'ingenting' var noget, som dyr ikke kunne forstå i en talmæssig betydning. Men forskning har allerede vist, at delfiner, papegøjer og aber har denne evne. Hertil kan man nu tilføje bier.

Men hvorfor og hvordan, er stadig ubesvaret.

»Da en bihjerne kun har en million neuroner mod 86.000 millioner i menneskehjernen, vil det være interessant at vide noget mere om, hvordan bier kan forstå og beherske tal og herunder nul,« skriver neurobiologen Andreas Nieder fra universitetet i Tübingen i Tyskland i en kommentar i Science. Så sandt, så sandt – der er altid noget, der er Værd at Vide.

Fra Science´s introduktion: Numerical ordering of zero in honey bees: Although recent research has shown that some other vertebrates understand the concept of the “empty set,” Howard et al. now show that an understanding of this concept is present in untrained honey bees (see the Perspective by Nieder).

Fra Abstract: Some vertebrates demonstrate complex numerosity concepts—including addition, sequential ordering of numbers, or even the concept of zero—but whether an insect can develop an understanding for such concepts remains unknown.

Utroligt at artiklen har været i Science. Det må være agurketid.

Det er en antropologisering og en fejltagelse, at påstå, at bier eller andre dyr (ja, eller små børn) har et "begreb" om "0" i abstrakt forstand eller et "begreb om den tomme mængde". Jeg er sikker på, at hvis man trænede selv ret små børn på samme måde som bierne, så ville de lære at færre prikker- også færre end een prik - gav en belønning. Mange - færre - færre - ... - ingenting, er blot en sensorisk oplevelse af mindre og mindre, eller den anden vej rundt, som kan knyttes til belønning og ikke på nogen måde "Numerical Ordering of Zero". Det har intet at gøre med en algebraisk eller matematisk forståelse af 0, ud over at menneskers praktiske erfaringer selvfølgelig går forud for abstrakte beskrivelser af lovmæssigheder.

En abe tror at der er en eller flere bananer i en kasse. Den åbner kassen som er tom. Har den nu opdaget begrebet nuls abstrakte betydning? Nej, kun den konkrete betydning af ingenting, i det her tilfælde; nul banan og det er jo træls for en abe (ingen belønning). Bierne har ved perceptuel ekstrapolering, som de bruger i naturen, lært at forbinde ingenting med en belønning. Det samme gør sig gældende, når en flok møder en forhindring med huller i. Bierne vil undgå sammenstød og den enkelte bi tenderer til at vælge de huller der er mindst trafikerede, hvis de ikke er for langt væk. Bierne er programmerede til dette og nogle af bierne er oven i købet programmerede til ikke at vælge de største huller, da dette giver et bedre flow. Noget lignende gør sig gældende for andre dyr, fx om der flere, et eller intet rovdyr i nærheden. De vælger selvfølgelig intet rovdyr når de slår sig ned, uden at de får kvaler med at "0" ikke er et naturligt tal. Det næste er vel et forsøg med fladorme.

  • 4
  • 1

Undersøgelsen forklarer måske også hvordan mobning kan ske ?
Eller de forskellige politiske tyranier i 1900-tallet, eller endog i 2000-tallet.

Måske er det en advarsel om hvor "let" vi kan blive påvirket ?
"Fake news" ofte nok er måske "nok" ?

  • 2
  • 0

Jeg kan ikke lade være med at tænke på 90'erne og frem hvor hacking* endnu ikke havde nået det omfang vi der i dag. Den gang poppede begrebet Social Engineering op.

Den gang blev det brugt mod virksomheder til at målrette angreb mod bestemte personer, tillægge sig jargon og formulere et budskab fire at påvirke offeret til lukke hackeren ind.

Nu om dage er målet udvidet til befolkninger og hackerne regeringer.

  • her anvender med betydningen "omgåelse af sikkerhed"
  • 0
  • 0