Ingeniøren|net har haft mulighed for en prøvetur på dette fantastiske transportmiddel. Det blev til en oplevelse af ingeniørkunst på et meget højt plan. Glem alt om flade batterier og dårlige salgstal, hvis man først har været oppe på en Segway har man lyst til at blive der.
Det ser nemt ud, og det er nemt: Læn dig fremad og du kører fremad læn dig tilbage og Segwayen stopper, bliver du ved med at læne dig bagud køre den baglæns.
Man drejer ved hjælp af et lille drejehåndtag på venstre håndtag. Det hele sker i bløde bevægelser, ingen ryk eller bratte stop.
Efter bare fem minutter er det som om at Segwayen er blevet en integreret det af din krop. Aldrig har jeg været ude for et stykke ingeniørarbejde, som levede op til ideen om menneske-maskine kompatibilitet.
Man tænker, og den udfører ordren. Hele funktionaliteten opleves som en integreret del af bevægelsesapparatet.
"Hvis jeg kan ønske mig hvad som helst til jul, så vil jeg ha' en Segway!"
Her kommer så lidt historie og nogle af de kolde facts:
Segwayen er opfundet af Dean Kamen. Han er amerikaner, født i 1951 og har mere end 150 patenter inden for medicinalindustrien, klimakontrol og helikopterdesign.
En dag så han en mand i en kørestol, som forsøgte at forcere et trin. Han indså, at verden var skabt for folk som kunne balancere, og det gav ideen til et system, som kunne balancere på to hjul.
Det førte til udviklingen af en såkaldt Dynamic Stabilizator, som består af fem gyroer og tiltsensorer.
Tilsammen registrerer enhederne Segwayens tyngdepunkt og 100 gange i sekundet overføres informationerne til en computer. Derfor er det ikke nødvendigt at stille Segwayen op ad noget, når man forlader den; den står der bare og venter på, at man træder op igen.
Der var godt nok en sag om, at den væltede, hvis batterierne var flade, men det skulle der nu være rettet op på.
Flere store amerikanske firmaer har deltaget i udviklingen. Det drejer sig blandet om Silicon Sensing System, Michelin, Delphi, Saft og GE Plastics.
Det har ikke været muligt at få informationer om, hvor store udviklingsomkostningerne har været, men rygterne taler om mere end seks milliarder kroner (én mia. dollar)
Selv det nu er mere end to år siden at Segwayen blev præsenteret er det gået sløjt med salget. Til dato regner er der solgt omkring 6.000 styk.
Prisen på cirka 5.000 dollar er nok med til at holde salgstallene nede. Seneste nyt er at postvæsnet i New York og San Francisco har bestilt 4.500 styk i en speciel transportmodel.
Det forlyder også, at det amerikanske militær er interesseret i at bruge Segwayen som fjernstyret observationsenhed på slagmarken.
Det er fortsat kun muligt at købe en Segway i USA.
De sælges gennem internetboghandlen Amazon.com.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard