Ministre skyder teknologipagt i gang: Skal skabe flere teknologi-studerende
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ministre skyder teknologipagt i gang: Skal skabe flere teknologi-studerende

Illustration: Bjørn Godske

Der bliver i fremtiden i høj grad brug for folk med teknologiske kompetencer og når man ser på situationen lige nu, er Danmark allerede bagud. Sammenlignet med andre EU-lande vælger færre studerende i Danmark de såkaldte Stem-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Math), end gennemsnittet i EU.

En ny undersøgelse har vist, at der i 2017 var cirka 33.000 jobopslag fra private virksomheder, der søgte efter nye medarbejdere med Stem-kompetencer. Det svarer til ca. hvert fjerde af alle opslåede job i den private sektor.

Det konkrete mål med Teknologipagten er, at der i 2020 vil være mere end 150.000 børn, unge og voksne og 250 virksomheder engageret i pagten, og at der om ti år skal være uddannet 20 pct. eller ca. 10.000 flere på de videregående uddannelser inden for Stem-området.

Pagten blev i dag skudt i gang ved en præsentation på Experimentarium i Hellerup.

Teknologipagten blev bogstaveligt talt skudt i gang i form af en lille brint-raket. Fra venstre er det uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), formand for rådet bag Teknologipagten André Rogaczewski, erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Illustration: Bjørn Godske

Stort behov for flere med teknologisk uddannelser

For hvis der ses på behovet i fremtiden, så er brug for endnu flere. Andre nye undersøgelser viser, at der i 2025 vil mangle 6.500 civil- og diplomingeniører, 3.500 naturvidenskabelige kandidatater, 19.000 it-specialister og 30.000 erhvervsuddannede inden for jern og metal.

Det er derfor også en bred vifte af ministre, som står bag Teknologipagten. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) står i spidsen for regeringens indsats, for det bliver her, at arbejdet skal forankres. Men for at vise bredden af pagten, er også uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) med til at skyde projektet i gang.

Men i ordet ‘pagt’ ligger der også den forudsætning, at det bliver virksomhederne, organisationerne og uddannelsesinstitutionerne selv, som bidrager med projekter og penge. Her regner IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, med, at IDA kommer til at spille en aktiv rolle:

»Vi har fået en plads, som vi vil bruge til at sikre, at rådet ikke bliver en sovepude, men at alle interessenter bidrager. IDA bidrager allerede konkret med engineering i skolen og book en ekspert gennem Engineer the future,« påpeger han.

Virksomhederne er klar

80 virksomheder og organisationer har indtil videre tilsluttet sig Teknologipagten, og der allerede meldt mere end 50 konkrete projekter ind.

Et godt eksempel på dette er Novo Nordisk Fonden, der i sidste uge bevilligede knap 28 millioner kroner til Københavns Professionshøjskole. Pengene skal bruges til at styrke 15 særligt motiverede naturfagslærerstuderende gennem et ekstra uddannelsesforløb.

Et andet eksempel er it-camps på IT-Universitetet, hvor unge kvinder efter færdiggjort studentereksamen bliver inviteret til at deltage i forløb, hvor de lærer, hvad softwareudvikling egentlig er.

Det er sådan en aktiv rolle, som Thomas Damkjær Petersen håber, at deltagerne i Teknologipagten og især virksomhederne vil indtage:

»Det er ikke mindst for virksomhedernes skyld, at vi har arbejdet med Teknologipagten. Baggrunden er jo, at der i den grad er mangel på medarbejdere med teknisk indsigt. Så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at virksomhederne vil arbejde aktivt. Jeg har en stærk forventning om, at vi får mange forslag fra virksomhederne, for det er hjælp til selvhjælp for dem,« siger han.

Brug for de rigtige kompetencer

Formanden for rådet bag Teknologipagten bliver André Rogaczewski, der er CEO i Netcompany, og han er ikke i tvivl om, at der skal gøres noget. Han møder ofte virksomheder, der har en god idé, men ikke kan komme videre:

»Det gør faktisk fysisk ondt på mig, når jeg møder en virksomhed, der er gået i stå, fordi de ikke kan få folk med de rigtige kompetencer til at tage det næste skridt og få opgaven eksekveret,« siger han og fortæller, at der bare denne tirsdag morgen kom fire nye projekter ind. Han understregede også, at målene i pagten er helt konkrete, og at han glædede sig til arbejdet med at nå dem.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen lover, at regeringen vil følge arbejdet nøje og tilpasse politiske rammer for Teknologipagten.

Undervisningsminister Merete Riisager sagde kort og præcist, at hvis børn og unges interesse skulle vækkes, så skulle det ske i folkeskolen. Og her skal de lære og forstå naturvidenskabens byggeklodse, for eksempel til at lære at kode selv.

Og så gav astronaut Andreas Mogensen sin opbakning til Teknologipagten via en video-hilsen fra Houston. Han husker sin egen tid i folkeskolen og drømmen om at blive astronaut. Vejen gik over at blive ingeniør, hvilket han ikke fortrød.

Jeg vil håbe at vi kan se mod udlandet for inspiration. For eksempel har Michigan, satset benhårdt på at få mange børn og unge til at deltage i robot-konkurrencer i de sidste mange år (kilde: https://www.firstinspires.org/sites/defaul...).

Michigan har over 500 FRC-hold og overfører vi det til danske forhold, ville alle danske gymnasier (STX, HTX, HHX) have et FRC-hold! Men i Michigan begynder de tidligere med FLLjr (pre-school).

FRC-holdene har lokale virksomheder som sponsorer og mentorer rekrutteres ofte fra virksomhederne.

  • 0
  • 0

Det er spændende at læse om den "nye Satsning" - Men måske skulle man prøve at se på den undervisning i faget "Teknologi" der har fundet sted på alle landets HTX gymnasier i mere end 30 år.
Her trænes eleverne i det gruppearbejde der ligger i teknologiske udviklinger med problemløsende projekter. Her opnår eleverne en tilgang og kompetance der er velegnet til videre studier ( fx. ingeniør studierne.)
Man hører i dagspressen kun alt for sjældent om disse gymnasie elevers erfaringer, men efterhånden må der da være mange gode folk derude, ingeniører, arkitekter, læger, forskere osv. der kunne berette om deres egen HTX baggrund.
Lad os få dem på banen til at fortælle den gode historie om hvordan vi allerede gør et relevant undervisnings arbejde.

At man i Michigan satser på robot konkurrencer er selvfølgelig interessant, og vigtigt at lære af.
Men den slags er nu også sket på Danske HTX - blot uden at vore medier har vist synderlig interesse.
Check fx: https://sites.google.com/svend-es.dk/sit

  • 0
  • 0