Ministerium tilbageholder omfattende rapport om signalprojektet fra Folketinget
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ministerium tilbageholder omfattende rapport om signalprojektet fra Folketinget

Illustration: Nanna Skytte/Ingeniøren

Da et flertal i Folketinget i november besluttede at lade digitaliseringen af landets togsignaler køre videre med en forsinkelse på syv år og en fordyrelse på tre milliarder kroner, skete det på baggrund af en omfattende granskning af signalprogrammet, foretaget af konsulenthuset Deloitte.

Eller rettere på baggrund af myndighedernes redigerede version af resultaterne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har nemlig besluttet, at Folketinget ikke skal have udleveret den 350 sider lange rapport, som var resultatet af Deloittes granskning. I stedet præsenterede ministeriet og Banedanmark offentligheden og forligskredsen bag projektet for et resumé af rapporten på bare 11 sider.

Medlemmer af forligskredsen har efterfølgende bedt om at få den fulde rapport udleveret, men har fået afslag. Transportministeriet bekræfter over for Ingeniøren, at forligskredsen og resten af Folketinget ikke får rapporten udleveret.

»Jeg synes faktisk, at det er en uskik,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han benytter blandt andet signalprogrammet i sin undervisning om særligt risikable offentlige projekter.

»Man stoler tilsyneladende ikke på, at folketingsmedlemmer kan holde ting hemmelige, når de får besked på det. Og det er jo sørgeligt, at man på det grundlag ikke ser sig i stand til at give politikerne ordentlige rammer for at behandle sagen,« siger han.

Illustration: Nanna Skytte

Endnu en redigeret version på vej

I stedet arbejder Transportministeriet nu på endnu en redigeret version af rapporten til forligskredsen bag signalprogrammet, som ministeriet vurderer er egnet til offentliggørelse.

Det indebærer, at ministeriet fjerner en række oplysninger fra rapporten, »som for eksempel kan medføre en nærliggende fare for, at det vil skade det offentliges økonomiske interesser eller forhandlingsposition i væsentligt omfang,« skriver pressechef Mia Josiassen i en email til Ingeniøren.

Læs også: Efter milliardfordyrelser og syv års forsinkelse: Dobbeltdækkere kan vælte ny signalplan

Den redigerede version af rapporten skulle have været færdig i slutningen af marts, men den er endnu ikke blevet sendt til politikerne.

»Politikerne har ikke de fornødne arbejdsvilkår«

Forligskredsen, som i 2009 vedtog signaludskiftningen, og som i november godkendte den nuværende plan for programmet, består af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF.

Forligskredsen kan godt få lov at læse den 350 sider lange rapport, men kun i Transportministeriets lokaler. Politikerne kan altså ikke få lov at tage rapporten med uden for ministeriets mure.

»Det kan jo ikke befordre nogen som helst ordentlig beslutningsproces, at politikerne kun får så indviklet materiale at se inde hos ministeriet. Politikerne har simpelthen ikke de fornødne arbejdsvilkår til at forholde sig kvalificeret til den her sag,« siger Per Nikolaj Bukh.

»Der er tale om stof, der kræver, at politikerne har den fornødne tid til at sætte sig ned og fordybe sig i stoffet og til at rådføre sig med deres fagmedarbejdere. Den mulighed fratager man politikerne her. Så de kan ganske enkelt ikke træffe ordentlige beslutninger,« siger han.

»Et håbløst grundlag at træffe politiske beslutninger på«

Politikerne i forligskredsen fik vel at mærke ikke mulighed for at læse rapporten, før de i november skulle godkende Banedanmarks nye plan for projektet, umiddelbart efter Transportministeriets og Banedanmarks præsentation, mens pressen ventede uden for mødelokalet.

»Når proceduren er skruet sådan sammen, bliver det vanskeligt for os at diskutere de tekniske sider i sagen. Da materialet bliver lagt frem for os, sker det i en version, der har været gennem embedsværkets maskine. Det er jo klart, at det ikke styrker tilliden. Og særligt ikke, hvis man i forvejen er lidt skeptisk angående signalprogrammet, hvad vi jo efterhånden har god grund til at være,« siger Villum Christensen, transportordfører for Liberal Alliance, som altså er en del af forligskredsen.

Han har efter præsentation i november bedt Transportministeriet om rapporten, men har fået afslag.

Ingeniøren har også bedt professor emeritus i offentlig forvaltning Tim Knudsen om at vurdere sagen. Han har i 43 år undervist og forsket i offentlig forvaltning, senest ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Det er jo indlysende, at den slags forhold handikapper forligskredsen. Vi så den samme situation i forbindelse med Dong-salget, hvor en lille kreds får lov at troppe op i ministeriet for at læse en rapport. Når politikere ikke får det fornødne indblik i sager med komplekst stof, udgør det jo et håbløst grundlag at træffe væsentlige politiske beslutninger på,« siger Tim Knudsen.

Ubesvarede spørgsmål

Rapportens fulde indhold er ikke mindst væsentligt i lyset af de få oplysninger, der rent faktisk indgår i det offentligt tilgængelige resumé på 11 sider.

Her fremgår det, at Deloitte i rapporten foreslår »en tidsubestemt udskydelse af udrulningen af nyt signaludstyr (ERTMS) på en række strækninger,« men at Banedanmark allerede inden rapportens færdiggørelse har fravalgt det forslag og i stedet præsenteret politikerne for sin egen plan om fuld udrulning af signalprogrammet frem til 2030. Deloitte vurderer, at Banedanmarks plan »ikke er tilstrækkeligt velunderbygget til at kunne udgøre et endeligt beslutningsgrundlag for den samlede udrulningsplan«.

Med andre ord tegner de offentligt tilgængelige oplysninger ikke et entydigt billede af, at rapporten rent faktisk understøtter Banedanmarks plan, sådan som det er blevet udlagt over for transportpolitikerne.

Og som Ingeniøren skrev for få uger siden, er den nye plan frem til 2030 allerede nu begyndt at vise sprækker. Banedanmark melder i sin seneste statusrapport om, at flere milepæle for teststrækningerne er overskredet, og at Banedanmark nu har »en række bekymringspunkter«.

Læs også: Derfor bekymrer Banedanmarks nye rapport: Signalprogram kan ramle som dominobrikker

Det er imidlertid ikke alle politikere i forligskredsen, der finder det problematisk, at kredsen ikke får udleveret den fulde rapport. Hos Dansk Folkeparti fortæller transportordfører Kim Christiansen, at han næppe selv ville læse rapporten, hvis han fik den udleveret.

»Som politiker er jeg ikke i stand til at vurdere ud fra en 350 siders rapport, hvad der er godt for signalprogrammet. Vi har mulighed for at komme over og læse rapporten hos Transportministeriet, hvis det er det, vi vil. Men vi er nødt til som politikere at læne os op ad de konklusioner og anbefalinger, der kommer fra Transportministeriet og Banedanmark, og derudfra træffe vores beslutninger,« siger Kim Christiansen.

Helt lukket for resten af Folketinget

Mens forligskredsens medlemmer kun kan få lov at læse rapporten i Transportministeriets lokaler, får resten af Folketinget ingen mulighed for at læse den fulde rapport.

»Det betyder, at vores mulighed for at føre parlamentarisk kontrol nærmest er ikkeeksisterende. Hvis vi ikke kan få indsigt i de analyser, der bliver lavet om sådan et stort offentligt projekt, så er vi jo på herrens mark. Det er et kæmpemæssigt demokratisk problem, at man ikke får de fornødne oplysninger til at stille kvalificerede spørgsmål, hvis man ikke er med i inderkredsen,« siger Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten, som står uden for forligskredsen.

Læs også: Skal Danmark opgive nyt signalsystem til 23 milliarder?

Nogenlunde samme vurdering lyder fra professor emeritus Tim Knudsen. Han betegner sagen som et eksempel på manglende respekt for Folketinget som institution.

»Folketinget har en kontrolfunktion over for regeringen. Men reelt er det i forbindelse med forlig kun de partier, der står uden for forliget, som udøver den funktion. Og det kan de jo ikke uden indsigt,« siger han.

Afviser kritikken: »Præmissen hviler på et forkert grundlag«

Ingeniøren har bedt Transportministeriet om at forholde sig til kritikken. Her afviser pressechef Mia Josiassen, at ministeriet begrænser mulighederne for parlamentarisk kontrol, eftersom forligskredsen har mulighed for læse rapporten i ministeriets lokaler. Hun forholder sig ikke til, at den mulighed er lukket for resten af Folketinget.

»Forligskredsen har mulighed for at læse Deloittes eksterne review af Signalprogrammet i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets lokaler, hvorfor præmissen om manglende parlamentarisk kontrol hviler på et forkert grundlag,« skriver hun i en email.

Pressechefen forholder sig heller ikke til, at forligskredsen ikke havde mulighed for at læse rapporten, da kredsen blev bedt om at godkende den signalplan, som er blevet til på baggrund af rapporten.

Læs også: Ministerium bryder loven: Signalprogrammets granskning mørklagt

Ud over Transportministeriet, Deloitte og Banedanmark er kun Finansministeriet og statsrevisorerne i besiddelse af den fulde rapport. Statsrevisorerne har selv bedt om rapporten, og ministeriet har sendt statsrevisorerne et eksemplar af rapporten med anmodning om, at den »opbevares på betryggende vis« i statsrevisorernes sekretariat.

Ingeniøren har i november bedt om aktindsigt i den fulde rapport. Men Transportministeriet har endnu ikke færdigbehandlet forespørgslen, og ministeriet meddeler desuden, at Ingeniøren alene kan regne med at få indsigt i samme redigerede version som Folketinget på et tidspunkt får udleveret.

Det er godt nok noget af en selvforståelse, der hersker på Slotsholmen. Tænk at man (for det er jo de samme folk) efter forhistorien med IC4, Rejsekort og DSB First vælger den her lukkethed endnu en gang. Det er jo ikke ligefrem fordi de ovennævnte sager er endt lykkeligt. Mon ikke de fleste for længst har opdaget, at Banedanmark har lavet nogle dårlige kontrakter, som det koster kassen at komme ud af - og mon ikke de første, der opdagede det, var leverandørerne....

Projektet bliver næppe bedre af, at Banedanmark panisk holder fast i urealistiske planer, eller at embedsmændene forhindrer beslutningstagerne i at få et overblik over rodet.

Det er ikke blot problematisk for det danske demokrati. Det er også decideret dumt.

  • 7
  • 0

Det er måske ikke sikkert, at politikerne ikke forstår sammenhænget i indholdet, men at forhindre dem i, at læse en rapport, skader vort demokrati. Indholdet kan ikke være en statshemmelighed eller omhandle samfundets sikkerhed overfor 3. lande.

  • 7
  • 0

Føj for en grim nyhed at stå op til.

Er Danmark sunket så dybt rent forvaltningsmæssigt?!? (Beklager stilen fra EB's Nationen) Jeg kan slet ikke forstå at det kan være lovligt. Hvordan kan en unavngiven person i et ministerium have tilladelse til at begrænse resten af kongerigets adgang til rapporter og analyser, der dybest set er sat i verdenen på samme kongeriges vegne?

Som i denne sag, ligesom i sagen med DONG og SSI etc, så er det i mine øjne en fejlopfattelse at staten behandler sine aktiver på lige fod med en virksomhed. Når man handler med en stat, er der ikke enkeltpersoners ejendom, men alles ejendom, og derfor ser jeg ikke noget underligt i at forlange FULD transparens. Som udgangspunkt skal alt dokumenteres og udleveres til offentligtheden (evt. før efter forhandlinger om leverance er overstået).

Det er klart, at det vil sandsynligvis påvirke pris og evt. feltet af bydende på opgaver, men hvis det bare er en klar rammebetingelse, er det så egentligt et problem...?

  • 7
  • 0