med den forelsåede lempelse.

Kommuner er IKKE momsregistrerede, hvilket betyder at en kommune IKKE kan få refunderet nogen form for afgifter. Altså fuld pris, inkl. alle afgifter for el til en varmepumpe. Modsat så har de gode muligheder for relativ billig gas. Der kan købes stort ind og så er transport af gas til en noget lavere takst end for parcelhuse.

Jeg analyserede økonomien i varmepumper på offentlige bygninger for et par år side. Forudsætningen var en varmepumpe, som supplerede det eksisterende gasfyr. Varmepumperne skulle kun være i drift ved udetemperaturer over 8 - 10 grader. Selv ikke i den situation var der dækning for andet end selve elforbruget til varmepumperne. Der var IKKE penge til hverken service eller finansiering af projekterne. Anlæggene står stille på andet år nu.

Det ser ikke meget bedre ud for virksomhederne. De kan ganske vist få refunderet afgifter, men kræver til gengæld at deres investeringer er betalt tilbage på ganske få år. Heller ikke noget der er muligt med varmepumper.

Alt i alt, så vil ændringen næppe medføre flere vamepumper istedet for gas.

Anderledes ser det ud, hvis der kom fjernvarme i et sådant område. Så kan det normalt betale sig for såvel offentlige institutioner som for virksomheder at skrotte gasfyret og overgå til fjernvarme.

"Men hvis f.eks. en kommune ønsker at etablere varmepumper på en skole og derved spare i nærheden af 90 procent af CO2-udslippet til opvarmning " Metan udleder omkring 170g CO2/kWh varme næsten uanset temperaturen på "varmen". I gennemsnit udleder vores el vist 140g/kWh, så med en COP på 3 bliver det til 50g/kWh. Det er et stykke fra 90%. Men uanset hvor fornuftigt det kan være med sådanne bindinger, så bør de have udløbsdato og i øvrigt jævnligt vurderes.

Hvor mange af de mulige kunder der kan og vil skifte er måske værd at overveje også, selvom det kun gør bindingen mere absurd.