Ministerium får hug af Rigsrevisionen for at ignorere svine-MRSA
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ministerium får hug af Rigsrevisionen for at ignorere svine-MRSA

Fødevareministeriet gjorde for lidt for at bremse svine-MRSA, da bakterien på få år fra 2007 til 2014 inficerede 68 procent af de danske slagtesvin.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Rigsrevisionen, som selv har taget initiativ til at kulegrave myndighedernes indsats mod den resistente svinebakterie.

’Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriet i forhold til husdyr-MRSA har taget skridt til, men ikke har gennemført, en helhedsorienteret risikovurdering. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende,’ lyder det blandt andet.

Læs også: Markant stigning i tilfælde af multiresistente bakterier på danske hospitaler

Det strammer de politisk udpegede statsrevisorer på baggrund af rapporten til:

’Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Fødevareministeriet siden 2010 ikke har arbejdet effektivt for at bremse forekomsten af husdyr-MRSA.’

Rigsrevisionen er i særdeleshed utilfreds med, at der gik så længe, inden at ministeriet reagerede. Først tidligere i år udkom en handlingsplan, som skal bremse smitten, og imens har svine-MRSA udviklet sig til at blive den mest udbredte form for MRSA-bakterie med over 1.200 smittede sidste år.

Læs også: Udskældt MRSA-plan vedtaget, uden at der blev ændret et komma

Det er endda kun mellem de testede, og eksperter vurderer ifølge rapporten, at der går op til 12.000 raske smittebærere rundt med bakterien i kroppen uden at ane det.

Fødevareministeriet har dækket sig ind under, at der manglede viden om svine-MRSA. Den undskyldning giver Rigsrevisionen ikke meget for. Ministeriet fejlede nemlig selv, når det gjaldt om at bevare overblikket over de undersøgelser, som var sat i gang.

’Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet ikke har haft en effektiv styring af igangsatte initiativer. Ministeriet har ikke fulgt op på, om initiativerne gav den forventede viden, og ministeriets arbejde har været præget af manglende kontinuitet og overblik,’ lyder en af hovedkonklusionerne.

Læs også: MRSA i dansk bacon får britisk avis til at slå alarm

Derimod er det gået fint med en anden målsætning, nemlig at nedbringe forbruget af antibiotika med 10 procent. De 30 millioner svin, som danske landmænd hvert år opdrætter, får 75 procent af den antibiotika, der bliver givet til dyr herhjemme.

Danmark hører til mellem de lande, som giver mindst antibiotika per svin, men ifølge Rigsrevisionen er det langt fra givet, at det har nogen indflydelse på den MRSA-epidemi, som er brudt ud i staldene.

’Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriets samlede indsats ikke effektivt har bremset forekomsten af husdyr-MRSA, på trods af at ministeriet har nået målet om at sænke forbruget af antibiotika med 10 procent.’

Læs også: Minister skærer igennem: Danske svin skal have 15 pct. mindre antibiotika

Det lavere forbrug hos svin kan derimod være med til at sikre mod nye, resistente bakterier. Rigsrevisionen er kun gået ind i MRSA-sagen, fordi den anser den for at være velegnet til at vurdere myndighedernes generelle indsats mod de resistente bakterier, som der ventes at komme flere af, og som bliver en stadig større trussel mod vores sundhed.

Handlingsplanen mod MRSA fra foråret får pæne ord med på vejen, særligt fordi den løbende skal justeres. Rigsrevisionen kritiserer dog, at den er udarbejdet, uden at Fødevareministeriet aner, hvad det koster at behandle danskerne for svine-MRSA.

Læs også: Norge viser vejen for Danmark: Vi har udryddet svine-MRSA

Det har Sundhedsministeriet først fået tal for, efter at Rigsrevisionen har spurgt efter dem. Af rapporten fremgår, at det drejede sig om 43 millioner kroner sidste år. Skønnet er dog behæftet med betydelig usikkerhed.

MRSA-indsatsen blev gennemført under den forrige regering, men af et bredt, politisk flertal. Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) forsøger heller ikke at løbe fra ansvaret.

»Jeg er enig i, at der ikke har været ordenligt styr på ministeriets forskning i MRSA. Det skal der rettes op på, og jeg har derfor igangsat et eftersyn af, hvordan Miljø- og Fødevareministeriet fremadrettet får optimeret bestilling, håndtering og formidling af forskning i hele organisationen,« siger hun i en pressemeddelelse.

Læs også: Fødevareminister om svine-MRSA: Det er en katastrofe

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dejligt at Statsrevisorerne ikke er i lommen på Dansk Landbrug.
Det er tilsyneladende embedsmændene i fødevareministeriet.
Det er vist den eneste fornuftige forklaring der er i denne sag.

Men skal MRSA i danske svinebesætninger udryddes kommer det til at betyde en markant omlægning af hvordan vi opdrætter svin.
Men måske er der alligevel håb - salget af økologisk kød stiger ret markant. (Måske fordi kød fra et dyr som har haft ordentlige opvækstsforhold og adgang til fri luft smager bedre).

Svinebønderne er i dag så presset at de skal have økonomisk hjælp. Det bør man give dem som vil omlægge produktionsformen så vi kan markant reducere såvel antibiotikaforbruget som tungmetallene.
Vil landbruget ikke dette - ja så bør samfundet ikke yde støtte til disse landmænd.

  • 13
  • 2

"I sad på hænderne", lyder det fra statsrevisorerne til Fødevareministeriet. Helt forkert. Fødevareministeriet stod og vaskede hænder, for det havde Dan Jørgensen jo sagt de skulle, hver gang de forlod en svinestald. Så nu skal de der statsrevisorer ikke komme og gøre sig kloge på noget, de ikke aner en hylende osv. om.

  • 2
  • 6

Det er vigtigt at huske, at ikke kun antibiotika, men også forbruget af zink og kobber medvirker til udvikling af resistente bakterier.
Små grise får. f.eks. 35 gange så meget kobber, som de har behov for.
Da et stort kobber-indtag mindsker optagelsen af zink, må også zink-niveauet til smågrise hæves, så ikke grisene får zink-mangel.

  • 6
  • 2

Et lægmandsspørgsmål - når dyr og senere mennesker via kosten indtager for meget zink - hvad sker der så med helbredet?
Jeg kan ikke tro, at så store mængder zink som de der spiser svinekød indtager, at det ikke har en eller anden effekt. Hvilken?

  • 1
  • 2

Det er nemt at læse sig til, hvad der sker med os mennesker ved zink-forgiftning f.eks. her:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laeg...

Landbruget forurener også med kobber, hvilket er en langt værre problematik, idet kobber, ved indtagelse i overskud, ophober sig i de indre organer f.eks. lever, nyre, hjerte, øje og hjerne og kan medføre en lang række sygdomme / symptomer.
Desværre er det problematisk at undersøge for kronisk kobberforgiftning, da blodets eller urinens indhold af kobber ikke afspejler kobbermængden deponeret i de indre organer
På nuværende tidspunkt er sundhedsstyrelsen og lægestanden endnu ikke bekendt med relevante diagnostiske muligheder for diagnosticering af kronisk kobberforgiftning, på trods af, at kronisk kobberforgiftning, på grund af landbrugets årtier lange og enorme forurening med kobber, må formodes at være særdeles udbred i den danske befolkning.

Mere læsning her:
http://www.organictoday.dk/massiv-forureni...
http://mayday-info.dk/folketinsspoergsmaal...

  • 4
  • 2

Det er nemt at læse sig til, hvad der sker med os mennesker ved zink-forgiftning f.eks. her:

Der står også omkring mangel. Et citat fra Paracelsus:
„Alle Dinge sind Gift, und nichts ist ohne Gift; allein die dosis machts, daß ein Ding kein Gift sei.“
https://de.wikiquote.org/wiki/Paracelsus

Om metal i dansk jord:
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoe-tilsta...
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/jord/fo...

Nu er tråden om MRSA og ikke metaltræthed.

  • 1
  • 5

Også tungmetallerne kobber og zink medvirker til udvikling af antibiotika-resistente bakterier, hvorfor landbrugets enorme forurening med disse metaller er af betydning for sagen med svine-MRSA.

  • 5
  • 2

Det er nemt at sige / skrive, at landbrugets enorme forurening med kobber ikke er noget problem, set på baggrund af, at befolkningens belastning med kobber ikke moniteres!!!!!!

Jeg vil igen henvise til mine tidligere links, hvori man kan klikke sig videre til svar fra diverse ministre.

  • 5
  • 1

Det er nemt at sige / skrive, at landbrugets enorme forurening med kobber ikke er noget problem, set på baggrund af, at befolkningens belastning med kobber ikke moniteres!!!!!!

Der er styr på kobber i landbruget, idet forskningen fra (2015) skriver at vi med den stigningstakt i Cu på visse arealer først vil være et problem om 80 år. Befolkningens belastning af tungmetaller kommer fra andre kilder. (Også drikkevand)
Fra fødevare: se foodcomp.dk.

Om det moniteres?
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/kobber.htm

  • 0
  • 5

I dette link: http://www.netdoktor.dk/vitaminer/kobber.htm
Kommenteres følgende: ”Man har desuden observeret lavt indhold af kobber i blodet hos personer, der lider af Gluten Allergi (cøliaki)”.
Lavt indhold af kobber i blodet er paradoksalt nok, ifølge veterinær viden, korreleret med deponering af unormalt høje mængder kobber i visse organer bl.a. lever, nyre, hjerte, øje, hjerne. (Dokumentation: http://mayday-info.dk/folketinsspoergsmaal... )
Andre testmetoder (kelerings-test) indikerer, at det også forholder sig således humant.
Af spørgsmål til diverse ministrer fremgår det, at man i Danmark overvåger befolkningen for kobber-ophobning via blod- eller urin-prøver. ALTSÅ med test af ikke relevante prøver.
Jeg har flere gange forgæves eftersøgt, at diverse ministre kunne dokumentere, at test for indhold af kobber i blodet er en relevant metode til diagnosticering kronisk kobber-forgiftning / ophobning af kobber i visse indre organer.
Med hensyn til test af leverens indhold for kobber kan dette ende med en fatal blødning.
Test for kobber i nyre, hjerte, øje, hjerne er normalt ikke realistisk i levende individer. Dog kunne man f.eks. teste det udtagne hjerte ved hjerte-transplantation, men dette gøres (ifølge forespørgsel) ikke.
At man PLEJER at tage blod-prøve for kobber-indhold siger intet om, at det er en videnskabeligt underbygget og relevant testmetode for et mål for mængden af deponeret kobber i de indre organer!!!!

I øvrig kan jeg bemærke, at en forespørgsel til en fhv. Fødevareminister om kobber-niveauet i visse fødevarer medførte henvisning til et 44 år gammelt måleresultat.
Hvor relevant er et 44 år gammelt måleresultat, når landbruget årligt har udledt ca. 2000 tons kobber-sulfat, som spredes til miljøet?

  • 3
  • 1

At man PLEJER at tage blod-prøve for kobber-indhold siger intet om, at det er en videnskabeligt underbygget og relevant testmetode for et mål for mængden af deponeret kobber i de indre organer!!!!

På mennesker er det lægerne der vurderer her. Hos husdyr, er der en del viden (hvilket en dyrlæge burde vide)

Ved de aktuelle niveauer anvendt i denne afprøvning er der heller intet, der antyder, at der skulle være forskel i aflejring af kobber i lever afhængigt af kobberkilde.

http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_m...

  • 1
  • 3

Grise er helt specielle med hensyn til deres evne til at tåle kobber, idet kobber stort set ”går lige igennem grisen”, men dette synes ikke at gælde mange andre dyrearter og heller ikke mennesket.
I det link, som jeg gentagende gange har henvist til, er den omvendte proportionalitet beskrevet for får.
Altså at en lav værdi for kobberindholdet i blodet kan være et tegn på ophobning af unormalt store mængder kobber i leveren.
Det findes også dokumentation på Internettet for, at dette gælder kvæg.

Angående linket: http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_m...
Bemærk venligst figur 1.
Når grise fodres med højt indhold af kobber i foderet ligger gødnings-niveauet af kobber på 951 mg. kobber pr. kg. tørstof .
Hvis slam indeholder mere end 1000 mg. kobber pr. kg. tørstof må det ikke udbringes på markerne.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710...

Angående PLEJER, så er der masser af eksempler på, at det "man" PLEJER at tro på er blevet ændret med tiden.
Vi skal ikke tro, men have viden, og jeg ser frem til, at sundhedsministeren kan skaffe videnskabelig dokumentation for, at en blodprøve for kobber af et menneske er en relevant måling for mængden af deponeret kobber i diverse indre organer f.eks. leveren.

  • 3
  • 1

Grise er specielle, men de forsøg som Hanne og Hanne har foretaget, viser ingen ophobning i grise og der sammenlignes med to forskellige kobbermidler op til "meget høje doser". Dette har ikke været det niveau der normalt har været brugt. Det er et forsøg fra 1999, der er sket meget siden.

De tilfælde hvor der ophobes store mængder kobber i indre organer, skyldes en sygdom/genetisk defekt der forhindrer udskillelse af kobber. Det har ikke noget med indtaget af kobber at gøre.

  • 0
  • 3

Af dette link fremgår det, at grise ikke ophober kobber i leveren (figur 2. Bemærk at koncentrationen af kobber opgives i tørvægt), så spis gerne svine-lever i begrænset omfang.
http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_m...
Bemærk venligst, at undersøgelsen er foretaget af Landsudvalget for Svin og Videncenter for Svineproduktion.
Men dette gælder specielt for grise og ikke nødvendigvis for andre dyrearter.
Visse drøvtyggere ophober store mængder kobber i leveren, hvilket er fremgået af noget af det materiale, som jeg tidligere har henvist til.
En dansk undersøgelse foretaget af, det nu lukkede, Center for Vildtsundhed af rådyr viste f.eks. at et jagt-skudt rådyr kan have en koncentration af kobber på op i mod 200 mg kobber pr. kg. lever vådvægt.
Private jægere har skudt rådyr nær svinefarme og har (i mangel på tillid til de offentlige myndigheder) indsendt disse prøver til godkendte laboratorier.
Der er i nogle af disse prøver endog fundet højere koncentration af kobber.
I rådyr, skudt i naturområder langt fra svinefarme, er kobberindholdet i levere langt lavere.
Der er ældre tyske målinger af kobberindhold af lever fra rådyr. I disse levere er gennemsnittet ca. 11 mg kobber pr. kg. lever vådvægt.
Test af lever for kobber fra rådyr indikerer et forureningsproblem med kobber, sandsynligvis fra svinegylle, som indeholder meget kobber.

Jeg vil tilråde, at man kun spiser lever af grise eller lever af dyr, som lever langt fra svinefarme og som ikke fodres med mark-afgrøder, som er påført svinegylle.
Kobber skal vi have i den rigtige mængde dagligt, men endelig ikke for meget.
http://archneur.jamanetwork.com/article.as...

  • 4
  • 0

Hvor er dokumentationen for dette udsagn: "De tilfælde hvor der ophobes store mængder kobber i indre organer, skyldes en sygdom/genetisk defekt der forhindrer udskillelse af kobber. Det har ikke noget med indtaget af kobber at gøre."?

Man kan ikke bare vedtage, at problem (her kronisk kobber-forgiftning) ikke findes, fordi der ikke testes for problemet (her test for kobber-ophobning i indre organer).

  • 3
  • 0

Der har været henvist til netdoktor og vsp, desuden så benyttes de niveauer kobber jo ikke længere, så der er ingen risiko i de friske udskæringer vi konsumerer i dag. Skandaler omkring meget "overgemte" partier, kan vi se bort fra.

  • 0
  • 3

Grise har et behov på 4-6 mg kobber pr. FE.
http://vsp.lf.dk/Viden/Foder/Naeringsstoff...

Men smågrise indtil 12 uger må ifølge lovgivningen få tilført 170 mg kobber/kg fuldfoder og andre svin: 25 mg/kg fuldfoder.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/K...
http://vsp.lf.dk/Viden/Lovgivning/Foder.as...

Det er korrekt, at der i forsøget med smågrise fra 1999 i denne rapport
http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_m...
var tilsat en kobber-mængde på 165 mg/kg foder i form af kobbersulfat, altså lidt under den maksimal tilladte mængde til smågrise.
Dette giver et kobberindhold i gylle på tæt ved 1000 mg. pr. kg tørstof.

Grise tåler unikt af mange dyrearter en meget høj kobberbelastning uden at kobber deponeres i de indre organer f.eks. leveren eller i kødet. Dette kan hænge sammen med, at grise har et højt indhold af metallothionein i tarmen.
Derimod er det meget, som tyder på, at nogle typer vildt, planter og mennesker belastes med kobber, som sandsynligvis stammer fra landbrugets helt enorme forurening med kobber til svineproduktionen.

Udtalelser i Netdoktor (uden henvisning til videnskabelig dokumentation) anser jeg ikke for brugbare.
Udtalelser fra Landbruget er heller ikke altid troværdige, da ”økonomien står i spil”.
F.eks. Taler miljøministeren ikke sandt, når han udtaler i 2003 (j.nr. M 7034-0049) at (citat) "Kobber og zink er tilladte tilsætningsstoffer i foder. De tilsættes for at dække dyrenes naturlige behov. "
Dette er ikke korrekt. Kobber tilsættes svinefoder, som et vækststimulerende middel, altså i stedet for antibiotika, som er nødvendig at bruge, da grisene tages alt for tidligt fra soen, altså en kompensation for dårligt dyrevelfærd.
http://ing.dk/artikel/professor-metaller-i...

  • 3
  • 1

Kobber og zink er tilladte tilsætningsstoffer i foder. De tilsættes for at dække dyrenes naturlige behov. "

Sammen med andre essentielle mineraler og vitaminer. Det er vist forbigået at der også blev testet anden Cu end CuSO4, også i mindre doser. Konklusionerne for dosis-respons ligger betydeligt lavere.

CuSO4 har før været brugt ved klovpleje hos kvæg, men det er over 10 år siden et bedre middel blev fundet.

  • 0
  • 3

At Kobber og Zink er tilladte tilsætningsstoffer i foder er ikke ensbetydende med, at de tilsættes for at dække dyrenes naturlige behov.

Grise har et naturligt behov på 4-6 mg kobber pr. FE. (En Foderenhed svarer nogenlunde til et kg fuldfoder), men smågrise indtil 12 uger får 170 mg kobber i foderet, hvilket er ca. 35 gange deres behov.

Foderblandinger til svin må maksimalt indeholde 150 mg zink pr. kg, men dyrlæger kan ordinere 2.500 mg zink pr. kg foder til smågrise 14 dage efter fravænning.
http://vsp.lf.dk/Viden/Foder/Naeringsstoff...

Grise har et behov for 30-40 mg zink pr. kg. tørstof. (Foder-byg har f.eks. et vandindhold på 15 %, hvorfor tallet skal korrigeres for at gælde zinkindholdet pr. kg fuldfoder.).
Når der tilsættes disse enorme mængder zink til smågrisenes foder svarer det til ca. 56-72 gange deres behov.

Kobber og zink er antagonister, hvilket vil sige, at behovet for zink vil stige kunstigt, når smågrises foder-blanding tilsættes disse enorme mængder kobber.

At påstå, at grises naturlige behov hos smågrise ligger på 170 mg kobber samt 2.500 mg zink pr. kg foder er en usandhed.
Skulle grises behov for kobber og zink ligge i det niveau, ville grise være uddøde her på denne jordklode for længst, da ingen naturlige fødeemner ligger i dette niveau.

Kobber og zink tilsættes foder til smågrise som vækstfremmer, altså for at undgå at grisene får diarre.
Det sidste for at kompensere for, at smågrisene fravænnes alt for tidligt fra soen, hvorfor deres mavetarmsystem endnu ikke er tilpasset den kost de tilbydes. Dette for at tilgodese økonomiske hensyn i en industriel produktion af ”levende” dyr.
Gennem svinegyllen spredes tungmetallerne kobber og zink til miljøet for at ende i fødevarer og i grundvand.

Betydningen af denne tungmetalforurening af befolkningen og den vilde fauna er endnu ikke kendt!

  • 4
  • 0
  • en almindelig sygehusseng koster 3.000 - 4.000 kr. i døgnet. En isolationsstue koster nærmere det dobbelte. Hvis samtlige MRSA-smittede fremover skal ligge på enestuer, udhuler det hele økonomien i sygehusvæsenet. Det kan blive meget, meget dyrt. Og disse ekstra udgifter til vores sygehus- og sundhedssystem skal indgå i svineindustriens i forvejen negative regnskab. Hvem kommer til at betale regningen? Det gør samtlige skatteydere. Svinebønderne kører på fripas.
  • 3
  • 1

Debatemnet er svine-MRSA.

Da ikke kun antibiotika, men også kobber og zink, medvirker til udvikling af antibiotika-resistente bakterier, har jeg nævnt disse metaller samt deres forekomst, koncentrationer samt årsag til, at de tilsættes svinefoder.
Oplysningerne er dokumenterede gennem de anvendte links.
Ellers kan oplysningerne skaffes gennem at google eller at ringe til en foderstof-leverandør.

Nu spørges der om Jern og Selen i svinefoder.
Jeg har svært ved at se relevansen ved dette spørgsmål i denne debat, men det kan spørgeren måske forklare?

Men ud fra viden om tungmetallers biokemi må det forudsættes, at ved tilsætning af disse enorme mængder tungmetaller (kobber og zink) til svinefoder vil behovet for selen øges, da tungmetaller ødelægger selen-bindinger, mens det bliver nødvendigt, at jern-niveauet holdes på så lavt et niveau som muligt, da jern er en god danner af frie radikaler.

  • 2
  • 0

Hele spørgsmålet om zinkmængder er jo grænsende til irrelevans.

Spørgsmålet er, som hvilken kemisk forbindelse tilsættes det, og hvilken optagelighed har stoffet.
Prøv bare at tilsætte zinkmalm eller galvanisk affald til grisefoderet i kilovis.
Det virker nok heller ikke.

Der er ufattelig mange tåbeligheder i disse MRSA diskussioner.

  • 0
  • 4

Spørgsmålet er, som hvilken kemisk forbindelse tilsættes det, og hvilken optagelighed har stoffet.

Er der nogen der kan forklare formålet med at så tvivl om under hvilke kemisk form der fyldes tungmetaller i grisene?

Forsøger Henning Rolapp at gentage den herostratisk berømte glyphosat versus Roundup deviations-komedie hvor den Kjære fru Eva Hansen nu kan deltager som Dr. Jekyll and Mr. Hyde med skiftevis landbrugsminister- og miljøminister kasket på?

Eller er der virkelig fuldskalaforsøg i gang med at tilsætte zinkmalm eller galvanisk affald til grisefoder?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten