Ministerium erkender: 2020-energikrav til nye bygninger er langt fra rentable
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ministerium erkender: 2020-energikrav til nye bygninger er langt fra rentable

Illustration: Nanna Skytte

Energikrav til nye bygninger i Bygningsklasse 2020 er hverken privat- eller samfundsøkonomisk rentable.

Det viser en ny evaluering, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har offentliggjort i dag.

Ministeriet imødekommer byggebranchen ved at undlade at gøre Bygningsklasse 2020, som sætter krav til energiforbruget i nye huse, obligatorisk. I stedet vil Bygningsklasse 2020-kravene forblive frivillige.

»Når det viser sig, at de udmeldte energikrav til nye bygninger i 2020 medfører krav, der ikke giver mening hverken økonomisk eller energimæssigt, så synes jeg, at vi skal lytte til branchen. Derfor fastholder vi den udmeldte stramning som en frivillig lavenergiklasse i bygningsreglementet i stedet for at gøre den obligatorisk,« skriver transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Evalueringen afslørede, at Bygningsklasse 2020 ville medføre et de facto-krav om etablering af solceller eller anden vedvarende energi. Desuden ville 2020-reglementet begrænse variationen af bygningsløsninger.

Læs også: Nye krav til lavenergihuse giver dyre og dårlige løsninger

Ministeriet skriver derudover, at Bygningsklasse 2020 er »langt fra at være samfundsøkonomisk rentabel«, og at det heller ikke bliver privatøkonomisk rentabelt.

Energikrav til industriproducenter fastholdes

Bygningsreglementet 2015 fastholdes således for bygningers energimæssige ydeevne, for bygningers samlede behov for tilført energi og for kravene til varmetab, hvor metodikken til udregning dog vil blive ændret, så hele klimaskærmens varmetab medtages.

Bygningsklasse 2020 vil derfor blive betragtet som en frivillig lavenergiklasse i bygningsreglementet.

2020-energikravene til industriproducerede byggekomponenter som eksempelvis ventilation, vinduer og døre gøres imidlertid obligatoriske. Argumentationen lyder, at industrien for byggemateriale allerede i stort omfang har energioptimeret produktionen til at efterleve 2020-kravene.

Ændringerne indføres ved en bekendtgørelse til bygningsreglementet i 2018.

Overdrevne forventninger til gevinst var forudsagt

Allerede i 2016 skrev Ingeniøren, at det muligvis ikke kunne betale sig at gøre Bygningsklasse 2020 til standard.

Læs også: 2020-byggekrav kan ikke betale sig – men indføres måske alligevel

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) regnede sig nemlig frem til, at den økonomiske gevinst for byggeejere lå væsentligt lavere end forventet. Da Bygningsklasse 2020 blev beskrevet i bygningsreglementet i 2011, viste beregninger, at det privatøkonomiske overskud ville blive 10-30 procent for de fleste huse og endda mere for naturgasopvarmede huse.

Men efter at SBi har opdateret deres beregning lyder konklusionen, at byggeejere kun får mellem 32 og 68 procent af deres merinvestering igen afhængigt af hustypen.

Forklaringen på ændringen er ifølge SBi’s forskningschef, Søren Aggerholm, at isolering og konstruktioner ikke er faldet så meget i pris, som SBi forventede, og at afregningsreglerne for solceller er blevet ændret, så de ikke er nær så rentable som i 2011.

Dansk Byggeri var dengang fortaler for, at Bygningsklasse 2020 burde blive ændret, hvis SBi’s beregninger holdt vand.

Hvis man ønsker at mindske energiforbruget totalt til boliger, var der måske mere effekt i at kigge på de eksisterende boliger. Det er trods alt hovedparten, og selv små forbedringer vil have en stor effekt.
Problemet er måske opfattelsen hos ejerne/brugerne versus det reelle energiforbrug, hvor ejerne er mere optimistiske end realiteterne viser. Et realkreditinstitut havde lavet undersøgelsen.
Når det kommer til husets salgspris vil et smart køkken sikkert være en bedre investering end en usynlig efterisolering.
Det er op ad bakke for eksisterende huse, og man kan ikke tvinge dem, men kan man gøre det moderne at energirenovere med bedre kampagner og måske tilskud, kunne meget opnås.

  • 2
  • 0

De 2020 byggerier jeg har været involveret i - incl nogle uden solceller - bruger beregningsmæssigt mindre energi til rumopvarming end til varmt brugsvand. I praksis er det ca 50/50, idet beboerne naturligvis vælger at profitere på deres investering i isolering og VE ved at hygge ved 22-23 grader hele vinteren.
Det understreger, at den videre satsning måske snarere skulle ligge på varmtvandsforbruget i nybyggeriet? I hvert fald var vi nødt til at forklare nogle af de kommende beboere, at badekar og kæmpe "tropical rainfall" bruserhoveder ikke harmonerede så godt med deres valg af lavenergibolig - og tilsvarende med hyggelige 5kW+ brændeovne.
Potentialet for energibesparelse er langt større i den eksisterende bygningsmasse, og det fortjener endnu mere fokus.

  • 7
  • 0

Som altid er det sådan at man får 90% af værdien for 10% af indsatsen, mens de resterende 90% indsats kun giver meget lidt udbytte.

Hvis det nu var sådan, at man lod både energipriserne og priserne på isolering/energispareforanstaltninger afspejle miljøbelastningen, så kunne man helt undvære den slags tvangsregler. Men isolering produceres med afgiftsfri produktions-el, så økonomisk, men ikke miljømæssigt, giver det en fordel at komme mere energi ind i isoleringsmaterialer.
Det virker umiddelbart som om det er regler udtænkt af folk, der bare kører ud af i den samme gamle rille uden at tænke på at verden forandrer sig. Men det gøre verden. Vi går fra fossilenergi til VE, og vi behøver ikke være så bange for at bruge el fra VE i varmepumper.

At lave regler der kræver solceller på taget er rigtigt tåbeligt. Vi har allerede de solceller som vi kan have i elforsyningen hvis det skal give samfundsøkonomisk mening. Flere solceller vil være samfundsøkonomisk skadeligt. Pengene er i Danmark langt bedre brugt på vindenergi.

  • 3
  • 1