Ministerium efterlyser råd fra Ingeniørens læsere: Hvordan skal vi markere os i rummet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ministerium efterlyser råd fra Ingeniørens læsere: Hvordan skal vi markere os i rummet?

For to år siden fik Danmark sin første rumstrategi. Målet var at sikre, at danske virksomheder får deres andel, når den europæiske rumfartsorganisation, ESA, uddeler millioner, eller når det private marked eller det offentlige tørster efter viden baseret på satellitdata.

Rumerhvervet har fra 2013 til 2016 haft en vækst på 16 procent og blev i 2016 vurderet til at have en omsætning på over fem milliarder kroner.

Den 8. oktober følger Uddannelses- og Forskningsministeriet op på strategien med en rumkonference i DGI-byen i København, hvor prominente rumforskere og teknologi­virksomheder stiller op til debat for at diskutere, hvad Danmark skal fokusere på som rumnation.

Forud for konferencen, der er lukket for tilmelding, har seks profiler i rumerhvervet publiceret deres visioner, og derudover vil ministeriet gerne have input fra Ingeniørens læsere. Vi har formuleret tre debat­oplæg og opfordrer jer til at skyde løs i netdebatterne på ing.dk, som bliver lukket op i løbet af de kommende dage.

Læs mere i boksen øverst i denne artikel og find det første debatoplæg her:

DEBAT: Hvordan får vi de studerende ind i dansk rumfart?

Alle bud er velkomne – og ministeriet læser med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lav et område der er åbent 3 -4 gange om året hvor man gratis kan komme og skyde raketter af.
Staten sørger for infrastruktur i området samt afspærring af området og aflysning af luftrum.
Det kunne føre til en opblomstring af små raketklubber.
Gør det let at få en tilladelse tilindkøb og opbevaring af drivmidler og oxidizer.
Gør det til et fag i skolen at bygge og opsende små raketter, fortsæt i gymnasium og lav en erhvervs uddannelse inden for raket og rumfart.
Det vil på sigt give den fornødne gruppe af mennesker der vil kunne udvikle og drive et større rumprogram, inc fremstilling og opsendelse .

  • 1
  • 0

Lille Danmark bliver aldrig rumfartsnation ved design - men måske ved et tilfælde, hvis vi kan fremelske de rette talenter.

Tiltag der måske vil hjælpe, og som kan implementeres:

Skrot fremdriftsreformen øjeblikkeligt, eller twist den i det mindste på den måde at folk kan gå gratis fra humanisme til en teknisk uddannelse.

Skrot ideen med "fra forskning til faktura". Med mindre man ønsker at være underleverandør af småtterier, er der ingen penge i rumfart. Til gengæld er det et spændende område der lokker en masse talent til.

I det hele taget: Ryd den akademiske verden for papirskubbere og lad teknikerne komme til.

Tiltag der helt sikkert vil hjælpe, men som ikke kan implementeres:

Flyt Bornholm ned på ækvator og byg et gratis launch site til "rigtige" raketter midt på øen.

  • 1
  • 0

Launchsystemer og satellitter er vel kun en del af puslespillet - med den fart blandt andet SpaceX og andre private aktører har på lige i øjeblikket er det vel ikke urealistisk at forestille sig et væld af helt nye systemer som der bliver brug for - om det så er deciderede rumfartøjer som opsendes med BFR og bruges til fragt, om det er udstyr til udvindelse af brændstof på Mars, et væld af nye satellitsystemer som ikke skal bruges på jorden eller hvad er jo svært at sige, men bare fordi Danmark ikke skal have sin egen spaceport betyder det jo ikke at der ikke åbner sig et væld af muligheder i løbet af de kommende årtier hvis man satte skub i initiativer der gjorde det muligt for os at gribe dem.

Jeg tror det første trin er at sikre kompetenceudvikling indenfor rumfart og udvikling af systemer til denne industri. Om det så gøres ved at oprette relevante linjer på universiteter, øge opbakningen til de initiativer som allerede findes (Copenhagen Suborbitals, DanSTAR, DSC, DARK osv), fokusere på at sende danskere til udlandet og hive erfaringer hjem eller hvad kan diskuteres, men under alle omstændigheder så giver det da ingen mening at lade stå til mens en af verdens (solsystemets?) potentielt største industrier opstår.

  • 2
  • 0

Uden en launch site er det svært og dyrt og sende små eksperimenter op,og på den måde grundlægge en interesse fra folkeskolen og opad til universitetet.
Vi skal have lavet en grundlæggende base så alle kan lave eksperimenter og få dem op og flyve hurtigt og billigt.
Hvis en skole kan få et suborbitalt skud gratis er der store muligheder for at lave en gives et som undervisning.
Hvis man laver en eller to linjer på gymnasiet vil det fremme interessen fremadrettet

  • 0
  • 0

Hvis en skole kan få et suborbitalt skud gratis er der store muligheder for at lave en gives et som undervisning.
Hvis man laver en eller to linjer på gymnasiet vil det fremme interessen fremadrettet

Der skulle stå:
Hvis en skole kan fået suborbitalt skud gratis er der store muligheder for at lave en relevant undervisning i folkeskolen som straks kan vise resultatet til klassen.
Hvis man laver en eller to linier på gymnasiet, fremdrift og payload vil det fremme interessen fremadrettet og give en base til universitetet og erhvervslivet .
Men vi skal have fremelsket en lyst til at eksperimenterer og tænke over rumfart allerede i folkeskolen, det gøres lettets med praktiske forsøg og brug af CANSAT , audino mm

  • 0
  • 0

Hvad med at komme med nogle ideer til fremtiden for dansk rumfart?
Overskriften :
Ministerium efterlyser råd fra Ingeniørens læsere: Hvordan skal vi markere os i rummet?

Kom med nogle tanker omkring hvad i tænker og hvad Danmark skal gøre fremadrettet

  • 1
  • 0

Skal Danmark markere sig, så må det blive et niche område.
Det kunne være markant hvis det lykkedes at sende en satellit op - CO2 neutralt!
På den måde kunne vi kombinere nogle kerneområder indenfor dansk forskning.

  • 1
  • 1

....til forskel fra før, hvor den også visste lidt interesse for praktisk fag, kun idag optaget at fremstille "gode borgere", forstået som embedsmænd til etaterne, hurtigst muligt.
At forvente, at det ændrer sig til det bedre, skyldes som jeg ser det ukendskab til præmisserne i undervisnings området.

  • 1
  • 1

De tre grupper i Danmark som har mest indsigt i hvad det kræves i fremtiden for at kunne markerer sig, er helt fraværende i denne debat, hvilket undre mig.
Det er jo netop de tre der i dag er inspirationen for de unge der gerne vil rumfart, og de gør et godt stykke arbejde, men hvor er de i denne debat?

  • 0
  • 0

Raket-magernes drømme er baseret på vrang-forstillinger og science fiktion.
urealistiske forestillinger om rummet's evige natur.

Uden Rum, ingen Sansning/oplevelse, ingen Kommunikation,
det er 'teknisk sansning' og kommunikation, der er værd at koncentrere sig om.

Rum, er fortyndet 'lys', stof/materie er fortættet 'lys'.
Alle væsener er Rum-væsener.
Al rejse/bevægelse, er Rum-rejse, Alle rejser, er Rum-rejser.
Legemer består mest af Rum.

Vi er skabere af Rum og 'Tid'. I hukommelsen/erindringen (Bevidsthed) bliver bevægelsen/rejsen til Rum, 'Tids-rum'.

Det er det lokale Rum, der er interessant.
Inter-stellare rejser, hyper dit og dat, og UFO-snak, er ren science fiktion, baseret på uvidenhed og vrangforestillinger, overtro.

  • 0
  • 3

For Danmark er der ingen fremtid i at bygge raketter. Vi er for lille et land. Derimod kan vi bygge nanosatellitter til specifikke formål og leje os ind mht. opsendelse.

Den primære grund til at alle mulige lande, inkl. Danmark og Norge er så interesseret i at have raketter til småsatelitter, er at så kan man sende dem op uden at nogen andre lande har lejlighed til at kigge på dem undervejs.

So what? Din tilgang er paranoid. Vi har tværtimod som nation en interesse i, at flest mulige får tilgang til dansk teknologi og forskningsresultater. Præcis på samme måde, som vi selv nyder godt af andres.

Vi bør styrke vort samarbejde med ESA og støtte europæiske projekter til udforskning af rummet og test af basale fysiske teorier. Der er masser at vælge imellem.

I fysikkens verden har vi og hele kloden nydt godt af det europæiske samarbejde i CERN, som Danmark også deltager i. Vi bør derfor styrke den type samarbejde, som jo ikke har forhindret, at vi også har etableret små-acceleratorer, hovedsageligt til uddannelsesformål.

På samme måde forhindrer øget dansk deltagelse i europæisk raketsamarbejde ikke vor udvikling af nanosatellitter til specifikke formål.

Dansk udvikling af opsendelsessystemer er no go og bør overlades til lalleglade amatører.

  • 2
  • 1

Hvis vi ikke har egne opsendelses faciliteter og komponenter hvordan vil du gøre de unge interesserede i at lave ting til brug ude i rummet, når det de bygger ikke kan sendes der ud?
Det er de færreste skoler eller gymnasier der kan binde 10.000 kr i et elevforsøg pr klasse trin!
Vi skal have mulighed for at kunne opsende CUBE og CAN sats til 100+ suborbitalt til en lav pris,hvis der skal være noget formål med at lave uddannelser inden for rumfart.
En simpel fast eller hybrid motor som ikke koster alverden og kan købes af skolen samt et opsendelses område vil gøre det muligt at afprøve en udvikling af en teknologi inden at den sendes i omløb med af ESA eller en anden opsender.
Det vil gøre det muligt for skoler at lave CANsats med simple eksperimenter som skoleklasser kan få lov at designe samt fremstille og afprøve til en meget lav pris.
CANsats behøver måske kun at komme k 30.000 fod for demonstrere eksperimentet.

  • 0
  • 0

Hvis vi ikke har egne opsendelses faciliteter og komponenter hvordan vil du gøre de unge interesserede i at lave ting til brug ude i rummet, når det de bygger ikke kan sendes der ud?

Både i dag og i fremtiden kan danske nanosatellitter sendes ud i rummet ved brug af europæiske eller andre raketter. Danske raketter fører til forøgede omkostninger med risiko for ”fusere”.

Det interessante er ikke selve opsendelsen, som blev behersket for allerede mere end 70 år siden, og som siden stadigt er blevet udbedret. Professionelt er der ingen grund til, at lalleglade danske amatører skal gentage velkendte raket-fremførings-eksperimenter.

Derfor bør vor ungdom ikke beskæftige sig med opsendelsesmetoder, men som du selv er inde på, med nanosatellitter - og i min optik helst i samarbejde med andre EU lande.

Og tro mig, der er intet så berigende som et internationalt samarbejde - også for danske skoleelever og dermed for den danske nation.

  • 4
  • 1

Vi taler om 2 forskellige ting:
Orbital og suborbital flyvning.
vi er helt enige om at vi ikke skal satse på orbitale flyvninger til skoleelever, men jeg mener, at vi til dem skal have en mulighed for at opsende suborbitalt med en hybrid eller faststof motor.
Så skal de ikke vente måneder eller år på at få en opsendelse men kan tage til Launch faciliteten og skyde ugen efter at projektet er lavet færdigt, og straks se om det virkede og, hvis ikke,tager hjem og lave en analyse af hvad der var galt.
Kort tid fra projekt til opsendelse og minimale omkostninger.

  • 1
  • 0