Ministerium efter budgetfejl på 118 procent: »Det er svært at se grundlaget for en fundamental kritik«
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ministerium efter budgetfejl på 118 procent: »Det er svært at se grundlaget for en fundamental kritik«

Illustration: Lasse Gorm Jensen

På trods af, at den planlagte ombygning af Ringsted Station er blevet mere end dobbelt så dyr som planlagt og at den kommer til at dræne adskillige andre planlagte jernbaneprojekter for penge, anderkender Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke, at der er grundlag for »en fundamental kritik af projektets anlægsbudget«.

Det samlede projekt med at bygge en ny jernbane mellem København og Ringsted er nemlig samlet set blevet to milliarder kroner billigere, siden projektet blev vedtaget af Folketinget i 2010. Det har gennem de seneste uger været ministeriets svar på spørgsmål om det specielle forløb omkring Ringsted Station.

Ringsted Station får central betydning for togtrafikken, når den nye jernbane mellem København og Ringsted til 10 milliarder kroner åbner i maj 2019. Stationen skal ombygges, så den får plads til den forøgede togtrafik. Den ombygning skulle have kostet 440 millioner kroner, men den planlagte ombygning er steget med 118 procent til 961 millioner kroner. Forløbet er med Banedanmarks egne ord »ikke godt nok«.

Læs også: Overblik: Miseren om Ringsted Station

For at mindske skaden har politikerne i foråret valgt en mindre omfattende ombygning af stationen, men selv med den skrabede model løber regningen op på 730 millioner kroner, 290 millioner mere end den oprindeligt planlagte løsning.

Konsulentbistand med blind vinkel

Den voldsomme underbudgettering er oven i købet sket på trods af konsulentbistand fra hele tre forskellige virksomheder. Senest i form af en såkaldt ekstern kvalitetssikring fra Rambøll, som netop har til formål at forebygge fejl og mangler i beslutningsgrundlaget for statslige byggerier.

Læs også: Massiv fejlbudgettering af Ringsted Station blev blåstemplet af tre forskellige konsulentfirmaer

Men konsulenterne bag kvalitetssikringen blev bedt om at gennemgå alt andet end lige præcis det hjørne af budgettet, hvor de største problemer gemte sig. Det hjørne blev nemlig kvalitetssikret af et andet konsulenthus tilbage i 2009. Men det har altså ikke været tilstrækkeligt til at afdække den voldsomme underbudgettering.

Og allerede i 2015, flere år før fordyrelsen så dagens lys tidligere på året, blev kvalitetssikringen fra 2009 kritiseret af Rigsrevisionen, som dengang skrev, at ministeriet ikke sikrede, at kvalitetssikringen »havde en tilstrækkelig dybde i gennemgangen af projektets anlægsøkonomi«. På den baggrund vurderede to forskere i Ingeniøren tirsdag, at ministeriet burde have ladet alle dele af den planlagte ombygning kvalitetssikre, da Rambøll flere år senere gennemgik projektet.

»Det store problem er, at man ikke har bedt Rambøll om at kigge på grundløsningen, hvor de væsentligste problemer tilsyneladende har været. Ministeriet burde naturligvis i bagklogskabens lys have bedt Rambøll om at kvalitetssikre grundløsningen,« vurderer Tim Neerup Themsen, adjunkt ved Institut for Regnskab og Revision på CBS.

»Svært at se grundlaget for en fundamental kritik«

Ingeniøren har derfor spurgt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvorvidt det ville have været relevant at lade alle dele af den planlagte stationsombygning kvalitetssikre på ny.

Som svar skriver pressechef Mia Josiassen, at ministeriet ikke kan se grundlaget for kritikken.

»Det er svært at se grundlaget for en fundamental kritik af projektets anlægsbudget,« skriver pressechefen i en email.

Årsagen til pressechefens afvisning af kritikken er, at stationsombygningen indgår i det samlede budget for Ringstedbanen, som siden vedtagelsen i 2010 er blevet billigere.

»København-Ringsted er et samlet projekt. Der har været delprojekter, som har udvist merudgifter, og delprojekter, som har udvist mindreudgifter, men samlet set forventes projektet at kunne gennemføres med en anlægsudgift, der er 2,0 milliarder kroner lavere, end hvad der blev afsat, da projektet blev besluttet i Folketinget, og 1,3 milliarder kroner lavere, end hvad der pt. er afsat på finansloven,« skriver ministeriets Mia Josiassen.

Må ofre jernbaneprojekter for 325 millioner

Nogenlunde samme formulering har ministeriet over flere uger sendt som svar på Ingeniørens spørgsmål om sagen.

Her kunne man få det indtryk, at fordyrelsen af Ringsted Station kan klares inden for projektets samlede bevilling. Hvad der ikke fremgår af ministeriets svar er, at fordyrelsen skal finansieres med 325 millioner kroner uden for projektbevillingen. De penge tager man fra vedligehold og fornyelse af jernbanestrækninger og stationer over hele landet.

»Det er korrekt, at vi har udskudt nogle af vores fornyelsesprojekter for at finansiere fordyrelsen,« bekræftede økonomidirektør Peter Jonasson fra Banedanmark i oktober.

De 325 millioner kroner var tidligere en del af reserven i Ringstedbanens budget. Men pengene er blevet lagt over i Banedanmarks centrale reserve, hvorfra de er blevet kanaliseret over i andre projekter, dengang der ikke var udsigt til, at der blev brug for dem.

Læs også: Budgetoverskridelse på Ringstedbanen spænder ben for jernbaneprojekter landet over

»Volapyk«

Hovedparten af pengene finder man ved at udskyde et sporfornyelsesprojekt mellem København og Høje Taastrup til 220 millioner kroner. De resterende 115 millioner kroner bliver taget fra fornyelsen af adskillige broer i Jylland og på Sjælland, nye sporskifter mellem Holbæk og Kalundborg og perronbelysning på flere stationer i Jylland.

Også sikkerhedsrelaterede projekter som beskyttelse af kørestrøm og potentialudligning for at beskytte mennesker mod spændingsforskelle på Københavns Hovedbanegård, i Glostrup og i Buddinge, bliver udskudt på ubestemt tid for at finansiere fordyrelsen af Ringsted Station.

»Ministeriets svar er noget volapyk. De penge er jo disponeret til andre formål. Men alligevel argumenterer ministeriet som om, de penge er til rådighed til at lappe hullet i Ringsted. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at man vælger at argumentere sådan,« siger Thomas Albøg Olsen.

Han er tidligere sikkerhedschef i DSB og har flere gange kritiseret forløbet omkring Ringsted Station. Han er selv borger i Ringsted og står bag et forslag om at kombinere ombygningen med en jernbanebro øst for stationen.

Ikke helt uproblematisk

Ministeriet erkender da også, at forløbet er problematisk, da Ingeniøren spørger til de 325 millioner kroner, der skal findes uden for projektbevillingen for at finansiere fordyrelsen.

Det er penge, som man nu tager fra en lang række fornyelsesprojekter landet over, som må udskydes på ubestemt tid. Er det virkelig er ministeriets alvor, at I ikke kan se et grundlag for at kritisere forløbet?

»Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ikke på noget tidspunkt skrevet, at der ikke er grundlag for at kritisere forløbet. Det er blandt andet problematisk, at merudgifterne på Ringsted Station blev erkendt så sent i processen,« skriver pressechef Mia Josiassen.

Ministeriet svarer fortsat ikke på spørgsmålet om, hvorvidt det ville have været relevant at lade alle dele af projektet kvalitetssikre på ny.

Læs også: Ringstedbanens nye station må bygges om igen, når Femern-tunnelen åbner

I øvrigt må Ringsted Station bygges om endnu en gang allerede om ganske få år.

I 2028 åbner den nye Femerntunnel nemlig og begynder sende tog gennem Ringsted Station, og det giver den valgte ombygning ikke kapacitet til. Det kræver jernbanebroer enten vest eller øst for stationen, som vil tillade intercitytog at passere Ringsted uden at komme i vejen for stationens øvrige togtrafik.

Ombygningen vil »ikke længere være tilstrækkeligt til at løse de kapacitets- og rejsetidsmæssige udfordringer i forhold til en fast forbindelse over Femern Bælt og en reduceret rejsetid mellem storbyerne«, skrev Banedanmark i en miljøredegørelse allerede i 2015.

Ministeriel kritik af Banedanmark vil også ramme minsteriet
Banedanmark har ikke kunnet foretage sig ret meget på Ringstedbanen uden at skulle spørge om lov i ministeriet. Her har skiftende transportministre hele tiden været tæt på såvel planlægnings- som anlægsprocessen, bl.a. fordi der er stillet et hav af spm. fra Folketingets Trafikudvalg.
Der er bl.a. blevet spurgt til det skrabede budget på 10 mia kr., som Venstre låste fast i midten af 00'erne - uagtet, at folk med forstand på de dele, kunne påpege, at det var alt for lidt sammnelignet med Banedanmarks forslag fra ultimo 90'erne, der budgetterede med 14-15 mia kr. i faste priser. Under Thorning-regeringen blev budgettet gradvist hævet til 11,5 mia kr. plus det løse, fx. den niveaufri krydsning ved Ny Ellebjerg.
Når ministeriets talskvinde i dag hævder, at budgettet bliver 2 mia kr. billigere end budgetteret, så må det stå for hendes/ministeriets egen regning, det er overhovedet ikke sandsyndligt. Forklar hvordan denne "besparelse" er fremkommet, og hvad de det, der er blevet billigere, end oprindeligt planlagt?
Udsagnet minder gevaldigt om da der skulle afsættes midler til de mye signaler. Her var der indledningsvist afsat ca. 22,5 mia kr. Pga. Banedanmarks geniale aftale med signal-producenterne, så kom prisen ned på ca. 15 mia kr. - resten skulle vist være budgetreserve, men og vupti! Pludselig havde dav. trafikminister Henrik Dam penge til en ny Storstrømsbro til 4 mia kr.
Inden længe svandt budgetreserven ind, og er i dag helt borte. Storstrømsbroen kommer heldigvis, men skal jo så nok betales via alm. bevillinger på Finansloven, og ikke fra "frigjorte" midler fra signalprojektet.
Jeg vover næppe for meget ved at hævde, at ministeriets 2 mia kr. i Ringsted-projektet er fremkommet på lign. besynderllge vis som i tilfældet med Storstrømsbroen, altså en frem-og-tilbage-manøvre i ministeriet, som ingen andre kan gennemskue.
Hvordan man ministeriet tale om et 2 mia kr. mindre budget, når anlægsarbejdet langt fra er afsluttet, og der fortsat er meget der skal gøres?
Jeg tvivler på, at trafikudvalget får det at vide, selvom de skulle finde på at spørge.

  • 11
  • 0

Hvis at de budget ansvarlige personligt selv skulle udrede fx. 1- 10 ppm af en overskridelse, mon så ikke at det kunne hjælpe på at fx Banedanmark og andre semi offentlige virksomheder ville stoppe med at bruge penge som om at det var lørdagsslik ??
Ville i selv acceptere en halv ombygning af et privat hus lige pludselig kostede over det dobbelte ?

  • 2
  • 0

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal til Henrik Stampe og Camilla Bang bemærke følgende:

Der er for projektet for den nye bane mellem København og Ringsted ikke tale om nogen overskridelse af de bevillinger, som Folketinget afsatte, da man besluttede projektet. Selv om mediedækningen af projektet måske har givet jer det indtryk. Den nye bane er ikke blevet fordyret med 118 procent, den er faktisk slet ikke blevet fordyret.

Sagen er, at det oprindelige budget, som Folketinget vedtog, var på 10,4 mia.kr. inklusive reserver, hvilket svarer til 12,0 mia.kr. opgjort i 2018 pris- og lønniveau. Budgettet er sidenhen blevet reduceret til 11,3 mia. kr., idet Banedanmark i 2016 tilbageleverede 0,7 mia.kr. Totaludgiften på 11,3 mia.kr. kan man finde i finansloven for 2018 på konto 28.63.08. Prognosen for projektet udgør 10,0 mia.kr., ligeledes i 2018 pris- og lønniveau. Dette er vel at mærke efter indregning af merudgifter på 0,6 mia.kr. vedrørende signaler og Ringsted station. Kort sagt forventes det samlede projekt at kunne gennemføres med en anlægsudgift, der er 2,0 mia.kr. lavere, end hvad der blev afsat, da projektet blev besluttet i Folketinget, og 1,3 mia.kr. lavere, end hvad der pt. er afsat på finansloven.

På vegne af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets presseenhed
Mia Josiassen

  • 0
  • 1

ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets presseenhed.

Så hvorfor har man ikke brugt nogle af de penge på at få en ordentligt løsning i Ringsted?

Hvorfor har Banedanmark stoppet udbygningen af 0+ løsningen hvis der var massere af penge ?

Man kan kun håbe at de 1,3 mia. kr. bruges på Ringsted og ikke motorvej...
Desværre har den manglende retigidige omhug i folketingen, ministeriet og banedanmark nok gjort at de 1,3 måske ikke engang er nok...

  • 3
  • 0

Lasse L. G. spørger om følgende:
”1,3 mia kr. i udisponerede midler ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets presseenhed. Så hvorfor har man ikke brugt nogle af de penge på at få en ordentligt løsning i Ringsted? Hvorfor har Banedanmark stoppet udbygningen af 0+ løsningen hvis der var masser af penge ?”

Til det kan Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyse følgende: Det er på finansloven for 2014 besluttet, at uforbrugte centrale reserver på disse anlægsprojekter skal finansiere en forstærket indsats til vedligeholdelse og fornyelse af jernbanen i hele landet. Såfremt et projekt, såsom Ny bane København - Ringsted, har brug for at trække på de centrale reserver, bliver merbevillingen til vedligehold og fornyelse af jernbanen dermed reduceret.

I øvrigt kan du læse mere om beslutningen om den nye løsning ved Ringsted Station i pressemeddelelsen fra 30. april 2018 her: https://www.trm.dk/da/nyheder/2018/ny-loes...

På vegne af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets presseenhed
Mia Josiassen

  • 0
  • 0

Der er for projektet for den nye bane mellem København og Ringsted ikke tale om nogen overskridelse af de bevillinger, som Folketinget afsatte, da man besluttede projektet. Selv om mediedækningen af projektet måske har givet jer det indtryk.

Hej Mia

Vil du konkretisere, hvor i mediedækningen af sagen om fordyrelsen af Ringsted Station, man får det indtryk, at budgettet for hele Ringstedbanen er overskredet?

På forhånd tak.

Venlig hilsen Steffen

  • 3
  • 0

Ringsted Station ... skal ombygges, så den får plads til den forøgede togtrafik. Den ombygning skulle have kostet 440 millioner kroner, men den planlagte ombygning er steget med 118 procent til 961 millioner kroner.

Den nye bane er ikke blevet fordyret med 118 procent, den er faktisk slet ikke blevet fordyret.

Vil du konkretisere, hvor i mediedækningen af sagen om fordyrelsen af Ringsted Station, man får det indtryk, at budgettet for hele Ringstedbanen er overskredet?

Lige præcis.

Der er noget som hedder veasel talk.

I stedet for at skrive om Ringsted Station, får vi en fuldstændig irrelevant og forvridende sang fra de varme lande om hele projektet.

  • 2
  • 0

Det er på finansloven for 2014 besluttet, at uforbrugte centrale reserver på disse anlægsprojekter skal finansiere en forstærket indsats til vedligeholdelse og fornyelse af jernbanen i hele landet. Såfremt et projekt, såsom Ny bane København - Ringsted, har brug for at trække på de centrale reserver, bliver merbevillingen til vedligehold og fornyelse af jernbanen dermed reduceret.

Hej Mia
Er der tale om et 0-sumsspil, således at der ikke er råd til projekter andre steder i landet, såfremt Ringsted-banen anlægges ud fra det reele behov? Det ene udelukker vel ikke det andet - og især da ikke, når det nuv. projekt er markant dårligere end Banedanmarks visionære og fremtidssikrede forslag fra sidst i 90'erne?

  • 2
  • 0

Det er ret sjov at følge snakken her.
Trods det at jeg kun er ca. halvvejs gennem bogen "Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting", så genkendes allerede et par mønstre.

Dels er der kontrol på kontrol - her eksemplificeret ved "ekstern kvalitetssikring" i flere omgange.
De penge kan betragtes som spildt da "smutteren" ikke blev fanget.
Dels hvorledes "skandalen" nu håndteres.

Kontrollen - ekstern kvalitetssikring - tilfredsstiller et politisk behov for at forhindre smuttere og det syntes tydeligt - også i dette tilfælde med Ringsted station - at kontrollen kun blev lavet for kontrollens egen skyld. Altså: kontrollen sker ved at se i bakspejlet på gamle problemer istedet for at kikke ud af forruden og spotte nye forhindringer....

"When the shit hit the proverbial fan" så er det jo nemt "vi har jo fulgt procedurene" lyder omkvædet. Alle mand vasker hænder.
Efterfølgende kan jeg også se efterspillet. Flere kontrolprocesser og personer til at bemande disse. Vi skal jo forhindre en gentagelse vil kravet lyde. Altså flere snubletråde for dem som rent faktisk laver noget. Det er skruen uden ende og det er blot at huske på Lenin's gamle ord om at "tillid er godt; kontrol er bedre".
Når dette lægges sammen med et ønske om, at følge diverse amerikansk inspireret managementprocedure - hvor der også er et udbredt ønske om kontrol - så haves en forståelse af hvorfor ting går meget langsomt og er meget dyrt uden sikkerhed for budgetoverskridelser.

Skulle jeg endelig tage en sølvpapirhat på, kniber det mig lidt at forstå hvorfor BDK vil spare hist og her for at dække overskridelsen. Det beløb burde tages fra anlægget selv banen; der er jo tydeligvis penge i den kasse.
Gad vide om der venter økonomimedarbejderen fra BDK en "holdningsjusterende samtale" i ministreriet?
Der er også den mulighed, at Signalprogrammet trækker enorme beløb ud af BDK og at der foregår en gigantisk ompostering for at dække hullerne. I den forbindelse tjener Ringsted station blot som en art figenblad af en tynd undskyldning.

Man kunne også kikke lidt historisk på sagen. Fra omkring 1920 og til godt ind i 70'erne var det ikke usædvanligt at DSB lavde krydsninger niveaufri (dvs. med broer). Det er dyrt her og nu, men giver kapacitet. Bevares, mange ting kan laves med et signalanlæg - det kunne man altså også i 1930; intet nyt der - men de anlæg kan fejle eller fejlbetjenes. Altså er der også et sikkerhedselement i niveaufri krydsninger.
Det syntes som om denne lære skal til at genopfindes og jeg er klart tilhænger af broløsningen øst for Ringsted.
At åbningen for Købehavn-Ringsted banen skrider - tja, BDK har jo sat sig selv skatmat med signalprogrammet (eller mangel på samme og materiel med ERTMS), så det "tab" kan forsvares.

  • 4
  • 0

Der er for projektet for den nye bane mellem København og Ringsted ikke tale om nogen overskridelse af de bevillinger, som Folketinget afsatte, da man besluttede projektet. Selv om mediedækningen af projektet måske har givet jer det indtryk.

Hej Mia

Vil du konkretisere, hvor i mediedækningen af sagen om fordyrelsen af Ringsted Station, man får det indtryk, at budgettet for hele Ringstedbanen er overskredet?

Til læserne

Ministeriets pressechef har i stedet for at underbygge sit udsagn her i debattråden sendt et svar pr. email. Det fremgår her:

Kære Steffen

Du har i kommentarsporet på Ing.dk skrevet:

”Hej Mia

Vil du konkretisere, hvor i mediedækningen af sagen om fordyrelsen af Ringsted Station, man får det indtryk, at budgettet for hele Ringstedbanen er overskredet?

På forhånd tak.

Venlig hilsen Steffen”

Vi konstaterer bare, at det - bedømt på kommentarerne til artiklerne - virker til, at nogle af jeres læsere, synes at have fået det indtryk. Jf. f.eks. kommentarerne: “Men det er jo ikke blot et projekt som skrider for BaneDanmark. Det er dem alle.” “Nu står vi endnu, endnu en gang med at statsligt projekt som kulsejler i den grad.” “Jeg mindes at netop dette projekt har været "solgt" med ordene, at blev billigere end planlagt, fordi man udbød opgaver smart. Så hvad er der reelt sket omkring økonomi i dette projekt? Har man sparet og så alligevel ikke sparet?” “Det er derimod tydeligt der ikke er noget galt med projekterne, det er projektstyringen den er helt galt med.” Præcis hvor dette indtryk kommer fra, skal vi ikke gøre os klog på, men det må vel være fra mediedækningen?

Venlig hilsen

Mia Josiassen
Pressechef

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Ministry of Transport, Building, and Housing
Presseenheden
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K

  • 0
  • 0

Kære Mia - når du skriver, at du/I ikke ved "hvor dette indtryk kommer fra, men det må vel være mediedækninger" - så er der ikke langt fra, at du/I anklager Ingeniøren m.fl. medier for fake news. Din chef, Ole Birk Olesen, har jo været på nakken af Ing. anklaget bladet for at være reaktionære maskinstormer i sagen om de førerløse S-tog.
Din sidste kommentar ligger i forlængelse heraf.
Det ville gavne debatten om du og ministeriet forholdt jer til den kritik, der er affødt af Banedanmarks budgetoverskridelser og andre blamager, både når det gælder Ringsted-banen, signalprojektet m.fl.
Og nej! Jeg siger ikke, at alt hvad BDK rører ved går galt, langtfra. Men i Ringsted er det sket, og her gælder det især BDK's stædige fastholdelse af den vestlige udfletning, og et fravalg - imod alle faglige argumenter, herunder nabohensyn - af den østlige udfletning.

  • 2
  • 0

Som opfølgning på Arne Lunds kommentar kan ministeriet oplyse, at vi ligesom Banedanmark har givet udtryk for, at der er grundlag for at kritisere forløbet om Ringsted Station. Navnlig er det problematisk, at merudgifterne først er blevet erkendt så sent.

Men hvis man alene fokuserer på delprojektet for tilslutningen af den nye bane på Ringsted Station, så ser man bort fra, at det samlede projekt for den nye bane mellem København og Ringsted - inklusive merudgifterne på Ringsted Station - faktisk ligger inden for budgettet (den såkaldte totaludgift på finansloven).

Det har ministeriet fundet, at der var grund til at gøre opmærksom på, navnlig fordi vi kunne se på kommentarsporet, at nogle af læserne synes at have fået det indtryk, at det samlede projekt havde overskredet sine bevillinger.

På vegne af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets presseenhed
Mia Josiassen

  • 0
  • 0

Kære Mia - Hvis du scroller tilbage i kommentatorsporet vil du kunne se, at jeg ikke udelukkende fokuserer på det, der er gået galt i Ringsted, men på hele projektet. Bl.a. skrev jeg, "...det nuv. projekt er markant dårligere end Banedanmarks visionære og fremtidssikrede forslag fra sidst i 90'erne..."
Det vil nok føre for vidt om jeg skulle oplist alle de planlægningsfejl, og skrabede "alternativer", som fylder godt op i det samlede projekt. Fadæserne i Ringsted er blot den seneste i rækken. Næppe den sidste.
Venligst
Arne Lund

  • 0
  • 0