Ministerium bryder loven: Signalprogrammets granskning mørklagt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ministerium bryder loven: Signalprogrammets granskning mørklagt

Illustration: Cowi/Nicky Bonne

Da Rigsrevisionen sidste år leverede sin yderst kritiske beretning om Banedanmarks og Transportministeriets håndtering af den problemplagede digitalisering af landets togsignaler, stod transportminister Ole Birk Olesen (LA) klar med udmeldingen om, at signalprogrammet nu skulle gennemgås med en tættekam af eksterne konsulenter.

Og i efteråret landede så den 350 sider lange rapport fra konsulenthuset Deloitte, der i dag udgør den faglige rygdækning for den nye plan for signaludskiftningen. En plan, som forsinker det nye signalsystem med syv år og koster staten næsten tre milliarder kroner ekstra.

Men næsten fem måneder efter offentliggørelsen af den nye plan kan offentligheden stadig ikke få svar på, hvad rapporten viser om tingenes tilstand i signalprogrammet og om Banedanmarks nye plan.

Rapporten blev nemlig ikke offentliggjort sammen med præsentationen af den nye plan, som den politiske forligskreds bag signalprogrammet blev bedt om at vedtage samme dag. I stedet har Transportministeriet offentliggjort et resumé af den omfattende rapport på bare 11 sider.

Illustration: Nanna Skytte

Hvorfor er det vigtigt?

Det står klart, at Deloitte i rapporten blandt andet foreslår »en tidsubestemt udskydelse af udrulningen af nyt signaludstyr (ERTMS) på en række strækninger og reduktion i antallet af vogne, der skal udstyres med ombordudstyr,« men at politikerne i stedet blev præsenteret for en plan, som Banedanmark med bistand fra Deloitte lavede i løbet af en måned, med Deloittes ord »udarbejdet og analyseret på meget kort tid«.

Det står også klart, at Banedanmarks plan ifølge Deloitte kun lever op til »en væsentlig del« af seks kriterier for kvalitetssikring (aktualitet, fuldstændighed, fleksibilitet, realisme, konsistens og metodisk gyldighed), og at planen »ikke er tilstrækkeligt velunderbygget til at kunne udgøre et endeligt beslutningsgrundlag for den samlede udrulningsplan«.

Analysen af planens konsekvenser bærer ifølge Deloitte »præg af en meget stram tidsramme for analysearbejdet, og at flere konsekvensanalyser baserer sig på forudsætninger, der ikke i tilstrækkelig grad er klare og underbyggede«.

Læs også: Efter milliardfordyrelser og syv års forsinkelse: Dobbeltdækkere kan vælte ny signalplan

Læs også: Derfor bekymrer Banedanmarks nye rapport: Signalprogram kan ramle som dominobrikker

Det er med andre ord et åbent spørgsmål, om rapporten rent faktisk også understøtter Banedanmarks plan, så længe rapporten forbliver mørklagt. Og dermed, om den aktuelle plan til 23 milliarder statslige kroner er blevet solgt til Folketingets politikere på et retvisende grundlag. Derudover er det stadig ikke offentligt kendt, hvilke problemer konsulenterne rent faktisk afdækkede i deres granskning, som førte til, at Banedanmark droppede sin hidtidige plan for programmet.

Transportministeriet skal nemlig bruge fem måneder på at tage stilling til, om Ingeniøren kan få indsigt i rapporten. Det skyldes, at ministeriet har tilrettelagt sagsbehandlingen på en ganske særlig måde, der gør det muligt for ministeriet at strække sagen frem til midten af april.

Ekspert: Ministeriet bryder loven

Ingeniøren har umiddelbart efter præsentationen 15. november bedt om aktindsigt i rapporten. Og som et led i behandlingen af sagen har Transportministeriet besluttet at indhente høringssvar fra både Banedanmark, Deloitte og Finansministeriet. Offentlighedsloven åbner vel at mærke op for, at høringer i aktindsigtssager ikke altid kan klares inden for lovens frist på syv dage, men der skal under alle omstændigheder fastsættes en »kort høringsfrist« med henblik på at færdigbehandle sagen »inden for rimelig tid«.

Transportministeriet har imidlertid givet både sig selv, Banedanmark og Deloitte én måned hver og Finansministeriet yderligere syv dage til at foretage deres overstregninger i dokumentet. Derudover har Transportministeriet besluttet, at de fire parter ikke skal foretage deres gennemgang samtidigt.

Parterne skal i stedet gennemgå rapporten én ad gangen, så høringsprocessen strækker sig over mere end tre gange så lang tid, som den ellers ville have gjort.

»Det er et forbløffende eksempel på udsættelse af aktindsigt. Offentlighedsloven kræver hurtig sagsbehandling, og for de mest komplekse sager skal det tilstræbes, at aktindsigten kan leveres inden 40 arbejdsdage. Høringsfrister skal fastsættes, så høring ikke forhindrer, at lovens krav opfyldes. Ministeriets ’sekventielle’ høringer med frister på en måned betyder, at ministeriet bryder med lovens krav om at tilstræbe hurtig behandling,« siger Oluf Jørgensen, tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og medlem af Offentlighedskommissionen.

»I øvrigt skulle ministeriet straks have sendt den del af materialet, hvor der ikke kan være grundlag for undtagelser,« tilføjer han.

Ministeriets ’sekventielle’ høringer med frister på en måned betyder, at ministeriet bryder med lovens krav om at tilstræbe hurtig behandling. Oluf Jørgensen, tidl. forskningschef

»Ingen fornuftig begrundelse«

På Juridisk Institut ved Aalborg Universitet fortæller lektor i forvaltningsret Sten Bønsing, at ministeriets tilrettelæggelse af høringerne ikke er lovlig, med mindre ministeriet kan redegøre for, at den særlige arbejdsgang er nødvendig.

»Dette her må man ikke, med mindre det har en selvstændig begrundelse. I dette tilfælde skal det være nødvendigt, at høringspart nummer to kender udtalelserne fra høringspart nummer et. Hvis det ikke er nødvendigt, så at det er krav, at man skal foretage høringerne samtidigt. Og i dette tilfælde giver ministeriet ingen fornuftig begrundelse for sin beslutning,« siger Sten Bønsing.

»Og så skal høringsfristerne være rimelige, med henblik på en hurtig behandling. Med en rapport på 350 sider virker det meget voldsomt, at det skal tage så lang tid,« siger han.

Læs også: Projektdirektør: Nu vender vi planen for jernbanen på hovedet

Ingeniøren har bedt Transportministeriet om at forklare behovet for den særlige høringsproces. Og ifølge kontorchef Jakob Karlshøj drejer det sig ikke om en nødvendighed, men om at undgå, at høringsparterne bruger tid på at overstrege de samme passager i rapporten.

»Det var altså af et væsentligt tidsmæssigt hensyn for parterne og for færdigbehandlingen af aktindsigtsanmodningen, at ministeriet sendte høringerne afsted på forskudte tidspunkter,« skriver han i en email til Ingeniøren.

Han vurderer, at ministeriets høringsfrister er passende, men forholder sig ikke til Ingeniørens spørgsmål om, hvorvidt ministeriet har brudt offentlighedslovens krav om hurtigst mulig sagsbehandling.

På trods af den lange tidsfrist har ministeriet flere gange udskudt sagen yderligere, senest til slutningen af april, hvilket altså bringer sagsbehandlingen op på over fem måneder.

Uden for referat

I et andet usædvanligt skridt har Transportministeriet også valgt at aftale processen med de øvrige parter uden for referat, så der ikke findes nogen dokumentation for, hvad der konkret er aftalt mellem parterne. Det viser sig, da Ingeniøren i lyset af de mange forsinkelser beder om indsigt i dokumentationen for de indgåede aftaler.

»Der er telefonisk aftalt høringsfrister med Banedanmark og Deloitte med henblik på deres gennemgang og vurdering af reviewet med henblik på eventuelt at undtage oplysninger fra aktindsigt inden for rammerne af offentlighedslovens §§ 30-35. Der er ikke udarbejdet telefonnotater, hvorfor det ikke er muligt at give helt præcise datoer for samtalerne, der fandt sted i anden halvdel af november,« skriver kontorchef Jakob Karlshøj.

Aftaler om høringer skal indgås på skrift, hvilket tidligere er slået fast af Kammeradvokaten. Ikke desto mindre har Transportministeriet valgt at indgå aftalerne med Banedanmark, Deloitte og Finansministeriet telefonisk. Her kræver loven, at ministeriet skriver et notat om telefonsamtalerne, så der findes dokumentation for aftalerne. Det har ministeriet heller ikke gjort. Det er et klart brud på loven, fortæller Sten Bønsing.

»Der skal laves notater på den type af oplysninger, hvis ikke processen i forvejen foregår skriftligt. Det følger af notatpligten i offentlighedsloven, eftersom det er et væsentligt sagsekspeditionsskridt. Så her er tale om et brud på offentlighedsloven,« siger han.

Læs også: Skal Danmark opgive nyt signalsystem til 23 milliarder?

Sten Bønsing påpeger, at notatpligten er så almindeligt kendt, at embedsmænd i et ministeries departement må formodes at vide, at de bryder loven ved at fravige notatpligten.

»Så det springer i øjnene, når der ikke hos nogen af de involverede myndigheder findes nogen papirer på den her aftale,« siger han.

Direkte adspurgt, om Transportministeriet mener at have overholdt loven i sin behandling af sagen, afviser kontorchef Jakob Karlshøj at svare. Han medgiver dog, at ministeriets sagsbehandling er »uhensigtsmæssig«.

»Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ikke uenige med Kammeradvokaten, og det er da også normal praksis i ministeriet, at sagsskridt så som høringer af eksterne aktører foreligger skriftligt. Ministeriet finder det således uhensigtsmæssigt, at der hverken foreligger skriftlige høringsbreve eller telefonnotater herom på denne sag,« skriver han i en email til Ingeniøren.

Det springer i øjnene, når der ikke hos nogen af de involverede myndigheder findes nogen papirer på den her aftaleSten Bønsing, lektor i forvaltningsret

Redigeret version på vej til Folketinget

Først da Ingeniøren henvender sig med spørgsmål om Transportministeriets sagsbehandling, sender ministeriet i januar en mail til Banedanmark, Finansministeriet og Deloitte om, at ministeriet »er blevet gjort opmærksomme på, at der desværre ikke findes skrevne høringer eller telefonnotater herom«.

Faktisk har ingen af de involverede myndigheder valgt at skrive noget ned om aftalerne om processen. Det bekræfter Banedanmark, som betegner sagen som beklagelig, og Finansministeriet, som ikke mener at være omfattet af notatpligt i den konkrete sag.

Transportministeriets foreløbige udmeldinger indikerer, at det allerede nu ligger fast, at en række oplysninger i rapporten heller ikke kommer til at se dagens lys, når sagen om aktindsigt på et tidspunkt bliver afgjort: Pressechef Mia Josiassen oplyser til Ingeniøren, at der indgår oplysninger i rapporten, som end ikke Folketinget må få indblik i, og at ministeriet derfor også arbejder på en redigeret version til politikerne.

»Der indgår kommercielle oplysninger i det eksterne review, og disse oplysninger har Deloitte modtaget under forudsætning om fortrolighed. En offentliggørelse af disse oplysninger kan fx medføre en nærliggende fare for, at det vil skade det offentliges økonomiske interesser eller forhandlingsposition i væsentligt omfang. Derfor arbejder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på at få en færdig rapport egnet til offentliggørelse, hvor fortrolige oplysninger er undtaget,« skriver Mia Josiassen i en email.

Det må være grund nok til at fyre OBO og det skal være uden bonuser, ministerpension, osv...

  • 15
  • 0