Ministeriet i kovending: Fordobler pludselig midler til laboratorier og udstyr

Som Ingeniøren skriver på forsiden af dagens avis, bliver der fra flere kanter efterlyst flere offentlige penge til at styrke faciliteter som testcentre, laboratorier, avanceret måleudstyr og supercomputere.

Forskningsinfrastruktur, der er med til at sikre, at dansk forskning står stærkt internationalt og afføder globale, videnstunge virksomheder som B&O, Novo Nordisk og Vestas.

Læs også: Trods fejring af videnskabsår mangler der midler til laboratorier og udstyr

Og nu ser efterspørgslen ud til at blive hørt.

Uddannelses- og Forskningsministeriet fortæller nemlig, at der helt ekstraordinært er fundet omkring 65 millioner kroner, som kan føjes til puljen af midler på dette års finanslov til offentlige investeringer i instrumenter, udstyr og andre forskningsfaciliteter. Det fremgår ligeledes af en pressemeddelelse fra ministeriet.

Dermed bliver puljen så godt som fordoblet fra de cirka 69 millioner kroner, der oprindeligt var afsat, til omkring 134 millioner kroner. Det er væsentligt over niveauet for de seneste år, der lå på omkring 80 mio. kr.

De ekstra penge kommer vel at mærke, efter at bevillingen - med det seneste udkast til finansloven - så ud til at ligge omkring 10 millioner kroner under niveauet for de seneste år.

IDA: Alletiders - lad det blive en fast tradition

Den ekstra bevilling bliver modtaget med glæde hos Ingeniørforeningen, IDA, som er blandt de organisationer, der har efterlyst flere penge til forskningsinfrastruktur:

»Det er alletiders, at uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen netop her i Videnskabsår 22 har prioriteret 65 mio. kr. ekstra til forskningsinfrastruktur. Det må meget gerne blive en fast tradition i årerne fremover,« siger Sara Grex, der er formand for IDAs uddannelses- og forskningsudvalg:

»Det ændrer dog ikke på et fortsat behov for et betydeligt økonomisk løft til forskningsinfrastruktur, test- og demonstrationsfaciliteter i de kommende år, hvis Danmark skal være førende inden for en række styrkepositioner nu og i fremtiden. Det løft må meget gerne ske som samfinansiering mellem stat, private fonde og virksomheder,« fortsætter hun.

Forudsætning for stærk forskning

Ud over IDA har flere andre kilder over for Ingeniøren italesat, hvordan investeringer i forskningsinfrastruktur er et forskningsmæssigt og industrielt konkurrenceparameter.

Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), Frede Blaabjerg, mener, at investeringer i instrumenter, udstyr og laboratorier er med til at sikre, at Danmark fortsat kan stå stærkt på den internationale forskningsscene.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

På samme vis ser Steffen Frydendal Poulsen, der er senior vice president i Siemens Gamesas afdeling for teknologiudvikling, samarbejdet på tværs af sektorer om eksempelvis DTU’s vindtunnel og de nationale testcentre i Østerild og Høvsøre som væsentlige faktorer i dansk vindindustris succes.

Pointer, som også uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen synes enig i:

»Forskningsinfrastruktur er en afgørende forudsætning for, at forskningen kan hjælpe os i mål med nogle af de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. Det er der ingen tvivl om,« siger Jesper Petersen blandt andet i en skriftlig kommentar til Ingeniøren.

Investeringer i life science og grøn omstilling

Han henviser til, hvordan de offentlige investeringer følger den såkaldte roadmap, som udarbejdes af Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastrauktur (NUFI), og der her gennem de seneste år har været prioriteret investeringer i forskning, der understøtter den grønne omstilling og life science.

»I vores roadmap for forskningsinfrastruktur fra 2020 sætter vi en klar strategisk retning for arbejdet med forskningsinfrastruktur - med den tværgående ambition, at både de nationale og internationale forskningsinfrastrukturer skal understøtte den grønne omstilling og andre centrale samfundsmæssige udfordringer i videst muligt omfang,« lyder det yderligere fra ministeren.

Også i år er det den grønne omstilling og life science, der prioriteres højt med de offentlige investeringer.

Således går 49,7 millioner kroner til DBI – Danish BioImaging og 37,8 millioner kroner til CellX - The Danish Single Cell Examination Platform, der skal bidrage til udviklingen af henholdsvis molekylær billeddannelse og -analyse og faciliteter til at detektere RNA, DNA, proteiner og metabolitter i enkeltceller.

Samtidig er der afsat 15,3 millioner kroner til projektet LTER - Infrastructure for Long Term Ecosystem Research in Denmark, der gennem forskellige observationsudstyr skal undersøge økosystemers respons på eksempelvis miljømæssige og socio-økologiske påvirkninger, mens der bliver mulighed for en ny dansk satellitmission med 31,2 millioner til STEP – Stars and ExoPlanets.

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

Alt sammen er infrastrukturprojekter, der er beskrevet i den seneste roadmap 2020.

Ministeren henviser i sin skriftlige kommentar til, at forskningsinfrastruktur samlet set støttes med omkring én milliard kroner årligt, når man inkluderer de danske bidrag til international forskningsinfrastruktur såsom ESS i Lund og CERN.

»Det, synes jeg, er en markant og ambitiøs prioritering. Og så må vi ikke glemme, at universiteterne kan prioritere forskningsinfrastruktur inden for deres samlede økonomi og f.eks. i forbindelse med ansøgninger til offentlige og private fonde har mulighed for at søge om midler til forskningsinfrastruktur,« slutter ministeren sin kommentar.