Ministeries løsning på invasive fisk: Vi skal spise problemet væk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ministeries løsning på invasive fisk: Vi skal spise problemet væk

Fisken kommer oprindeligt fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav, men trives godt i brakvandet i Østersøen. Illustration: Naturstyrelsen.dk

Med 4,7 millioner kroners GUDP-midler i ryggen skal DTU Aqua undersøge, hvordan Danmark bedst udnytter den stigende forekomst af den ellers forhadte sortmundede kutling.

Fisken er indtil nu blevet set som en plage, når den udkonkurrerer de oprindelige kutlinge-arter og andre lokale arter i Østersøen. Den sortmundede kutling æder simpelthen lokale fiske- og rejearters æg. Samtidig må især fladfiskene konkurrere hårdt om føden med den mindre fisk, der kan gyde op mod seks gange pr. sæson.

I nogle områder fanger fiskere op mod et ton af den invasive fisk om dagen. Men de mange døde fisk er uden værdi for fiskeren, som derfor bare hælder fiskene ud i den sårbare Østersø, hvor de nedbrydes og bidrager til lokale iltsvind.

»Man kan vælge, om man vil se på fisken som en dårlig ting eller en god ting. Indtil nu har Danmark set på den som en dårlig ting – både for økosystemer, biodiversitet og fiskerne. Men hvis man i stedet ser kutlingen som en ny ressource, så kan fisken ende med at blive noget, som fiskerne kan tjene penge på,« siger seniorforsker ved DTU Aqua Jane W. Behrens.

Vil koge fiskesuppe på kutlingen

Den invasive fisk bliver højst 25 centimeter og er derfor svær at filetere. Derfor undersøger forskerne på DTU Aqua i samarbejde med Gilleleje Filetfabrik muligheden for at udvikle speciel-designede skæreenheder til filetering af kutlinger. Projektet vil også undersøge, om man kan bearbejde fisken, så de kræsne danske mink vil spise den.

»Det er sværere at få mink til at spise død fisk, end man skulle tro. De friskfangede fisk skal fryses og behandles lynhurtigt før de serveres,« siger Jane Behrens. Ifølge hende er det også vigtigt, at fisken ikke kun kan bruges til dyrefoder.

»Hvis fisken kun kan bruges til dyrefoder, kan prisen i i perioder blive så lav, at det ikke kan betale sig at bringe fisken på land, og så er vi lige vidt.«

Derfor vil DTU-forskerne i samarbejde med michelinrestauranten Studio i København også undersøge, om man kan lave en nordisk fiskesauce som den, man bruger i det asiatiske køkken.

Projektet er estimeret til at vare tre år og har officielt været i gang siden marts 2016.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan det passe at de bidrager til iltsvind? Fremgår det af rapporten? At kassere fisken ved at smide dem tilbage i vandet virker da yderst fornuftigt i forhold til økosystemet, de døde fisk bliver sandsynligvis spist af fx rejer hvis æg de igen spiser.

  • 0
  • 3

Ifølge havbiologer kan man næsten udrydde fisk ved overfiskning, så der er kvoter på næsten alle fisk.
Det må derfor være let at holde den nede ved at fiske den. Vi skal så bare finde anvendelse for den, så fiskeriet kan gå i gang.

  • 0
  • 0

Men det store problem er ændringer. Det fører til tilpasninger.


Havtaske
En art der er tæt knyttet til store dybder, og som fanges en del i Danmark som bifangst ved blandt andet trawlfiskeri. Arten er udbredt fra Island og det sydvestlige Barentshav til det nordlige Afrika, men den er de senere år blevet mere og mere hyppig nord for os, mens lande syd for os ikke længere fanger så mange.

Det er næppe temperaturerne som påvirker havtaske, så hvad er det så?

  • 0
  • 3

"Ministeries løsning på invasive fisk: Vi skal spise problemet væk"
Jamen vi sætter da bare sortmundede kutling på menuen, i snapstinget!
Hver anden dag! ;-)

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten