Ministerens udfordring: Find fem milliarder til forskning

  1. januar 2004 rammer Nordjylland som et jordskælv.

Meldingen om at 700 af de 1.000 medarbejdere hos mobiltelefonproducenten Flextronics står til en fyring ryster det i forvejen klemte, nordjyske mobileventyr.

Rystelserne kan mærkes helt ovre på Sjælland. Her sidder videnskabsminister Helge Sander til regeringskonference på det smukke Havreholm Slot. Over regeringen hænger de mørke skyer i forvejen tungt: Det længe ventede opsving lader vente på sig, stadig flere danskere bliver arbejdsløse – og medierne er fyldt med historier om udflytning af gode danske arbejdspladser til Østeuropa og Fjernøsten.

Dagen efter kommer regeringens modtræk: En fremtidsfond som frem til 2012 skal fyldes med mindst 16 mia. kr., og hvis afkast skal finansiere strategisk forskning i blandt andet bio- og nanoteknologi.

Pengene skal komme fra Nordsøens oliemilliarder, men allerede få dage efter melder forligspartierne pas og regeringen satser derfor på at skaffe de mange milliarder fra et salg af statslige aktiver som Dong, TV2 og Post Danmark.

I slutningen af april indgår regeringen imidlertid et postforlig med Dansk Folkeparti, som kræver, at indtægterne fra et salg af Post Danmark skal gå til at nedbringe statsgælden. Dermed er endnu en finansieringskilde til den højteknologiske fond forsvundet.

Sander tror på Thor

Alligevel er Helge Sander fortsat overbevist om, at finansminister Thor Pedersen (V) nok skal finde pengene:

»Det står ikke specifikt i aftalen om fonden, hvor pengene skal komme fra. Men jeg er overbevist om, at i Thors univers er det stadig de aktiver, han har i baghånden som gør at han er sikker på, han kan levere varen. Nu har han i hvert fald skrevet under.«

I løbet af få måneder skal Helge Sander finde to milliarder til det første indskud i 2005. Hvor pengene skal komme fra, vil han dog ikke løfte sløret for:

»Vi har haft nogle snakke om det, men endnu er det absolut på de indre linier. Det værste en minister kan gøre er at sige noget, som han ikke bør sige, og finansministeren læser garanteret også Ingeniøren, så det vil jeg ikke risikere. Men min ambition er at finde mindst to milliarder.«

Aftalen om Fonden for Højteknologisk Udvikling blev i slutningen af marts indgået i et smalt forlig med Dansk Folkeparti, mens både Socialdemokraterne, de radikale og SF har udtalt sig kritisk om ideen. Lovforslaget om fonden ventes fremsat til efteråret. Og Helge Sander er sikker på, at fonden bliver langtidsholdbar.

»Prøv at fortæl mig hvem – når fonden er etableret, der er kommet en bestyrelse og de første penge er uddelt – hvem der så vil stille forslag i Folketinget om, at loven om en højteknologisk fond i Danmark skal ophæves. Det vil kræve mod, ikke mindst når man ser, hvad både Socialdemokraterne, de radikale og SF siger om forskningens betydning.«

Fondens afkast rækker ikke langt

Fondens bidrag til den offentlige forskning bliver dog, relativt set, beskeden i de første år. Med et afkast på fem procent vil et indskud på to mia. kr. kaste 100 mio. af sig om året – og når fonden er fuldt udbygget vil afkastet blive cirka 800 mio.

Dermed er der langt op til de 4-5 mia. kr., som videnskabsministeren skal øge det årlige, offentlige forskningsbudget med, hvis Danmark skal leve op til Barcelona-målsætningen. I følge den skal vi i 2010 investere mindst tre procent af BNP i forskning og udvikling, hvoraf den ene procent skal komme fra det offentlige, mens det private skal finde de resterende to procent.

Ministeren erkender, at få hundrede millioner fra en forskningsfond ikke rækker langt i det regnestykke.

»Det er også derfor, jeg siger, at vi skal finde mindst to mia. til fonden om året. Men jeg er ikke så fokuseret på år et, jeg er mere optaget af, at vi nu har fået åbnet universiteterne, at vi har fået et bedre gearet forskningsrådssystem, og at vi har skabt stabilitet i forskningsbudgetterne,« siger han og understreger endnu en gang, at regeringen ved at have tilført den offentlige forskning og udvikling 7,3 mia. kr. siden sin tiltræden har sikret ro om de årlige bevillinger.

I følge nye tal fra Dansk Center for Forskningsanalyse brugte Danmark i 2002 2,52 procent af BNP, og dermed mangler der altså endnu 0,48 procent – svarende til godt 7 mia. 2002-kroner om året – nogenlunde ligeligt fordelt på virksomhederne og det offentlige.

Vil ikke svare konkret

Helge Sander håber dog på, at de private virksomheder også i de kommende år vil trække en stor del af væksten.

»Jeg så gerne, at der blev brugt endnu mere i den private sektor, det er jo gået utrolig godt. Ikke fordi de skal bære det hele, men hvis vi kan lave nogle incitamenter til at investering i forskning og udvikling bliver endnu mere interessant for erhvervslivet, så ser jeg gerne at det er der, de bliver placeret.«

I følge Dansk Industri er det dog tvivlsomt, om det private erhvervsliv kan opfylde ønsket. Virksomhedernes investeringer faldt i 2002 markant, og udflytningen af videntunge arbejdspladser forværrer situationen, fordi det også kan ramme virksomhedernes forskning. Ministeren afviser ikke problemet.

»Jeg erkender mit ansvar, og det synes jeg også, regeringen signalerer med de tiltag der er kommet. Men jeg vil tillade mig med samme argumentation at være optimistisk, for nu begynder erhvervslivet at køre hurtigere, så når de laver budgetter for 2005 vil de prioritere penge til forskning og innovation.«

Et helt centralt spørgsmål er dog, hvor de mange milliarder skal komme fra.

»Vi skal skabe flest mulige kanaler – det være sig de fonde vi har, det kan være afkast, det kan være de 9,5 mia., der går til universiteter og råd, det kan være fradragsordninger. Jo større paletten er, jo bedre mulighed er der for, at vi kan nå op på de nødvendige procenter.«

Trods gentagne forsøg undlader Helge Sander at svare konkret på, hvad der skal finansiere fonden. Og på hvor mange nye forskningskroner der vil være at finde på næste års finanslov.

»Der er stadig seks finanslove til 2010. Og når vi på to år har øget de direkte bevillinger med 7,3 milliarder, så er jeg meget fortrøstningsfuld. Det er umuligt at sige præcist, hvor de nye penge skal komme fra, og det tror jeg heller ikke finansministeren kan. Men de skal tages fra en samlet finanslovspulje på 400-500 milliarder kroner,« siger ministeren og slår fast, at Danmark vil nå Barcelona-målet.

Ph.d.-stillinger har højeste prioritet

Penge alene skaber dog ikke stor forskning, hvis der samtidig mangler forskere, udstyr og de rette miljøer. Og den danske forskningsverden er i dag ikke gearet til med et snuptag at forbruge ekstra fem milliarder optimalt, påpeger kilder fra store dele af forskningsverden. Forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof, udtrykker det således:

»Det tager tid at opbygge de nødvendige miljøer, og uden flere forskere bliver Barcelona-målsætningen helt umulig at nå. Derfor forventer jeg, at regeringen allerede på finansloven i år afsætter et stort beløb til flere forskere,« siger hun.

Danmark uddanner i dag 1.000-1.100 ph.d.'ere om året, men skal vi matche landene omkring os, skal det tal op på 1.700-1.800, har Danmarks Forskningsråd vurderet. Altså mindst 600 ekstra ph.d.-stillinger om året.

Helge Sander er enig i prioriteringen.

»Penge er en forudsætning langt hen ad vejen, men der skal ikke være nogen tvivl om, at flere ph.d.-stillinger, sammen med forskningsfonden, står allerøverst på dagsorden, når vi skal forhandle finanslov.«

»Det er hverken noget, vi kan klare i år 1, 2 eller 3 fra nu, men at det bliver tema nummer et, er jeg ikke i tvivl om,« siger han og forsikrer, at der allerede i 2005 vil blive afsat penge til flere ph.d.-stillinger:

»Det er jeg helt, helt overbevist om. Også i et betydeligt omfang.«

Til