Ministerens indflydelse på universiteters ledelse møder markant modstand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ministerens indflydelse på universiteters ledelse møder markant modstand

Det er en kompliceret proces at udpege bestyrelsen for de danske universiteter. Og den vil blive endnu mere bureukratisk i fremtiden, hvis en foreslået ændring af universitetsloven bliver vedtaget her i foråret.

Lovforslaget har netop været i høring, og selv om flere intentioner i lovforslaget roses af mange - herunder en øget dialog mellem universiteterne og ministeriet - så er der markant modstand mod flere af de konkrete ændringer.

Det gælder ikke mindst den måde, hvorpå bestyrelsen og bestyrelsesformanden for universiteterne skal udpeges, hvor den foreslåede lovændring giver meget større indflydelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ministeren skal nemlig både udpege en formand for et udpegningsorgan ved hvert universitet og efterfølgende godkende den kandidat, som udpegningsorganet indstiller til at være formand for bestyrelsen. Falder den foreslåede kandidat ikke i ministerens nåde, skal udpegningsorganet komme med et nyt forslag - ud fra de kandidater, som indstillingsorganet er kommet med. I dag har ministeren ingen som helst indflydelse på denne proces.

Ministerens egen rådgiver: Det går for vidt

Universiternes brancheforening, Danske Universiteter, ønsker, at bestyrelsesformanden skal vælges af bestyrelsen selv, og det tilsvarende skal ske for formanden for udpegningsorganet, der skal vælges af organet selv.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR), der er sat i verden for at rådgive ministeren og Folketinget, mener til gengæld, "det giver god mening og er i overensstemmelse med praksis i flere af de lande, Danmark gerne vil sammenlignes med, at uddannelses- og forskningsministeren skal godkende kommende bestyrelsesformænd for Danmarks universiteter".

Til gengælde mener DFIR, at det så er helt unødvendigt, at ministeren også udpeger formanden for udpegningsorganet.

DTU-medarbejdere: Vi mister indflydelse

Det nuværende medlem af DTU's bestyrelse valgt af de videnskabelige medarbejdere, seniorforsker Anders Henry Nielsen fra DTU Fysik, og hans forgænger lektor Peter Szabo fra DTU Kemiteknik, fortæller til Ingeniøren, at lovforslaget vil føre til tab af medarbejderindflydelse, da der i indstilllingsorganet, hvor hele processen begynder, kun er plads til en intern repræsentant, som enten kan være medarbejder eller studerende.

»Derudover er vi bekymret for, at en strammere politisk styring af universitetsbestyrelserne også munder ud i politisk styring af myndighedsbetjeningsomådet«, oplyser de samstemmende.

De peger direkte på MRSA-sagen som et skrækeksempel. Ingeniøren har tidligere erfaret, at der blev lagt stort pres på DTU's rektor i denne sag, hvor professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet var ude med sin kritik.

Hvis lovforslaget skal vedtages, bliver det sandsynligvis op til Dansk Folkeparti og dets ordfører på området Jens Henrik Thulesen Dahl at lægge de sidste stemmer til.

Aarhus Universitet og Københavns Universitet har for nylig skiftet bestyrelsesformænd til henholdsvis forhenværende EU-kommissær Connie Hedegaard og Novo Nordisk-direktør Mads Krogsgaard Thomsen, og på DTU er forhenværende Novozymes-direktør Per Falholt genudpeget som formand for ny periode på fire år, så der er ikke umiddelbart lagt op til store ændringer på bestyrelsesformandsposten for de store universiteter de kommende år,

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ikke behov for politikere overhovedet i nogen dele af universiteters virke. Der er knap nok en politiker der er i stand til at gennemføre en uddannelse så hvordan kan man forestille sig at der kan bidrages konstruktivt og visionært?

  • 3
  • 0

Magten bør ikke kunne intimidere videnskabelig redelighed, basta!
Det er hvad der kan hænde med dette nye tiltag. Vi har allerede set tiltag til den slags med Eva K. Hansen og Århus Universitet, og som nævnt MRSA rådgivningen fra DTU. Begge sager som nok ville have været ukendte, kan man formode, hvis regeringen havde haft hånd i hanke med toppen på de nævnte universiteter. Det er Erdogan agtigt: Fyr dog den regering istedet!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten