Regeringens mål med klimapolitikken hører til blandt de mest ambitiøse i verden.
Sådan lyder det i en stribe svar fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), til Ingeniørens konstatering af, at vækst- og landbrugspakkerne fører til et merudslip af drivhusgasser på næsten ti pct. i 2020.
Læs også: Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang
Ministeren havde desværre ikke tid til et mundtligt interview inden deadline på den trykte udgave af Ingeniøren. Efter vores artikel blev publiceret fredag, har han givet interview til en række andre medier, men vi holder os her til de svar, vi fik på skrift tidligere på ugen.
Vores første spørgsmål lød:
Hvad siger ministeren til, at han gør op med en dansk - og international - ambition om at nedsætte vores klimaaftryk?
Til det svarer Lars Chr. Lilleholt:
'Regeringen har et mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Det er en målsætning, der hører til i den mest ambitiøse ende af verden. Regeringen gør dermed ikke op med vores klimapolitiske ambitioner.
'Afskaffelse af PSO-afgiften vil være godt for den grønne omstilling i Danmark. Ved at afskaffe PSO-afgiften vil vi alt andet lige få billigere el. Det vil gøre det mere attraktivt at bruge el fra f. eks. vindmøller og solceller frem for fossile brændsler, som fx olie og gas. Regeringens forslag til en PSO-løsning vil dermed understøtte 2050-mål om fossil uafhængighed.'
Læs også: Tal fra Klimarådet: Regeringen sætter CO2-udledning for lavt
Vores næste spørgsmål gik på, at ministeren i tidligere svar har henvist til, at merudslippet sker på kraftværker og i store virksomheder, der har CO2-kvoter. Hvis kvotesystemet virker, betyder det, at udslippet bliver sænket tilsvarende andre steder, når det stiger i Danmark. En række iagttagere mener, at kvotesystemet reelt er brudt sammen. Hvad siger ministeren til det?
'Kvotehandelssystemet skal sikre en markedsbaseret og omkostningseffektiv reduktionsindsats på tværs af EU, så reduktionen sker der, hvor det bedst kan betale sig. Det er helt på linje med regeringens klimapolitik.
Regeringen finder det derfor væsentligt at tage kvotehandelssystemet med i betragtningen, når klimaeffekten af tiltag, der påvirker udledningerne i kvotesektoren, skal vurderes.
Korrekt, at der er stort overskud af kvoter
Det er korrekt, at kvotehandelssystemet i dag kun i lav grad giver incitament til at investere i klimavenlige teknologier. Det skyldes det store kvoteoverskud. Der er derfor ingen tvivl om, at systemet har behov for at blive reformeret.
Læs også: Fortællingen om det grønne Danmark smuldrer
EU er allerede i gang med at se på, hvordan systemet kan styrkes, så det kommer til at virke bedre. Det første skridt i den proces er sat i gang, idet det sidste år lykkedes at opnå enighed om den markedsstabiliserende kvotereserve. Denne mekanisme er netop rettet mod det nuværende kvoteoverskud, og er derfor et vigtigt skridt i at sikre kvotehandelssystemets rolle som det centrale instrument i EU’s reduktionsindsats.
Det andet skridt i processen er den revision af kvotehandelssystemet, som for øjeblikket er under forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet. Det er for tidligt at sige, hvordan forhandlingerne falder ud. Kommissionens forslag lægger sig dog meget tæt op af Det Europæiske Råds aftale fra oktober 2014 om EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.'
Endelig påpegede vi, at har EU lagt op til at give Danmark en forpligtelse til at reducere udslippet af drivhusgasser med yderligere 19 procentpoint uden for den kvotebelagte sektor mellem 2020 og 2030. Det drejer sig først og fremmest om transport og landbrug. Regeringens 2025-plan giver anledning til en lille stigning på ca. 200.000 tons CO2 årligt i 2020 også uden for de kvotebelagte sektorer. Det går altså den gale vej, så hvordan har ministeren tænkt sig, at vi skal nå kravet?
'Vi er kun lige startet på forhandlinger med de øvrige EU-lande om Kommissionens forslag vedr. 2030-målet for de ikke-kvotebelagte sektorer og derefter følger forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Vi kan derfor nok regne med, at det kan tage et par år, før en endelig aftale er på plads.
'Regeringen er i fuld gang med at analysere Kommissionens udspil nærmere, men der er tale om et teknisk kompliceret forslag, og der er behov for uddybning og yderlige teknisk afklaring af forslagenes elementer.
Venter på endelig krav til transport og landbrug
EU-Kommissionens forslag lægger op til, at vi får en række værktøjer til rådighed. Det gælder selvfølgelig reduktioner af vores udledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer, men også en række såkaldte fleksibilitetsmekanismer, der kan få ganske afgørende betydning for, hvordan vi kan tilrettelægge den fremtidige klimaindsats. Det gælder muligheden for at modregne forbedringer i kulstofbalancen fra jorde og skove (såkaldt LULUCF), muligheden for at anvende kvoter fra EU’s kvotehandelssystem, eller muligheden for at købe udledningsrettigheder fra andre EU-lande.
Læs også: Seks timers forhandling - så nåede EU til enighed om klimaaftale
Vi er selvfølgelig nødt til at blive klogere på, hvilke muligheder og udfordringer der knytter sig til anvendelsen af eksempelvis fleksibilitetsmekanismer. Det er afgørende for de økonomiske konsekvenser og valg af tiltag.
Når vi har aftalen på plads i EU, bliver det op til medlemslandene at vælge, hvordan målet skal indfries. Til den tid udarbejder regeringen et oplæg til, hvordan den danske klimaforpligtelse opfyldes på en måde, der er fornuftig for klimaet og økonomien.'
