Minister: Vores klimamål er blandt de mest ambitiøse i verden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister: Vores klimamål er blandt de mest ambitiøse i verden

Regeringens mål med klimapolitikken hører til blandt de mest ambitiøse i verden.

Sådan lyder det i en stribe svar fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), til Ingeniørens konstatering af, at vækst- og landbrugspakkerne fører til et merudslip af drivhusgasser på næsten ti pct. i 2020.

Læs også: Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang

Ministeren havde desværre ikke tid til et mundtligt interview inden deadline på den trykte udgave af Ingeniøren. Efter vores artikel blev publiceret fredag, har han givet interview til en række andre medier, men vi holder os her til de svar, vi fik på skrift tidligere på ugen.

Vores første spørgsmål lød:

Hvad siger ministeren til, at han gør op med en dansk - og international - ambition om at nedsætte vores klimaaftryk?

Til det svarer Lars Chr. Lilleholt:

'Regeringen har et mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Det er en målsætning, der hører til i den mest ambitiøse ende af verden. Regeringen gør dermed ikke op med vores klimapolitiske ambitioner.

'Afskaffelse af PSO-afgiften vil være godt for den grønne omstilling i Danmark. Ved at afskaffe PSO-afgiften vil vi alt andet lige få billigere el. Det vil gøre det mere attraktivt at bruge el fra f. eks. vindmøller og solceller frem for fossile brændsler, som fx olie og gas. Regeringens forslag til en PSO-løsning vil dermed understøtte 2050-mål om fossil uafhængighed.'

Læs også: Tal fra Klimarådet: Regeringen sætter CO2-udledning for lavt

Vores næste spørgsmål gik på, at ministeren i tidligere svar har henvist til, at merudslippet sker på kraftværker og i store virksomheder, der har CO2-kvoter. Hvis kvotesystemet virker, betyder det, at udslippet bliver sænket tilsvarende andre steder, når det stiger i Danmark. En række iagttagere mener, at kvotesystemet reelt er brudt sammen. Hvad siger ministeren til det?

'Kvotehandelssystemet skal sikre en markedsbaseret og omkostningseffektiv reduktionsindsats på tværs af EU, så reduktionen sker der, hvor det bedst kan betale sig. Det er helt på linje med regeringens klimapolitik.

Minister Lilleholt fastholder, at regerings klimapolitik er ambitiøs. Illustration: www.jeppebnielsen.com

Regeringen finder det derfor væsentligt at tage kvotehandelssystemet med i betragtningen, når klimaeffekten af tiltag, der påvirker udledningerne i kvotesektoren, skal vurderes.

Korrekt, at der er stort overskud af kvoter

Det er korrekt, at kvotehandelssystemet i dag kun i lav grad giver incitament til at investere i klimavenlige teknologier. Det skyldes det store kvoteoverskud. Der er derfor ingen tvivl om, at systemet har behov for at blive reformeret.

Læs også: Fortællingen om det grønne Danmark smuldrer

EU er allerede i gang med at se på, hvordan systemet kan styrkes, så det kommer til at virke bedre. Det første skridt i den proces er sat i gang, idet det sidste år lykkedes at opnå enighed om den markedsstabiliserende kvotereserve. Denne mekanisme er netop rettet mod det nuværende kvoteoverskud, og er derfor et vigtigt skridt i at sikre kvotehandelssystemets rolle som det centrale instrument i EU’s reduktionsindsats.

Det andet skridt i processen er den revision af kvotehandelssystemet, som for øjeblikket er under forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet. Det er for tidligt at sige, hvordan forhandlingerne falder ud. Kommissionens forslag lægger sig dog meget tæt op af Det Europæiske Råds aftale fra oktober 2014 om EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.'

Endelig påpegede vi, at har EU lagt op til at give Danmark en forpligtelse til at reducere udslippet af drivhusgasser med yderligere 19 procentpoint uden for den kvotebelagte sektor mellem 2020 og 2030. Det drejer sig først og fremmest om transport og landbrug. Regeringens 2025-plan giver anledning til en lille stigning på ca. 200.000 tons CO2 årligt i 2020 også uden for de kvotebelagte sektorer. Det går altså den gale vej, så hvordan har ministeren tænkt sig, at vi skal nå kravet?

'Vi er kun lige startet på forhandlinger med de øvrige EU-lande om Kommissionens forslag vedr. 2030-målet for de ikke-kvotebelagte sektorer og derefter følger forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Vi kan derfor nok regne med, at det kan tage et par år, før en endelig aftale er på plads.

'Regeringen er i fuld gang med at analysere Kommissionens udspil nærmere, men der er tale om et teknisk kompliceret forslag, og der er behov for uddybning og yderlige teknisk afklaring af forslagenes elementer.

Venter på endelig krav til transport og landbrug

EU-Kommissionens forslag lægger op til, at vi får en række værktøjer til rådighed. Det gælder selvfølgelig reduktioner af vores udledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer, men også en række såkaldte fleksibilitetsmekanismer, der kan få ganske afgørende betydning for, hvordan vi kan tilrettelægge den fremtidige klimaindsats. Det gælder muligheden for at modregne forbedringer i kulstofbalancen fra jorde og skove (såkaldt LULUCF), muligheden for at anvende kvoter fra EU’s kvotehandelssystem, eller muligheden for at købe udledningsrettigheder fra andre EU-lande.

Læs også: Seks timers forhandling - så nåede EU til enighed om klimaaftale

Vi er selvfølgelig nødt til at blive klogere på, hvilke muligheder og udfordringer der knytter sig til anvendelsen af eksempelvis fleksibilitetsmekanismer. Det er afgørende for de økonomiske konsekvenser og valg af tiltag.

Når vi har aftalen på plads i EU, bliver det op til medlemslandene at vælge, hvordan målet skal indfries. Til den tid udarbejder regeringen et oplæg til, hvordan den danske klimaforpligtelse opfyldes på en måde, der er fornuftig for klimaet og økonomien.'

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er dømt nøl. Det kan ikke passe at regeringen vil sidde på hænderne de næst mange år - og vente på at EU nosser sig færdig med et eller andet udspil.

Hvis DK ikke skal falde fatalt bagud - er det nu der skal rykkes. DK ender som klimamæssig sekundavare med denne regerings ambition.
Drømmen om at blive en grøn supermagt fisser forbi, mens vi venter på EU elefanten.

  • 21
  • 6

Hvorfor tænker blå blok kun kortsigtet: Skal vi gå til i gylle, MRSA-cc398, drivhusgasser og investeringsbankernes overtagelse af alt arvesølvet. Det er - alt andet lige - en suicidal udvikling - eller nærmere afvikling.

Vi var så godt i gang efter vindmølleeventyret, som blå blok også bremsede i 2001, uden at fremme udviklingen af andre energiformer, der kunne have ligget i umiddelbar forlængelse heraf. Teknologiudviklingen blev bremset. Arbejdspladser blev tabt. Førestillingen indenfor alternativ energi blev tabt på gulvet.

I 1813 gik Danmark statsbankerot. Men i 1814 indførte man den obligatoriske skolegang. Kronprins Frederik (den senere Frederik den Sjette) sagde: "Vi er måske fattige, men vi behøver ikke også at være dumme". Venstreregeringens mantra synes at være, at vi skal være både dumme og fattige.

  • 17
  • 3

Jeg tror at vores regering har været til kaffemøde med Mærsk:
Hvis i ikke snart viser ansvar overfor olie industrien; fx får iværksat afgift på elbiler og får olie forbruget op, så flytter vi altså vores investeringer til et andet land.
Hælene blev klappet sammen og der blev sagt: Javel!

  • 8
  • 8

...om Danmark har en 'klimaplan'. Og hvis man endelig vil nedsætte CO2 udledningen, så skulle man bygge 10 EPR reaktorer og producere en masse billig el som kan fortrænge kul og gas og olie.


De centrale og decentrale værker i Danmark har produceret mellem 366 MW og 5565 MW i 2015 (ifølge Energinet.dk)... Det giver en størrelse på ca 560 MW pr reaktor som passer godt ind i vores elnet uden at vi behøver at forstærke noget... Og da Lars Andersen har lovet at de kan kører lastfølge uden at det betyder noget for økonomi eller noget som helst, så vil det jo være perfekt... Samtidig erstatter de alle de affaldsforbrændinger og biobrændselsværker som også indgår i de termiske værker... Eneste problem er at det første værk ikke vil stå klar før engang i 2047 (hvis alle tidsplaner holder) og alle sammen skal være færdige inden 2050 for at nå regeringens mål... At kapasitetsfaktoren kommer til at ligge nede omkring 30 %, det betyder jo heller ikke noget... EPR er så billig at alt er medtaget i beregningen :)

  • 9
  • 2

Når nu Danmark har patent på den mest effektive transportsystem,men ikke er begyndt at bruge det, er det tåbeligt at påstå at vi gør hvad vi kan. Det er jo direkte løgn. Det eneste der kræves for at investorer er, at der kan anlægges først en testbane, siden en kommerciel bane. Kunne det blive Ring 3 i Kbh er der allerede sparet over 2 mia. kr. Vågn nu op danskere og bak op om systemet RUF http://www. ruf.dk .

  • 2
  • 7

Et stort problem er transport, så hvad med at øge incitament til øget mobilitet mht. ejendomshandel, lejeloven mm. Arbejsmarkedet skal være mere gennemskuelig og fungere som service for mobilitet.
Når det er på plads, så ligger Danmark med sund og bælter (u)heldigt mht. skibstrafik. Danmark behøver med ny teknologi ikke centralisere sig om København, infrastrukturen (fiber/mobil/bredbånd) er der.

  • 1
  • 1

og samtidig skruer han op for CO2 udledningen

Venstre vil gerne fremstå som et grønt parti. Det roser sig for de resultater Danmark har opnået på trods af at det hele tiden har kæmpet imod med arme og ben. Det (Løkke) stiller sig op i FN og praler med vores resultater mens det hjemme (Lilleholt) forbereder at nulstille dem hurtigst muligt. Det (Lillleholt) skåler i champagne i Paris og smiler over hele femøren over en global aftale om CO2 reduktioner og går så hjem og øger udledningen og lægger gift for de relevante industrier.

Løgn på løgn på løgn. Men hvorfor er det så vigtigt for partiet at fremstå ambitiøs på klimaets vegne? Tror det ikke selv på det fornuftige i at undergrave klimamålene? DF og LA spiller i det mindste med nogenlunde åbne kort i deres modstand mod videnskabelige anbefalinger og erklærede mål i FN og EU - men Venstre? Hvis venstre gør det modsatte af hvad de tror er det rigtige for Danmark - hvad er så grunden? Plejer det særinteresser? Hvem er det i lommen på? Hvem trækker i trådene? Er det nationale eller internationale interesser? Da Fogh skiftede hest ifbm partiets klimapolutik, var det så for at bane vejen for en ny karriere med nye herrer og nye signaler?

Som vælgere kunne det være rart at vide hvem vi i realiteten stemmer på hvis vi stemmer på venstre.

  • 6
  • 4

Som jeg læser Energinet's rapport, så forbruger Danmark på nuværende:
3000 PJ/år
Elsystemet tegner sig for knap 130 PJ/år

Elsystemet tegner sig for:
Olie/kul 50 PJ/år
Vind, sol 50 PJ/år
Biomasse, Naturgas 30 PJ/år

Vi kan vist ikke undgå EPR

  • 1
  • 6

Det er jo nemt at sætte sig et "ambitiøst mål" som ikke skal nås i egen levetid.

A goal without a plan is just a wish.
A plan without action is just...?

  • 4
  • 0

Som jeg læser Energinet's rapport, så forbruger Danmark på nuværende:
3000 PJ/år
Elsystemet tegner sig for knap 130 PJ/år

Elforbruget udgør altså 3% af det samlede energiforbrug. Tror du selv på det? Må vi se dit link?

Vi kan vist ikke undgå EPR

Energinet skriver:

"Wind, water, biogas and fuel cells will soon be an integral part of the energy system. This will serve as a springboard for making Denmark independent of fossil fuels."

Ikke noget om EPR. Måske skulle du uddybe dit rationale, for din konklusion er da ikke umiddelbart indlysende.

  • 3
  • 1

Venstre vil gerne fremstå som et grønt parti. Det roser sig for de resultater Danmark har opnået på trods af at det hele tiden har kæmpet imod med arme og ben. Det (Løkke) stiller sig op i FN og praler med vores resultater mens det hjemme (Lilleholt) forbereder at nulstille dem hurtigst muligt. Det (Lillleholt) skåler i champagne i Paris og smiler over hele femøren over en global aftale om CO2 reduktioner og går så hjem og øger udledningen og lægger gift for de relevante industrier.

Løgn på løgn på løgn. Men hvorfor er det så vigtigt for partiet at fremstå ambitiøs på klimaets vegne? Tror det ikke selv på det fornuftige i at undergrave klimamålene? DF og LA spiller i det mindste med nogenlunde åbne kort i deres modstand mod videnskabelige anbefalinger og erklærede mål i FN og EU - men Venstre? Hvis venstre gør det modsatte af hvad de tror er det rigtige for Danmark - hvad er så grunden? Plejer det særinteresser? Hvem er det i lommen på? Hvem trækker i trådene? Er det nationale eller internationale interesser? Da Fogh skiftede hest ifbm partiets klimapolutik, var det så for at bane vejen for en ny karriere med nye herrer og nye signaler?

Som vælgere kunne det være rart at vide hvem vi i realiteten stemmer på hvis vi stemmer på venstre.

Jeg ved ikke om Venstre gerne vil fremstå som et grønt parti. Hvis man spørger partiets vælgere så er den grønne profil nok ikke mærkesagen først popper op på listen. Det er nok mere noget så trivielt som husholdningsøkonomien. Jeg har endda Venstre OG de fleste andre partier mistænkt for at smålefle for deres vælgere.
Hvor vigtigt er det så for Danmark at fremstå grønt? Hvem oplever overhovedet, udover de berørte organisationer, at Danmark fremstilles som miljøduks? Hvem har oplevet en dialog i udlandet; "Oh - you are from Denmark, the land of Vestas windmills and buffer zones along creeks" ? Vist temmelig søgt. De færreste aner hat om Danmarks miljøprofil. Vores indflydelse globalt set er også til at overskue.
Imidlertid kan Danmark sagtens eksportere alskens miljøteknik uden at Danmark behøver at være duks. Jeg tænker på Sverige, som historisk set har stået i den fredsmæglende rolle, imens de frejdigt har eksporteret Bofors- og SAAB produkter, som skæpper dejligt i statskassen.

  • 6
  • 2

Som jeg læser Energinet's rapport

Jeg er ikke helt klar over, hvilken rapport du henviser til, men Danmarks bruttoenergiforbrug har i rigtig mange år ligget på ca. 800 PJ, lidt over/lidt under. På det seneste mere under end over.

Her er et link til Energistyrelsen med nøgletal for 2014:

https://ens.dk/service/statistik-noegletal...

Der kan man dog ikke finde info om elproduktionen, men den var i 2014 på 116 PJ (brutto), og det klimakorrigerede endelige elforbrug var 111 PJ (ifølge Energistatistik 2014, fra Energistyrelsen).

Altså 735 PJ i 2014.

  • 4
  • 0

Søren, du har ret. Det samlede forbrug er omkring 650 PJ/år, altså udgør det samlede el-forbrug
ca 20 % Om vindmøllerne kan klare det er jo stadig et spørgsmål, hvis det hele skal el forsynes.
Brint og biofuels skal jo også produceres

  • 1
  • 0

Om vindmøllerne kan klare det er jo stadig et spørgsmål, hvis det hele skal el forsynes.

Nu er det næppe sandsynligt at der er nogen af debattørerne der kan hale en fuldt færdig og hjemmelavet energiplan op af baglommen. Hvis du er interesseret, hvorfor går du så ikke i krig med nogle af de planer der allerede er udarbejdet som f.eks. denne her
http://www.efkm.dk/nyheder/kul-olie-gas-gr...

eller denne her

https://ida.dk/content/idas-klimaplan-2050

Vil det ikke være bedre at bygge debatten på en kritik af de foreliggende planer end alle disse skud fra hoften? Det kunne endda vise sig at være konstruktivt.

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten