Minister og vindmølleindustri i bitter talkrig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister og vindmølleindustri i bitter talkrig

vestas vindmølle landmølle

Energi, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og brancheforeningen Vindmølleindustrien er røget i åben strid om grundlaget for beregning af en ny model for støtte til landvindmøller de næste to år.

Det skriver Børsen.

Læs også: Oppositionens opråb til ministeren: Få styr på støtten til landvind nu

Striden handler om, hvorvidt solceller og vindmøller de næste to år skal støttes via et fast tillæg til den varierende elpris eller med en fast, total mindstepris. Støtten uddeles i begge tilfælde efter et udbud.

Læs også: Regeringen vil lade sol og vind slås på markedsvilkår

Tilskud eller fast pris

Regeringens forslag indeholder et fast tillæg til elprisen, som medfører, at statens udgift på forhånd ligger fast.

I regeringens udspil er der afsat 1,3 mia. kr. i 2018 og 2019, hvilket regeringen regner med vil kunne give 200 MW solcelle- og vindmølleeffekt.

Læs også: Solfirmaer: Teknologi-neutrale udbud er det eneste rigtige

Vindmølleindustrien ser heller en fast mindstepris, som vil mindske risikoen for investorerne og dermed give flere MW for de samme penge.

Dobbelt effekt for samme pris

Ifølge Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien, viser brancheforeningens beregninger, at hvis man i stedet for et fast tilskud giver en garanteret mindstepris, vil man få dobbelt så meget effekt.

Læs også: Analyse: Regeringens energimål svigter elektrificeringen

Men disse beregninger afviser ministeren med, at de »bygger på helt andre forudsætninger end vores« og er del af en kampagne, hvor industrien har nogle interesser at pleje.

Folketingets partier mødes torsdag for at diskutere støtten.

Ifølge Børsen har Socialdemokratiet endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvilket slags støttemodel, de foretrækker.

Kommentarer (0)