Minister vil undersøge skjult forurening af drikkevand med Roundup

Efter at srilankansk forskning har vist, at aktivstoffet glyphosat kan binde sig til tungmetaller og være skjult for målinger i drikkevand, vil den danske miljøminister, Kirsten Brosbøl (S), nu have undersøgt sagen nærmere.

Udmeldingen kommer i et skriftligt svar på et spørgsmål stillet af MF Per Clausen (EL), der beder ministeren redegøre for, om målemetoderne til mængden af pesticider i drikkevandet tager højde for, at der kan være risiko for, at der gemmer sig Roundup bundet til tungmetaller.

Spørgsmålet blev stillet på baggrund af Ingeniørens omtale af netop den srilankanske forskning, der mener at påvise en sammenhæng mellem glyphosat og en udbredt nyresygdom. Stoffet og dets nedbrydningsprodukt ampa kan binde sig til tungmetaller som arsen, cadmium, mangan og kobolt, der kan nedbryde nyrerne.

Læs også: Roundup anklaget for at ødelægge nyrerne på titusindvis

Der er risiko for, at de skadelige bindinger ender i vores drikkevand. Det mener lektor emeritus i miljøteknologi ved RUC Jette Rank, da de nuværende procedurer for prøvetagning ikke indebærer at frigive stoffet fra tungmetaller, så mængden kan måles i vandet.

Funktionsleder ved sektionen for grundvand og drikkevand hos Naturstyrelsen Martin Skriver oplyser, at de gældende regler for analysekvalitet sikrer, at glyphosat bundet til de stoffer, som almindeligvis forekommer i grundvandet såsom kalk, bliver målt.

Læs også: Omstridt professor genudgiver studie om Roundup og GMO, der giver kræft

»Men for at være på den helt sikre side beder vi nu vores referencelaboratorium om at afklare, om der i grundvand kan være særlige stoffer med kemiske egenskaber, som de gældende analyseregler ikke tager højde for,« siger Martin Skriver.

Den almindelige procedure er ifølge Martin Skriver at sænke pH-værdien i prøvevandet, og på den måde frigives glyphosat, så det indgår i måleresultatet. Men hvis det bindes til metaller, er proceduren måske ikke nok til at frigive det. Derfor skal referencelaboratoriet nu teste, om det er tilfældet, og der på den måde kan være mere glyphosat i drikkevandet end hidtil antaget.

Læs også: Politikerne lukker for kassen til at rense giftgrunde og lossepladser

På baggrund af referencelaboratoriets afklaring vil Naturstyrelsen efterfølgende vurdere, om der er behov for at justere reglerne for måling af glyphosat. Referencelaboratoriet holder sommerferie for tiden, så det har ikke været muligt for Martin Skriver at oplyse, hvornår resultatet af afklaringen vil foreligge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Stoffet og dets nedbrydningsprodukt Ampa kan nemlig binde sig til tungmetaller som arsen, cadmium, mangan og kobolt, der kan nedbryde nyrerne.

Det er forhåbentlig ikke tilladt at udvinde drikkevand der indeholder tungmetaller. Så burde boringerne lukkes øjeblikkelige, uanset om der er glyphosat/ampa i vandet eller ej.

  • 0
  • 0

Der er mindsteværdier for ihvertfald arsen og kobolt i drikkevand, og mangan er tilsyneladende heller ikke helt ualmindeligt.

ARSEN Drikkevandskvalitetskrav: 5 µg/l (ved indgang til ejendom) og 10 µg/l (ved taphane)

Drikkevand arsen

KOBOLT, uorganiske og opløselige salte Drikkevandkvalitetskriterium: 5 µg Co/l

Drikkevand kobolt

Denne misfarvning skyldes forhøjet indhold af jern og mangan i drikkevandet.

Drikkevand mangan

  • 0
  • 0

Det er utroligt hvilket videnniveau der spørges til i folketinget. Der er undersøgt hvad midlerne bindes til, så hvad er der specielt med kationer med tungmetaller. Måske skulle adgangskravet til folketinget være almen kemi?

  • 0
  • 0

Spændende! Ifølge overskriften vil man nu benytte Roundup til at måle drikkevandsforurening!!! Det understøttes dog ikke af den medfølgende artikel, så mon ikke overskriften skulle have lydt:

"Minister vil undersøge skjult Roundupforurening i drikkevand"?

  • 0
  • 0

Stoffet og dets nedbrydningsprodukt Ampa kan nemlig binde sig til tungmetaller som arsen, cadmium, mangan og kobolt, der kan nedbryde nyrerne.

Mon ikke at tungmetallerne er langt mere farlige end AMPA? Det er en kendt sag, at der må være langt mere Arsen, Uran, Thorium, Nikkel m.fl. end der må være af de sædvanligvis harmløse pesticidrester, der forekommer i nogle vandprøver. At det overvejende er midler, der stammer fra andre kilder end landbruget nævnes ikke, heller ikke af Per Clausen, der som folketingspolitiker ikke behøver at vide noget som helst - men så kan man jo stille spørgsmål! Selvfølgelig skal man følge sagen op, i mellemtiden kan vi roligt indtage vores daglige dosis arsenik fra vandhanen - blandet med lidt uran

  • 0
  • 0

Måske skulle adgangskravet til folketinget være almen kemi?

- eller almen viden? MF er en af de få erhverv, hvor der ikke kræves viden eller forudsætninger, blot talegaverne er i orden. Men det er vel ikke så meget anderledes end at være debatdeltager i dette fora, hvor der ikke kræves nogen forudsætninger. Alle kan deltage uden forudsætninger, og det er fint nok - hvis alle var enige blev der ingen debat. Det er ganske interessant at følge, hvordan seriøse indlæg med dokumentation ofte får en masse tommel-ned af deltagere, der åbenbart ikke ønsker saglige indlæg!

Per Clausen stiller ind imellem nogle skarpe og dybdeborende spørgsmål, det er udmærket når de større partier forsøger at dække over visse ting.

  • 0
  • 0

Per Clausen stiller ind imellem nogle skarpe og dybdeborende spørgsmål, det er udmærket når de større partier forsøger at dække over visse ting.

Det er fint, men når der henvises til en undersøgelse fra Sri lanka, så må det vides hvor de i Sri lanka finder drikkevandet. Er der tungmetaller i dansk grundvand er det mere alarmerende. Det glyphosat eller ampa kan bindes til i danske forhold er Ca og Fe. Så mon ikke Per Clausen har startet en "ørkenvandring" med tungmetaller i skoene? Eller er videnniveauet i naturstyrelsen virkelig så ringe(når der holdes ferie)?

  • 0
  • 0

Tungmetaller er grundstoffer, som alle andre stoffer i det periodiske system. De forekommer i naturligt på vor klode og derfor også i grundvandet. De nævnte stoffer er sjældent et problem i drikkevandet. Hvis stofferne forekommer i grundvandet vil de oftest bindes sammen med jern og mangan i vandværkernes filtre. Der er dog undtagelser - der er boringer og vandværker, der er lukket på grund af Arsen. Hvis stofferne binder glyphosat på en måde så det ikke detekteres ved analyse, kan der faktisk godt gemme sig mængder over grænseværdien, da de nævnte tungmetaller kan forekomme i koncentrationer højere end grænseværdien for sprøjtemidler på 100 ng/l. Bindingen i vægtprocent behøver i øvrigt ikke være 1 : 1. NB Drikkevandet analyseres for tungmetaller. For nogle af de sjældent forekommende stoffer laves analyserne kun på store vandværker - for at få et statistisk billede af forekomsten af disse stoffer. Arsen kan forekomme som forurening fra f. eks. træimprægnering eller kniplinger.

  • 0
  • 0

@Peter,

De nævnte stoffer er sjældent et problem i drikkevandet. Hvis stofferne forekommer i grundvandet vil de oftest bindes sammen med jern og mangan i vandværkernes filtre. Der er dog undtagelser - der er boringer og vandværker, der er lukket på grund af Arsen

Jeg er ikke uenig i det du skriver, men man bør huske der er forskel i metoden for at bestemme grænseværdierne på. Fro pesticidrester er det den detekterbare mængde, der angiver grænseværdierne, den har intet med giftighed at gøre. Derfor ser man det underlige, at græseværdierne for uran, thorium, arsenik m. fl. er langt højere end for f.eks. BAM, AMPA m.fl.

Tidligere tillod man 1000 gange mere Arsen end BAM oa., det har man dog sat lidt ned, men der tillades stadig langt mere nikkel, arsen og uran i drikkevandet, end AMPA og BAM m.v. Hvor er proportionerne?

Det mest frustrerende ved pesticidrester er, at man tror man kan løse problemet med BAM ved at øge de sprøjtefri zoner omkring vandboringerne - man tror gud hjælpe mig at det hjælper! Dels har landbruget ALDRIG sprøjtet med de totalmidler, der omdannes til BAM, dels fortsætter de midler, der er på vej nedad mod de vandreservoirer i jorden, hvor der udvindes drikkevand. Hvorfor skal landbruget tage skylden for de midler, der aldrig er anvendt i bedriften? - Både Per Clausen oma. der ikke kan finde ud af disse enkle kendsgerninger, vil trække enhver PISA-undersøgelse nedad. Man kunne ønske der blev indført en adgangprøve i basal viden om dette emne for politikere, der må ytre sig fra talerstolen i Folketinget.

  • 0
  • 0

Per, jeg synes vi har taget denne diskussion tidligere. Eller er det en diskussion, "når vi er enige"? Grænseværdier for farlige stoffer bestemmes ud fra deres farlighed. Som jeg skrev er tungmetallerne naturlige. De forekommer i jord, fødefarer og drikkevand.Vi får således et bidrag blot ved at trække vejret i en sandstorm. Der er ingen grænseværdier, der sættes til 0 (nul), men de sættes så lavt, at der er meget stor sikkerhed for at de ikke giver skadevirkning. Grænseværdien for nitrat er 50 mg/l, for nitrit 0,1 mg/l, for arsen 0,005 mg/l og for BAM 0,0001 mg/l. Hvorfor sammenligner du arsen og sprøjtemidler - og ikke arsen og nitrat? Nå, til sprøjtegiftene: grænseværdien for disse er sat til at være detektionsgrænsen (for de fleste af stofferne) - i 1985. I dag er kravet til analyse, at man skal kunne detektere 1/10 af grænseværdien (gælder generelt) Det er en stor gevinst, at man kan detektere et problemstof under grænseværdien. Så har man et spillerum for at agere, hvis en udvikling går den gale vej. Men hvorfor er grænseværdien for sprøjtegifte og deres nedbrydningsprodukter sat til 0,0001 mg/l uden at lave toksikologiske undersøgelser? Det er den fordi vores politikere i EF har bestemt det. Da grænseværdien i 1985 blev fastsat af EF besluttede man simpelt hen, at der ikke måtte være målelige koncentrationer. Nu er politikere ikke videnskabsmænd og skal absolut ikke være det! Hvorfor de har bestemt som de har? Måske fordi de var nervøse for reaktionen på en anden værdi? Måske fordi de faktisk mente, at der ikke skulle sættes giftige stoffer ind i naturens kredsløb. Vi har set store miljøkatastrofer med udslip af farlige stoffer fra industrien - men sprøjtegifte er ikke som andre kemiske forbindelser, der har utilsigtede virkninger. Sprøjtegifte er netop designet til at gribe ind i naturens kredsløb. NB for resten, Per: Jeg har kigget alle indlæggene i denne debat igennem. Du er den eneste, der bringer et vist erhverv ind i diskussionen. - og du prøver endda 2 gange! Der er vist ikke en gruppe jordejere, der kan sige sig fri for at have anvendt Prefix. Uanset erhverv er Prefix blevet anvendt til at holde et areal fri for plantevækst. Om gårdspladsen tilhørte en tømmerhandel, en landmand, en vognmand eller bare en mand er for så vidt ligegyldigt.

  • 0
  • 0

Andre har antydet logikken: "Hvis noget giftigt kan måles, så er det nok skadeligt". Og det skyldes nok, at det er MEGET svært at angive, hvor meget, der er skadeligt, og derfor kan man sjældent sætte en præcis grænseværdi. - Og så vælger politikere at "lade tvivlen komme den anklagede til gode". Nogle af os kender det fra stråling (især ioniserende stråling), hvor man i højere grad kender sammenhængen mellem dosis og helseskader, men hvor man - for at være politisk korrekt - alligevel vælger "forsigtighedsprincippet" og tit (for tit!) betragter stråling som skadelig, hvis den kan måles.

  • 0
  • 0

Der er vist ikke en gruppe jordejere, der kan sige sig fri for at have anvendt Prefix.

Nu er jeg jordejer, men hverken jeg eller forgående ejer har brugt omtalte middel. Plæneklipperen er bare blevet større, kløvergræsset er fint afgrænset af brosten. (Brosten blev lagt før kemi og vognene blev trukket af heste)

Derimod har jeg hørt historier om byfolk der ville plante en hæk, hvor der før flittigt blev anvendt totalmidler. Hækken gik ud.

Nu er der jo forskel på hvor meget plantevækst vi tåler at se, men der er jo forholdsvist flere der ikke er landmænd.

Når jeg reagerer på PC's spørgsmål til ministeren, er det fordi tungmetaller typisk er i dybere boringer, men at naturstyrelsen får dette galt i halsen og kommer til at indføre dyrere analyser også hvor tungmetal ikke udgør et problem. At sandsynligheden for at finde AMPA eller Glyphosat for en given dybde kendes fra flere undersøgelser og forsøg, er mere realistisk. Teorestisk sammenligning mellem forhold der ikke er sammenlignelige (jordbunden, geologien, hydrologien mv.), er irrelevant. Spørgsmålet burde lyde om det har nogen relevans for danske forhold.

Derudover er nitrat i drikkevand på kraftig tilbagetog, selv i drænvand er nivauet langt under grænseværdierne for drikkevand.

  • 0
  • 0

Hej Jan Det er nu ikke alt drænvand, der hele året har nitratindhold langt under grænseværdien for drikkevand, men i den generelle tendens har du ret.(husk lige at vandløbsfolk oftest angiver N-indholdet i nitrat, mens drikkevandskravet angives som mg NO3/l; forskellen er en faktor 4) Arsen forekommer ofte i forbindelse med lerforekomster - især marine. Disse ligger mange steder dybt, men kan også forekomme tæt ved overfladen som nord for Århus. Men hvor ved man det fra? Det ved man fordi vandforsyningerne har analyseret for Arsen. Generelt bør man kunne sige om der er Arsen og andre kedelige stoffer i drikkevand. Arsen forekommer også som forurening. Analyserne er faktisk blevet meget billigere de seneste år - og ofte købes de i pakker, så det er billigere at lave samme analyser alle steder i stedet for at lave specifikke analysepakker for enkelte vandværker eller boringer. Flot, at du og din forgænger ikke har brugt Præfix, men du har nu ikke set mig anklage brugere af lovlige midler. Jeg ved godt, at både på land og i by er der nogen, der sprøjter på livet løs og andre, der er mådeholdende og nogle, der klarer sig uden. Jeg skrev "grupper af jordejere". Du har helt ret i at der er forskel på vores forhold til ukrudt. Her i kommunen havde stadsgartneren en masse flotte bede. Da kommunen ikke mere måtte sprøjte gik der horder at folk rundt med hakkejern og gasbrændere - indtil han fandt ud af, at omlægge anlæggene, så de kunne holdes uden sprøjtning.

  • 0
  • 0

@Peter,

Der er vist ikke en gruppe jordejere, der kan sige sig fri for at have anvendt Prefix.

Du bekræfter store dele af mit indlæg - min hensigt er blot at bringe lidt proportioner ind i debatten når der tales om indholdet af miljøfremmede stoffer i drikkevandet - som du betegner som "sprøjtegifte". Jeg er enig i din beskrivelse af den politiske beslutningsproces - og at man skal overholde de gældende love, men man må til enhver tid sætte spørgsmålstegn ved den - ikke? Prefix er ikke brugt overhovedet i dansk landbrug - den udgik af håndbøgerne i 1982, medens stoffer ikke blev forbudt før i 1996. Det må vist være en kendt sag, at gennem talrige debattråde er landbruget gjort til den store hovedsynder vedrørende pesticidrester i drikkevandet, men hovedparte4n af lukkede boringer skyldes BAM, som andre har anvendt! Hovedsynderne er vel kommuner, amter og DSB og private, der har anvendt Prefix til af fjerne al plantevækst - det er jeg da tilfreds med at du tilsyneladende er enige i. Hvis enkelte landmænd har brugt midlet på gårdspladsen gør ingen forskel, for her dyrkes ikke landbrugsafgrøder! Min forundring er imidlertid, at man tillader langt større indhold af giftige midler i drikkevand, medens de ofte ugiftige forbindelser fra sprøjtemidler bliver hængt ud i medierne blot de forekommer i mængder under græseværdierne. Selv om jeg ikke omtalte nitrat, så ved godt hvorledes man regner nitratindholdet ud. Det kniber mere for Miljøstyrelsen, der ofte har rodet begreberne sammen. Forholdet mellem N/NO3 er som 14:62. Den gældende grænseværdi for nitrat er fastsat lavere end den værdi WHO forsigtigt anbefalede som gældende for lande med uhygiejnisk standarder og har intet med sundhed at gøre i dansk drikkevand. Faktisk har fodringsforsøg med smågrise fundet, at de trivedes bedst ved nitratindhold på 2000 mg/l uden at jeg skal drage nogen konklusion. Om nitrat sagde prof. Bonnevie - drik bare vand og spis salat til - i salat er der nemlig store mængder nitrat. Det var som svar på den daværende miljøministerens misinformationer om at nitrat gav risiko for "blå børn".

Jeg ser ingen grund til at sammenligne nitrat med tungmetaller.

Min pointe er, at politikere bruger grænseværdier for at score stemmer.

Dansk drikkevand fra lukkede boringer i mange tilfælde mindre giftigt end drikkevand i flasker fra Tenerife! Det stammer hovedsageligt fra utildækkede reservoirer i bjergene.

  • 0
  • 0

Den umiskendelige signatur for debatører venligt stemt for konventionelt landbrug er i korthed, uanset relevans, at pointere så ofte som muligt at andre steder er der noget som er meget værre.

Per A Hansen skuffer heller ikke denne gang, men at politikere skulle anvende grænseværdier for at score stemmer forekommer mildt sagt absurd.

  • 0
  • 0

EB: Jeg tror, som Per A H, at et parti (ingen nævnt) kan score stemmer ved at gå ind for "at ville gøre noget" ved et problem. F.eks. kræve en lavere grænseværdi (sagligt eller usagligt), så vælgeren kan se, at partiet gør noget ved problemet. - Og det vil som regel være "gratis reklame", da det jo ikke koster partiet noget. Jeg husker et sjovt eksempel på dette: Da Svend Auken i 2000 fik oplyst, at man havde målt radioaktivt technetium i Oslo-fjorden, krævede han Sellafield (oparbejdningsanlæg) lukket, - vel vidende, at GB næppe ville lukke anlægget. Isotopen stammede angiveligt fra Sellafield, men strålingsniveauet var 10 millioner gange mindre end i samme mængde havejord. Og da meget få vælgere ved noget som helst om dette emne, gætter jeg på, at han fik lidt flere stemmer, end han ellers ville få. - jo, for "han ville gøre noget ved sagen".

  • 0
  • 0

Husker godt den sag, the Guardian kalder den possibly Britain's longest-running public relations disaster. Det var den gang atomkraft var så ufarlig at de hældte radioaktiv affald i havet, forhåbentlig sker det nu om dage kun ved jordskælv og lignende.

Det var vel kun på sin plads at Irland, Norge og Danmark protesterede mod dumpning af radioaktivt affald.

  • 0
  • 0

Selv med en faktor 4 når de fleste dræn ikke halvdelen på noget tidspunkt. Jeg har skam også haft kemi og desuden jordbundlære og hydrologi på KVL.

Enig.

Da arbejdsgruppen vedrørende Skjernåen ændrede opfattelse fra okker til kvælstof, som det største problem pga af en meget stor udledning til fjorden (ca. 7000 tons/år) - og tog fejl af grænseværdierne for N og NO3, vakte det nogen opsigt, at en MFér og en venstremand skålede i et glas vand fra åen. Overskriften var, at Skjern Å ville blive forurenet med nitrat fra mange kommunale drikkevandsboringer, Skjernåens nitratindhold lå langt under grænseværdierne!

Men at MFére profilerer sig på miljøets vegne ses ustandseligt - endnu større sprøjtefrie zoner som ingen effekt har, BAM fra 1980-erne fortsætter uforstyrret nedad etc. Holgers eksempel med Sellafields udledninger af bla. Tc99 er fint - stoffet bruges i øvrigt i ren form til at sprøjte ind i blodbanerne - jeg har prøvet det selv. (kontrastundersøgelse). I de værste overskridelser var udledningerne ca. 1% af det naturlige indhold af radioaktivitet i havet. Risø advarede dengang mod at spise mere end 30 kg fisk fra området pr. uge. - Erik undrer sig over, at nogen kan formaste sig til at tage Danmarks største erhverv i forsvar? Det er ikke hensigten - jeg prøver blot at rette en del fejl, misforståelser m.v. vedrørende erhvervet. Jeg ser med nogen interesse, at det er upopulært i visse kredse, som bliver irriteret over at der bruges saglige og veldokumenterede indlæg, som ikke altid stemmer med, hvad medierne serverer.

Landbruget er naturligvis enige i, at alle forhold vedrørende Roundup/glyphosat bliver undersøgt - blot det sker ved hjælp af eksperter på området - ikke af folk, der udelukkende går efter Monsanto. Landbruget går også ind for større biodiversitet, blot ikke i deres produktionsarealer, hvor der skal produceres fødevarer.

  • 0
  • 0

Jeg undre mig ikke over nogen tager landbruget, som PAH udnævner til Danmarks største erhverv, i forsvar, det gør jeg også selv. Det er trods alt kun tre fire generationer siden vi var nær sultegrænsen. Der skulle vi nødigt ende igen.

Det er de evindelige: Der er noget der er værre opremsninger der virker meningsforstyrrende.

PAH gør det igen med Tc99 ved at sidestille Sellafields dumpning med stoffets medicinske brug. Det legitimere ikke dumpning af radioaktivt affald at det også bruges medicinsk. det er formålsløst.

Den ansvarsløshed der er indbygget i aktieselskabers lovgrundlag gør det nødvendigt at holde et særdeles vågent øje med deres gøren og laden, hvilket naturligvis ikke undtager gift og frøproducenter.

  • 0
  • 0

@Erik,

PAH gør det igen med Tc99 ved at sidestille Sellafields dumpning med stoffets medicinske brug. Det legitimere ikke dumpning af radioaktivt affald at det også bruges medicinsk. det er formålsløs

du har ikke forstået pointerne Sellafield dumpede ikke radioaktivt affald, de havde en tilladelse til udledning af en vis mængde. I få tilfælde blev denne grænse overskredet, hvilket naturligvis medførte at man fik styr på forholdet. Du har ikke rigtig fattet, at udledningerne umiddelbart op af anlægget svarede til ca. 1% af det naturlige indhold i havet! Hvad med de 99% andre? Hvorfor plæderer du ikke for, at havet renses? Det er da relevant at se på denne interessante dualitet - nogle ser der udelukkende som et helbredsskadeligt stof, der af andre ser som et helbredende middel! Jeg kan yderligere tilføje, at der var panik i helbredssektoren for nogle få år siden. En canadisk reaktor , der producerede Tc-99 blev beordret til at nedtrappe produktionen, hvilket medførte en global mangel på stoffet. At videnskaben har haft uhyre stor nytte af Tc99-udledningerne ser jeg væk fra. (kortlægning af havstrømme m.v.)

Paracelcus have ret - om et stof er giftigt eller ej afhænger af dosen. Det gælder for både radioaktive stoffer, BAM, A-vitamin oa. Om det er 4 generationer vi var på sultegrænsen eller ej vil jeg ikke kommentere. Jeg ved at landbruget tager de globale sultproblemer alvorligt og gerne vil medvirke til at løse problemet. Jeg mener det er for snæversynet i vor overmætte land at fokusere på egne småproblemer med mikroskopiske "giftstoffer" i drikkevand og fødevarer, som i danske produkter ligger lavest. Erik, jeg forstår ikke dine indlæg, hvad er dine pointer? Jeg kan ikke rigtig se, hvad du har korrigeret på mine indlæg?

  • 0
  • 0

Det er beklageligt hvis det ikke klart fremgår korrektionen gik ud på jeg ikke undre mig over nogen tager landbruget i forsvar.

Ang.pointer: Det er ikke en god pointe at havene "kun" er blevet forurenet med 1 procent Tc99. Det er muligt det engang var lovligt, rigtigt meget var tidligere lovligt som nu er forbudt fordi vi er blevet klogere.

Hvis vi kan blive enige om at forsøge på at aflevere jorden i samme stand som vi overtog den, må udgangspunktet være det er forkert at øge indholdet i havet af ethvert materiale.

Det sætter omtalte forurening, omend nok så lille, yderligere i perspektiv at der senere opstår mangel på Tc99 til medicinsk brug.

Konklusionen må være at det Sellafield, der fuldt berettiget har et blakket ry, sammen med Tc99 også hældte penge i havet.

  • 0
  • 0

Ang.pointer: Det er ikke en god pointe at havene "kun" er blevet forurenet med 1 procent Tc99. Det er muligt det engang var lovligt, rigtigt meget var tidligere lovligt som nu er forbudt fordi vi er blevet klogere.

Per's pointe er at dette slet ikke er farligt, det er en "non issue". Vi er desværre ikke blevet klogere - blot mere hysteriske. Efter min mening bør grænseværdier fastsættes på videnskabelig baggrund. Politikerne bør respektere videnskaben og ikke indføre alle mulige idiotiske regler for at høste billige stemmer. Alternativet til videnskaben er den sorte middelalder hvor fremskridt og velstand blev holdt tilbage af præster og andre religiøse fanatikere.

Det lyder umiddelbart godt at forbyde en hel masse efter "forsigtighedsprincippet". Men dette princip er ikke gratis og kan have uforudsete konsekvencer der koster menneskeliv eller naturområder, f.eks: vi er bange for radioaktivitet og fyrer derfor stadigvæk med kul - her taler vi om millioner af dræbte; når man forbyder gødning og pesticider risikerer man hungersnød, at mere natur skal omdannes til marker på grund af lavere udbytte, etc. Er disse tab rimelige bare fordi nogle har et næsten religiøst forhold til nogle ikke virkelige farer?

Hvis vi kan blive enige om at forsøge på at aflevere jorden i samme stand som vi overtog den, må udgangspunktet være det er forkert at øge indholdet i havet af ethvert materiale.

Ikke enig. Dette lyder som en næsten religiøs målsætning. Tages denne regel 100% bogstaveligt skal vi jo begå selvmord for at efterleve den. Nej, jeg køber den ikke. Istedet synes jeg vi skal koncentrere os om at bevare naturen så meget som muligt. Her kan videnskaben hjælpe os med at identificere de virkelige issues.

Istedet for at diskutere "non issues" burde politikerne hellere gøre noget ved de rigtige problemer som f.eks. overfiskning, tungmetalsforurening, plastic, etc. etc.

Det sætter omtalte forurening, omend nok så lille, yderligere i perspektiv at der senere opstår mangel på Tc99 til medicinsk brug.

Per's pointe var at dette stof slet ikke er farligt i og med at lægerne sprøjter det ind i din krop i meget større koncentrationer.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Tak Sten Larsen for en hæsblæsende tour de force gennem grænseværdier, videnskab, Politikere, middelalder, forsigtighedsprincippet, radioaktivitet, kul, gødning, pesticider, hungersnød, religion, selvmord, overfiskning, tungmetals forurening m.m. Det lyder næsten som det ville være en god ide at forbinde Sellafields afløb til drikkevandsledningen. Det er ikke et verdensbillede undertegnede kan abonnere på.

  • 0
  • 0

Erik: Der er meget langt fra Roundup til Sellafield, derfor kort: Jeg har besøgt Sellafield, før der kom vanskeligheder med processen. Anlægget oparbejder (oparbejdede?) brugt brændsel fra op imod 50 kk-værker i og udenfor Storbritannien. Og mit bud er, at den enorme miljøfordel der derved opnås, opvejer hundrede-fold, at det næsten rene spildevand, der ledtes ud i det irske hav, indeholder (indeholdt) små mængder radioaktive isotoper. Alene de ca. 200 millioner ton kul om året, som de nævnte kk-værker erstatter, ville udlede mange gange mere og flere radioaktive stoffer til omgivelserne. Når du og andre opremser ulemper (ved Roundup og Sellafield), bør I også medtage de fordele, der opnås. Det kaldes opvejning!

  • 0
  • 0

Erik: Jeg glemte at tilføje, at jeg er enig i, at den medicinske anvendelse af Tc99 intet har med den nævnte udledning at gøre.

  • 0
  • 0
  • at nævne, at Steen Larsens udmærkede kommentar 25 cm oppe, bør læses grundigt af alle. Den udglatter den polariserede debat ved at tørt at sætte flere misforståelser på plads. - Så tak for det! HS
  • 0
  • 0

@Erik,

Det er beklageligt hvis det ikke klart fremgår korrektionen gik ud på jeg ikke undre mig over nogen tager landbruget i forsvar.

Vi er så enige om, at du ikke korrigerede mit indlæg, men jeg bliver nødt til at korrigere dit lidt. For det første så "forsvarer" jeg ikke landbruget, men bringer blot lidt fakta ind på banen.

For det andet så er det ikke 1% Tc, men derimod at Sellafields udledninger var på ca. 1% af det naturlige indhold af radioaktivitet - eksperter fra Risø oa. har sat mængderne i perspektiv. Man kan ikke bruge den Tc-99 til noget som helst, indholdet er for lavt til udnyttelse, og det er for længst omdannet. For det tredie, så skal man jo have alle aspekter med. Sellafields aktiviteter betød bl.a. at man kunne "afbrænde" plutonium i MOX-elementer, som så direkte gjorde, at man sparede mio. af tons kul, der gennem mage år har forurenet vor klode for at bl.a. Erik Brechler kunne få strøm nok til sine aktiviteter. Så Sellafield har sikkert en stor positiv miljøeffekt.

For det fjerde, så er det da fint og gratis at gå ind for, at vi ikke må forurene havet - det går alle ind for, men der er uenighed om hvordan. Du har jo selv forurenet havet med fosfor fra den tid du benytte vaskemidler med fosfor - det ligger endnu i vandmiljøet og forårsager med jævne mellemrum iltsvind. I stedet for at rense op efter sig, så benytter man den gratis metode med at postulere, at det er landbrugets skyld! Lad os høre lidt om, hvad du har tænkt dig at gøre for at rense op efter den sag? - Landbruget har en del af ansvaret for evt. forureninger med roundup, men ikke alt, alle bruger den jo. Man ser ofte rygsprøjter i gang på villavejene, her får den ikke for lidt.

Den aktuelle sag her drejer sig om at undersøge det nærmere, det kan kun hilses med tilfredshed. Jeg er sikker på, at landbruget gerne vil medvirke til at man finder endnu bedre metoder til at håndtere midler/midlerne.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten