Minister vil målrette forskning

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil omfordele de offentlige forskningskroner, så de nu fokuserer på at løse fem specifikke samfundsudfordringer.

»Nu laver vi et paradigmeskift. Vi går væk fra at tænke i discipliner og væk fra at fordele kagen ligeligt til at tænke i løsninger og udfordringer,« siger uddannelsesministeen til Berlingske.

Målet med ændringerne er at skabe vækst og arbejdspladser ved at fokusere forskningskronerne på eksempelvis klima, energi, sundhed og fødevarer.

»Ligesom virksomhederne har et samfundsmæssigt ansvar, så har forskerne det også. De skal også tænke på, hvordan deres forskning kan være med til at forandre samfundet. Hvis ikke vi kan udnytte det potentiale, vi har, så får vi problemer med at løfte os ud af den lavvækst-fælde, vi ligger i,« siger Morten Østergaard til Berlingske.

De fem fokusområder er udpeget i Forsk2020-kataloget, som Morten Østergaard netop har modtaget. Det er resultatet af et arbejde, der er sat i gang af partierne bag globaliseringspuljen, Det vil sige alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Enhedslisten.

Udspillet bliver modtaget positivt både hos Dansk Industri (DI) og hos Ingeniørforeningen (IDA). Forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof understreger dog over for Berlingske, at niveauet af forskningsmidler bør øges væsentligt i finansloven 2013. Hun foreslår også, at der flyttes midler fra Det Frie Forskningsråd til Det Strategiske Forskningsråd for at støtte de nye fokusområder.

Læs hele historien hos Berlingske.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... politikernes holdninger om at skabe vækst? Jeg forstår vitterligt ikke hvorfor man ønsker økonomisk vækst, når det gang på gang brister store financielle bobler.

  • 0
  • 0

... politikernes holdninger om at skabe vækst? Jeg forstår vitterligt ikke hvorfor man ønsker økonomisk vækst, når det gang på gang brister store financielle bobler.

  • 0
  • 0

Jeg forstod det første gang.:-)

Nej, jeg forstår heller ikke hvorfor grundforskningen ikke er nævnt. Det burde være en forudsætning at højne niveauet, før der kan være penge til sektorforskning. Måske skulle vi hellere satse på engelsk, tysk, svensk og fransk for derefter at benytte universiteter i udlandet. Så kan vi spare ufaglige politikere der vil smide penge i grams. Logik?

  • 0
  • 0

Der er en tendens til, at de højere uddannelser producerer "teknologiske specialarbejdere" i stedet for akademikere med dyb indsigt i tingene. Vi lever i dag af teknologiske landvindinger, der er gjort for mange år siden af forskere. Vi har en pligt til at levere noget, som de kommende generationer kan leve af - altså grundforskning -. Det synes jeg ikke at der er plads til i oplægget fra ministeren.

  • 0
  • 0

Lad mig lige lege djævlens advokat her. Mange af de teknologiske landvindinger vi har oplevet de sidste små hundrede år er enten direkte eller indirekte resultat af en statslig fokuseret indsats (big science).

Det forudsætter dog at man vælger fokusområder der byder på opgaver for en bred gruppe af fagoråder og ikke bare uddeler 5 milliarder til en lille gruppe højenergifysikere.

Men fem områder er alt for meget... Et område og selv da i tæt samarbejde med andre lande.

  • 0
  • 0

Forskning og uddannelse hører meget sammen, og skal vi levere dygtige kandidater indenfor et område, så er også nødvendigt at forske. Satses på nogle få områder, så leveres også kun Ph.D'er, til nogle få områder. Det er naturligvis et stort problem for erhvervslivet, hvis der ikke kan leveres de Ph.D'er, som de behøver, til deres forskning og udvikling, og spares forskningspenge, så medfører det sandsynligvis færre uddannede Ph.D'er, og dermed at virksomhederne enten må importere dyrt arbejdskraft, eller flytte deres forskning og udvikling ud af landet. Dette medfører på sigt, at arbejdspladserne følger med.

En satsning, må derfor ikke gå ud over den almindelige uddannelse af Ph.D. studerende, og muligheden for at levere Ph.D. kandidater, indenfor de områder, som erhvervslivet behøver, og med tilstrækkelige kompetancer.

Eventuelt, kan man spekulere i, at reducere forskningen og uddannelsen af Ph.D. studerende, indenfor områder, hvor kun det offentlige er aftager. Her, kan vi så sænke niveauet, så der ikke behøves Ph.D. studerende, til de jobs som det offentlige tilbyder. Men indenfor de områder, som erhvervslivet har brug for, kan vi ikke fjerne forskningen. Dels, styrker forskningen erhvervslivet, men det er ikke så vigtigt, som uddannelsen af Ph.D'er, da den forskningsmæssige side, jo nemt klares ved at oversætte udenlandsk materiale.

Derudover, tror jeg det er en god idé, at satse endnu mere på forskningen, og det kan måske gøres ved, at der gives resourcer til forskning, indenfor områder, hvor dels erhvervslivet kan bruge Ph.D.'erne, og som samtidigt, også er områder, der gavner staten, eller landet økonomisk.

  • 0
  • 0

Jeg forstår vitterligt ikke hvorfor man ønsker økonomisk vækst, når det gang på gang brister store financielle bobler.

Finasielle bobler opstår på grund af misallokering af ressourcer fra produktiv virksomhed til spekulation, i den sidste fase af en boble går man over til den "anabolske fase": Svindel bliver udbredt (og ustraffet).

Hvis den gode minister vil löse problemet med "lavväkst-fälden" bör han i det mindste före en politik der ikke direkte incentiverer misallokering af ressourcer og sende nogle bankfolk i fängsel - i stedet for at give dem et job i Finansiel Stabilitet A/S som "hold-käft bolsje".

Forskning er bestemt produktivt - men - först om mange år og hvis man ikke gör op med ressource-allokerings-problemet vil også denne gevinst blot blive konfiskeret gennem renter og gebyrer på fejlslagne investeringer som forlängst burde väre afskrevet.

  • 0
  • 0

Fjern nu de politiske snitter fra forskningen og lad forskerne bestemme hvad der er interessant. Og frem for alt: Drop evalueringen af forskningen - det gavner ikke kreativiteten, men tvinger forskerne til at opfinde ligegyldig forskning til benefice for de bevilligende myndigheder. Da de evaluerende myndigheder lader sig inspirere af deres omgivelser er den Danske model en bombesikker opskrift på forsking der aldrig bliver nyskabende. Går man i andres fodspor kommer man aldrig foran.....

Politikerne burde i stedet lære at kende forskel på forskning og udvikling, styre udviklingenog lade forskerne i fred.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten