Minister vil lade kraftværker køre, selv om det er overflødigt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister vil lade kraftværker køre, selv om det er overflødigt

Illustration: www.jeppebnielsen.com

For få år siden var der ofte behov for, at mindst et af de store kraftværker var i drift. Det gav sikkerhed for for, at balancen i elnettet kunne opretholdes, når der skete fejl og kortslutninger. Men med ny teknologi i vindmøller, stærkere udlandsforbindelser og fem synkronkompensatorer, som fungerer som en slags ‘vejhjælp’ på elnettet, er der ikke længere behov for, at kraftværkerne bidrager med det, der i el-terminologi kaldes systembærende ydelser.

Sådan lyder konklusionen i en analyse fra Energinet i september 2017. Men den rolle kan kraftværkerne alligevel komme til at spille med de ændringer elforsyningsloven, som vedtages i Folketinget 31. maj. Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien og Foreningen af slutbrugere af energi (FSE) mener, at ændringen risikerer at skævvride markedet for el. Det skriver GridTech, Mediehusets Ingeniørens specialmedie for elsektoren.

Det minder om statsstøtte

Skævvridningen opstår, når man betaler kraftværkerne for at køre på tidspunkter, hvor de ud fra almindelige markedsvilkår ikke ville være i drift. Andre elproducenter får en lavere pris for strøm, samtidig med at regningen bliver betalt af elkunderne via nettarifferne, lyder kritikken fra de tre organisationer. Seniorøkonom Søren Klinge, Danmarks Vindmølleforening antyder, at der reelt er tale om hjælpende hånd til kraftværkerne:

»Det minder om statsstøtte, da EU’s forordninger allerede regulerer hvordan Energinet skal indkøbe systembærende egenskaber. De centrale værker er i forvejen pressede. Især om sommeren, hvor der ikke er varmeproduktion, kan elproduktionen være urentabel. Men hvis man kompenseres for at stille systembærende ydelser til rådighed, bliver økonomien jo bedre. her er problemet så blot, at Energinets analyse utvetydigt fastslår, at det behov ikke er til stede,« siger Søren Klinge.

Minister gav forkerte oplysninger

Søren Klinge peger samtidig på, at ministeriet undervejs ikke har haft styr på fakta.

I et svar til Energi, Forsynings- og Klimaudvalget skrev ministeren i februar, at elsystemet i Vestdanmark 90 pct af tiden i 2017 indebar brug af centrale værker for at sikre forsyningssikkerheden.

Efterfølgende måtte ministeren i april erkende, at kraftværkerne i størsteparten af tiden kørte, fordi det var markedsmæsssigt gunstigt. Det var kun i sammenlagt 240 timer, svarende til 3 pct. af tiden, at Energinet ud fra et hensyn til forsyningssikkerheden havde beordret kraftværkerne til at køre.

Læs hele historien på Gridtech med eksempler på forkerte oplysninger, leveret af energiministeren. Læs også forklaringen på, hvorfor el-nettet i dag er stærkere og ikke har behov for kraftværker til sikre de systembærende egenskaber.

Mon ikke de fleste beslutningstagere ville komme til stort set samme resultat som energiministeren - samfundet opretholder jo på mange områder et 'nødberedskab', der påfører nogle (tilsyenladende overflødige) omkostninger, men som kan være 'nice to have' i en snæver vending!? ;)

  • 1
  • 4