Ministeren for uddannelse og forskning, Søren Pind (V), har besluttet, at der ikke kommer flere ingeniøruddannelser på den liste, der fritager visse uddannelser fra uddannelsesloftet. Det sagde han på et samråd tirsdag eftermiddag.
Uddannelsesloftet, eller loven om begrænsning af dobbeltuddannelse, blev indført ved årsskiftet og går ud på, at har man først taget én uddannelse, skal man ikke bruge flere af samfundets penge på en uddannelse, der er ligestillet eller lavere end den, man har, men i stedet ud at arbejde med det, man nu engang er uddannet til. Pengene skal i stedet finansiere dagpengesystemet.
Efter et par måneder blev loven revideret, således at det nu er muligt at påbegynde en ny ligestillet eller lavere uddannelse seks år efter den sidst afsluttede.
Visse uddannelser er dog undtaget, fordi de har så lav ledighed, at regeringen vurderede, at det godt kan betale sig at uddanne folk til for eksempel forsikringsmatematik eller elektrisk energiteknologi. Men der er overraskende få ingeniøruddannelser, der er undtaget fra uddannelsesloftet.
Begrundelsen for, at der ikke kommer flere undtagne ingeniøruddannelser, er at kriteriet for at komme på listen med de fritagne uddannelser, positivlisten, er en lav dimittendledighed. Men dimittendledigheden for mange ingeniøruddannelser er relativt høj.
For eksempel sagde ministeren på samrådet, at ledigheden for dimittender fra robotteknologi er beregnet til 18 procent seks måneder efter afsluttet uddannelse. Hvordan fremskrivninger eller efterspørgslen på sigt er, tager ministeren ikke med i beregningerne.
Kritikken har indtil nu været, at uddannelserne skal have op til ti år på bagen, for at man har kunnet beregne et reelt dimittendledighedstal. Søren Pind har derfor haft flere andre modeller end ledighedstal oppe at vende, men ingen af disse har virket sikre nok til, at ministeren har skiftet spor, sagde han på samrådet.
Dog vil ministeren drøfte med regeringen at tage positivlisten op til revision igen til efteråret med henblik på en eventuel opdatering inden sommeroptaget 2018.
Måske skulle vi indføre et 'politikerloft'. Efter 7-8 år eller deromkring skal alle politikere ud i et rigtigt lønjob - privat eller offentligt. Eller prøve at drive egen virksomhed.
Og når de så har gjort det nogle år, kan de jo sagtens komme tilbage til politik, hvis de mener, de har noget nyt at bidrage med.
Bare en idé ;)
Efter 7-8 år eller deromkring
Ville der være noget til hinder for, at de havde "aftjent" bare 6 måneder f.eks. i en privat virksomhed, en børnehave eller på et plejehjem, før de går ind i politik?
Ville der være noget til hinder for, at de havde "aftjent" bare 6 måneder f.eks. i en privat virksomhed, en børnehave eller på et plejehjem, før de går ind i politik?
Det ved jeg ikke om der ville, men jeg kan bare sige, at da jeg læste til civilingeniør, havde jeg mægtig meget glæde af at kombinere det med arbejde som sygehjælper på et psykiatrisk hospital, taxa-kørsel og en halv HD fra Handelshøjskolen.
Tro mig, al den ekstra-curriculære erfaring gjorde mig væsentligt mere parat til et job i erhvervslivet ... men nu har Chr.borg jo indført 'Fremdriftsreform' og 'Uddannelsesloft' - fordi politikerne gerne vil støtte uddannelse ... (sic)
Kommentarer (8)