Minister vil have ubemandede skibe før 2020
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister vil have ubemandede skibe før 2020

Foto: Scandlines

Skibe uden besætning vil resultere i færre ulykker. Færger, pramme og slæbebåde er det oplagte sted at starte, skriver Søfartsstyrelsen og DTU i ny rapport.

Menneskelige fejl er skyld i 62 procent af alle ulykker såsom kollisioner og grundstødninger med EU-registrerede skibe, og dødsulykker forekommer fem til 16 gange oftere på et skibsdæk end på landjorden.

Det skriver Søfartsstyrelsen og DTU i en ny forundersøgelse, der opstiller forskellige muligheder for at indføre autonome skibe i dansk farvand og ‘identificere indsatsområder, der kan medvirke til at bringe Danmark i en førerposition’.

Ifølge erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) vil de første førerløse skibe sejle i dansk farvand inden 2020.

»Det handler om, at vi skal bruge den nye teknologi til at sikre mere sikkerhed ude på vandet, for næsten alle fejl, der bliver begået derude, er begået af mennesker,« siger han til Radioavisen.

Småskibe skal være autonome først

Ifølge DTU og Søfartsstyrelsen er mindre passagerfærger, slæbebåde, pramme og forsynings- og serviceskibe de mest oplagte områder til at indfase autonome skibe.

Det skyldes blandt andet, at der er bedre mulighed for at kombinere autonomi med elektrisk fremdrift, som i sig selv kan reducere bemandingskravene.

Undersøgelsen peger på, at større skibe såsom bulk carriers - som Rolls Roys planlægger at autonomisere - er mindre egnede at lave forsøg med, fordi de i forvejen har et begrænset mandskab, hvoraf de fleste arbejder i maskinrummet.

Det vil ikke ændre sig, så længe skibene drives frem af konventionelle forbrændingsmotorer.

Læs også: Siemens-analyse: Syv af ti danske små-færger kan sejle på el

Hvis danske færger og pramme skal sejle ubemandet kræver det en ændring i lovgivningen, der påbyder, at skibsbroen er bemandet og i visse tilfælde, at nogen holder øje med det omgivende farvand.

Udkig i kystnært farvand kan dog eksempelvis erstattes af kamerateknologi og et infrarødt computersystem, der ofte har vist sig at være mere sikkert end menneskeligt syn, påpeger undersøgelsen.

Brian Mikkelsen er da også opsat på at få gennemført de nødvendige lovændringer.

»Jeg har i hvert fald tænkt mig at sætte mig i spidsen for, at vi får gennemført det i Danmark som det første land i verden på en forsvarlig måde. For vi er en søfartsnation,« siger Brian Mikkelsen.

Det er da heller ikke kun uheldsstatistikkerne, der taler for en automatisering af skibssektoren.

Ifølge rapporten risikerer en del af den fragt, som skibe nu forestår, at rykke over til landjorden på grund af den rivende udvikling i forhold til førerløse biler.

For eksempel vil kørsel med lastbilskolonner - også kaldet platooning - sandsynligvis snart vil indgå i kommerciel drift.

Derfor skal førerløs teknologi også implementeres i den maritime sektor af konkurrencemæssige hensyn.

Læs også: Trip trap træsko-trucks triller gennem Danmark

»Det Blå Danmark skal – ligesom resten af det danske erhvervsliv - være helt i front på teknologiudvikling. Autonome maritime løsninger vil øge produktiviteten, lette logistikken og højne sikkerheden,« siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

IMO-regulering nødvendig på sigt

Der er ikke behov for at vente på internationale aftaler i eksempelvis IMO, FN’s skibsfartsagentur, for at indføre ubemandede skibe i dansk farvand. Det skriver Søfartsstyrelsen og DTU i undersøgelsen, men påpeger imens at der er nogle udfordringer i forhold til at sejle med førerløse skibe på tværs af landegrænser og i internationalt farvand.

Som det er nu, følger alle skibe de internationale søvejsregler COLREGS (International Regulations for Preventing Collisions at Sea) for at undgå kollissioner.

Men fordi reglerne er situationsbestemte og til tider åbne for fortolkning, er det svært at udarbejde passende algoritmer, der kan fungere i komplekse situationer.

Læs også: Verdens største førerløse krigsskib testet med succes

Ifølge Søfartsstyrelsen og DTU er udviklingen af en velfungerende COLREGS-algoritme stadig kun på forskningsstadiet.

Samtidig påpeger undersøgelsen også et behov for, at FN’s skibsfartsorganisation IMO tager emnet op og arbejder på at vedtage en international regulering på området.

For eksempel vil der sandsynligvis være tale om en længere indfasningsperiode, hvor autonome og bemandede skibe vil sejle sideløbende og sandsynligvis vil reagere forskelligt i nogle situationer. Disse forskelle skal systemet i ubemandede skibe kunne tage højde for.

Der eksisterer allerede forsøg med autonome skibe.

I Norge bruger de to små førerløse både, Hugin og Munin, til minerydning, og i USA testede forsvaret sidste år et 40 meter langt autonomt krigsskib, der skal jagte ubåde.

Læs også: Norge vil sætte førerløse både ind i farlig jagt efter miner

Kommentarer (41)

... skyldes alkohol så, hvis vi forbyder ædru bilister vil antallet af ulykker falde med 75%

Er det ikke lidt af samme logik som præsenteres her?

"Menneskelige fejl er skyld i 62 procent af alle ulykker såsom kollisioner og grundstødninger med EU-registrerede skibe..."

Hvor mange ulykker er blevet undgået fordi et besætningsmedlem greb ind?

  • 23
  • 1

Det er også tarveligt at Ole Birk render med al opmærksomheden for skandaleprojekterne. Lad nu Brian finde noget at være "first mover" på også....

Selvfølgelig kommer "førerløse skibe" - men behøver det være Danmark, der skal være først?

  • 3
  • 1