Minister vil forbyde alle fluorstoffer i mademballage
Giftige fluorstoffer har i otte år fået forskere, politikere og producenter op ad stolene for at være sundhedsskadelige og allestedsnærværende i vores hverdag. Men nu kan det være slut.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil forbyde alle fluorstoffer i pap og papir, som er i kontakt med fødevarer. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
»Vi kan ikke risikere, at skadelige stoffer vandrer fra indpakningen og over i vores mad. Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at undersøge mulighederne for et nationalt forbud mod brugen af hele gruppen af organiske fluorforbindelser i fødevareemballage af pap og papir,« siger ministeren ifølge pressemeddelelsen.
Læs hele Ingeniørens dækning af Fluor-sagen her.
Det kan betyde, at det i Danmark ikke længere vil være tilladt, at popcornposer, rouladepap og bagepapir indeholder nogen former for fluorforbindelser for at gøre madpapiret fedt- og vandafvisende.
Forbud skal dække alle fluorstoffer
Ønsket om et forbud kommer, efter EU's fødevaresikkerhedsagentur Efsa før jul fortalte, at de ville sænke anbefalingerne drastisk for, hvor meget vi maksimalt bør udsættes for af to tidligere meget anvendte fluorstoffer: Det allerede forbudte PFOS og snart forbudte PFOA.
Men de to fluorforbindelser er ikke alene: Der er flere tusinde forskellige fluorstoffer, som potentielt er sundhedsfarlige.
Artiklen fortsætter under grafikken. De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i f.eks. tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk. De bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i nogle af de populære vandtætte skaljakker, plastmaling og slip-let-pander. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. På SDU har man f.eks. aldrig analyseret en blodprøve, der ikke indeholdt PFC. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS, som tidligere var udbredt i skum til brandslukning, har været forbudt i en årrække. PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA, blev forbudt af EU i december 2016 med virkning fra 2020. Fluorstofferne har en lang nedbrydningstid i naturen, og de hober sig op i organerne på dyr, og i mennesker regner man med en halveringstid for PFOS på fem år og for PFOA på 2-4 år. Derfor kaldes de ofte for forever chemicals eller evighedsskemikalier. Stofferne kan give forhøjet kolesterol, lavere fødselsvægt, øge risikoen for kræft og medvirke til udvikling af type 2-diabetes samt fedme, og børn danner antistoffer dårligere, når de bliver vaccineret.
Fakta om giftige fluorstoffer
Derfor sætter ministeren nu spørgsmålstegn ved, om risikovurderingen af andre fluorforbindelser er korrekt.
»Min bekymring for organiske fluorerede stoffer er ikke blevet mindre efter Efsa’s seneste vurdering. Der kan også være andre fluorerede stoffer, som er mere skadelige, end vi tror i dag. Derfor ønsker jeg et forbud,« siger ministeren ifølge pressemeddelelsen.
Bliver forbuddet en realitet, kan Danmark blive det første land i verden, som forbyder alle fluorforbindelser – og ikke bare en mindre række af dem – i madpap og -papir.
Kan træde i kraft 2020
Men før et forbud når så langt, skal Fødevarestyrelsen undersøge, om det overhovedet er foreneligt med EU-retten på området. Styrelsen skal vægte risiciene ved fluorstofferne overfor en harmoniseret EU-lovgivning på tværs af medlemslandene. Det oplyser Henrik Nielsen, som er chef for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, til Ingeniøren.
Han kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, hvor stor chancen er for, at forbuddet går igennem. Men hvis det gør, vil der skulle udstedes bekendtgørelser, ligesom EU-Kommissionen skal underrettes.
Læs også: Leder: Tid til et opgør med de giftige fluorstoffer
Derfor er det et realistisk bud, at forbuddet kan træde i kraft i sommeren 2020, vurderer Henrik Nielsen.
Kun midlertidigt forbud
Det europæiske fødevaresikkerhedsagentur Efsa vil i løbet af i år forsøge at afklare de usikkerheder, der stadig findes om sundhedsrisikoen ved de andre fluorstoffer, som ikke er PFOS og PFOA. Efsa vil efter planen offentliggøre resultaterne i december 2019. Det skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i et svar til Folketingets miljø- og fødevareudvalg i dag.
I svaret skriver ministeren også, at Fødevarestyrelsen nu vil presse på for, at EU fastsætter grænseværdier for fluorstoffer i fødevarer.
Læs også: Faktor 1.750: EU erkender fluorstof-fejl og sænker anbefalinger voldsomt
Det danske forbud skal således gælde, indtil der kommer EU-regulering af stofferne. I takt med at EU lærer mere om risiciene ved de forskellige stoffer og regulerer brugen af dem, vil forbuddet blive ophævet. Det oplyser Fødevarestyrelsen til Ingeniøren.
Fluorfund på trods af frivillig ordning
Fødevarestyrelsen har længe frarådet detailhandlen at bruge fluorstoffer i pap og papir, der skal i kontakt med fødevarer. Det har betydet, at nogle producenter frivilligt har udfaset brugen af stofferne.
Alligevel er der gennem tiden dukket flere sager op om mad, hvis pap- eller papiremballage indeholdt fluorstoffer langt over grænseværdierne.
Senest lavede Forbrugerrådet Tænk en test i august, der viste, at tre ud af 21 købekager var indpakket med papir eller pap, som indeholdt fluor op til 3.857 gange mere, end grænseværdierne anbefalede.
Kontroverset om fluorstofferne har stået på siden 2011, hvor forskeren Xenia Trier i en DTU-afhandling afdækkede, at de giftige stoffer var til stede i en stor del af papir- og papindpakning til mad - og at de uforgængelige stoffer blandt andet øgede risikoen for brystkræft og kronisk nyresygdom.
Årsagen til den omfattende brug af stofferne er, at de afviser vand og fedt, så for eksempel pap og papir ikke suger fedt og vand fra den mad, de indpakker.
