Minister vil droppe fjernvarmens tilslutningspligt

Varmeforbrugerne skal i fremtiden frit kunne vælge opvarmningsform, og derfor bør både tilslutnings- og forblivelsespligt for fjernvarme afskaffes. Også selvom forbrugerne i stedet vælger en opvarmningsform, der hverken er klimavenlig eller spiller godt sammen med energisystemet.

Det slår regeringen fast forud for et udspil til en ny energiaftale frem mod 2030, hvor fjernvarmens fremtid vil være på tapetet – blandt meget andet.

Udmeldingen fremgår af to svar fra energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til energiudvalget, som har bedt ministeren forholde sig til en henvendelse fra de Kommunaltekniske chefer (KTC). Cheferne advarer mod helt at fjerne tilslutnings- og forblivelsespligten i kommunerne, fordi det vil vanskeliggøre en strategisk energiplanlægning, der kan sikre en samfundsøkonomisk optimal grøn omstilling.

Krav om klimavenligt alternativ, tak

KTC cheferne, samlet i faggruppen Klima, Energi og Ressourcer (KER) forslår derfor, at tilslutnings- og forblivelsespligten ikke afskaffes. Alternativt at kommunerne kan stille krav om, at en alternativ varmekilde skal være mindst lige så klimavenlig og bidrage mindst lige så meget til integration af fluktuerende energikilder i energiforsyningen som det kollektive system.

Men det afviser ministeren altså pure:

»Jeg deler (derfor) ikke KER’s synspunkt om, at tilslutningspligt og forblivelsespligt forsat skal være gældende ude i kommunerne, eller at der skal være mulighed for at stille krav til opvarmningsløsningens klimavenlighed samt grad af samspil til energisystemet, idet forslaget begrænser både værkernes og forbrugernes frie valg, heller ikke selvom formålet alene skulle være at fremme den grønne omstilling,« hedder det i svaret.

Påvirker ikke samfundsøkonomien

Ministeren forklarer også, at regeringen – sammen med partierne bag en såkaldt stemmeaftale om ny økonomisk regulering af fjernvarmen fra 2. juni sidste år – allerede har fået analyseret konsekvenserne af at droppe tilslutningspligten i eksisterende byggeri for husstande, som i dag ikke er tilsluttet den kollektive forsyning.

»Analysen er afrapporteret til aftalekredsen bag økonomisk regulering februar 2018 og viste, at der ikke umiddelbart ventes nogle samfundsøkonomiske konsekvenser ved en ophævelse af muligheden for fremadrettet at pålægge tilslutningspligt for eksisterende byggeri, « hedder det i det andet af de to svar.

Yderligere to nye analyser er på vej, oplyser ministeren videre: Den ene skal se på muligheder og konsekvenser af at afskaffe allerede pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt, mens den anden skal analysere konsekvensen af afskaffelse af tilslutningspligt ved nybyggeri.

Beslutningen åbenbart taget

Kim Mortensen, adm. direktør i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, der organiserer omkring 400 fjernvarmeselskaber, er ikke særlig overrasket over ministerens udmelding, som følger linjen i regeringens meget omdiskuterede Forsyningsstrategi:

»Men ministeren signalerer nu, at beslutningen er taget – uanset hvad de nævnte analyser af konsekvenserne måtte vise, og det er en skam,« siger han.

Kim Mortensen frygter, at der går for meget ideologi i sagen, og at det vil kunne stille sig i vejen for, at man får tænkt sig om og besluttet en klog afvikling af tilslutningspligten - med tid og finansieringmuligheder for fjernvarmeværkerne til at omstille sig:

»At droppe den kommunale energiplanlægning, som regeringen nu lægger op til, er et opgør med den energipolitik, vi har ført de seneste 30-40 år, Vi har endnu til gode at se eksempler på, at markedet kan drive og sikre en billig og effektiv grøn omstilling,« siger han.

Partierne bag var aftalen fra 2, juni er de tre regeringspartier, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.