Minister til valgmøde: Nedskæringer har ikke givet dårligere uddannelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister til valgmøde: Nedskæringer har ikke givet dårligere uddannelser

Skal vi investere mere i basis eller strategisk forskning? Skal vi stille flere krav til de studerende? Og hvor meget bør vi egentlig investere i forskning fremover?

Sådan lød oplægget til diskussion, da Ingeniøren slog dørene op og inviterede til valgdebat om fremtidens forskning.

Bølgerne gik højt flere gange – især da samtalen faldt på konsekvenserne af de besparelser, som VLAK-regeringen har påført uddannelses- og forskningsområdet med omprioriteringsbidraget. Især Theresa Scavenius (Å) talte dunder imod besparelserne, hvilket medførte en prompte reaktion fra Uddannelses- og forskningsministeren.

»Jeg anerkender, at det har været hårdt. Og derfor er jeg også glad for, at det stopper nu ved otte procent over fire år. Men lad os stoppe med at sige, at vi får dårligere uddannelser, fordi der er blevet brugt mellem to og otte procent færre penge på dem. Det gør vi jo ikke. Jeg har prøvet mange gange at være med til at lave et produkt, hvor vi var nødt til at bruge lidt færre penge på det – men hvor man sagtens kunne lave et lige så godt produkt eller endda bedre, fordi man var nødt til at være innovativ.«

I panelet sad både den nuværende forskningsminister Tommy Ahlers (V) og hans forgænger under den foregående socialdemokratiske regering Sofie Carsten Nielsen (R). Derudover blev panelet fuldendt af uddannelsesordfører Mette Reissmann (S), gruppeformand Peter Skaarup (DF) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) samt folketingskandidaterne Theresa Scavenius (Alt) og Marianne Bigum (SF).

Også Socialdemokratiet og Radikale Venstre kom med et par stikpiller til hinanden. Blandt andet forsikrede Mette Reissmann (S) forsamlingen om, at partiet har til hensigt at forsøge at danne regering alene efter folketingsvalget. Det blev ikke glemt af Sofie Carsten Nielsen (R), der senere i debatten med et glimt i øjet udtalte til Tommy Ahlers (V), at han for hendes skyld gerne måtte fortsætte som Uddannelses- og forskningsminister i en Radikal regering.

Enighed om behov for national strategi

På andre punkter var der dog en mere harmonisk stemning i panelet. Blandt andet virkede det til, at der var bred opbakning til en national strategi for at styrke forskningsindsatsen. Blandt andet spillede Socialdemokratiet ud med deres ide om en global fremtidsfond på 20 milliarder, der blandt andet skal bruges på at investere i grønne løsninger.

»Jeg ser forskning som en del af vores erhvervspolitik. De to ting hænger sammen, og skal både styrke og understøtte hinanden. Derfor har vi i vores vækstudspil at foreslået at hæve uddelingen til teknisk forskning fra 15 til 20 procent. Samtidig vil vi indføre 130 procents fradrag, når man investerer i forskning og udvikling. Det er et krav, at vi sikrer, at forskningsproduktiviteten også følger med indsatsen,« sagde Mette Reissmann (S) yderligere om Socialdemokratiets visioner på forskningsområdet.

Også Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup hilste ideen om en national strategi velkommen:

»Der er to ting, som jeg ville skrive i et regeringsgrundlag, hvis jeg havde 90 mandater. Det har jeg ikke på hånden, men det kan jo være, at jeg kan få det sammen med nogle andre. Det ene er, at vi skal have en national strategi for forskning, der hænger sammen. Vi skal have nogen, der sætter en retning for hvad vi som land skal blive dygtige til. Og så skal vi sikre, at vi bruger gulerodsmetoden mere ude i virksomhederne, så man får dem til at investere endnu mere i forskning.«

Adspurgt om de ville være villige til at bruge midler fra hhv. Venstre eller Socialdemokratiets velfærdsudspil på omtrent 20 milliarder årligt på at styrke forskningen på områder, der kan sikre fremtidens velfærd, svarede størstedelen af partierne positivt.

Kun Venstre og Konservative meldte ud, at de ikke var vilde med den ide. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kaldte det for »valgflæsk af værste skuffe« at sidde og love flere penge uden samtidig at forklare, hvor de skal hentes henne, mens Tommy Ahlers (V) erklærede sig for godt tilfreds med det nuværende niveau, der følger udviklingen i BNP.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne jo starte med at lære elever matematik. Vi er i et mellem stadie hvor programmer endnu ikke hjælper nok og rigtig matematik ikke læres. Og automatiseret læring praktisk ikke findes. En farlig tid.
Hvis nogen påstår der gøres et godt job idag , så må jeg som frivillig math hjælper bemærke at det er skrækindjagende at opdage elever som er kommet igennem modul C og B ikke kan de mest elementære manipulationer ( a*x = b+c giver x = b/a +c ? Nø ikke rigtigt ) og ikke kan forstå at a+ t(-2) er lig a-2t for ikke at tale om anvendelse at det som kaldes kvadrat sætningen. Der er for mange tåbelige ting som skal læres udenad og får navne og ingen strategi.
Hvorfor fyrer man ikke de matematik lærere?

  • 3
  • 9

Jens Ole,
Og vi matematiklærere på gymnasierne bander og svovler over vores folkeskolekolleger.
Jeg har på B-niveau oplevet elever der skal bruge lommeregner for at multiplicere to etcifferede tal ... for at slet ikke sige noget om brøkregning. Eller ÅOP ... Der er en grund til at 20tabellen er den del af den nye formelsamling de må bruge til den skriftlige eksamen ‘uden hjælpemidler’.

Personligt ser jeg det, uden have mere end anekdotisk bevis for det, som en følge af at mobil computerteknologi, i form af mobiltelefoner, er så udbredt og nemt tilgængeligt, at folk ikke længere bruge hovedet, men bare taster det.

Det er bl.a. derfor at regeringen i den nye reform har pålagt os at undervise i ‘talforståelse’.

  • 17
  • 0

Interessant tanke, Thomas Holm
På den anden side så oplever jeg elever som slår alt op på nettet og er ret gode. Det er næsten som om en lærer er overflødig. Måske forskellen mellem talent og total manglende interesse.
Min antagelse var at det må da være lærerens opgave at filtrere umuligusserne ud og give dem ekstra opmærksomhed og træning. Matematik er jo ikke svært i den forstand at det ligner et brædtspil ( på de niveauer) , man skal bare som minimum lære at flytte brikkerne. Man kan ikke hævde manglende forståelse hvis man ikke lærer at flytte brikkerne kun at man er dårlig til spillet. I det forrige århundrede da jeg lærte matematik var 20 tabellen noget selvfølgeligt og vi skulle kunne stå på et ben kl 3:00 om natten og rable alle trigonometri formlerne op. Er det mon diciplin som mangler?

  • 2
  • 0

Så forsknings og uddannelsesministeren ser studerende på uddannelser, som et produkt.

Det er TORSKEDUMT at spare på uddannelse og forskning.

Intet giver større "afkast" end uddannelse.

  • 22
  • 4

De herrer Jens Ole Stilling og Thomas Holm påpeger måske ubevidst hvad der går galt, når man sparer på uddannelserne. Man taber nogen elever, og der er ingen der har tid til at samle dem op når vi først er forbi 3. eller 4. klasse.

Enig med Michael Fos - som samfund skal vi se uddannelse som en investering i stedet for et velfærdsgode. Pengene vi bruger på uddannelse tilbagebetales mange gange over og er én af de væsentligste årsager til, at vi har råd til resten af "systemet".

  • 24
  • 2

Det er nu i min optik ikke sikkert at al uddannelse er godt for samfundet. Og årsagen til at uddannelsen for visse områder ikke fungerer synes ukendt . Det er for nemt bare at sige flere penge. Der er sikkert andre viktige faktorer. Nogle af dem går direkte imod den samfunds philosofi der er herskende.
Øger vi virkelig kreativitet og iværksætning ved at lade børn bestemme hvad de vil?

  • 2
  • 16

Til en vis grad i hvert fald.
Jeg kan ikke holde ud at høre på politiske debatter, for den ene politiker er dummere at høre på end den anden.
Man skulle tro faget havde fravær af uddannelse som et adgangskrav.
Men måske er det et politisk trick: De sørger for at være så ulidelige at høre på, at ingen til sidst gider følge med i hvad de siger og gør - og så kan de gøre som de vil, uden utidig indblanding fra befolkningen.

  • 13
  • 0

Jeg beklager at måtte forstyrre diskussionen om at "Matematik er jo ikke svært"
Jo, for nogle elever ER det meget svært at forstå at man kan regne med symboler.
Det er så nemt at skyde skylden på læreren. Men selv den bedste lærer kan ikke lave mirakler. Desværre er der utrolig stor forskel på hvad de unge lærer i folkeskolen. Nogle steder er det en rigtig matematik lærer, andre steder er det en vikar der selv har det svært hvis regnestykket rummer divisioner.
Kendsgerningen er at når disse unge samles i den samme gymnasieklasse, så har vi 30 unge hvoraf 10 ikke fatter en bjælde, 10 hænger fint på indtil vi taler vektorer, og de sidste 10 ved at de kan, og at de skal bruge det videre.
Prøv selv at regne på det. 1 time = 60 minutter til 30 elever => 2 minutter pr elev.
Det er desværre ikke nok til at løfte dem alle.
Så jo - HVIS man kunne stille krav om at folkeskolen SKAL aflevere det matematik niveau der står i bekendtgørelsen, så var meget vundet. Det sker desværre bare ikke fra alle folkeskoler.
Sagt af en matematik lærer.

  • 14
  • 0

Det er TORSKEDUMT at spare på uddannelse og forskning.

Det er der jo heller ikke tale om.
Vi kan bare klare meget mere med færre hænder end før på grund af automatisering.

I gamle dage skulle man kunne stave til en ting inklusiv Cinqueciento hvis man gerne ville vide hvad det betyder. Ellers kunne man hverken slå det op i leksikon, ordbog eller parløren. I dag klarer computeren det, med video, tale og bogstaver.

Det er den slags forbedringer som gør den private sektor bliver 2% mere effektiv hvert år uden at ansætte flere hænder.

Regeringen forventer såmænd bare det samme af den offentlige sektor.

  • 4
  • 18

For uddannelserne var piv ringe i forvejen, vi har over 15 år uddannet funktionelle analfabeter, har hørt siden 1995 at industriken klage over kraftigt faldende kundskaber hos de uddannede.

  • 4
  • 1

John Johansen, det er netop sagen. Børn skal formes og opdrages og vejledes så de kan blive fornuftige voksne. De skal lære et vist mål af diciplin så de opdager at de skal fokusere og respektere dem som prøver at undervise dem. Det har intet at gøre med som voksen at gøre noget man kan lide ( jeg har aldrig gjort andet) . Der er en afgrund af forskel på børn som ikke er formet mentalt til voksne.

  • 2
  • 1

@Thorleif Bundgård du glemmer så lige at ud af de 30 elever burde de 10-12 aldrig sidde der, eneste grund er at man i praksis har gjort stx til en forlængelse af folkeskolen og sænket det faglige niveau for at opnår nogle politiske mål tal.

Når nu folk mener at matematik ikke er så svært og alle kan lære det hvor kan ingenøre så ikke tale/skrive fejlfrit engelsk? de kan vel bare lære det? hvorfor kan de ikke bare selv tage en håndværks uddannelse og vise alle andre hvordan tingene skal laves? Måske fordi vi er mennesker og vi er forskeldige..

Største problem med folkeskolen er forældrene, de tror de er eksperter fordi de selv har gået i skole og de evner ikke at blande sig uden om og lade deres barn passe deres arbejde. Vend den om og forestil jer at jeres børn blander sig lige så meget i jeres arbejde som i gør i deres.. De fortæller jeres chef hvordan i skal udføre arbejdet, retter på jer, kræver hvem og hvornår, hvordan i skal være sammen med kollegaer...

I har selv stemt politikere ind de sidste 30 år der har skabt den grundskole vi har i dag så drop jeres brok over at have fået det i har bestilt.

  • 8
  • 0

Jo, for nogle elever ER det meget svært at forstå at man kan regne med symboler.

Jamen det er jo heller ikke det man gør. Man regner ikke med symboler. Det er ligesom at spille skak, der er nogle regler for hvordan man flytter brikkerne og hvis man har lært dem udenad så kan man ikke komme og sige at man ikke forstår skak. Man kan naturligvis være dårlig til det fordi det kræver øvelse men der er ikke noget at forstå.
Mange af dem som har problemer med matematik blinkede lige da noget væsentligt blev fortalt og de fik aldrig fat i det. Det er jo læreren som skal gribe den bold.
I privatskoler bliver elever som halter bagefter trukket ud og får et ekstra kursus i emnet for så at blive sat ind igen.
Men mange mat lærere er ret dårlige, nogle kan ikke engang så meget dansk at de kan formulere en opgave. Eller de tror at man regner med symboler.

  • 2
  • 0

Som alt der skal læres, så er det lettere at lære i folkeskolen. At mange unge så først starter sent i skolen, modarbejder indlæringen. Misforståelsen er at B-holdet ikke også skal stilles højere krav, det er bare på en anden måde. Nøgleordet er tilpasset undervisning. Prøveformen, "multipel choice" er fordummende og bør holdes ude af skole og gymnasium. Det at kunne formulere sig, er et vigtigt element i den almene dannelse.

  • 3
  • 1

det danske uddannelsessystem er bla. mega dyrt pga. SU'en....
de andre nordiske lande sender langt færre penge i SU:
https://ufm.dk/aktuelt/nyheder/2017/danske...
og de har ikke mindre mobilitet/social-slagside pga. det.... den danske SU burde også gives som lån (og så åbne op for at man kan arbejde mere ved siden af studiet også).

i danmark uddanner vi så iøvrigt også folk til bløde uddannelser i metermål, for derefter at ansætte dem i offentlige stillinger hvor de ikke bruger uddannelsen efterfølgende.... det offentlige er den største aftager af højtuddannede i danmark - det er ret skidt - og spild af uddannelsesressourcer...

færre højtuddannede, mere naturfag/teknik/"hårde" uddannelser og færre folk igennem.... og så flere folk i ervervsuddannelser istedet.... schweiz har fx. denne kombination (og har 3 gange så stot privat erhvervsliv som os og 3 gange så meget ekport)... vi bør uddanne højt uddannde og ervervsuddannede til job i det private erhvervsliv - ikke til offentlige stillinger...

  • 3
  • 7

I gamle dage skulle man kunne stave til en ting inklusiv Cinqueciento hvis man gerne ville vide hvad det betyder. Ellers kunne man hverken slå det op i leksikon, ordbog eller parløren. I dag klarer computeren det, med video, tale og bogstaver.

Det er den slags forbedringer som gør den private sektor bliver 2% mere effektiv hvert år uden at ansætte flere hænder.

Regeringen forventer såmænd bare det samme af den offentlige sektor.

Nu er det jo ikke den offentlige sektor generelt vi snakker om her, men specifikt undervisningssektoren. den bedste måde jeg kan fortolke dit eksempel på i den kontext er at børnene ikke i samme grad behøver at klære at stave selv, men i stedet kan bruge deres energi andetsteds. Der er dog faldgruber forbundet med dette som for eksempel denne her https://translate.google.com/#view=home&op..., somer ret overraskende.

Jeg har bare svært ved at se, hvordan det at børnene skal lære noget ander end før betyder at der skal være færre lærere per barn?

Eller hvorfor det er en god ide at tvinge børn der ikke er skoleklare til at starte et år tidligere i skole end vi gjorde dengang jeg (og du gætter jeg på) var børn (0. klasse er reelt blevet hvad første klasse var i gamle dage).

Effektiviseringen burde handle om, hvordan vi kan få mere ud af investeringen i undervisning, men i stedet er den kommet til at handle om, hvordan vi kan spare penge på uddannelsessystemet.

  • 3
  • 0

Det er den slags forbedringer som gør den private sektor bliver 2% mere effektiv hvert år uden at ansætte flere hænder.

Det var det argument, regeringen brugte, da de indførte de årlige besparelser på 2%. Men der er ikke nogen evidens for at dette er tilfældet. Ifølge finansiministeriets egen publikation: https://www.fm.dk/~/media/publikationer/im..., ligger produktivitetsvæksten i perioden 1995--2015 på under 1% om året.

Reelt kræver man altså, at den offentlige sektor forbedrer produktiviteten langt mere end den private sektor, hvor det reelt kun er industri og landbrug (der i kraft af øget automatisering) har kunnet vise en produktivitetsvækst på 2% årligt. Og det er urealistiskt at forvente at samme former for automatisering kan bruges i uddannelsessektoren.

  • 10
  • 0

Prøv selv at regne på det. 1 time = 60 minutter til 30 elever => 2 minutter pr elev.
Det er desværre ikke nok til at løfte dem alle.
Så jo - HVIS man kunne stille krav om at folkeskolen SKAL aflevere det matematik niveau der står i bekendtgørelsen, så var meget vundet. Det sker desværre bare ikke fra alle folkeskoler.

Jeg siger ikke at det er let, for jeg tænker det er virkelig svært og tror ikke jeg selv ville kunne klare det, men: Jeg synes modellen her lyder forkert.

Du får 30 forskellige mennesker ind med forskellig baggrund og forskellige interesser. Selvfølgelig vil de ikke være ens.

Og med mange elever kan du ikke sidde som en huslærer med hver af dem - du skal have et system hvor flere flytter sig på én gang i forhold til det niveau de er på.

På det universitet jeg gik på, skete det bl.a. ved at vi lavede selvstændige projekter.

Hvis ikke systemet fungerer, så må man finde på noget andet. Det er vel det man får betaling for som underviser.

  • 1
  • 0

Hvis ikke systemet fungerer, så må man finde på noget andet. Det er vel det man får betaling for som underviser

Mere matematik er den metode, som man har taget i anvendelse for at løse problemet med elevernes manglende matematikkundskaber igennem de sidste mange år ...
"Flere ... flere matematiktimer så løser vi problemet !"
Det har været mottoet og når det så for syttende gang viser sig, at det ikke har virker, har svaret været : Endnu flere matematiktimer.

Ikke ét øjeblik har man overvejet om det er selve "medicinen" som er helt hen i skoven.

Børn (med enkelte undtagelser) tænker IKKE teoretisk men konkret.
Ikke desto mindre er matematikundervisningen helt fra 0'te klasse indrettet med henblik på, at alle børn skal være teoretiske matematikere med en fremtid på Niels Bohr-instituttet. Og når emnet diskuteres, giver man mennesker med den holdning alt for meget magt og indflydelse og lukker ørene for mennesker med forstand på børn og deres udvikling - "de er jo bare sådan nogen fladpandede uteoretiske pædagoger".

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten