Minister tørrer regningen for rejsekort af på alle passagerer

Minister tørrer regningen for rejsekort af på alle passagerer

Transportministeren opgiver at lade rejsekortet finansiere sig selv. Nu skal samtlige passagerer til lommen – også dem, der slet ikke har et rejsekort.

På under fire år har Rejsekort A/S, selskabet bag det elektroniske billetsystem, brugt et ekstraordinært indskud fra ejerne på 668 mio. kr. Nu er kassen igen tom, og der er ingen udsigt til, at brugen af kortet kan betale regningerne.

Derfor lægger transportminister Magnus Heunicke (S) nu op til at tørre regningen for det stærkt forsinkede kort af på samtlige passagerer i den kollektive transport, uanset om de benytter kortet eller ej.

Rejsekort A/S er ejet af de danske bus- og togselskaber, som hidtil har betalt en afgift, hver gang en passager har benyttet kortet. Men rejsekortet har fået en så skidt modtagelse, at der i dag mangler 256 mio. kr. på den konto i forhold til, hvad der blev budgetteret med i 2011. Det er ikke lykkedes at få svar fra Rejsekort A/S på, hvor stort budgettet var, men de 256 mio. kr. svarer til 47 pct. af selskabets samlede omsætning i årene 2011, 2012 og 2013.

Transportministeren erkender derfor, at det er umuligt at dække regningen alene med en afgift på de relativt få rejser med rejsekort. I stedet skal DSB og landets regionale trafikselskaber betale efter en fordelingsnøgle, som omfatter deres samlede omsætning og antal passagerer – uanset om passagererne benytter rejsekort eller andre typer af billetter.

Ingen skal løbe fra regningen

Dermed sikrer ministeren sig, at ingen selskaber ’løber fra regningen’, som han formulerer det, ved at udvikle mobilbilletter og andre systemer som alternativ til rejsekort.

»Rejsekortsystemet er købt, og der er en regning, der skal betales. Modellen vil sikre, at den regning bliver betalt, og at der sker en entydig, enkel og retfærdig fordeling af udgifterne,« siger Magnus Heunicke.

Han fastslår, at udviklingen af rejse­kortet på mange måder ‘ikke har været tilfredsstillende’ med tekniske problemer, utilfredse brugere og en økonomi, der ikke har hængt sammen:

»Det har jeg gennem de seneste måneder forsøgt at gøre noget ved. Transportministeriet har sat sig for bordenden i et arbejde med det formål at sikre, at Folketinget ikke igen skal behandle nye kapitalindskud i Rejsekort A/S. Vi skal have fundet en langtidsholdbar løsning.«

Men at tørre regningen af på alle passagerer imponerer langtfra Henning N. Jensen, konsulent i betalingskort og iagttager af projektet.

»Argumentet for at indføre rejse­kortet forsvinder, når kortet ikke kan finansiere sig selv. Nu er det bare alle togrejsende, der betaler, uanset om de vil bruge kortet eller ej. Det ligner en ekstraskat på transport,« siger han.

'Nærmest skandaløst'

Henning N. Jensen finder det ’nærmest skandaløst’, at der mangler en kvart mia. kr., og at ministeriet først i slutningen af 2014 blev opmærksom på, hvor galt det stod til.

»Det er et fejlskøn af dimensioner. Man må have set lyserøde skyer i 2011, og det ligner koordineret vildledning af ministeren. Nu sætter han sig selv for bordenden og tilsidesætter bestyrelsen,« siger han.

Professor Kim Normann Andersen fra CBS sammenligner med andre infrastrukturprojekter, f.eks. tunneler og metro, der som hovedregel bliver dyrere end budgetteret, men hvor det offentlige ender med at betale regningen.

»Det her er blot en digital infrastruktur, men det er samme adfærd,« siger han.

Kim Normann Andersen kritiserer særligt, at Rejsekort A/S alt for sent indså, hvor udbredte mobil­billetter ville blive.

Rejsekort-direktør Bjørn Wahlsten fremhæver, at selskabet med den nye model netop får mulighed for at udvikle mobile systemer, som DSB og busselskaberne hidtil selv har kørt uden om rejsekort. Han henviser til de mange forsinkelser som årsag til kortets økonomiske problemer. Det førte blandt andet til, at klippekortet kunne bruges halvandet år længere end planlagt i København, og frem for alt, at de nuværende pendlerkort, som ifølge direktøren udgør halvdelen af alle bus- og togrejser, slet ikke kan fås til rejsekort.

»Udfasningen af andre produkter er ikke sket, og derfor har vi haft færre rejser end forventet. Vores økonomiske forpligtelser gør, at vi skulle opkræve en større transak­tionsafgift for rejsekort hos vores ejere,« siger han om baggrunden for den nye model.

Kommentarer (72)

Rejsekortet virker ikke og kommer aldrig til det. Der er kun én vej frem, og det er at afvikle kortet helt.

Hvad angår DSB kan Trafikministeren tvinge en afvikling af Rejsekortet igennem, og det er hvad der skal til. Så følger de andre trafikselskaber med.

Så skal abonnementservice og klippekort genindføres. De blev ikke afviklet fordi de var en dårlig idé, men fordi de var succeseer der spærrede vejen for Rejsekortet.

Næste trin er afskaffelsen af pendlerkort. Og igen sker det fordi de er i vejen for Rejsekortet, ikke fordi pendlerkort er en fiasko. Hvis det var en fiasko, så havde vi set pendlere strømme bort, men det gør de ikke.

Fordelingsnøgle er lige præcis det problem trafikselskaberne ville løse med Rejsekortet. Problemet var at klippekort og pendlerkort ikke kunne fordele byttet ligeligt imellem trafikselskaberne. Derfor opfandt man så Rejsekortet, der skulle sikre en helt præcis fordeling fra passagerne på millimeter. Alle ønsker fra trafikselskabderne var medtaget, men ingen af passagernes ønsker. Løsningen var så Rejsekortet, men det lykkedes ikke, og nu skal selv samme "løsning" igen bruge den udskældte fordelingsnøgle, og så er vi ikke kommet videre.

Der er kun én vej frem: Afskaf Rejsekortet.

  • 67
  • 11

..ingen udsigt til, at brugen af kortet kan betale regningerne.

Transportministeren erkender derfor, at det er umuligt at dække regningen alene med en afgift på de relativt få rejser med rejsekort.

I stedet skal DSB og landets regionale trafikselskaber betale efter en fordelingsnøgle, som omfatter deres samlede omsætning og antal passagerer – uanset om passagererne benytter rejsekort eller andre typer af billetter.

og på grund af vores utrættelige arbejde, så "send venligst flere penge" (kvart milliard please), for det er så synd for os.

Vi har et halvdårligt og endnu ikke helt færdigt system, som vi har lagt klyt på klyt på i utallige år fra 18 August 2003 til Marts 2015, og nu kan økonomien helt forventeligt heller ikke hænge sammen mere..

Rejsekort-direktør Bjørn Wahlsten fremhæver..

de ulykker, som samfundet evindeligt udsætter den gode mand for, og så sluttes med hans vanlige skønskrivning om de 10 fugle på taget.

  • 57
  • 1

At direktøren for Rejsekort A/S henviser til deres manglende monopol:

»Udfasningen af andre produkter er ikke sket, og derfor har vi haft færre rejser end forventet. [...]«

Han erkender altså blankt, at rejsekortet ikke kan klare konkurrence fra for eksempel klippekort, eller for den sags skyld nogen andre alternativer?

Det provokerer mig vildt, at han skyder skylden for dårlig økonomi på det, at man ikke har tvunget rejsekortet ned i halsen på alle offentligt rejsende. (Endnu...)

Han burde da sendes en tur ud på job-markedet igen.

  • 73
  • 3