menu close Teknologiens Mediehus
Byggebranchen tærer alt for hårdt på Danmarks ressourcer. Eksempelvis koster opførelsen af en bygning det samme som fire års varmeforbrug i selvsamme bygning.
Det vil klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) gøre op med. Først og fremmest skal 'bæredygtigt byggeri' dog defineres. Heri kommer affaldsgenerering, energi- og vandforbrug til at indgå.
»Med bæredygtigt byggeri kan vi ikke alene mindske vores affaldsmængde og ressourceforbrug. Vi kan også gøre byggeriet til en decideret motor for bæredygtighed. Første skridt er derfor, at alle får en klar og fælles forståelse af, hvad bæredygtigt byggeri er,«udtaler ministeren i en pressemeddelse.
Det indebærer også fokus på byggeaffald. Ifølge ministeriets tal genererer byggeriet 39 procent af Danmarks samlede affaldsmængde. Skal Danmark bidrage positivt i at få nedbragt verdens samlede forbrug af blandt andet metaller og plast, må byggeriet også tage fat, pointerer altså ministeren.
Som start nedsætter ministeren en arbejdsgruppe, der skal konkretisere, hvad det bæredygtige byggeri dækker over. Det skal gøre det nemmere for rådgivere og entreprenører at finde rundt i, hvilke byggematerialer der er mest optimale i forhold til genanvendelse. Gruppen skal også analysere frivillige ordninger til bæredygtighed. I dag findes der en privat certificeringsordning, DGNB-systemet, i forhold til bæredygtigt byggeri. De frivillige ordninger er et godt skridt på vejen, mener ministeren.
»En frivillig bæredygtighedsordning kan være med til at give dansk byggeri en førerposition inden for bæredygtighed. Vi har set med indførelsen af de frivillige lavenergiklasser, at branchen meget hurtigt integrerede dem i deres løsninger. Det er den samme gradvise mekanisme, vi ønsker her,« siger Rasmus Helveg Petersen i pressemeddelelsen.
Ministerens politiske udmelding bliver lanceret på Building Green-messen i København, som finder sted i dag, torsdag. Den er en del af regeringens byggepolitiske strategi, der offentliggøres i sin helhed den 7. november.
Det skyldes jo til dels at kravene til varmeforbrug er strammet betydeligt. Et lavenergi hus vil så bruge måske 100 års varmeforbrug til opførelse.
Der må findes bedre sammenligningsgrundlag end det nævnte.
Fuldstændig korrekt - det afspejler desværre meget tydeligt en politiker der ingen viden har.
Men hvad kan man også forvente af en 4 generations levebrødspolitiker?
Man kan nok forvente, at den 4. generation vil levere en endnu mere effektiv 5. generations levebrødspolitiker.
- i så fald ville der da for alvor blive tale om en mønsterbryder! :)
Ikke bare dårlig sammenligning - det er jo det rene sludder!
Ikke fordi jeg er uenig med dig, Svend, jeg vil bare gerne skærpe argumentet. Jeg har bare læst artiklen flere gange, og det er først nu, at det slår mig, at 4 års energiforbrug umuligt kan svare til omkostningerne til opførelsen. Et hus koster vel lavt sat 1,5 mio kr at opføre (+/- - uden grund), og jeg ville være "pænt utilfreds" hvis varmeregningen lød på små 400.000 kr om året.
Det kan selvfølgeligt også være målt i miljøbelastning på en eller anden arbitrær målestok, men så kan man da for alvor snakke om at energi er alt for billig i Danmark (eller at vi har et ånsvagt effektivt byggeri mht miljøbelastning - og så ryger pointen ligesom...).
Mvh John
@John: Jeg tror (men tror) at de mener energiforbrug ved opførsel hvad det så dækker. Diesel, energi til produktion af rockwool osv osv.
Men det er måske ikke det rigtige mål når vi er ved at nærme os 0-energihuse. Det er trods alt nok lettere at halvere energiforbrug hvis man starter højt oppe :-)
Danske håndværkere bruger desværre isolering som om det var jord de fyldte i huset. Altså at byggeherren havde masser af penge.
Når håndværkeren skærer isoleringen til bliver stumper på om mod 1/3 af battet smidt i affaldsposen, istedet for at bruge det et andet sted i bygningen. Hvilket gør at byggeherren betaler for 1/3 mere isolering, end der burde være brug for.
Danske håndværkere brugere mange flere materialer, da de ikke genbruger afskårne materialer, men hver gang tager friske råmaterialer. Her er rigtig mange penge, at spare for bygherren og miljøet.
Det der henvises til i artiklen må være forholdet mellem den totale mængde af energi der går til opførelsen af huset på den ene side og mængden af energi der går til driften af det færdige byggeri, på den anden side.
Energiforbruget til opførelsen af huset fremkommer ved at lægge forbrug af energi til materialeproduktion og transport sammen (A1-A4, i EPD´er jf. EN 15804).
At sammenligne de to tal giver absolut god mening! I takt med at vi bygger mere og mere (drift)energirigtigt, udgør materialedelen en større og større procentdel af det samlede energiforbrug, denne sammenligning kaldes også LCEA (Life cycle energy analysis). På samme måde som totaløkonomi kan belyse nye sider af byggeriers økonomi, kan en totalenergianalyse belyse energiforbruget set som en helhed.
Når BR2020 er trådt i kraft vil det samlede energiforbrug til materialer i et standard enfamiliehus på 140m² være tæt på bygningens samlede energiforbrug til drift i hele dens levetid (50 år), og så kan det jo være vi skal kigge på hvordan man sparrer på energiforbruget til materialerne.