Minister slår fast: Lynetteholmsprojektet kommer til at koste et ukendt antal milliarder

Illustration: Ingeniøren

Ingen ved reelt, hvad Lynetteholmen og den tilhørende havnetunnel og metro kommer til at koste. Det erkender transportminister Benny Engelbrecht i et folketingssvar.

»Flere af de elementer, der spørges til i relation til Lynetteholm, er stadig ved at blive udredt nærmere i forskellige undersøgelsesspor,« svarer ministeren, da han bliver spurgt, om det er korrekt, at der ikke er en samlet oversigt over udgifterne.

Læs også: Snart falder den første af Lynetteholmens dominobrikker

Ifølge den oprindelige principaftale var det meningen, at byggegrundene på øen ville kunne finansiere infrastrukturen, men som Ingeniøren tidligere har beskrevet, giver grundsalget ikke nok til, at projektet bliver selvfinansierende.

Hvem betaler milliardregningen?

Selvom ingen kender størrelsen på regningen, viser forundersøgelserne af projektet, at det i hvert fald ender med at koste milliarder.

Ifølge ministerens svar koster infrastrukturen omkring 26 mia. kr., heraf 6 mia. kr. til metrobetjening til Lynetteholmen ca. 20 mia. kr. til havnetunnellen.

Grundsalget vil imidlertid kun indbringe et sted mellem 17,4 og 22,9 mia. kr.

Udgifterne vil muligvis være endnu højere. Det er nemlig stadig nu uklart, hvad det koster at flytte det rensningsanlæg, som blokerer for byggeri på dele af både Refshaleøen og Lynetteholmen.

Læs også: Enighed om Lynetteholmen på Københavns Rådhus

Samtidig er det værd at nævne, at finansieringsbehovet på 6 mia. kr. kun gælder, hvis det drejer sig om den billigste af tre linjer. Lokalpolitikerne i Københavns Kommune har imidlertid givet klart udtryk for, at de ønsker en af de to andre metrolinjer. Her er finansieringsbehovet på ca. 20 mia. kr.

Ifølge Transportministeriet bruger man den billigste linje som eksempel, da de to dyre linjer også servicerer andre bydele, og man derfor ikke kan betragte prisen som en del af Lynetteholmprojektet.

Det er også endnu uklart, hvem der skal betale gildet. Sandsynligvis skal regningen splittes mellem staten, Københavns Kommune og de private grundejere, som drager nytte af infrastrukturen.

Syv sure borgmestre

En række borgmestre mener, at der er et større behov for megainvesteringer fra staten til infrastruktur i omegnskommunerne. Derfor har den store satsning på Lynetteholmens infrastruktur, der primært gavner Københavns Kommune, skabt vrede.

I et debatindlæg i Politiken beder syv omegnsborgmestre regeringen om ikke at glemme resten af hovedstadsregionen.

»Vi må ikke få et hovedstadsområde, som knækker over, fordi sammenhængskraften mellem København og omegnskommunerne er misligholdt. Det er en succeshistorie, at hovedstadsområdet vokser sig større og stærkere – men det er også en kendsgerning, at en stor del af den vækst foregår uden for København,« skriver de.

Læs også: Trafikprofessoren: Her er de bedste forslag til en havnetunnel i København

I en anden artikel fra Politiken, giver trafikminister Benny Engelbrecht borgmestrene ret og lover, at der med et nyt mobilitetsudspil også skal fokuseres på omegnskommunerne.

Ministeren mener dog ikke, at finansieringen af Lynetteholmen står i vejen for at prioritere omegnskommunerne. Han påpeger, at opførelsen af selve øen, som formentlig starter næste år, stadig er selvfinansierende.

»Diskussionen bliver så, hvilken bosætning og ny infrastruktur der siden skal til, men økonomisk har det et lidt længere perspektiv, som ikke forhindrer mig i at anerkende, at der er trafikale udfordringer med trængsel og støj på Vestegnen nu, ligesom der i øvrigt også er det på Fyn og i Trekantsområdet,« siger han til Politiken.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det er også endnu uklart, hvem der skal betale gildet. Sandsynligvis skal regningen splittes mellem staten, Københavns Kommune og de private grundejere, som drager nytte af infrastrukturen."

Når man udvider antallet af byggegrunde, falder prisen på eksisterende byggegrunde. Det betyder, at hele idéen med Lynetteholmen er, at man skaber nogle nye byggegrunde i vandet som det offentlige ejer og sælger til private. Det tjener Københavns kommune på i længden, da der bliver plads til nye skatteborgere og nye virksomheder i kommunen. Regningen ender hos folk der ejer grunde og boliger udenfor Lynetteholmen, da deres boliger og grunde, alt andet lige, falder i pris.

Man kan ikke øge udbuddet af byggegrunde, uden prisen på byggegrunde falder. Man kan ikke øge udbuddet af boliger, uden prisen på boliger falder.

Derfor ender en meget stor del af regningen for Lynetteholmen hos folk der har grunde og boliger fx. i Brønshøj, Brøndby, på Vesterbro eller i Roskilde.

Derfor er borgmestrene udenfor KBH utilfredse.

Men regningen er skjult, da det er umuligt at skille ad hvor stor en del af prisudviklingen på boliger som har med øget udbud at gøre, og hvor stor en del som skyldes andre faktorer.

  • 5
  • 4

Og hvem kommer reelt til at betale regningen? I sidste ende ender ansvaret og dermed 'aben' hos skatteyderne, hvadenten det er stat, kommune eller afsavn grundet fremtiddige besparelser på kommunebudget. Infrastruktur bliver ikke forbedret, så bedre var det med mere decentralisering.

Denne landvinding bliver alt for dyr, samfundsøkonomisk. Her er Københavns kommune nok en kende for smart og trafikministeren bør være mere grundig. Ordet "selvfinansierende" kan ikke bruges hvis hele samfundsøkonomien skal undersøges.

  • 7
  • 5

Nicholas - hvad mener du med decentralisering ? Der er ikke ret langt til centrum 3.5 km til Riget, 1.8 km til Nordhavnen, 3,3km til Kgs Nytorv. C-19 har vist at vi faktisk kan klare os med zoom/teams til megen mødeaktivitet. Og hvis Kbh kommune vil udvide til måske 30 mia så har de vel selv pengene med. Og Lynetten er en vild "dark horse" i regnskabet. Var det ikke billigere at købe noget jord i Sverige lige på den anden side af broen ;-)

  • 4
  • 4

Vi har lige haft et klimavalg. Vi har socialdemokratisk regering. Vi har (officielt) verdens mest ambitiøse klimamål. Vi har en regering støttet af venstrefløjen. København bryster sig af at være en cykelby.

Er der ingen som har lagt mærke til, hvor langt der bliver for cyklister fra Nordhavn til Lynetteholmen? Få hundrede meter over vandet, en tunnel til bilerne, men for cyklister bliver køreturen cirka 10 kilometer.

  • 9
  • 1

c-19 har ikke været fedt og det har jeg vist heller ikke sagt.

Men eks zooms/teams møder har været effektive og gode. Dermed ikke sagt at alle møder skal være online, men med folk man kender kan 4 ud 5 sagtens være online. Jeg holder til på AAU og bruge en hel dag og flere tusinde kroner på 25 time møde i Kbh er ikke fedt. Pyjamasflyverern 06:20 og hjem kl 1530 eller senere for et møde fra 10-13 inkl let frokost. 12 timers arbejdsdag for 2.5 time møde... Og der er flere eksempler tror jeg. Hurtige og effektive discord møder med studerende. Og selvfølgelig også fysiske møder.

Men det ene udelukker ikke det andet.

Og det håber jeg fortsætter når alt forhåbentlig normaliserer sig.

Så der er trods alt kommet lidt positive ting ud af det.

@Bent Johansen. 10km på en cykel og især en el-cykel burde ikke skræmme nogen :-) 30 min i god ro og orden :-) Måske skulle bilerne have omvejen og cyklisterne den direkte...

  • 3
  • 3

Nicholas - hvad mener du med decentralisering ? Der er ikke ret langt til centrum 3.5 km til Riget, 1.8 km til Nordhavnen, 3,3km til Kgs Nytorv.

Hvad jeg mener med decentralisering? At flytte arbejdspladser ud af København til andre byer, og evt. ud af de store byer generelt. Har ordet andre betydninger i dnask sammenhæng, som jeg ikke kender til??

C-19 har vist at vi faktisk kan klare os med zoom/teams til megen mødeaktivitet.

Ok? Hvis det er rigtigt, så hvorfor decentralisere? Man kan jo bare arbejde hjemmefra.

Og hvis Kbh kommune vil udvide til måske 30 mia så har de vel selv pengene med. Og Lynetten er en vild "dark horse" i regnskabet. Var det ikke billigere at købe noget jord i Sverige lige på den anden side af broen ;-)

Staten er med til at betale, fordi det også er højvandssikring. Desuden skal vi have et sted at gøre af jorden fra metroen alligevel, så enten en ø eller en bakke kommer der til at blive.

  • 6
  • 0

Lynetteholmen er en stor hvid elefant, der kommer til at koste et ukendt antal milliarder...eller rettere: Et ukendt antal milliarder for meget! Der findes nemlig et meget billigere og bedre alternativ: Udbyg Ørestaden sydpå fra Vestamager. Den kan udbygges 5 x 1 km, ialt 5 km2. Ganske vist skal de østlige dele af Pinseskoven så lade livet. Ikke noget stort tab, da det ikke er gammel naturskov, men nyplantet skov og der kan beplantes på vestsiden til erstatning. Metroen, der i dag ender i en sløjfe på Vestamager, kan uden problemer udbygges sydpå med 4-5 nye stationer, som kan bygges på jordoverfladen. Det er flad mark, dvs. det er billigt at bygge. Området er inddæmet land og ikke gammelt naturområde. Hele udbygningen kommer til at finde sted i Tårnby Kommune. Glem alt om Lynetteholmen, det er penge lige ud af vinduet.

  • 11
  • 3

Jeg er enig med Jesper, for det er et godt forslag om Ørestadens udvidelse sydover.

Lynetteholm vil fratage alle de nye lejligheds komplekser i Langeline og de nybyggede Nordhavnskvarterer deres dyrekøbte havudsigt.

  • 4
  • 2

Jeg er lidt bange for, at Kbh's kommune er ved at gentage fejltagelserne på f.eks. Kalvebod Brygge og 'Ødestaden' på Amager.

Der er masser af plads uden for København .. men HUSK NU at bygge noget, hvor man har lyst til at gå en aftentur med sin kæreste eller sidde på en bænk og læse sin avis efter arbejde.

Jeg tror det var Steen Ejler Rasmussen, der sagde, at arkitekter skulle designe rummene MELLEM bygningerne, og ikke alle disse enkeltstående glas/stål/beton-klodser som det er blevet så 'moderne' at opføre.

  • 8
  • 2

Jeg er lidt bange for, at Kbh's kommune er ved at gentage fejltagelserne på f.eks. Kalvebod Brygge og 'Ødestaden' på Amager.

Ret påfaldende, med så mange likes til den kommentar. Er der virkelig så mange ingeniører som går rundt og er bange?

Vi kan vælge mellem lidt ensformigt, kedeligt men billigt byggeri som almindelige borgere med almindelige indtægter kan betale. Eller flot nyt byggeri, nytænkende, eksperimenterende, spændende men også dyrt og med masser af børnesygdomme.

Jeg synes nybyggeriet i Sydhavnen ved Teglværksløbet er det nærmeste vi kommer et kompromis. Lidt ensformigt, men også pænt og hyggeligt. Tæt på København, men også lidt for langt væk og isoleret bag H C Ørstedsværket. Biligste 4-værelses ejerlejlighed koster her 4,3 mio. kr. Altså et minimum for en familie med to børn der skal have hvert sit værelse. Skal banken godkende det køb, skal familien mindst have en opsparing på 215.000 kroner og samlede indtægter på mindst 827.000 kr. før skat om året. Ikke noget problem for 2 ingeniører. Men gennemsnitslønnen i Københavns kommune er 338.485 kr. Gennemsnitslønnen i Danmark er 326.048 kr.

Den billigste ejerlejlighed i nybyggeri i Sydhavnen er altså udelukket for langt over halvdelen af børnefamilier i Danmark.

At argumentere for mere kvalitet i byggeriet i København er derfor en snopeffekt vi der kom ind på boligmarkedet i København i tide kan tillade os. Langt over halvdelen af befolkningen har ikke engang råd til det vi bygger i dag.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten