"Det er også endnu uklart, hvem der skal betale gildet. Sandsynligvis skal regningen splittes mellem staten, Københavns Kommune og de private grundejere, som drager nytte af infrastrukturen."
Når man udvider antallet af byggegrunde, falder prisen på eksisterende byggegrunde. Det betyder, at hele idéen med Lynetteholmen er, at man skaber nogle nye byggegrunde i vandet som det offentlige ejer og sælger til private. Det tjener Københavns kommune på i længden, da der bliver plads til nye skatteborgere og nye virksomheder i kommunen. Regningen ender hos folk der ejer grunde og boliger udenfor Lynetteholmen, da deres boliger og grunde, alt andet lige, falder i pris.
Man kan ikke øge udbuddet af byggegrunde, uden prisen på byggegrunde falder. Man kan ikke øge udbuddet af boliger, uden prisen på boliger falder.
Derfor ender en meget stor del af regningen for Lynetteholmen hos folk der har grunde og boliger fx. i Brønshøj, Brøndby, på Vesterbro eller i Roskilde.
Derfor er borgmestrene udenfor KBH utilfredse.
Men regningen er skjult, da det er umuligt at skille ad hvor stor en del af prisudviklingen på boliger som har med øget udbud at gøre, og hvor stor en del som skyldes andre faktorer.