Minister: Skuffelse, hvis overskudsvarme fra kun ét af seks datacentre kan udnyttes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Minister: Skuffelse, hvis overskudsvarme fra kun ét af seks datacentre kan udnyttes

Det vil være en skuffelse for energiminister Lars Chr. Lilleholt, hvis kun et ud af seks store datacentre i Danmark udnytter overskudsvarmen til at producere grøn fjernvarme til de danske stuer.

Sådan tegner billedet sig ellers. Ingeniørens kortlægning af de store danske datacentre, som opføres af Google, Apple og Facebook, viser, at kun ét af de seks enorme datacentre har konkrete planer om at udnytte overskudsvarmen.

»Jeg håber naturligvis, at overskudsvarme fra datacentre udnyttes bedst muligt. Det vil i mine øjne derfor være en skuffelse, hvis det i sidste ende kun bliver 1 af 6, men det er endnu for tidligt at konkludere,« skriver Lars Chr. Lilleholt (V), Energi-, forsynings- og klimaminister i et svar til Ingeniøren.

Han påpeger, at udnyttelse af overskudsvarmen ligger ham meget på sinde, og at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis overskudsvarmen fra datacentrene udnyttes mest muligt.

Læs også: Rapport: Apple kommer til at lukke varm luft ud

Udfordret af uklare regler

Som det er nu, betaler man ikke afgift af overskudsvarme, hvis man giver den væk. Det har Facebook fået bekræftet af en kendelse fra Skatterådet i 2017. Men reglerne er stadig ret uklare, og for de fleste vil det være billigere at lukke varmen ud. Dermed slipper man for at bekoste et anlæg, så man kan give overskudsvarmen væk vederlagsfrit, som Facebook har valgt at gøre ved datacentret i Odense.

De uklare forhold omkring overskudsvarmeafgiften og rapporteringsforhold, har senest fået Coop til at fravælge udnyttelsen fra deres butikker, ifølge Dansk Handelsblad

»Da jeg præsenterede næste års energiplan for ledelsen, stod der intet nævnt om overskudsvarme. Jeg er nødt til at præsentere målsætninger, der kan realiseres, og når rapporteringskrav er høje og afgiftsforhold ukendte, giver det sig selv, at man fokuserer på noget andet,« siger Coops energichef, Peter Kjærgaard Svendsen, til Dansk Handelsblad

»Jeg er helt enig i, at de nuværende regler for overskudsvarme er uigennemskuelige. Det er også en af grundene til, at regeringen ønsker at omlægge de nuværende regler,« siger Lars Chr. Lilleholt (V).

Han påpeger at skatteministeren i øjeblikket forhandler med Folketingets øvrige partier om udformningen af de kommende regler.

»Flere datacentre forærer i dag varmen bort. Regeringen lægger med de nye regler op til at ændre den formelle indbetaler af overskudsvarmeafgiften fra virksomheden til varmeværket, når overskudsvarmen foræres bort. Det vil lette de administrative byrder for virksomhederne og gøre det mere enkelt for virksomheder at levere overskudsvarme,« siger han.

Læs også: Datacenter på vej ved Esbjerg: Ingen planer for overskudsvarmen

Intet krav til placering

Der er intet krav til, hvor tæt datacentrene skal ligger på fjernvarmenet, og den store afstand mellem centre og fjernvarmekunder kan gøre det vanskeligt at udnytte overskudsvarmen. Den 13 kilometer lange rørledning fra Apples datacenter til Viborg, vil alene koste over 100 millioner kroner. Endnu større investeringer vil kræves for at få varme fra Googles og Apples datacentre ved Kassø.

»Der er jo en lang række parametre, der spiller ind, når virksomheder vælger at etablere deres datacentre i Danmark, herunder muligheden for at udnytte overskudsvarmen,« forklarer ministeren.

»Jeg synes, det bør være op til virksomhederne selv, og i dialog med Energinet, at finde de mest hensigtsmæssige placeringer for deres datacentre, så de kan forsynes uden at den danske forsyningssikkerhed påvirkes,« siger han.

S: Beskattes for hårdt

Den socialdemokratiske energiordfører, Jens Joel, mener modsat, at politikerne er nødt til at sørge for, at datacentrene placerer sig de rigtige steder.

»Det er uhensigtsmæssigt, hvis vi har indrettet et system, der tilskynder datacentrene til at ligge et sted, hvor de får deres strøm billigt, men ikke et sted, hvor det er oplagt at udnytte overskudsvarmen,« siger han.

»Hvis det viser sig, at det spænder ben for mange af projekterne med at udnytte overskudsvarmen, så må vi sørge for, at den diskussion fremover bliver taget tidligere i forløbet, så vi får udnyttet synergieffekterne. Regeringens forslag om overskudsvarme fokuserer meget entydigt på afgifter og ikke på regulering. Men det er oplagt at vi også skal se på, hvordan vi kan styre, at projekterne rent faktisk bliver realiseret,« tilføjer S-ordføreren.

Jens Joel giver desuden ikke meget for regeringens nye om afgifter på overskudsvarmen.

»Vi har forsøgt at indgå en aftale både i forbindelse med energiforliget (før sommerferien, red.) og ved regeringens klimaudspil. Men de er kommet tilbage med præcis samme udspil, som vi afviste før sommeren,« konstaterer han.

»Industrien og fjernvarme­værkerne siger med én stemme, at regeringens forslag ikke er godt nok, fordi det beskatter overskudsvarmen så hårdt, at vi ikke får realiseret potentialerne. Derfor støtter vi ikke regeringens forslag,« siger han.

Han er selv øverste ansvarlig for hele missæren og har været det hele vejen igennem.

Han har selv sikret disse datacentre kom til landet og selv været ansvarlig for at overføre PSO'en til skatteborgeren, så disse datacentre fik endnu billigere strøm.

  • 17
  • 3

Som det fremgår i artiklen:

Dermed slipper man for et bekoste anlæg, så man kan give overskudsvarmen væk vederlagsfrit, som Facebook har valgt at gøre ved datacentret i Odense.

Indenfor matriklen, er det kun et mindre indgrep der skal tilføges ( som at skulle tage stilling til om man vil have varme i spejlene i sin nye bil... eller ej )

hvad der sker UDEN for matriklen, ja det er op til fjernvarmeværkerne. i Odense, har de da tænkt ud af boxen, og valgt en løsning der virker.

  • 3
  • 2

Michael - inden du udtaler dig så krasbørstig mod Lars Chr., synes jeg du skulle læse denne artikel:


Jeg må blankt tilstå at jeg ikke kunne huske at var noget omkring dette før nuværende regering tilstrådte.

Jeg må derfor ændre min krasbørstige udmelding:

Han har siden 28 Juni 2015 selv været øverste ansvarlig for dette og hans parti har været med ansvarlige hele vejen igennem.
Han(og hans parti) har selv været med til at sikre disse datacentre kom til landet, og været medansvarlige for at overføre PSO'en til skatteborgerne, så disse datacentre fik endnu billigere strøm.

Tak for at finde artiklen frem, den viser med skræmmende tydelighed at alt for mange poltikere og embedsmænd har haft meget travlt med at sælge meget stort ud, for at få et ret begrændset antal arbejdspladser til landet.

  • 9
  • 4

Ministeren har snork sovet, han overgåes kun af vores ældreminister i langmodighed.

Virksomhederne handler meget rationelt, det er ikke så svært. Få nu incitamentsstrukturerne på plads, det er det vi har politikerne til.

  • 4
  • 4

Var det ikke billigere at lave en god elforbindelse til centeret tættere på byen end at trække fjernvarmerør den anden vej?
Energinet laver jo forbindelsen til mølleparker "gratis", så de kan vel også lave en speciel forbindelse til et datacenter.

  • 8
  • 2

Hvor er det anstrængende at læse/ høre på Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) gentagende FLØDESKUMSTALER. Efter min mening har han ikke en reel miljømessig agenda. Det er skræmmende at se hvor meget han og regeringen er i lommen på storindustrien og multinationale selskaber.

  • 5
  • 5

Man kan vel blot fra statens side, give mulighed for gratis udlånelse af lille generatorsystem for virksomheder, der bruger over feks. 1 mio. KWH om året, og sådan lave varmen til strøm, der kan leveres til det eksisterende elnet let og enkelt?

Sådan løses problemel vel enkelt og uden ventetid for lovændringer?

  • 0
  • 7

Det kan jo også være en gylden mulighed for at få bygget nogle fjernvarmeanlæg, der udelukkende producerer varme med store varmepumper, så den samlede produktion af varme kan bære udgiften til fjernvarmerørene ind til forsyningsområderne. Så er fjernvarmeforsyningen heller ikke afhængig af, at der skal komme en vis mængde spildvarme fra datacentrerne, og datacentrerne kan arbejde på at nedbringe energiforbruget og dermed mængden af spildvarme.

  • 0
  • 3

overskudsvarmeafgiftens formål er at sætte en barriere op så fjernvarmeværkernes profit ikke kan røres
Hvis en stor virksomhed - feks en cementfabrik - lige pludselig kunne sælge varme til markedet ville der jo opstå konkurrence og vigende omsætning for varmeværket. Og hvad er problemet?
Bestyrelsesposter i de kommunale forsyningsselskaber er den næstvigtiste post efter borgmesterposten. Penge fra provenuet kan skal bruges til sponsorater og lignende som gør det magtfuldt. Jeg tror det er politiske krokodilletårer

  • 2
  • 5

Og rent Djøf arbejde...
Hvis en virksomhed med produktionsudstyr der laver meget spildvarme vil genbruge denne varme i resten af virksomheden skal dette beskattes.
Hvorfor må man ikke anvende dette internt (eller eksternt) uden afgift?
Dette kan kun være en rent skatteteknisk regel der skal sikre flere penge i statskassen.
Det giver ikke tilskyndelse til energibesparelse når der beskattes på denne måde.

Mvh.
Jan

  • 5
  • 1

overskudsvarmeafgiftens formål er at sætte en barriere op så fjernvarmeværkernes profit ikke kan røres

@Jesper
Du er tilsyneladende ikke klar over at fjernvarme er non-profit.

Hvis en stor virksomhed - feks en cementfabrik - lige pludselig kunne sælge varme til markedet ville der jo opstå konkurrence og vigende omsætning for varmeværket. Og hvad er problemet?

Hvad er problemet? Ethvert fjernvarmeselskab vil elske det, for så kan der købes og distribueres billigere varme til forbrugerne (ejerne)

Penge fra provenuet kan skal bruges til sponsorater og lignende som gør det magtfuldt. Jeg tror det er politiske krokodilletårer

Der ikke noget "provenue" i varmebranchen, men sponsorater vil på markedsvilkår kunne styrke salgsarbejde.
http://www.horten.dk/~/media/Ret%20og%20In...

  • 5
  • 1

Jeg er fortaler for. at betragte energi som en knap ressource som skal udnyttes bedst muligt. Derfor er jeg også sædvanligvis tilhænger af, at overskudsvarmen fra disse disse datacentre skal bruges til andet end varme til fuglene - altså e.g. fjernvarme.

Men så læser jeg idag artiklen: https://www.dr.dk/nyheder/indland/nye-data... og tænker også tilbage på artiklerne om "Viking Link" (der er 12 på ing.dk), som dels beskriver en nødvendig 400 kV luftledning i Vestjylland, dels en meget tvivsom business case for projektet.

OG TIL SAGEN:
Diverse politikere har klappet i hænderne: disse nye datacentre giver prestige og arbejdspladser - fantastisk; lad os få flere.
MEN køber vi pludseligt "guld for dyrt" - er der nogen som har gennemtænkt helheden, ELLER er der tale om suboptimering, fordi ansvaret er delt mellem mange parter ?

Disse datacentre giver en stor, konstant, grundlast til vores el-produktion - og sikker nogle arbejdspladser. MEN for at realisere dette kræves:
1. flere vindmøller (måske på 10 års horisont)
2. nye distributionsledninger (fra nye vindmøller, lokalt til datacentrene, måske regionalt)
3. køling af datacentrene (måske ved brug i fjernvarme)
Er det uomtvisteligt en god ide at etablere disse datacentre ?

Hvis man tror på omlægning af energiforbruget til vindenergi i vidt omfang, så kan det sagtens være en god ide når man ser på helheden - den totale situation.
a. vi bygger flere vindmøller
b. vi etablerer den nødvendige, forstærkede, infrastruktur for eldistribution
c. vi bygger datacentrene hensigtsmæssigt i forhold til genbrug af overskudsvarmen (eller medregner længere føderør for overskudsvarmen (som beskrevet))
d. vi sikrer genbrug af overskudsvarmen til fjernvarme, til procesindustri eller lignende

Den totale regning kan blive højere, men da miljørigtig energi IKKE er et "frit gode", så er merprisen en del af regningen for omstillingen.

HVAD ER SÅ PROBLEMET ?
A. det er forskellige aktører, firmaer, kasser, afgiftssystemer som bringes i spil
- og hver aktør vil suboptimerer for sin profit (eksempel: den tvivlsomme økonomi i Viking Link, som dog "forbedres" lidt ved at bruge grimme luftledninger istedet for aftalte jordkabler (e.g. HVDC gennem Jylland eller Vesterhavet)
B. kommunerne har kun lokale interesser i arbejdspladser og jordsalg
- de er ligeglade med flere vindmøller (i Vesterhavet eller Østersøen) OG store luftledninger i andre landsdele.

KONKLUSION:
Genbrug af overskudsvarme er bare en lille del af en meget større helhed.

Måske, hvis vi kan, skal disse datacentre stoppes ?
- fordi helheden ikke er gennemtænkt og planlagt.

  • 1
  • 1

@Jakob Storm Rasmussen

Det er rigtigt, at der ikke udtages profit fra fjernvarme, men din beskrivelse af non-profit er misvisende. Det betyder nemlig blot, at indtægter og udgifter skal balancere.

Et dårligt drevet varmeværk vælter bare udgifterne over på forbruget - altså højere priser. På den måde er det jo ingen sag at drive et monopol-selskab.

Det er ikke indlysende, at et fjernvarmeselskab kan vælge at bruge eksisterende kedler for flis eller gas (og dermed ingen udgift, men stor CO2 udledning) istedet for at investere i "genbrug" af overskudsvarme.
Udover etableringsomkostningerne er der, og det handler denne artikel om, jo også selvskabte (af Staten) afgiftsbarriere for sund fornuft og grøn omstilling.

  • 1
  • 3

Det er patetisk igen og igen høre politikere demonstrere deres totale mangel på forståelse for selv simple fysiske forhold i energiindustrien, vedvarende eller fossil.

Og det er de politikere der har tiltaget sig den udøvende magt og administration af paradigmeskiftet fra fossilsamfund til et CO2-minimalemissions-samfund. Og det forklarer så hvorfor det faktisk går så dårligt og langsommeligt som det gør.

De tror på, at batteribiler er særligt "grønne" blot fordi bilen mangler udstødningsrør, og de tror at man næsten omkostningsfrit kan flytte store lavtemperaturvarmeenergier over store afstande.

Og de tror minsanten også, at en færge der tapper 10 megawatt fra elnettet i intervaller af højest 7 minutters varighed tapper vindmøllestrøm. Det gør den ikke, den suger mestendels fra de nærmeste og nabolandenes fossile og atomare energiproducenter, men politikerne hujer alligevel med i koret af glade grønne optimister og bidrager til løgnen.

Det er deprimerende, og næste Folketingsvalg ligner ikke en forbedring, snarere tværtimod.

  • 0
  • 2

Et dårligt drevet varmeværk vælter bare udgifterne over på forbruget - altså højere priser. På den måde er det jo ingen sag at drive et monopol-selskab.

@Jan
Måske? Men der er stadig ingen ejere/aktionærer der kræver udbytte hvert år. Og der er stadig "kontant afregning" ved den årlige generalforsamling, hvis bestyrelse og ledelse ikke driver selskabet godt nok.

Det er ikke indlysende, at et fjernvarmeselskab kan vælge at bruge eksisterende kedler for flis eller gas (og dermed ingen udgift men stor CO2 udledning), istedet for at investere i "genbrug" af overskudsvarme

Jo, det er det faktisk, for fjernvarmeselskabet er forpligtiget til at vælge den billigste løsning.
p.s. biomasse er CO2 neutralt

  • 2
  • 2

Der er ingen som har noget incitament til at gøre det billgere og man lader bare stå til.

@Niels
Det er direkte usandt. Tværtimod rammer det både bestyrelsen, forbrugerne (ejerne) og ofte også ledelsen direkte økonomisk via varmeregningen.

OG de løsninger som der skal vælges mellem bestemmer man selv i det Energitilsynet ikke har nogen kontrollerende funktion.

Man bestemmer ud fra den lovgivning der er, og de krav forbrugere/ejere stiller.
Og går naturligvis altid efter at finde den billigste og mest miljøvenlige løsning.

  • 3
  • 2

Hvis en stor virksomhed - feks en cementfabrik - lige pludselig kunne sælge varme til markedet ville der jo opstå konkurrence og vigende omsætning for varmeværket. Og hvad er problemet?


@Jesper.

Hvis en cement fabrik vil ind på fjernvarmemarkedet, skal de lige have udgifterne med til at grave hele byen op og nedgrave sine EGNE fjernvarme rør.

I Aalborg sælger Aalborg Portland overskudsvarmen til Aalborg Forsyning, som så distruberer og sælger varmen til forbrugerne.

I mange forsyningsselskaber, er det oftes affaldsforbrændingen, som generer og sælger varmen ( non- profit ) til et forsyningsselskab. som så igen distruberer varmen til forbrugerne ( non - profit ) Sådan er det også i Guldborgsund Forsyning. Ydermere har forsyningen også lavet aftale med Sukkerfabrikken om at købe overskudsvarme i roekampangen.

Hvis tilslutningspligten til fjernvarme falder, så tror jeg ikke på at der er ret meget fjernvarme i danmark om 20-30 år. Der findes så mange alternative løsninger, som bliver brugt uden for Danmark. de venter bare på at hr og fru Jensen kan få lov til at installere løsningerne.

  • 3
  • 1