

Vi er alt for mange der flokkes om de samme få radiokanaler, når vi kobler vores bærbare computere og smartphones til Wi-Fi. Derfor er der internationalt bred enighed om at udvide de frekvensbånd som bruges til trådløs Wi-Fi.
Tidligere på året blev Europa og USA enige om at tage den nedre del af 6 GHz-båndet i brug til Wi-Fi - den største udvidelse i mange år. Eneste problem er, at S-togene i København bruger de samme frekvenser til deres signalsystem, CBTC, og det er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lade både Wi-Fi og signalsystem sende på samme frekvenser.
- emailE-mail
- linkKopier link

- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Som togentusiast har jeg ofte lagt mærke til hvordan nationale men også lokale løsninger dikterer hvordan man gør inden for banen. Det kan være forskellige signalsystemer, typer af kørestrøm osv. Dette betyder fx at tog skal specialbygges for at køre over landegrænser, man kan ikke bare købe et standardtog og personale skal uddannes særskilt til at køre på forskellige strækninger.
Så nogen gange er det godt at sige: Nu standardiserer vi, selvom det gør ondt. Ellers er der altid noget udstyr et sted der gør, at man holder fast ved de gamle ikke-standarder - og så kan det nye udstyr jo lige så godt også få lov til at brede sig. Måske fordi man kan spare nogle penge.
Bygherren er igang med at bygge et dækningsanlæg, så det er på vej.
Var det ikke lovet færdigt for lang tid siden?
Kunne det ikke være fedt, hvis bygherre på den “nye” metro city ring, lige fik nosset sig sammen og etableret helt almindelig telefonnetværk i metro city ringen
Bygherren er igang med at bygge et dækningsanlæg, så det er på vej.
Nå, jamen så er alt jo i skønneste orden. Der er ingen som behøver foretage sig yderligere.
Det er teleoperatørerne, så TDC, 3 og Telenor, der står for den del.
Completely unrelated, men... Kunne det ikke være fedt, hvis bygherre på den “nye” metro city ring, lige fik nosset sig sammen og etableret helt almindelig telefonnetværk i metro city ringen?? Har de efterhånden ikke haft meget, meget lang tid til at få det klaret??
Det er et interessant spørgsmål, men min vurdering er at "tilladelsen" må være udstedt på et forkert grundlag. Om det er ansvarspådragende må juristerne finde ud af, men normalt plejer det jo at være den som er årsagen til fejlen, som også betaler for at den udbedrs.
Hvem betaler for omlægningen? Frekvenstilladelsen udløber først 31. december 2025. Kan man "inddrage" en frekvenstilladelse før udløb, uden at skulle betale for de udgifter der er forbundet med det?
»Jeg er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at danskerne får adgang til hele frekvensbåndet til brug for det kommende 6 GHz Wi-Fi. Energistyrelsen har oplyst, at Danmark er det eneste land i EU, hvor bybaner (fx S-tog) bruger 6 GHz frekvensbåndet til deres signalsystem. Brug af den nye type Wi-Fi-udstyr i samme frekvensbånd kan skabe risiko for forstyrrelser af signalsystemet, som anvendes på S-togsnettet,« skriver Dan Jørgensen(S) ...
Det lyder jo som om ministeren tager hensyn til borgerne, og det kan da også tænkes. Forklaringen på udmeldingen er nok mere at finde i, at Danmark ender i en international retssag, hvis ikke man respekterer de frekvensaftaler man har indgået. Det er ministeren godt klar over: "Danmark er forpligtet til at implementere de nye EU-regler om harmoniserede frekvensbånd til bybaner,« skriver Dan Jørgensen."
Den forpligtelse gælder alle frekvensbånd - ikke kun "bybaner".
Tilbage i juni ( https://ing.dk/artikel/banedanmark-dyrt-besvaerligt-at-goere-plads-nye-wifi-kanaler-236032 ) blev sagen vendet her på Ing.dk. Her er lidt af mit indlæg fra dengang:
International frekvensreservation er en del af en international traktat, som Danmark har tilsluttet sig via CEPT.
I den har der de sidste 20-25 år været enighed om reservationerne, også om de frekvenser som vi taler om her. De er en del af de forskellige ISM frekvensbånd som er reserveret op igennem frekvenserne.
I EU er det ECO - Europeean Communications Office - som har ansvaret for frekvensreservationen, og hvis nogen (lande eller institutioner eller virksomheder) har indsigelser imod en bestemt anvendelse, findes der nøje fastlagte procedurer for hvordan sådanne skal behandles.
Der findes eksempler på, at private virksomheder har fået tilladelser, men det er sjældent, og har som regel noget med enten militære anvendelser eller andre vigtige systemer (satellit, radar osv.) at gøre. Skulle S-toget i København / Siemens have haft en tilladelse ville det have krævet en ansøgning, og efterfølgende tilladelse.