Minister i samråd om kloakoverløb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister i samråd om kloakoverløb

Illustration: Bigstock/mulderphoto

Når kraftige regnskyl oversvømmer kloakkerne, kommer der ofte overløb. Men hvor meget urenset kloakvand der ledes ud i naturen, er der ikke rigtig nogen, der ved. Og derfor er miljøminister Lea Wermelin (S) nu kaldt i samråd af SF’s miljøordfører, Carl Valentin:

»Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen agter at gøre for at forhindre spildevandsoverløb fra kommunale renseanlæg og kloaksystemer, og herunder hvad der på kort sigt og lang sigt kan gøres for at give vandselskaberne og kommunerne økonomiske incitamenter til at forhindre udledning af kvælstof, fosfor, iltforbrugende stoffer og kemiske stoffer urenset til vandmiljøet,« står der i samrådsspørgsmålet.

Også Enhedslisten, Alternativet og De Konservative har kritiseret, at ministeren i første omgang ville afvente, at Miljøstyrelsen »forbedrer sin viden på området«, før hun ville se på sagen politisk.

Det undrer især, fordi Socialdemokratiet i sit såkaldte regeringspapir har lovet at fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv - et løfte, der kan få stor betydning for kommunerne og hele vandsektoren.

Ingen kender omfanget

SF beder op til samrådet om mere sikker statistik for kloakoverløbene – ikke mindst fordi der er stor usikkerhed om, hvor meget kloakoverløbene forurener vores vandmiljø sammenlignet med landbrugets udledning af kvælstof og fosfor.

Fagkundskaben er ret enige om, at kloakoverløbene ikke spiller nogen synderlig rolle for kystfarvandene - her er de nærmest kun en dråbe i havet. Men i de søer der har meget gammelt slam og fosforpuljer på bunden, kan de være et problem. Og i vandløb kan de skade endnu mere – så det forringer Danmarks chancer for at leve op til EU’s vanddirektiver.

Overset miljøproblem

Kloakoverløb har i årevis været et overset miljøproblem – selv om bl.a. Dansk Miljøteknologi har gjort opmærksom på det flere gange, bl.a. i 2014 på Politiken og igen i 2017 i Altinget.

På vores PRO-medie WaterTech kan du læse mere om konsekvenserne af overløbene, om hvad der er gjort for at modvirke overløbene, og om de mulige løsninger på de resterende udfordringer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selv om omfanget af overløb er usikkert, er det værd at bemærke, at problemet er aftagende. Overløb i forbindelse med regnskyl sker primært i fælleskloakerede områder, hvor der kun er en enkelt ledning for både regnvand og spildevand, og både kommuner, vandselskaber, virksomheder og husejere bruger p.t. store summer på at gennemføre separatkloakering, så der kommer to adskilte afløbssystemer.

  • 8
  • 2

Korrekt ja. Men husk også at netop disse områder med fællesanlæg også var de områder, der kom sidst i gang med rensning af spildevandet. Eks København og det er tragikomisk, at man så i vore dage stadig taler om at lave separat afløbsanlæg i sommerhus områder - et totalt spild af ressourcer.
Der er for længst indført tvungen tømning af trixtanke og septictanke og det er langt mer økonomisk, og samtidig kan man aflevere affaldet til de rensningsanlæg, der har kapaciteten.
I København har man fortsat administreret Landsbyggeloven i strid med den måde en alm husejer skal respektere loven på - dvs. man bygger fortsat i skel (det betyder at der ikke er plads til opsamling af vand), og man anbringer markiser altaner og trappenedgange i de toffentlige rum, ligesom mna ikke respekterer byggehøjder og dermed skabes fremtidige slumkvarterer uden dagslys eks. Ørestaden Sluseholmne osv.

  • 3
  • 3

I grove træk det ej lyder som noget særligt.

Men begynder man at dykke ned i de enkelte områdere, for at finde antallet på produktiv bondegård der bruger gylder og andet gødning der kan forsure de enkelte vandløb mv.
Da løber vi panden mod muren med 130 km/t.

Her dukker pludselig meget tekniske og troværdige beviser op, der på det groveste kan bevise følgende.:

  1. Disse overløb rent faktisk forurener i langt mere ekstremt og konsentreret grad med bl.a. fosfor, kontra til hvad landbruget kan og må gør årligt, på de samlede arealer tilsammen.
  2. Yderligere kan vi finde bevis på at denne kemi der kommer via de enkelte overløb ud i havene er med til at fremme dødligheden i fiskebestand, og der findes forhøjet risiko for at der lige så kan komme plast materiale ud i havet og herved forurene disse fisk der lander på køkkenbordet.
  • 0
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten