Minister rundbarberer udbud af grøn strøm: Helt uacceptabelt, siger industrien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister rundbarberer udbud af grøn strøm: Helt uacceptabelt, siger industrien

Illustration: European Energy

Der bliver alligevel ikke sat 597 millioner kroner af til et nyt udbud af grøn strøm, hvor vindmøller og solceller skal konkurrere mod hinanden om at give vedvarende energi for de statslige støttekroner.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) barberer over halvdelen af støttepuljen, helt nøjagtigt 339 mio. kr. Tilbage er 258 mio., kr., omtrent det samme beløb som sidste år, da udbuddet blev afholdt for første gang.

Dengang overraskede de lave priser de officielle prognoser. Det gennemsnitlige pristillæg blev så lavt som 2,28 øre per kWh i en periode på 20 år. Derfor rakte pengene ikke blot til de 40 MW, som var forventet, men til hele 200 MW.

Læs også: Teknologineutralt udbud gav fem gange så meget VE-kapacitet som forventet

Begge tal er såkaldte landvindækvivalenter. De tager højde for, at solceller producerer væsentligt mindre strøm end vindmøller med samme kapacitet.

I praksis blev der sidste år sat penge af til tre landvindprojekter og tre solcelleparker, som tilsammen kan dække omtrent 160.000 husstandes elforbrug.

Minister snupper pengene til sin klimaplan

Det er netop sidste års udbud, som Dan Jørgensen henviser til, når han begrunder, hvorfor han skærer over halvdelen af tilskuddet i år.

»Vi skal bruge pengene klogt og der, hvor der er størst behov. Udbygningen af solceller og landvindmøller kan i dag ske med meget lidt støtte og forhåbentlig snart helt uden støtte. Derfor giver det god mening at flytte nogle af de penge, der var sat af til støtte, hen, hvor de virkelig kan gøre en forskel,« siger han i ministeriets pressemeddelelse.

De 339 millioner kroner inddrager han i stedet til finansieringen af regeringens endnu ikke offentliggjorte plan, der skal sænke CO2-udslippet med 70 pct. i 2030 målt i forhold til 1990. Helt nøjagtigt hvad pengene skal bruges til, er endnu ikke afgjort.

»Vi er i fuld gang med forhandlingerne om en bindende klimalov, der skal opstille de juridiske rammer for den grønne omstilling. Men vi er så sandelig også i fuld gang med at finde finansieringen til den grønne omstilling. Derfor afsætter vi nu de første 339 mio. kr. til klimahandlingsplanen,« begrunder ministeren.

De såkaldt teknologineutrale udbud var en del af en aftale, som den daværende Venstre-ledede regering indgik med Dansk Folkeparti i 2017. Ifølge den branche, som har forberedt sig på at få del i støtten, kommer nedbarberingen af puljen som lyn fra en klar himmel.

»Ændringen sker helt pludseligt, og er et eksempel på, at man ændrer rammevilkår i sidste øjeblik. Det medfører utryghed i en branche, der opererer med langsigtet planlægning af store projekter,« siger branchechef Kristine Grunnet fra brancheforeningen Dansk Energi i en pressemeddelelse.

Underminerer tilliden til regeringen

Direktør Jan Hylleberg fra Wind Denmark, en organisation for vindmøllebranchen, kalder nyheden om den nedbarberede tilskudspulje for »en skidt start for den nye regering«.

»Det er helt uacceptabelt med så kort varsel at barbere puljen og fjerne ca. 6 ud af 10 kr. Sektoren har i tillid til de politiske planer arbejdet på projekter siden 2017, og regeringen underminerer med denne beslutning tilliden til, at de udbudsplaner- og aftaler, der besluttes, også gennemføres,« siger han i en pressemeddelelse.

»Jeg må opfordre til at regeringen hurtigst muligt får genskabt investorernes tiltro.«

Jan Hylleberg forstår godt, at regeringen prioriterer at fremsætte en klimaplan.

»Men det er underligt - oven på de klimavalg, vi netop har haft - at bremse så markant op og fjerne penge til vind og sol, der er de suverænt billigste teknologier,« argumenterer han.

Strøm til hundredtusindvis af husstande forbliver sort

Samme toner lyder fra European Energy, et af de største projektudviklingsselskaber inden for grøn energi herhjemme.

»Vi er uforstående overfor, at regeringen ønsker at beskære den billigste, hurtigste og mest effektive måde at reducere CO2-udledningen. Så længe vi har fossile brændsler i vores energisystem, vil samfundet få klart mest grøn omstilling for pengene ved at erstatte fossile kilder med sol og landvind,« siger direktør Knud Erik Andersen i selskabets pressemeddelelse.

»Vi og andre virksomheder har brugt betydelige beløb og tid på at udvikle grønne projekter, så de var klar til auktionen. Det har vi gjort i god tro, fordi vi regnede med, at vi kendte rammerne. Nu kommer regeringen umiddelbart før auktionen og laver vilkårene om,« fortsætter hans kritik.

European Energy forventer, at udbuddet efter beskæringen vil føre til omtrent lige så meget grøn energi som sidste års udbud, i omegnen af 200 MW. Med det fulde beløb ville der være mulighed for at nå helt op i nærheden af 500 MW.

»Det er strøm til flere hundredetusind af husstande som forbliver sort,« siger Knud Erik Andersen.

Energistyrelsen har netop indkaldt til det nye udbud. Sidste frist for at give bud er 27. november.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Derfor afsætter vi nu de første 339 mio. kr. til klimahandlingsplanen,« begrunder ministeren."

239 millioner kroner til at lave en klimahandlingsplan?

  • 0
  • 4

@Rolf
Ja der behøves ikke støtte til vind
https://www.google.dk/amp/s/www.tv2nord.dk...
I modsætning til atomkraft

Hmm ser ikke ud til vindmøllebranchen er helt enig med dig:

"Direktør Jan Hylleberg fra Wind Denmark, en organisation for vindmøllebranchen, kalder nyheden om den nedbarberede tilskudspulje for »en skidt start for den nye regering«."

Det er vist også at lave grov cherrypicking, som din egen kilde selv skriver:

"Det er første gang, det kan lade sig gøre, og det kræver noget unikt. Og det unikke er den kraftige vind, vi har i Hirtshals, der sikrer, at vindmøllerne hele tiden kan lave strøm."

Gad vide om de også selv betaler for tilslutningen til elnettet, eller det betaler energinet?

  • 9
  • 10

Hvor stor en andel at støtte kr til VE projekter går reelt til stor investore ?
Flere udbydere til investering i VE projekter har historisk et afkast på 7-9 % .
Tilbudet på at komme med i en investeringspuljer er at man investere min. 750.000.- ( bla Opton, Better Energy og European Energy. )

Er det indirekte også Google der får fordel af de støtte kr ? ( se link nedenfor )

https://ing.dk/artikel/google-bliver-danma...

  • 4
  • 0

Hvis Dan har hørt i krogene at støtte kronerne rækker til 5 gange så meget grøn strøm som forventet, og han kun barberer halvdelen af støttebeløbet så får giver det både mere kapacitet end de politiske forlig oprindeligt regnede med, og en pose penge til andre nye projekter,

Alle får alt hvad de kan drømme om, udbuddet er tilpasset før det officielle udbud er sat igang, dvs hvis nogen allerede har brugt penge, så må det være på baggrund af lækkede interne arbejdspapirer, der kan ikke tales om brancher, for ingen har kunnet regne ud om puljen ville gå til sol-branchen eller til vind-branchen, vi kender jo først fordelingen når udbuddet er slut og vinderne er fundet.

  • 7
  • 0

ved ikke om midlerne til grøn strøm kan bruges til dette, eller om teknikkerne er for meget på tegnebrættet endnu. Men det ville måske give mening, pga. udfordringerne med spidsbelastninger mv.

  • 5
  • 0

Hvem betaler for udenlandskablerne, backup-kraftværkerne, og overdimensioneringen der behøves i elnettet?

Man bliver nødt til at dimensionere efter maks effekt, og problemet er at hos vindmøller er gennemsnitlig effekt kun ~25% af maks effekt (kapacitetsfaktor).

  • 1
  • 10

Kapacitetsfaktor varierer selvfølgelig med placering og vindmølle type. Men du finder ikke mange vindmøller med 25% kapacitetsfaktor i dag.
Normalt vil man regne med 55% for havvind og 45% for landvind. Nogle vindmøller vil yde lavere, men tror ikke der bliver sat vindmøller op idag med under 30% CF.

  • 2
  • 0

Det giver god mening, at lægge afgifter på CO2, og herefter give den tilbage i støtte, hvor det er fornuftigt. Det er dog ikke kun vindmøller som burde få støtte - også fremstilling af strøm med gas vil det være et plus får støtte. Mens, der ikke skal gives støtte, hvor der ikke fremstilles strøm. Årsagen til at det er en god idé at give støtte til alt strømproduktion er, at det har en høj energikvalitet, og man derved støtter at energien anvendes effektivt. Det gør man ikke i dag - tværtimod, så er ofte større afgifter på el, end på dårlig udnyttelse af de fosile brændstoffer som f.eks. til varmeproduktion. En dårlig udnyttelse af de forsile brændstoffer, ved at bruge dem til opvarmning, giver altid et højt CO2 udslip.

Der burde ikke kun gives støtte til vindmøller, men støtte til alt produktion af strøm. Og ingen støtte til ren opvarmning og tab i systemet.

Støtten skal naturligvis komme fra CO2 afgift - at finde et sted at tage pengene er ikke noget problem. CO2 afgiften skal bare sættes op på alt der producerer CO2. Herefter kan kompenseres med støtte, efter hvor godt og fornuftigt energien bruges.

Derved vil der også gives støtte til vindmøllestrøm og atomkraft, som tages fra CO2 producerende brændsel, såfremt strømmen laves i Danmark.

  • 0
  • 3

Det er vaesentligt at sikre, at biomasse til hoejeffektiv elproduktion fortsat er afgiftsfri. Hoejeffektiv elproduktion er mere end 30% elvirkningsgrad og gerne i min optik mere end 40%.

Herved sikres, at interessen samler sig om store vaerker a la Avedoere 2, hvor biomassen ifoelge Oersted omsaettes med helt op til 45% netto elvirkningsgrad, naar vi har behov for el back-up. Elmarkedet skal hjaelpe paa resten af oekonomien!

Baeredygtig biomasse faas fra store dele af verden, hvor tidligere tiders papirindustri er stoppet og skovene stadig er i omdrift. Toemmeret kan nu benyttes til konstruktionsformaal, som der heldigvis er stor fokus paa. Import af biomasse fra sub- og tropiske egne er import af lagret solenergi - stoet det, hvis det kan faa baeredygtighedscertifikat!

De store vaerker er de naturlige centrum for fremtidens power to X. Oxyfuel processen er en af dem. Her benyttes vindkraft til at "splitte" vand ved avancerede nye elektrolyseprocesser og ilten benyttes i forbraendingen, mens brinten benyttes til at opgradere CO2 "ud af skorstenen" (som ikke behoeves) og vhja syntese frembringe flydende braendsler til luftfart og maaske skibstrafik. Landtrafik kan i fremtiden klares 100% paa el - se i den forbindelse til Sverige og deres store udviklingsprogrammer paa elektrificering af tung transport.

Tilbage staar - ingen afgifter paa biomasse til elproduktion med hoej elvirkningsgrad

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten