Minister: Risøs farligste atomaffald kan ende i udlandet

5. maj 2011 kl. 10:058
Den farligste del af Risøs atomaffald ender muligvis i udlandet for at undgå en dyb og dyr boring, oplyser Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder (V).
Artiklen er ældre end 30 dage

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil undersøge om de farligste 233 kilogram af Risøs 10.000 kubikmeter lav- og mellemaktivt atomaffald kan deponeres i udlandet, oplyser Bertel Haarder (V) til DR Sjælland.

»Det vil jo i nogen grad ændre den opgave, vi har, for vi vil måske kunne undgå den dybe boring, der skal til,« siger Bertel Haarder.

Med en 425 sider lang rapport fra Cowi har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået udpeget seks mulige placeringer til et slutdepot i Danmark, og ifølge rapporten bør Danmark lave et mellemdybt depot med mulighed for at udtage affaldet i løbet af depotets 300 års levetid.

Ifølge rapporten giver et mellemdybt depot mindst risiko for spredning af forurenet støv til naboer i tilfælde af en ulykke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seks udvalgte steder til et depot er Østermarie på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Kertinge Mark ved Kerteminde, Hvidbjerg på Thyholm, Thise ved Skive eller i det vestlige Skive.

Områderne er blevet til efter De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har lavet et forstudie, som peger på 22 mulige placeringer. I samarbejde med Dansk Dekommissionering og Statens Institut for Strålebeskyttelse har de peget på de seks steder.

Omkostningerne ved at etablere et slutdepot vil ligge på mellem 180 og 500 millioner kroner. Derudover vil det koste en milliard kroner at rive anlæggene på Risø ned.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
10. maj 2011 kl. 07:29

Først i 2013 [b]er det planen[/b] at begynde at skære reaktorerne op, det vil sige det kan endnu nås at aflyse hele dette grinagtige og alt for dyre opskæringsarbejde, som ydermere sætter kommuner rundt omkring i landet i en slem kattepine, foruden at føre til et tillidsbrud mellem folket og folkevalgte, fordi de folkevalgte må gøre sig klart [b]at det suveræne folk accepterer ingen diktat fra oven i denne sag - specielt da ikke når der findes den åbenlyse mulighed at lade det hele blive stående på Risø i de snesevis år som skal til før det hele er "klinget af".[/b] Sagen er typisk for statslige myndigheder/selskabers måde at ræsonnere på og et klasse-eksempel på hvorledes konsensus bygges op, uden at der er nogen som stiller det åbenlyse spørgsmål: [b]Hvorfor ikke lade reaktorerne blive stående?[/b]

Risø har en stor og stolt plads indenfor dansk forskning ([b]*se note[/b]) og det er et vidnesbyrd om danske forskeres store kreativitet og den fra vi var husmænd stammede evne til at få meget ud af lidt, samt deres evne til at skabe et godt, kollegialt miljø, at de med disse mikro-reaktorer alligevel evnede at gennemføre så megen relevant forskning. Ovenover det hele svævede naturligvis også Niels Bohrs ånd. Jeg er sikker på at Bohr ville sige: [b]"Visse-vasse, lad dog sagerne blive stående derude på Risø, indtil der ikke er mere stråling, om fornødent kan de dækkes ind med nye tage".[/b].

Det hedder her fra " Dansk dekommissionering"s webside: (min [b]frem[/b]hævning)

http://www.ddcom.dk/baggrund/atomstation-risoe.aspx

[b]Især DR 3-reaktoren viste sig meget velegnet til forskningsformål. Fra slutningen af 1960'erne var forskningen her blandt de førende i verden, og reaktoren var kendt for at være ekstrem driftssikker. I perioden 1960-2000 har ca. 1.500 udenlandske forskere således deltaget i projekter ved DR 3.[/b]</p>
<p>I april 2000 blev DR 3-reaktoren taget ud af drift pga. mistanke om en utæthed. En uafhængig tilstandsrapport viste, at der var begyndende tæring i reaktoren.</p>
<p>På det tidspunkt stod det allerede klart, at DR 3 bl.a. pga. sin alder alligevel ville være udtjent indenfor få år. På den baggrund vurderede Risøs bestyrelse, at udbyttet ved reaktorens videre drift ikke ville stå i rimeligt forhold til de nødvendige omkostninger til vedligeholdelse af dens tekniske tilstand. Bestyrelsen besluttede derfor i september 2000, at DR 3 ikke ville blive genstartet. Året efter blev reaktor DR 1, der endnu var i drift og primært blev brugt til fysikundervisning, også lukket ned. Tiden var inde til at overveje en permanent afvikling af alle de nukleare anlæg på Risø.</p>
<p>I 2003 blev Dansk Dekommissionering oprettet som selvstændig virksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med det overordnede formål at afvikle de nukleare anlæg.


Efterskrift: Når så en skønne dag de rationelle svenskere skal i gang med at at skære Barsebäck op, eller de rationelle tyskere skal igang med deres, [b]så[/b] vil det være en smal sag at sikre sig en "deal" og få resterne af vore mikro-reaktorer med dér - hvis da ikke al strålingen er klinget af forinden.

[b]*) Note:[/b]

Risø har en stor og stolt plads indenfor dansk forskning, og det er et vidnesbyrd om danske forskeres store kreativitet og den fra vi var husmænd stammende evne til at få meget ud af lidt, samt deres evne til at skabe et godt, kollegialt miljø, at de med disse mikro-reaktorer alligevel evnede at gennemføre så megen relevant forskning. Ovenover det hele svævede naturligvis også Niels Bohrs ånd.

De tre reaktorer vil derfor være et minde, og mange vil besøge stedet for at se hvor dansk nuklear forskning foregik. og at fjerne ikonet, reaktorerne, fra denne levende udstilling af en dansk forsknings-pioner-indsats, er da helt skudt i hovedet. Tilhængere af atomkraft, som Holger Skjerning, vil besøge stedet og mindes, at herfra kunne dansk atomkraft-industri være begyndt, og modstandere vil glædes over Risø's rolle i forskning indenfor vindenergi (som ikke ville være sket uden reaktorerne, for det var dem som skabte Risø)

7
9. maj 2011 kl. 18:12

findes ikke på Risø, men er den almene viden om Akraft

6
9. maj 2011 kl. 17:21

Hvor farlig er atomaffaldet fra forsøgsstation Risø? V.h. johannnes

5
5. maj 2011 kl. 20:35

en af vore ubeboede små øer og byg et betonsarkofag der.

Lad være med at spilde tiden med at diskutere. Find istedet en ø.

Hvad med Hesselø, den er et ubeboet naturreservat uden offentlig adgang hvor der rigeligt af plads til en betonsarkofag og sejlmulighed fra Risø.

Og Halsnæs kommune er sikkert til at snakke med :o)

4
5. maj 2011 kl. 17:27

En placering af sorteper vil uden tvivl have negativ betydning for det område det kommer til at ligge i.

Hvordan det?

3
5. maj 2011 kl. 17:06

En placering af sorteper vil uden tvivl have negativ betydning for det område det kommer til at ligge i. Mon ikke en passende kompensation i millionklassen vil være på sin plads.

Er der nogen misundelige, må de jo arbejde for at affaldsområdet kommer til at ligge i deres kommune :-)

2
5. maj 2011 kl. 15:06

Er det også hyklerisk at vi gerne vil eksportere nedslidte skibe til folk som skrotter dem på en Indisk strand, eller levere atomaffald til nabolandene, men ikke vil hjælpe Australien med deres problemer? Hvordan var det nu det lød? Vi kan lære dem hvordan de gør? Så kan udlandet vel også lære os at opbevare lidt skrald i kælderen? Nåh nej, der var noget med økonomien i projektet også.

1
5. maj 2011 kl. 14:13

Vi vil godt have en top klasse kræftbehandling, vi vil godt være det mest teknologiske land i verden. Men affaldet det medføre vil viikke rører med en indtang og forsøger vi at eksporterer til udlandet, ligeså hyklerisk som at vi ikke vil have akraft, men gerne vil være afhængig af at vores nabolande har akraft vi kan importerer.

Er danskerne virkeligt dummere end snot, eller er det bare et sted i samfundets formidling af viden den er galt med?