Minister: Partikelfiltre kan løse forurening fra brændeovne

Illustration: CLAUS BONNERUP (arkiv)/POLFOTO

Miljøminister Lea Wermelin (S) viser interesse for partikelfiltre som en løsning på forureningen fra brændeovne. Det fremgår af et svar fra Miljø- og Fødevareudvalget.

»Et partikelfilter [vil] kunne blive en løsning til at reducere lokale gener og reducere de samlede partikelemissioner fra brændeovne,« skriver ministeren i svaret.

Regeringen har tidligere i år sendt et lovforslag i høring, hvor brændeovne produceret før 2003 skal udskiftes ved ejerskifte. I den forbindelse spurgte Erling Bonnesen (V), om en løsning fra firmaet Exodraft, et firma, som producerer partikelfiltre, kan gøre det unødvendigt med udskiftningen af gamle brændeovne.

Læs også: Nyt krav fra regeringen: Boligkøbere skal udskifte gamle brændeovne

Exodrafts partikelfiltre fjerner ifølge firmaet selv omkring 90 procent af de ultrafine partikler (PM0,1), mens effekten i forhold til de fine partikler (PM2,5), som udgør den største sundhedsrisiko, er ca. 70 procent.

En effektiv løsning?

Ministeren forholdt sig allerede sidste år til henvendelsen, og det henviste hun til i sit svar på spørgsmålet fra Erling Bonnesen (V).

»En effektiv filterløsning til brændeovne til en tilstrækkeligt lav pris og med god holdbarhed vil kunne reducere partikelemissioner og mindske gener fra brænderøg i områder med mange brændeovne,« skrev hun dengang om forslaget.

Hvorvidt partikelfiltre kan gøre lovforslaget om udskiftning af brændeovne overflødigt, tager ministerens svar ikke stilling til.

Læs også: Teknologisk Institut: Udskiftning af brændeovne gavner, men der kan være andre løsninger

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og skulle filteret ikke virke - en onsdag aften hvor en uvildig specialist tager en luft prøve ved skorstens top - så får boligejeren pr automatik en bøde på 50.000 kr og et straks påbud om at afmontere braendeovnen..

  • så er vi sikre på at ingen udleder partikel røg.
  • 7
  • 15

Især, hvis filtret så også går i stykker når folk brænder underlige og underlødige ting af i deres brændeovn så de bliver ramt på pengepungen. Det er vist det eneste de typer forstår.

  • 6
  • 11

En gradvis indføring af tvungen brug af filter eller scrubber, på alle brændeovne og fyr, ville måske være en god løsning, Gradvis indført og afhængig af brændsel og ovn/fyr, eventuelt supleret med skorstensfejerens vurdering , skorstensfejeren ser jo anlæget og har kompetancen til at vurdere udledningen.

  • 2
  • 9

Der er tidligere testet en stribe af røgrensningsmetoder i brændeovne, afrapporteret af Miljøstyrelsen. Ingen af dem var helt i skabet. Hvis denne nu nævnte bedst fjerner de ultrafine partikler, og knap så godt de fine, så har den måske også problemer med dioxin og lugtgener? Der skal kræves rigtig god dokumentation for effektiv rensning og driftssikkerhed.

Der er ikke brug for flere halvklattede løsninger mht. røgrensning i boligområder. Enten leverer de en perfekt rensning hvér gang (også selv om en fulderik har stoppet sine sure tennissko ind i ovnen) eller også sluk de ovne.

Jeg forstår ikke Miljøministerens melding om, at det ikke må være for dyrt for ovnejerne. Hvis det er inden for et fjernvarmeområde, så har de jo alternativer til den pris, naboerne har betalt i et par generationer. Og også uden for findes der alternativer. Brændeovnsejere er ikke en speciel svag, udsat gruppe; de er først og fremmest en gruppe, hvis selvudnævnte repræsentanter har være ekstra effektive til at true alle, der kritiserede deres ovne.

  • 9
  • 12

Selvfølgelig vil det give skorstensfejeren en slags "hånd og halsret" over ovnene, det samme har bilsynsværkstedet over bilerne. Er der noget smartere alternativ til skorstensfejeren? Men vi er helt enige, tilsyn bør foretages af staten, det gælder bilsyn, gaffeltruck, tryktanke, og skorstene.

  • 6
  • 5

når folk brænder underlige og underlødige ting af i deres brændeovn

Det er ikke nødvendigt! Det er nok at en uvidende fyrmester tror at når han har det varmt nok, uanset hvor i forbrændingsprocessen hans ovne er, så må han gerne skrue ned for lufttilførslen. Det er alt hvad der skal til for at forpeste nabolaget med giftig røg. Der er ingen myndighedskrav om selv den mest simple forebyggelse.

Så uvidende "fyrmestre" burde ikke have kørekort til brændovne.

Varme-mængden fra en brændeovn, reguleres ned ved at smide mindre brænde ind.

Skorstensferens primære opgave er at kontrollere fyrringsanlæget & rense skorstenen og sikre at det overholder regelerne. Det hyrer kommunen ham til, og kradser betalingen ind sammen med ejendomsskat, renovation, etc.

Skorstensfejeren kan faktisk udstede optændingsforbud i grove tilfælde. Men det sker muligvis for sjældent.

  • 11
  • 0

Kunne Ingeniøren ikke indkredse den centrale dokumentation for denne røgrensers effekt, nu da I jo sådan set reklamerer for produktet? :-) ( Og dermed måske bidrager til at undgå den udfasning af ovnene, som efterspørges af rigtigt mange naboer).

Via folketingets hjemmeside kan man finde Exodrafts reklame/brochure fra sidste år https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/KEF.... Sidst i brochuren er en længere kilde-liste, hvor flere af de mest relevante artikler og tests vist er upublicerede. Hvilke er de centrale? Kan du skaffe os adgang til nøgletestene af filteret, og oplysninger om, hvem har udført dem, hvordan har testbetingelserne været og hvordan har de målt? Vel at mærke uden for betalingsmuren. På forhånd mange tak!

(Jeg har også søgt på firmaets hjemmeside og kort på MST.dk, uden videre held).

  • 15
  • 3

Varme-mængden fra en brændeovn, reguleres ned ved at smide mindre brænde ind.

Det er desværre ikke altid en helt røgfri løsning. Den indfyrede mængde træ skal afpasses så ovnen hhv. hurtigt opnår eller opretholder korrekt afbrændings temperatur. Fyres der rigtigt kan det ikke undgås at temperaturen fluktuerer i takt med indfyring, afgasning og til sidst trækulsafbrænding . Det er først når der ikke længere er flammer og alt træet er blevet afgasset til trækul at fyrbøderen kan tillade sig at regulere rumtemperaturen med luftspjældet. Det er fast arbejde at fyre korrekt.

  • 14
  • 0

Brændeovne er ingenlunde eneste kilde i hverdagen til disse gener F.eks. : * Kolde motorer: by-busser, lastbiler og alle de små bil-ture hvor katalysator ikke virker. * Sterin lys (særligt dem med "duft"), er slet ikke reguleret. * Bål ( i gaden og andre steder..) * Have Grillen. * Centrale kraft- & varmeværkers skorstene, slipper heller ikke for tiltale.

Skal vi forbyde det hele kommer vi til at fryse...

PS: Et af de steder der er målt rigtig mange røg partiler er røghullet i taget på et Jernalderhusene i Lejre ved Roskilde. Problemet er ingenlunde nyt.

  • 10
  • 4

Ville da mene at det bør være forbudt at transporter noget på gummihjul hvis der er el.. eller hvad med at gøre det forbudt at ... løsninger er ikke hovedløse forbud opfundet på Tom mave og den uge på måneden hvor konen/kæresten er udfordret af naturens hang til reproduktion.

  • 2
  • 1

Re: ultrafine partikler, dioxin, lugt?

Brændeovne er ingenlunde eneste kilde i hverdagen til disse gener F.eks. : * Kolde motorer: by-busser, lastbiler og alle de små bil-ture hvor katalysator ikke virker. * Sterin lys (særligt dem med "duft"), er slet ikke reguleret. * Bål ( i gaden og andre steder..) * Have Grillen. * Centrale kraft- & varmeværkers skorstene, slipper heller ikke for tiltale.

Mht. dioxin-kilder:

Brændeovnene bidrog til 61% af total dansk dioxin i 2015. Ref: https://dce2.au.dk/pub/SR222.pdf

samlet-dioxin-udledning-2015-dk.pnghttps: I første figur t.h. kan man se, at det fald, der er sket over i årrække i dioxin, ikke omfatter brændeovne. (Den orange del "other" er nok fra bål og ukontrollerede ildebrande, inkl. biler).

Brændeovnene bidrog til 81% af dioxinen fra stationære forbrændingsanlæg , 2017 - fra ref: http://envs.au.dk/en/knowledge/air/emissio...

dioxin-station-r-forbr-nding-2017.pnghttps:

  • 8
  • 8

Jeg har ikke nærstuderet dine links, men Århus universitet er jo kendt for at deres raporter om brænderøg, er baseret på matematiske vurderinger og ikke målinger, og må siges at være med meget store fejlmuligheder.

Oksekødsraporten også fra au måtte de trække tilbage. Og flere raporter om landbrugets udledninger havde meget store regnefejl.

  • 14
  • 3

Er der nogen der kan fortælle hvordan det kan lade sig gøre at der skulle optræde klorforbindelser i rent skovbrænde?

Hvorimod halm har et meget stort klorindhold.

Og Lone, dit link virker ikke - og så lige en lille detalje, "non-industrial-combustion" er ikke nødvendigvis det samme som brændeovne!

  • 10
  • 1

Hele Danmark er kystnær. Klorforbindelserne er NaCl fra f.eks. havgus. Også kendt som køkkensalt. Der spredes også en del salt på vejene om vinteren i Danmark. En lille del optages formentlig i økosystemet specielt træer der står tæt på vejene. Prøv også at se miljøprojekt 2045.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 4
  • 1

Jeg har ikke nærstuderet dine links, men Århus universitet er jo kendt for at deres raporter om brænderøg, er baseret på matematiske vurderinger og ikke målinger,

hermed DCE's rapport over emissionsdata frem til 2017: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e... Skemaer s 112 og 117 over dioxin-indholdet i brænderøg for forskellige ovntyper. Jf. disse udledes 100-800 ng dioxin/GJ varme. Der skulle være tale om EU-data, der nok er midlet over internationale undersøgelser af diverse brændeovnes udledning. Det er så de data samt tal for brændsel og fyringstid DCE har regnet på, som jeg forstår det.

Som Peter V. nævner, så er der også Miljøprojekt 2045, 2018, over målinger af dioxin i brænderøg v/FORCE. Jf denne brugte DCE 250 ng/GJ i deres beregninger (vel i snit?). Men FORCE har selv aktuelt målt i snit ca. 1800 ng/GJ og en tidligere undersøgelse ved Gundsømagle (2003-2004) viste ca. 1600 ng/GJ https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

Dvs. de korrekte dioxin-tal kan være ca. 7 gange højere end DCE's beregninger viser.

Der var stor spredning i begge undersøgelsers data. Men udover dansk lokal-brændes høje saltindhold kan nye brændeovnes mere effektive forbrænding føre til mere dioxin og mere NOx end gamle ovne.

  • 5
  • 4

Hej Lone

Miljøprojekt 2045 skal læses rigtigt. Især er det vigtigt at læse afsnittet om dioxiner korrekt.

Kan du i øvrigt redegøre for flg. ”Men udover dansk lokal-brændes høje saltindhold kan nye brændeovnes mere effektive forbrænding føre til mere dioxin og mere NOx end gamle ovne.”?

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 5
  • 2

Hej Lone

Hvor i miljøprojekt 2045 læser du at ”Men udover dansk lokal-brændes høje saltindhold kan nye brændeovnes mere effektive forbrænding føre til mere dioxin og mere NOx end gamle ovne.”?

Eller du har måske andre kilder?

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 4
  • 3

Kan du i øvrigt redegøre for flg. ”Men udover dansk lokal-brændes høje saltindhold kan nye brændeovnes mere effektive forbrænding føre til mere dioxin og mere NOx end gamle ovne.”?

Er ikke fra Forces dioxin-rapport. Det var noget, jeg havde i baghovedet, har nu søgt efter referencer:

Brænderøgsforeningen har samlet lidt derom hér: http://www.braenderoeg.dk/news.php?id=74 under overskriften "NOx og dioxin sætter grænser for brændeovns-modernisering."

NOxerne dannes ved højere forbrændingstemperatur.

Mht. dioxin, står der bla. noget i underkilden: "Miljøprojekt nr. 649, 2001, Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder" https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/20... : noget om lavere dioxin ved natteafbrænding end alm. afbrænding pga. den lave temperatur og ilt-mangel. Natteafbrændingen sviner så meget desto mere mht. andre stoffer: tjære, partikler oa.

Nu da du kratter heri: Jeg har kun pletlæst, ved ikke om man ud fra dioxin-forskelle ml. natte-afbrænding kontra alm. afbrænding automatisk kan konkludere, at så vil en alm. dagafbrænding i en alm. ovn automatisk give lavere dioxin end afbrændt i en mere moderne ovn. Men jeg tænker, at de bedre ovne fyrer mindst for gråspurvene: lavere temperatur i skorstenen => risiko for mere de novo syntese af dioxin ? (alt andet lige). Kommer nok an på den moderne ovns nærmere indretning. Hvis røgen recirkuleres tilstrækkeligt i forbrændingszonen får de måske kål på udgangsstofferne, så der er mindre at lave dioxin af, når røgen når skorstenen?

Der er i det mindste noget at være obs på, fordi dioxin og NOxer optræder noget anderledes end de fleste øvrige fokusstoffer i brænderøgen. Så en bruger af en gennemsnitsovn kan ikke regne med, at følger han råd om fornuftig fyring, så er alt godt per definition. Evt. anbefalinger af udskiftning af ældre ovne med nyere skal således være velunderbygget af overordentligt grundig dokumentation af de nye ovnes præstationer også mht. mere fancy stoffer, og et godt stykke ud over hvad standardiseringerne vist giver? Fjernvarmeværkerne oa. præsterer bare bedre.

  • 4
  • 1

Hej Lone

For at tage den ene problematik først. NOx fra brændeovne skyldes hovedsaligt termisk oxidation af luft. Reaktionen er:

O₂(g) + N₂(g) <=> 2 NO(g)

Opstilles massevirkningsudtrykket for reaktionsligningen: K(T) = [O₂(g)][N₂(g)]/[NO(g)]²

Ligevægtskonstanten K(T), som har et lidt uheldig navn, idet det er en temperatur afhængig variabel falder med stigende temperatur og nævneren [NO(g)]² vokser. Ved en temperatur på ca. 800 ºC er en typisk værdi for NOx, 60 ppm. Er temperaturen 1200 ºC dannes der 65 gange så meget NOx.

Nye ovne brænder næppe ved en temperatur der er højere end i gamle ovne. Brændslet er det samme og skorstenstrækket er det samme. Der er ikke belæg for at hævde at nye ovne giver mere NOx.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 4
  • 1

NOx fra brændeovne skyldes hovedsaligt termisk oxidation af luft. Reaktionen er: O₂(g) + N₂(g) <=> 2 NO(g)

Mener du atmosfærisk N? Jeg har set et par steder, at N'et primært skulle kommer fra brændslet, fordi temperaturen i en brændeovn normalt ikke kommer højt nok op. Så forskelligt brændsel giver forskellig NOx.

Nye ovne brænder næppe ved en temperatur der er højere end i gamle ovne. Brændslet er det samme og skorstenstrækket er det samme. Der er ikke belæg for at hævde at nye ovne giver mere NOx.

Lyder rimeligt, uden at jeg kender til data herom. Har du ret, er det nok DCE og EU, der skal justere deres tal, idet DCE's brug af EU-standardtal står bag den tabel, brænderøgsforeningen hjemmeside viser.

Masseovn kan vist give højere NOx, men der kan temperaturen nok også komme lidt højere op.

  • 4
  • 0

Hej Lone

NOx tallene fra din kilde er fra 50-95 g NOx /Gj brænde. 1 Gj brænde er ca. 56 kg tør brænde. Og træbrænde indeholder 0,2 % N, dvs. 1 Gj brænde indeholder 56 · 0,002 = 0.112 kg eller 112 g N.

Hvis al kvælstoffet oxideres til NO skal der være 240 g NO fra forbrænding af 1 Gj træbrænde. Hertil kommer så bidraget fra den termiske oxidation. Det tyder på at tallene er stærkt under estimerede.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 0

Hvis al kvælstoffet oxideres til NO skal der være 240 g NO fra forbrænding af 1 Gj træbrænde. Hertil kommer så bidraget fra den termiske oxidation. Det tyder på at tallene er stærkt under estimerede.

eller kvælstoffet findes på anden form: salpetersyre, salte(?), ad s 21 i denne fine sag om partikler fra det hedengangne DMU (nu DCE) https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

En østrigsk undersøgelse viser NOx på 80-176 mg/m3 i en stribe forsøg, altså fra omkring samme størrelsesorden som DCE og EU og op til x 3? (sålænge man ikke eksperimenterer med piller af elefantgræs, majs eller andet fancy). Ad s 7 i doi:10.1016/j.atmosenv.2011.05.006 (jeg har ikke nærlæst artiklen).

I det mindste findes kvælstoffet ikke i træasken, kan man google sig frem til.

  • 0
  • 2

....har en baggrund i menneskets adfærd for at skaffe sig føde på en lettere måde. Lad os afskaffe mennesket :) Det er der så nogen der mener, at vi kan ændre ved at vi ved ditten og datten tiltag uden at bevidst at prøve at regulere bestanden af tilkommende børn....kraftigt. PT er det jo ikke muligt, da alle religioner går ind for at familierne skal have mange børn.

  • 2
  • 3

Målt i østrig-undersøgelse: 60-176 mg NOx/m3 doi:10.1016/j.atmosenv.2011.05.006

Brugt af DCE/EU: 40-95 g/GJ http://www.braenderoeg.dk/news.php?id=74

Overslagsberegning: mg NOx/m3 omregnet til g NOx/GJ:

1 kg træ afbrændt giver røggas = 9 m3 røggas ved 13% ilt = 14,7 GJ

176 mg NOx * 9/14,7 GJ = 108 g NOx/GJ 60 - " - = 37 g NOx/GJ

Altså samme størrelsesorden/en anelse lavere, end de tal DCE og EU bruger i deres beregninger. (Sig endelig til hvis uenig i beregningsmetode, brændefolk :-)

  • 0
  • 0

kløjs i enhederne her sidst på dagen, prøver igen, nu med 1 kg træ giver 14,7 MJ

Målt i østrig-undersøgelse: 60-176 mg NOx/m3 doi:10.1016/j.atmosenv.2011.05.006

Brugt af DCE/EU: 40-95 g/GJ http://www.braenderoeg.dk/news.php?id=74

Overslagsberegning: mg NOx/m3 omregnet til g NOx/GJ:

1 kg træ afbrændt giver røggas = 9 m3 røggas ved 13% ilt = 14,7 MJ

176 mg NOx * 9/14,7 MJ = 108 g NOx/GJ 60 - " - = 37 g NOx/GJ

Altså samme størrelsesorden/en anelse lavere, end de tal DCE og EU bruger i deres beregninger.

  • 1
  • 0

Hej Lone

Tallene er formentlig gode nok. Størrelsesorden svarer også til hvad jeg selv har målt.

Men der er potentiale til meget mere NOx. Jeg foreslår flg.: kvælstof i træ findes som aminer (evt. aminosyrer) hvor kvælstoffet er reduceret (OT(N) < 0). En del af det et reducerede kvælstof reagerer med oxideret kvælstof (NOx), under forbrændingen, og danner frit kvælstof N₂.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

PS

Når du skriver NOx er der så en veldefineret fordeling af de forskellige kvælstofoxider?

  • 2
  • 0

En del af det et reducerede kvælstof reagerer med oxideret kvælstof (NOx), under forbrændingen, og danner frit kvælstof N₂.

gumlede lige videre: jeg forbinder N2 med reduktion, fx i grundvand og jord. Vil man forvente N2-dannelse i alm. brænderøg? Så et sted, at frit N2 i større forbrændingsanlæg kunne fremmes ved tilsætning af ammoniak (var det vist). Som om N2 ikke lige poppede op af sig selv. Alternativt ved bevidst at skrue ned for O2; men det er jo dårlig stil i brændeovne.

  • 0
  • 0

Hej.

MIn viden om emnet er relativ lille. Derfor ved jeg ikke, hvordan man bedst løser problemet med forureningen fra brændeovne og pejse. Så jeg har ikke mange meninger om emnet. Men jeg ved da så meget, at man bør løset problemet indefor få år, da det er skadeligt. Jeg mener, at denne forurening bør reduceres utrolig meget i løbet af kun få år.

Jeg har i den senere tid googlet mig frem til noget viden om emnet. Jeg har bl.a. været inde på Exodrafts hjemmeside. Ingeniørens artikel herover nævner bl.a. Exodraft. Der er jo højst sandsynlig en del selvros og reklamegas på Exodrafts hjemmeside. Og jeg tror ikke at Exodraft er den eneste løsning på problemet.

ET alternativ til Exodraft er f.eks Sanders løsning, som videreudvikles sammen med DTU. Sanders løsning skulle udover partikler m.m. fjerne en del dioxin, hvis den virker som man håber.

https://www.diplom.dtu.dk/nyheder/2019/08/...

Et andet alternativ er åbenbart at bruge såkaldt koldt plasma til brændeovne.

https://www.teknologisk.dk/ydelser/nyt-pro...

Jeg har ikke viden nok til at vurdere om Exodraft, Sander eller kold plasma er bedst. Men jeg ved så meget, at man efter min mening bør reducere problemet så meget som muligt i løbet af få år. Dette kunne være ved at forbyde visse - eller alle - brændeovne, bruge svanemærkede brændeovne eller ved at bruge nogle af de 3 løsninger, som jeg har skrevet om i denne email.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 1
  • 1

Jeg har ikke viden nok til at vurdere om Exodraft, Sander eller kold plasma er bedst. Men jeg ved så meget, at man efter min mening bør reducere problemet så meget som muligt i løbet af få år. Dette kunne være ved at forbyde visse - eller alle - brændeovne, bruge svanemærkede brændeovne eller ved at bruge nogle af de 3 løsninger, som jeg har skrevet om i denne email.

Jeg er helt enig i, at man skal reducere problemet på kort tid. Det er herunder vigtigt, at der er tidssvarende dokumentationseffekter, uanset hvad man vælger. Svanemærket er meget ringe dokumenteret mht. røgens indhold og kan slet ikke konkurrere med andre opvarmningsformer, inkl. forbrændende fjernvarmeværker. Jeg mener, at man helt skal nedlukke brændeovnene i de større byer.

Sander's røgfilter bruger vist i højere grad den teknologi, som store forbrændinger bruger i deres røgrensning (posefilter lignende). Pt. har jeg forsigtigt mest tiltro til denne, hvilket ikke er ment som reklame. Men interessant hvad Sanders samarbejde med DTU fører til. Håber at DTU vil sikre tilstrækkelig god dokumentation. Hvis de andre røgrenser-teknologier virkede effektivt, havde de store forbrændinger jo nok taget dem til sig(? )

Til redaktionen: Ing's læsere mangler fortsat at se en dækkende dokumentation for Exodraft...

  • 0
  • 2

Exodrafts elektrostatiske filter skal nok virke. Det er der to mindst grunde til. Der kommer et tvunget flow på brændeovnen i form af en røgsuger. Og det elektrostatiske filter er velafprøvet teknologi.

En røgsuger på skorstensmundingen vil løse en stor del af emission problemet også på gamle brændeovne. Ser man en røgsuger demonstreret på en skorsten i optændingsfasen vil man se røgudvikling med tydelig opacitet og efter tænding af røgsugeren vil opaciteten formentlig være nul. Nogle røgsugere på det danske markede giver samtidig med suget en fortynding af røggassen på f.eks. 25 gange fortynding dog efter afkastet. Man kan derfor anføre at man fortynder sig ud af emissions problemet? Dette er imidlertid ikke rigtigt, det tvungne flow der med røgsugeren er på brændeovnen, giver simpelthen en bedre forbrænding.

Rent praktisk vil denne løsning med tvunget luftflow sammen med gode indfyringsvaner og fornuftige driftsbetingelser i øvrigt af brændeovnen, formentlig reducerer partikel massen til noget der ligner de mængder man opnår i laboratoriet og man kan komme rigtigt langt ned. Det tvungen luftflow vil i sig selv være en stærkt forbedret driftsbetingelse.

Tvungen luftflow giver også en række teoretiske fordele f.eks. er det let at bestemme de reelle emissions faktorer og kvantisere gasmængderne f.eks. mængden af CO gas, som et reelt tal i kg pr. kg tør træ. Dette kræver selvfølgelig en gasanalyse. Og at luftflowet er kvantiseret.

Det elektrostatiske filter er velafprøvet teknologi på bl.a. kraftværker. Exodrafts elektrostatiske filter til brændeovne er testet bl.a. på DTU.

Det elektrostatiske filter virker ved at der påtrykkes en betydelig elektrisk spændingsforskel imellem en tråd og foringen, på 30-100 kV, alt efter afstanden mellem tråd og foringen, således at man får en svag elektrisk udladning, en koronaudladning. Herved ioniseres en del af gassens molekyler, og ionerne slår sig ned på støvpartikler, som derved får en elektrisk ladning. Partiklerne tiltrækkes nu af foringen, hvor de fastholdes.

Se evt. flg. link:

http://www.biopress.dk/PDF/nu-bliver-det-s...

Kombinationen af en renere røg p.g.a. af det tvungne flow og det elektrostatiske filter effektivitet til at fjerne især små partikler synes jeg virker overbevisende.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Exodrafts elektrostatiske filter skal nok virke. Det er der to mindst grunde til....

Det kan da være du har ret. Men hvis det virker så godt, hvorfor lægger de så ikke DTU's dokumentation herfor frem? Og hvorfor følger Ingeniøren ikke op på den? Nu har jeg brugt yderligere tålmodighed og tid på at finde dokumentation i form af en artikel/rapport, gerne skrevet af uvildige.

Der er rigtig mange brochure-agtige ting, hvilket ikke er dokumentation. Så er der denne powerpoint-agtige ting, der er noget bedre. Der er både redegjort for antal partikler og vægten mv., og noget kan den tydeligvis: https://docplayer.dk/119098100-Vores-forma.... Filtrene har vist sværest ved at helt nedbringe organiske stoffer (lugtstoffer?). Ved ikke om jeg har forstået det rigtigt. Savner en artikeltekst. Der oplyses ikke om lugtgener, dioxin oa.

Og stadigvæk, ppt´en er vist primært skrevet af folkene bag firmaet selv(?).

Jeg savner en uvildig, systematisk redegørelse. Ud fra deres reference-liste kunne det se ud til at der findes flere ting, men hvorfor publicerer de det så ikke? Måske står der noget 'med småt', der nuancerer tingene lidt? Filtret bliver flere steder lanceret som 'LØSNINGEN' på røgproblemerne, uden at pro-/kontra vurderinger foreligger.

Det man generelt kan læse hist og her om elektrostatiske filtre og luftrensning, er at filtrenes effekt falder ret hurtigt efter brug er påbegyndt; vel at mærke uden at brugeren nødvendigvis hurtigt finder ud af det... Kan man udelukke, at det samme gælder for denne?

Ved ikke om dette er irrelevant?: der advares generelt mod ozon fra elektrostatiske filtre anvendt indendørs. Udover den luftvejsgenerende ozon i sig selv, kan stoffet medvirke til nydannelse af ultrafine partikler.

  • 0
  • 1

Det man generelt kan læse hist og her om elektrostatiske filtre og luftrensning, er at filtrenes effekt falder ret hurtigt efter brug er påbegyndt;

korrekser lige mig selv: det fremgår jo af biopress-artiklen :-), at filtret skulle være selvrensende - så man må gå ud fra, at denne del kan være på plads. Tilbage er der arten (og lugten?) af de stoffer, de ikke kan bortrense. Evt. biprodukter. Og en ekstern, uvildig evaluering.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten