Minister om madspild: Giv gammelt mad til hjemløse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister om madspild: Giv gammelt mad til hjemløse

Ris, knækbrød og dåsemad har en lang holdbarhed, men alligevel kasseres fødevarerne, når holdbarhedsdatoen bliver overskredet. Fødevareminister Henrik Høegh (V) vil have reglerne ændret, så fødevarerne eksempelvis kan sælges til halv pris eller foræres bort til hjemløse, når mindst-holdbar-til-datoen er overskredet, skriver FPN.dk.

Det er dog ikke ministerens tanke, at forslaget skal omfatte varer som eksempelvis hakket oksekød eller mælk.

»Letfordærvelige varer kunne stedet anvendes til biogasproduktion, så de ikke går til spilde, men varer som gryn og mel kan enten foræres væk til herberger, eller hvis de stadig skal over disken i butikken, tydeligt mærkes, så alle er klar over, hvorfor de sælges billigere,« siger Henrik Høegh til fpn.dk.

Direktør for den grønne tænketank Concito Thomas Færgeman vil, som ing.dk tidligere kunne fortælle, også gerne fødevarerspildet til livs.

Læs også: Madspild belaster klimaet som verdens biler, tog og fly

»Det siger næsten sig selv, at en pakke spagetti, som har en holdbarhed på otte måneder, ikke bliver dårlig fra den ene dag til den anden. Det betyder ikke noget, om man her går 14 dage over tiden,« siger han til fpn.dk

Dokumentation

Fpn: Nye regler skal mindske madspild

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er vidst snarere et planlægningsproblem hos detailhandlen hvis varer ligger i månedsvis.

Hvis maden er iorden, er den iorden, hvis ikke, skal den ud. Tag jer sammen!

  • 0
  • 0

Enig! Hvis supermarkedsbestyreren har så stort et svind p.gr.a. gamle varer vil han helt sikkert blive kaldt til møde hos chefen.

Spildet ligger sandsynligvis hos forbrugeren.
Men da ing.dk stadig ikke har et primært link (denne gang er det fpn.dk i stedet for Politiken, hvilket er ét fedt) ved vi ikke om Concito overhovedet har kvantificeret dette.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Som en tidligere medarbejder i en af COOP-kædens butikker, har jeg selv været med til at smide ellers god mad ud, som var indenfor sidste salgsdato, grundet interne regler for at sikre mod at varer skulle blive blive overset og blive for gamle. Disse varer kunne sagtens gavne velgørende organisationer der arbejder med udsatte grupper. Imidlertid har jeg engang hørt et rygte om at forslaget blev fremsat i Dansk Supermarked, men at ledelsen var imod at forære maden væk, mens COOP heller aldrig efter min orientering har deltaget i sådanne projekter.
I den mindre Fakta hvor jeg arbejdede kunne vi ca. fylde en indkøbsvogn pr. dag med den slags mad, og jeg tør slet ikke tænke på hvor meget mad man kunne samle i et større supermarked.

  • 0
  • 0

Hvorfor skal politikere, og i dette tilfælde endda en minister, beskæftige sig med den slags småting?

Giv os nu nogle rammer, ikke de små detaljer.

Eksempelvis:
-Alt må sælges som fødevarer, bare det ikke er skadeligt. Bevisførsel hos sælger.

Punktum, en fødevarelovgivning på 13 ord, lix på 30.

Nu kommer DJØFerne med en lov på 18 sider, med noter, om man må sælge et knækbrød, som er en dag over MHT datoen.

ØV.

  • 0
  • 0

Hvis maden er iorden, er den iorden, hvis ikke, skal den ud. Tag jer sammen!

Så enkelt er det jo desværre ikke. "Sidste holdbarhedsdato" er ikke nødvendigvis "sidste dag, hvor dette produkt ikke er fordærvet" - men det kan sagtens være "sidste dag, hvor producenten vil stå inde for kvalitet, smag, konsistens, mv."

For nu at tage en oplevelse fra morgenmaden: et glas syltetøj som var 1 år over sidste salgsdag. Ingen problemer med holdbarhed, men smag og farve var absolut ikke, hvad jeg ville forvente hvis jeg lige havde købt det i butikken.

  • 0
  • 0

Kender godt problemet. Har også arbejdet i et supermarked, og synes næsten det var forrykt at smide mad ud, som har lagt i butikken 6 mdr, pga. det var en dag over sidste salgsdato. Om der lige går en 7-14-21 dage ekstra, tvivler jeg sgu på man kan smage forskel på.

Men måske bagerne skulle overveje forslaget, idet jeg ofte har set sådan nogle have hylderne fyldt med brød 1 time før lukketid - kan de mon ikke sælge til
a) Faldende priser jo tættere vi kommer på lukketid
b) Halvere prisen f.eks 2 timer før lukketid?
Ud fra devisen om at "hellere sælge billigt pris end slet ikke sælge og smide ud".

Men ellers synes jeg da det er et udemærket forslag de kommer med. Måske ordlyden kunne være noget i stil med "varer med en holdbarhedstid på 6 mdr eller derover, må sælges til nedsat pris i et tidsrum svarende til 10% overskridelse af sidste salgsdato" (har ingen anelse om det er rigtigt, men det kan nogle fødevarer eksperter måske forklare)

  • 0
  • 0

Men måske bagerne skulle overveje forslaget, idet jeg ofte har set sådan nogle have hylderne fyldt med brød 1 time før lukketid - kan de mon ikke sælge til
a) Faldende priser jo tættere vi kommer på lukketid
b) Halvere prisen f.eks 2 timer før lukketid?

Eller ligefrem "Happy hour" før hylderne skal fyldes op. Det skal nok give opmærksomhed. Der er i hvertfald ikke for mange butikker i Danmark. :-)

  • 0
  • 0

Hvis sagen er, at mad rent faktisk kan holde sig længere end der står på sidste holdbarhed, så burde reglerne for holdbarhed ændres. Det er fuldstændigt uholdbart at give gammel mad til folk.

Der være en klar indikation på et produkt der fortæller om det er for gammelt eller ej. Jeg mener ikke vi kan gradbøje "mindst holdbar til".

  • 0
  • 0

Jeg syntes det er dejligt at der kommer en debat omkring det forfærdelige i "mindst holdbar til".
Med en uddannelse som kok, syntes jeg det er tragisk at se hvor meget mad der bliver kasseret pga. et stempel. Jeg mener at vi som de individer har en forpligtigelse til at tage ansvar for vores egen kost. Det jeg mener er at vi påtager os ansvaret og ikke stoler blindt på producenten. En mælk kan godt være sur selvom datoen siger noget andet. En af mine "yndlings" ting er æg.
Citata fra eggsite.dk (danæg):
"Æg er i virkeligheden særdeles godt emballeret fra naturens side, så ved korrekt opbevaring vil æggene kunne opbevares i mange uger uden væsentlige kvalitetsforringelser. I ægbranchen regnes et æg dog for "gammelt" , når det er mere end 28 dage."

I gamle dage (før køleskabet), var æg noget af det, der blev taget med på sø-rejser, da det kunne holde sig, og skulle et æg holde sig i mere end et par måneder, blev det dybbet i parafin, og var så, stort set, uforgængelig. Kan det tænkes at ægbranchen har en omsætningsmæssig begrundelse for at sige 28 dages holdbarhed?? (min kæreste har netop smidt 4 æg ud, der var 4 dage "for gamle")

Da jeg var i lærer, blev jeg af min læremester belært med flg. tommelfinger-regl: Varer der gennem hele forløbet er opbevaret korrekt, kan holde sig 50% længere end mindst holdbar til. ex. en liter mælk, der i følge stemplerne kan holde sig 7 dage, kan opbevaret korrekt holde sig ca. 10 dage. Det er blot vigtig at huske at du selv har et ansvar, for at kontrollere dette. Har jeg en mælk stående der er 8-9 dage, er det ikke sikkert at det er den jeg vælger at drikke, men skal jeg bage, kunne den fint bruges. Til pocherede æg, vil jeg ALTID tage friske æg, men til at koge genere det mig ikke at det er 4 uger gammelt. Helt frisk piskefløde er svære at piske til skum og der er mange andre eksempler.

Jeg ved godt at reglerne er til for at beskytte forbrugeren, og der af og til er brodne kar blandt producenter af levnedsmidler, men jeg vil håbe at folk begynder at spise brød til datoerne. Og nær det står Mindst holdbar til, skal det tages bogstavligt, det er en garanti for at før denne dato er varen helt i orden. Det står ikke Varen er fordærvet efter denne dato!!!

Carsten.
ps. en af de varer, hvor jeg ofte støder på at mindst holdbar til ikke passer er slik, Jeg har endnu ikke haft en pose slik, der kunne "holde" sig til datoen.

  • 0
  • 0

Tja, det er jo ikke holdbart at give noget der er for "gammelt", til nogen selvom de er hjemløse eller andet.

Man kunne evt lave en afgift i forhold til det indkøbte og solgte, hvis man køber 100 kg eller stk og sælger 90 kg eller stk skulle man betale afgift af de 10 kg eller stk, hvis datoen da er overskredet, men det er jo et stort stykke arbejde og spild af penge at indføre. Jeg vil dog mene at der er større problemer i DK end madspild en minister kunne beskæftige sig med, man skal jo huske at madspildet give penge (moms, arbejde, skat osv)

  • 0
  • 0

Tja, det er jo ikke holdbart at give noget der er for "gammelt", til nogen selvom de er hjemløse eller andet.

Hvis det da så bare var at supermarkederne smed varerne ud den dag de nåede m.h.t. grænsen. Virkeligheden er dog en lidt anden. Visse varer bliver smidt ud FØR m.h.t. af hensyn til sandsynligheden for at nogle varer bliver glemt og først bliver opdaget efter m.h.t. (sker af og til).

Disse varer der IKKE er for gamle i m.h.t. forstand (og da slet ikke i forhold til fordærvelsesgrænsen). Dette var oplagt at donere til velgørende formål fremfor at smide det ud som praksis er idag.

Et andet væsentligt spild er hakket kød som ikke er gasembaleret (som f.eks. den gode leverpostej fra slagteren i supermarkedet), fra fødevarestyrelsen er sat til at have en holdbarhed på 24 timer (http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger...), hvor disse jo også oftest vil blive smidt i skraldespanden efter lukning om aftenen. Dette har jo også en holdbarhed på nogle timer efter det er blevet smidt ud, hvilket jo sagtens kunne gives til velgørende formål.

Hvis supermarkederne er med på ideen og vil forbedre deres CSR profil på en billig måde, så kunne de sagtens lave en ordning med f.eks. Kirkens Korshær, Røde Kors, eller nogle af de utallige andre gode organisationer, om at de enten fik det gratis eller til en meget lavere pris.

Det er bare at tage beslutningen og komme igang. Win-win for alle.

(HINT: Hvis I nogensinde kommer forbi en Fakta butik, så prøv at se på prisskiltet og de forskellige koder der står under. Der vil på mange fødevarer være et felt hvor der står mellem 0 og 14, hvilket angiver hvor mange dage før m.h.t. personalet skal kassere maden)

  • 0
  • 0

hehe, hakkekød som er hakket af i forvejen gammelt kød, så giver man det lige lidt mere eller transportere det videre, hmmm.

Men hvem har egentlig skylden, hvis dem der spiser det bliver syge ?

  • 0
  • 0

Der findes faktisk en ganske fortræffelig organisation i København der hedder fødevareBanken, hvor jeg selv bruger (har brugt) en del af min tid som frivillig.

Her henter vi mad, det være sig frugt, mælk, æg, brød etc. fra blandt andet Inco og Metro, og deler maden videre til en lang række organisationer, for eks. kvindehjemmet, Frelsens hær, Mændenes hjem og lign.

Læs mere herinde: http://foedevarebanken.dk/ hvor i jo også kan støtte med lidt penge ;)

  • 0
  • 0

Fakta og Irma i Lyngby-Virum-Holte sætter ofte prisen ned til det halve en eller to dage før mindst holdbar til-datoen. Hvorfor vente til maden er blevet for gammel?

For at undgå at ødelægge sit marked for fuldprisvarer, og venter man bare til sidste øjeblik med at have friske varer på hylden, så er de solgt til en dum kunde til fuld pris.
Det gamle trick med at opfylderne sætter de ældste varer forrest kender alle kunder jo idag, så det virker ikke rigtigt.

Men er det af økonomiske årsager at hjemløse ikke har råd til mad, skulle man så ikke bare løse dette i stedet?

  • 0
  • 0

Man kunne også helt fjerne dato mærkningen på varene (Kødet bliver alligevel pakket om og andre vare blive gen produceret til noget andet). Hvis man fjerner dato mærkningen blive varen jo ikke "gammel",men kan smides ud når den ikke duer mere.

  • 0
  • 0

Netop, hvad hjælper det at folk blindt stoler på et stempel og bliver paniske hvis det der står stemplet overskrides med bare få min.
Problemet er at langt de fleste mennesker i DK ikke aner hvordan friske madvare ser ud og slet ikke kan vurdere om en madvare kan bruges eller ej ( og til hvad)
Der er kun en der har ansvaret for madspil, dig selv. og tanken om at dele det ud til hjemløse.. er de mindre vær end folket på tinge? måske skulle de selv få lavet deres mad af vare der har overskredet alle de fine datoer og give de helt friske til de hjemløse.

  • 0
  • 0

tja, det kunne være en ide. Hvad angår det personlige ansvar tvivler jeg lidt om den yngre generation -35 år, kan finde friske vare i butikken med mindre der er en dato påtrykt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten