Minister om kviksølvskandale: »Mennesker blev behandlet helt uanstændigt«

En redegørelse om kviksølvs-skandalen på Grindstedværket rejser alvorlig kritik mod ledelsen og Arbejdstilsynet. Det har fået beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen op af stolen. Han vil sørge for, at medarbejdere får erstatning.

»Det er en meget alvorlig kritik, der bliver rejst i redegørelsen, for de mennesker er rent ud sagt blevet behandlet helt uanstændigt af Grindstedværket,« lyder det fra ministeren.

Ifølge en pressemeddelelse konkluderer redegørelsen, at medarbejdere fra tiden i Grindsted kan have fået væsentlige helbredsmæssige konsekvenser efter at have været udsat for massive koncentrationer af kviksølv.

Medarbejdere på det Danisco-ejede Grindstedværket blev op gennem 1960erne og 1970erne udsat for kviksølvforgiftninger i doser, der var 28 gange højere end tilladt. Arbejdstilsynet og embedslæger advarede flere gange ledelsen på værket, der valgte at lukke ørerne for problemerne.

Redegørelsen viser dog også, at selvom Arbejdstilsynet var bekendt med de kritisable og sundhedsfarlige forhold på værket, var dets indsats i sagen langt fra tilstrækkelig. Der blev holdt møder om forholdene, men der blev aldrig givet påbud om at forbedre forholdene.

»Redegørelsen viser, at Arbejdstilsynet var bekendt med de problematiske forhold, og gennem adskillige år gjorde værket opmærksom herpå. Alligevel kan vi nu se, at Arbejdstilsynet den gang ikke greb resolut nok ind. Der hersker derfor ikke tvivl om, at Arbejdstilsynets rolle i sagen var kritisabel,« siger Jens Jensen, direktør i Arbejdstilsynet, i pressemeddelelsen.

Der forelå dengang tydelig dokumentation for, at medarbejderne var blevet udsat for forgiftninger. På den baggrund bad beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for nogle måneder siden Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om at udarbejde en redegørelse om sagen. Efter at have læst redegørelsen vil han nu sørge for, at medarbejderne får deres sag behandlet.

»Det er kritisabelt, at Arbejdstilsynet dengang ikke reagerede tilstrækkeligt konsekvent over for værket. Jeg vil derfor sikre, at medarbejderne fra Grindstedværket i Grindsted kan få deres sag behandlet, selv om sagerne ifølge loven er forældede. Sagerne vil blive behandlet efter principperne i arbejdsskadesikringsloven. Jeg vil også sikre, at der på Finansloven afsættes penge til at give kompensation,« siger Claus Hjort Frederiksen i pressemeddelelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kender til mindst et tilfælde, hvor en kvinde, der arbejdede på Grindstedværket, fik bly-arsen forgiftning i 1970'erne, og var syg af det i årevis.

Da hun var i familie med en højtstående funktionær på fabrikken, blev det aldrig anmeldt til arbejdstilsynet.

Gad vide hvor mange af den slags sager, der blev dysset ned dengang?

MVH Jan

  • 0
  • 0

Jeg har truffet én af de ansvarlige, en ingeniør. Da jeg traf ham, var han blevet leder af et af landets største affaldsforbrændingsanstalter nær København, som jeg syntes lignede en rød tråd i hans karriere.

Jeg kritiserede ham for hans fortid, og han havde tydelig dårlig samvittiged, svarede mig, at jeg måtte forstå, at tiden dengang var en anden. Hvad han mente, forklarede han ikke, men han lignede, at han dengang havde været komplet ligeglad med de ansattes skæbne, fordi de blot var simple arbejdere i et af landets fattigste områder, værdiløse i hans øjne, mens han selv var fra samfundets øvre lag. Det havde heller ikke rørt ham spor, at han havde deltaget i en konsekvent udhældning af farlige kemikalier hvor som helst. Det var tydeligt for mig, at »etik« ikke var et af emnerne i hans ingeniørstudie. Derimod var han en slags ingeniør-økonom, for han havde sparet sin arbejdsgiver for endda rigtig mange penge, og fået belønning derfor.

Ham og hans chefkollegaer er måske døde i dag, eller på plejehjem. Sådan vil det gå for alle miljøforbrydere i Danmark, fordi vore myndigheder og domstole anvender tyve år hver gang, på at udtale sig, som betyder at øverste beslutningstagere, på grund af deres alder når de har deres topstillinger, altid vil gå fri.

Hvad er der så tilbage, til at forhindre andre i at gøre ligeså, tjene tykt på at skade deres omgivelser? Der er kun bøder at uddele, til de ansvarlige aktieselskaber. Men, hvor store skal sådanne være? Vil et beløb på fx 100 millioner danske kroner afskrække?

Jeg mener, at når der er en sag, og at den er bevist, da bør vi have et princip som i USA, at man udregner hvad skaden faktuelt har kostet samfundet, og ganger med for eksempel ét tusinde, i bøde at betale kontant. I så fald, som i USA, bliver bøden akkurat tilstrækkelig stor til at true aktieselskaber på livet, det eneste grundlag der kan bringe sådanne til at træffe andre beslutninger i fremtiden. Hvis ledere ikke forstår et sådant vink, da forstår forsikringsfolk at udregne nogle årspræmier der afspejler det, som tvinger ledere til at ændre adfærd.

Desværre, i Danmark, vil et mijøforbryderisk selskab typisk kun få en bøde på nogle få tusinde kroner, en beskyttelse af medlemmer i venskabsklubber. Det er vigtigt at forstå, at det er hul i hovedet, dette, at man ikke opkræver solide bøder, for det er ikke straffens størrelse der tæller, men straffens evne til at ændre på beslutningstageres adfærd. Rigtige beslutninger, bæredygtige for vort samfund, er vejen fremad, og den kan kun brolægges med rigtige vilkår.

  • 0
  • 0
KVIKSØLV IKKE FARLIGT DENGANG.
Kviksølv har ikke altid været betragtet som farligt !!!

Dengang blev metallisk kviksølv brugt i store mængder på de fleste gymnasier til elevøvelser samt på alle kemilaboratorier.

Dette medførte ikke overraskende et stort spild, hvor kviksølvet i alle fysiklokaler og kemilaboratorier fordelte sig som små dråber ud over gulvene, hvor en del af det endte i diverse gulvsprækker m.m.

Faktisk fandtes folk, der regnede på det dengang. Beregningerne konkluderede, at 8 kvadratcentimeter fri kviksølv-overflade ville ved fordampning mætte et klasselokale/laboratorium med kviksølvdamp.

Så hvis nogen synes/syntes, at fysiklærere eller kemikere er "mærkelige", så er forklaringen enkel: Kronisk kviksølvforgiftning.

Sædvanligvis var kviksølvoverfladen langt større end 8 kvadratcentimeter, for i de fleste fysiklokaler og kemilaboratorier med bræddegulv ville man have kunnet samle over et kilogram kviksølv op af revner og sprækker m.m. I et kemilaboratorium på Polyteknisk Læreanstalt var vandlåsen forstoppet, og den kunne ikke renses på vanlig vis. Da man skilte vandlåsen ad (hvilket var besværligt med datidens blystøbninger), så fandt man ca. 2 kilogram metallisk kviksølv i vandlåsen.

(Forresten var kemilaboratoriernes vaske konstrueret af bly, som var datiden mest holdbare materiale overfor diverse kemiske påvirkninger.)
Heldigvis bliver kviksølv hurtigt beskidt på overfladen, hvilket nedsætter fordampningen. Ellers kunne det være gået diverse fysiklærere, som det gik Faraday, der blev syg af kronisk kviksølvforgiftning. Men Faradays elektriske ledninger var også rør, der var syet af læder og fyldt med kviksølv.

DET ER NÆPPE RETFÆRDIGT AT BEDØMME FORTIDENS SYNDER MED NUTIDIGE ØJNE.

Selvfølgelig er de fleste miljøfanatikere meget snævertsynede, men det burde ikke forhindre journalister i at sætte sig ind i de historiske kendsgerninger.

KEMIHISTORIE: Da jeg som "sommerferiepolyt" hos Sadolin & Holmblad (til 600 kr. om måneden) opfandt PINOTEX træbeskyttelsesmiddel og fik topledelsen til at gå ind for at starte en produktion, blev de første prøver fremstillet med et dejlig giftigt, kviksølvholdigt fungicid (phenylmercuriphthalat), hvilket gav markedets absolut bedste træbeskyttelse. Heldigvis blev marketingchefen ret syg efter at have bestrøget sin garage i strålende solskin med den første PINOTEX-prøve. Det var nu nok ikke af kviksølvforgiftning, men det fik mig til at tænke om, så selv om phenylmercuriphthalat var et fuldt lovlig fungicid dengang, så blev der anvendt et andet og mindre giftigt fungicid i den følgende produktion til kunderne. Det var pentachlorphenol, der dengang blev anvendt i samtlige træbeskyttelsesmidler, men pentachlorphenol er naturligvis også forbudt i vore dage.

DET ER NEMT AT VÆRE BAGKLOG !!!
Mvh Steen Ahrenkiel.
  • 0
  • 0

Som jeg har hørt historien fra Grindstedværket, var ingeniører, laboranter og ledelse tydligt klar over at det var giftigt. - Når laboranter, ingeniører og ledelse gik i produktionen bar de masker, de ville sku ikke indånde det skidt. - Når produktionsfolkene skulle tage prøver af diverse kemiskestoffer blev væsken suget op med munden via et rør. Tror da fanden de blev syge. - Derudover gik der rygter om at ledelsen kun ansatte midaldrende og ældre personer, så hvis de døde af kræft eller lign. så var det bare fordi de var gamle.

Så hvis historierne ellers er sande vil jeg have lov at skrive.... BAGKLOG min bare #¤%

Godt den produktion blev flyttet til kina og indien.

  • 0
  • 0

Kviksølv har ikke altid været betragtet som farligt !!!

Det er fuldstændig korrekt, at udbredte dele af samfundet havde en anden betragtning om farlige stoffer. Årsagen var denne:

a. Selskaber anvendte livsfarlige stoffer. b. Ejerne profiterede af dette. c. Skoler anvendte livsfarlige stoffer. d. Hvis landets ledere indrømmede, at skoleelevers helbred var i fare, da ville lederne samtidig indrømme, at arbejdere var i fare, som ville smadre den lukrative profit. e. Derfor hyggede lederne sig i venskabsklubber, havde deres børn i private skoler, levede helt andre steder, fortalte løgne til alle andre, og undertrykte andres forsøg på at udføre undersøgelser.

Etikken i dette er, at nogen er langt klogere end andre. Visdomme i dette er, at man gør klogt i at leve nær de kloge.

Deraf det gigantiske raseri, fuldstændig, iblandt landets faktuelle ledere, da arbejdere i Danmark begyndte at opspare pensioner i egne uafhængige pensionsselskaber, som kunne opkøbe andele af børsnoterede selskaber, raseri fordi dette på sigt ville smadre de faktuelle lederes evner til på egen hånd at kunne vildlede og narre samfundet. Da var der storkonklikter i Danmark, dengang. Siden da, har Danmark ændret sig meget langsomt.

I dag er problemet desværre kun eskaleret og i stort omfang eksporteret til fjerne lande i regioner hvor ukloge mennesker lever. Derude, er der ledere, for eksempel bankdirektører, fabrikschefer, produktionschefer, kemiingeniørchefer og lokale cheflæger, der højt betalte påstår over for de ukloge: Kviksølv er ikke spor farligt!!!

Indtil for cirka ti år siden, ville et menneske i Danmark, hvis det havde skrevet teksten ovenfor, vær blevet beskyldt for at være kommunist eller anarkist. Holdningen har ændret sig på det seneste, og det skyldes Internet, at det er blevet umuligt i Danmark at lyve ved hjælp af forfalskning af skriftlige analyserapporter fra fjerne dygtige lande, fx fra USA. Der er blevet bygget mange livsfarlige arbejdssteder i Danmark, ved hjælp af den metode. Et eksempel: Superfos-fabrikken anbragt midt i Fredericia, som årtier senere chokerede eksperter i USA, at deres skriftlige anbefalinger var blevet forfalsket. Profitproblemet for Superfos: Hvis eksperternes anbefalinger var blevet fulgt, var Danmark slet ikke stor nok til at muliggøre den rigtige sikkerhedsgrænse. (Kilde: Jørgen Røjel, overlæge, dr.med., hans selvbiografi. http://www.saxo.com/dk/item/joergen-roejel... )

  • 0
  • 0
PIPETTER MED MUNDSUGNING.
  • Til Johnny Sørensen: Da jeg studerede KEMI på Polyteknisk Læreanstalt sugede man naturligvis alle væsker, det skulle afpipetteres, op med munden gennem et glasrør. Det drejede sig om dødeligt giftige stoffer (cyanid) og om stærkt ætsende stoffer ("ætsnatron", kromsvovlsyre). Sådan havde kemikerne gjort gennem over 100 år. og sådan gjorde vi.
Kromsvovlsyren var nok det værste, for den blev brugt til affedtning, og den skulle derfor suges helt op (dvs langt ovet mærket). --- Kromsvovlsyre er Kaliumdichromat opløst i koncentreret svovlsyre, og den kunne altså oxidere fedt bort selv ved stuetemperatur. Ingen rar ting, hvis det kom i munden.
DET ER LET AT SPILLE FORARGET NU, HVIS MAN IKKE KENDER NOGET TIL BAGGRUNDEN.
Mvh Steen Ahrenkiel. (Kemi-ingeniør)
  • 0
  • 0

Her er Arbejdstilsynets egen rapport (fra oktober 2008) om tilsynet med Grindstedværket i Grindsted og BASF's anlæg i Grenå. Husk at læse de tilhørende bilag, der skal downloades i separat fil.

http://www.at.dk/sw61156.asp

Jeg vil tillade mig at kalde det meget uhyggelig læsning. Dokumentet får en række nye spørgsmål om forholdene på/ved Grindstedværket til at trænge sig på.

Rapporten beskriver ikke forholdene før 1962, eller forholdene for de chauffører, der fra 1956 transporterede de ca. 285.000 m3 spildevand til gruberne i Kærgård Plantage.

  • 0
  • 0

Det er heldigvis sjældent at man ser et så ondskabsfuldt og løgnagtigt indlæg som Carsten Scherrebeck Møllers d. 28.10.2008 kl 20:07.

Jeg undrer mig over, hvor dette had og denne dømmesyge kommer fra. Men historisk er fænomenet jo sørgeligt velkendt. Folk som Robespierre, Lenin, Hitler og Pol Pot vidste at udnytte det.

Man må håbe, at der ikke går en eller anden diktatorspire rundt i korte bukser et sted, som, når dagen oprinder, vil vide at benytte sig af en Carsten Scherrebeck Møller og ligesindede.

  • 0
  • 0

Søren Holst Kjærsgård >>

Hvad ondskabsfuldt er der ved at kræve at man stilles til ansvar for sine handlinger? Pointen er jo at ingeniører også skal følge den almindelige etik, som alle mennesker skal følge. Ingen kan undskylde sig med at de bare har et job hvor man er fri for hensyntagen til mennesker og natur.

Det er meget belejligt for de skyldige at både virksomheden og arbejdstilsynet svigtede. Det betyder jo at ansvaret skubbes frem og tilbage mellem de to parter i en uendelighed. Sandheden er imidlertid at de begge har et ansvar. Der skete et dobbelt svigt, men det er ikke det samme som nul svigt. Måske svigtede fagforeninger og politikere også.

Jeg vil også lige minde om at der er ét sted hvor de etablerede danske "eksperter" og magthavere stadig mener at kviksølv er uskadeligt. Det er ii munden! Mens kviksølv forsvarligt indkapslet i termometre efterhånden er blevet forbudt.

Måske dækker eksperter og politikere også over hinanden m.h.t kviksølvfyldninger, fordi konsekvenserne ville være uoverskuelige hvis de indrømmer at de tog fejl. Alt tyder dog på at de ikke kan udskyde den erkendelse i det uendelige, for i udlandet har man taget konsekvensen. Virkeligheden kommer også til Danmark før eller siden.

Jeg har bittert fortrudt at jeg nogle gange valgte kviksølvfyldninger hos tandlægen for at spare nogle få hundrede kroner. Jeg ser frem til at få dem fjernet så snart jeg har råd.

Man har i øvrigt lavet forsøg med at indsætte radioaktivt markerede kviksølvfyldninger i fårs tænder. Efter få uger kunne man på røntgenbilleder se det radiaktive kviksølv i vitale organer. Det passer ikke at kviksølv-amalgamet er en stabil forbindelse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten