Minister: Nu uddeler vi 178 mio. kroner til usikker miljøteknologi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister: Nu uddeler vi 178 mio. kroner til usikker miljøteknologi

Trods kritiske røster og stor usikkerhed om det klimamæssige potentiale for teknologien åbner miljøminister Esben Lunde Larsen (V) alligevel i dag for en pulje på 178 mio. kroner til etablering af de såkaldte biocovers på primært gamle lossepladser.

Læs også: Politikere gav 185 mio. kr. til usikkert klimaprojekt

Biocover er et lag af for eksempel kompost, hvis bakterier kan omdanne opstigende methan fra deponeret organisk affald til CO2 og dermed reducere klimabelastningen.

Hovedkritikken fra fagfolk er gået på, at der slet ikke er de gasmængder i de gamle lossepladser, som er baggrunden for, at biocover på papiret er blevet udråbt som en meget billig måde at reducere klimabelastningen på.

Læs også: Kritikere fik ret: Uprøvet klima-fiks tre gange dyrere end ventet

Hvilket igen var baggrunden for, at politikerne i 2014 bevilgede 185 mio. kroner til teknologien, så man med et snuptag kunne kompensere for klimaeffekterne af en aflyst forsyningssikkerhedsafgift – via CO2-reduktionen fra biocovers på 300.000 ton.

Læs også: Fagfolk: Kæmpe-satsning på overdækkede lossepladser er hul i hovedet

Usikkerhed om potentialet vokser

Ifølge pressemeddelelsen fra miljø- og fødevareministeren skal bevillingen på 185 mio. kroner nu altså i stedet ses som ’tilskud til afprøvning’. Ministeren erkender samtidig, at der en del usikkerhed om potentialet:

»På grund af usikkerheden evaluerer vi løbende på puljen, så vi ikke bruger penge på noget, hvis det ikke virker. Men teknologien er lovende, og puljen vil udvikle den yderligere«, siger Esben Lunde Larsen og peger på eksportpotentialet i biocovers, der både kan være med til at skåne klimaet yderligere og skabe vækst og arbejdspladser herhjemme.

Illustration: MI Grafik

Læs også: Låg på lossepladser erstatter brændeskatten

Samme vej peger et nyt svar fra den anden minister, der er indblandet i biocover - nemlig energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt - til energiordfører Jens Joel fra Socialdemokraterne.

Her hedder det, at forundersøgelsesprogrammet i forbindelse med biocoverprojektet indikerer, at 'de samlede udledninger af drivhusgasser fra danske lossepladser muligvis kan være mindre end hidtil antaget.' Men at intet endnu er sikkert.

Defensivt myndighedskrav

I den med følgende bekendtgørelse forholder myndighederne sig til potentiale-spørgsmålet ved at kræve, at to såkaldte totalmålinger på lossepladsen skal vise en methan-emission på 6 kg CH4/time eller derover, før lossepladsejeren kan gå videre med en ansøgning om at få betalt sit biocoveranlæg.

Dog kan man komme i betragtning, hvis methan-udslippet bare er over 2 kg methan pr. time.

Ole Elmose, som har arbejdet med at udvinde gassen fra lossepladser til energiformål, er én af dem, der stiller et meget stort spørgsmålstegn ved, om der er så meget methan tilbage i lossepladserne.

Læs også: Svært at hente gas på lossepladser

Han mener, at bekendtgørelsens krav om 6 kilo methan pr. time – og eventuelt helt ned til 2 kg – er en bekræftelse på, at han har ret omkring tilgængelige gasmængder:

»6 kg pr. time er kun en tredjedel af den gasmængde, man forudsatte i de 100 deponier, som klimaberegningerne bygger på,« siger han.

Han tilføjer, at der også bør være et areal-mål tilknyttet målingerne af de 6 kg methan, idet det ikke er lige meget for økonomien, hvor stort et areal, man skal omdanne de 6 kilo fra.

Ingen målinger under trykfald

»Det er dog helt fatalt, at det ikke præciseres, at de to baselinemålinger skal foretages under stabile og ensartede trykforhold. For os, der arbejder med lossepladsgas, er det kendt, at gassen vælter ud af deponierne ved trykfald, mens det omvendte er tilfældet, når et højtryk nærmere sig,« siger han.

Han henviser til, at syv af de otte deponigasanlæg, han driver, udelukkende kører, når trykket er faldende.

Læs også: Klimaets losseplads-projekter kommer nu til Danmark

»Hvis baseline-målingerne ikke er retvisende, så vil det CO2-mæssige udbytte af teknologien også blive forkert,« siger Ole Elmose.

Siden 1997 har det været forbudt at deponere husholdningsaffald på danske lossepladser, hvorfor biocover-teknologien primært er velegnet til ældre lossepladser med deponeret husholdningsaffald, der danner methan.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten