Minister med letbane-ultimatum: Giv staten magten, eller vi trækker os

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) stiller nu et ultimatum til de 11 kommuner i Københavns forstæder, der sammen med staten og Region Hovedstaden ønsker en letbane langs Ring 3: Giv staten magten i selskabet, eller vi køber os en enkeltbillet ud af projektet.

Det står klart efter et møde torsdag i forligskredsen bag aftalen om letbanen: et projekt til godt fire milliarder kroner. Samtlige partier på nær Enhedslisten står bag forliget.

På mødet præsenterede 'topjurister,' som ministeren betegner dem, hvad ministeriet ser som konsekvensen af Statsrevisorernes kritik af letbanen i Aarhus. Det selskab var indtil for to år siden organiseret på samme måde som Hovedstadens Letbane I/S, der projekterer skinnerne på Ring 3.

Minister: Jeg skal kunne styre statens projekter

Statsrevisorerne kritiserede for nylig, at staten ikke kunne kontrollere projektet i Aarhus, og det samme er ifølge Hans Chr. Schmidt tilfældet i København. Her ejer staten 40 procent af selskabet og har kun 3 ud af 7 pladser i bestyrelsen.

»Statsrevisorerne siger, at vi skal have samme professionelle tilgang til letbanen, som vi har til vores egne projekter, og at staten skal kunne styre dem. Så kan vi ikke have stående på side 19 i vores aftale med kommunerne, at vi deler eventuelle ekstraudgifter efter andel,« siger ministeren til Ingeniøren.

Han har derfor bedt partierne om opbakning til at indkalde kommunerne og regionen til forhandlinger om en ny aftale om letbanen.

»Vi skal sørge for at få et ændringsforslag, hvor vi har flertal i bestyrelsen. Det er vi nødt til, når Statsrevisorerne forlanger, at staten skal køre sine projekter igennem. Jeg kan ikke have et forslag liggende i folketingssalen, som går imod Statsrevisorernes rapport,« siger ministeren.

Han affærdiger dermed den kritik, som flere af Statsrevisorerne selv er kommet med. Blandt andet formanden, Peder Larsen, har sagt, at kritikken kun har gået på letbanen i Aarhus, og at den ikke umiddelbart kan overføres til projektet i København.

Til gengæld erkender Hans Chr. Schmidt, at der kan blive tale om hårde forhandlinger med kommunerne. På spørgsmålet om, hvorfor kommunerne og regionen skulle afgive magten over et selskab, hvor de betaler hovedparten af regningen, svarer ministeren:

»Jeg tror, at de er glade for at have staten med.«

Plan B: Staten trækker sig ud

Ikke desto mindre har ministeren og hans embedsmænd en plan B klar. Den følger samme strategi som i Aarhus, hvor staten betalte et engangsbeløb, 330 millioner kroner, mod at få lov til at trække sig ud af selskabet. Det betyder, at staten slipper for at hænge på evt. ekstraregninger. Modellen er beskrevet i et af de notater, som ministeriets embedsmænd havde med til mødet i morges.

Ministerens nye krav bliver ikke lettere for kommunerne af, at han også kræver, at de henter flere penge i kommunekasserne. I dag har staten efter sædvanlig praksis sat en reserve på 30 procent af til at dække ekstraudgifter på letbanen. Kommunerne har derimod kun reserveret 11,5 procent ekstra. Det skal også op på 30 procent, hvilket svarer til, at kommunerne og regionen samlet skal finde små 400 millioner kroner ekstra.

»En kommune skal hensætte det samme, som staten gør,« fastslår ministeren.

Ekstern kvalitetssikring på vej

Endelig vil Hans Chr. Schmidt hyre et eksternt konsulentfirma til at gennemgå hele projektet. Samme model benyttede politikerne med Femern-tunnelen, hvor EY (Ernst & Young) udgav den rapport, der fik politikerne til at give grønt lys til byggeriet.

Lovforslaget, der skal bane vej for Københavns første letbane, er derimod stærkt forsinket. Nu håber ministeren »at slå et søm i« inden Folketingets sommerferie. Han har derfor indkaldt forligspartierne til nyt møde allerede senere torsdag, selv om der ved deadline fortsat var usikkerhed om, hvorvidt det kunne passe i de travle politiker-kalendere. Hans Chr. Schmidt håber at få mandat til at »indkalde kommunerne og regionen til forhandlinger hurtigst muligt.«

Minister lukker slagsmålet om letbane kontra BRT

Ministeren havde til gengæld en godbid med til oppositionen, som har været noget så træt af forsinkelsen af letbanen. Han lægger diskussionen om, om letbanen kan erstattes med billigere busser i egen tracé (BRT - bus rapid transfer) endegyldigt i graven. Frygt for ekstraudgifter har ellers fået de borgerlige politikere med Liberal Alliances Villum Christensen i spidsen til at efterlyse en ny rapport om økonomien i henholdsvis BRT og letbane.

»Nogle har nævnt BRT, men jeg vil ikke ind i den diskussion. Jeg vil bare gerne have det her ordnet,« siger ministeren.

Han har umiddelbart opbakning fra Dansk Folkeparti.

»Hvis vi kan få letbanen på plads ud fra ministerens oplæg, så er DF med, så han kan komme videre,« siger transportordfører Kim Christiansen.

»Vi har ikke længere forbehold over for økonomien og slet ikke, hvis staten har styringen,« tilføjer han.

For SF er det ifølge transportordfører Karsten Hønge afgørende, at letbanen bliver vedtaget inden sommerferien.

»Vi er også villige til at se på justeringer, men ikke på forandringer i selve projektet, siger han.

»Vi bakker ikke op om noget ultimatum over for nogen som helst, og vi lader os ikke presse af ministerens misbrug af statsrevisorerne. Vi har ét mål foran os, og det er at fastholde forliget om letbanen. Hvis vi kan finde nogle løsninger, der gør alle glade, så er vi med,« lyder det fra ordføreren.