Minister med letbane-ultimatum: Giv staten magten, eller vi trækker os

Letbanen, som den skal se ud ved Herlev Hospital. Illustration: Cenario v/Lars Hifling

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) stiller nu et ultimatum til de 11 kommuner i Københavns forstæder, der sammen med staten og Region Hovedstaden ønsker en letbane langs Ring 3: Giv staten magten i selskabet, eller vi køber os en enkeltbillet ud af projektet.

Det står klart efter et møde torsdag i forligskredsen bag aftalen om letbanen: et projekt til godt fire milliarder kroner. Samtlige partier på nær Enhedslisten står bag forliget.

Læs også: Minister vil drøfte letbanen efter statsrevisor-kritik

På mødet præsenterede 'topjurister,' som ministeren betegner dem, hvad ministeriet ser som konsekvensen af Statsrevisorernes kritik af letbanen i Aarhus. Det selskab var indtil for to år siden organiseret på samme måde som Hovedstadens Letbane I/S, der projekterer skinnerne på Ring 3.

Minister: Jeg skal kunne styre statens projekter

Statsrevisorerne kritiserede for nylig, at staten ikke kunne kontrollere projektet i Aarhus, og det samme er ifølge Hans Chr. Schmidt tilfældet i København. Her ejer staten 40 procent af selskabet og har kun 3 ud af 7 pladser i bestyrelsen.

Læs også: Statsrevisorerne revser Transportministeriet: Uprofessionel håndtering af Aarhus Letbane

»Statsrevisorerne siger, at vi skal have samme professionelle tilgang til letbanen, som vi har til vores egne projekter, og at staten skal kunne styre dem. Så kan vi ikke have stående på side 19 i vores aftale med kommunerne, at vi deler eventuelle ekstraudgifter efter andel,« siger ministeren til Ingeniøren.

Han har derfor bedt partierne om opbakning til at indkalde kommunerne og regionen til forhandlinger om en ny aftale om letbanen.

»Vi skal sørge for at få et ændringsforslag, hvor vi har flertal i bestyrelsen. Det er vi nødt til, når Statsrevisorerne forlanger, at staten skal køre sine projekter igennem. Jeg kan ikke have et forslag liggende i folketingssalen, som går imod Statsrevisorernes rapport,« siger ministeren.

Han affærdiger dermed den kritik, som flere af Statsrevisorerne selv er kommet med. Blandt andet formanden, Peder Larsen, har sagt, at kritikken kun har gået på letbanen i Aarhus, og at den ikke umiddelbart kan overføres til projektet i København.

Læs også: Statsrevisorer om letbaner: Minister fejltolker vores kritik

Til gengæld erkender Hans Chr. Schmidt, at der kan blive tale om hårde forhandlinger med kommunerne. På spørgsmålet om, hvorfor kommunerne og regionen skulle afgive magten over et selskab, hvor de betaler hovedparten af regningen, svarer ministeren:

»Jeg tror, at de er glade for at have staten med.«

Plan B: Staten trækker sig ud

Ikke desto mindre har ministeren og hans embedsmænd en plan B klar. Den følger samme strategi som i Aarhus, hvor staten betalte et engangsbeløb, 330 millioner kroner, mod at få lov til at trække sig ud af selskabet. Det betyder, at staten slipper for at hænge på evt. ekstraregninger. Modellen er beskrevet i et af de notater, som ministeriets embedsmænd havde med til mødet i morges.

Læs også: Analyse: Cowi-ingeniør stak hånden i en hvepserede om Københavns Letbane

Ministerens nye krav bliver ikke lettere for kommunerne af, at han også kræver, at de henter flere penge i kommunekasserne. I dag har staten efter sædvanlig praksis sat en reserve på 30 procent af til at dække ekstraudgifter på letbanen. Kommunerne har derimod kun reserveret 11,5 procent ekstra. Det skal også op på 30 procent, hvilket svarer til, at kommunerne og regionen samlet skal finde små 400 millioner kroner ekstra.

»En kommune skal hensætte det samme, som staten gør,« fastslår ministeren.

Ekstern kvalitetssikring på vej

Endelig vil Hans Chr. Schmidt hyre et eksternt konsulentfirma til at gennemgå hele projektet. Samme model benyttede politikerne med Femern-tunnelen, hvor EY (Ernst & Young) udgav den rapport, der fik politikerne til at give grønt lys til byggeriet.

Lovforslaget, der skal bane vej for Københavns første letbane, er derimod stærkt forsinket. Nu håber ministeren »at slå et søm i« inden Folketingets sommerferie. Han har derfor indkaldt forligspartierne til nyt møde allerede senere torsdag, selv om der ved deadline fortsat var usikkerhed om, hvorvidt det kunne passe i de travle politiker-kalendere. Hans Chr. Schmidt håber at få mandat til at »indkalde kommunerne og regionen til forhandlinger hurtigst muligt.«

Minister lukker slagsmålet om letbane kontra BRT

Ministeren havde til gengæld en godbid med til oppositionen, som har været noget så træt af forsinkelsen af letbanen. Han lægger diskussionen om, om letbanen kan erstattes med billigere busser i egen tracé (BRT - bus rapid transfer) endegyldigt i graven. Frygt for ekstraudgifter har ellers fået de borgerlige politikere med Liberal Alliances Villum Christensen i spidsen til at efterlyse en ny rapport om økonomien i henholdsvis BRT og letbane.

Læs også: Kommentar: Hovedstadens Letbane – en god ide meen…

»Nogle har nævnt BRT, men jeg vil ikke ind i den diskussion. Jeg vil bare gerne have det her ordnet,« siger ministeren.

Han har umiddelbart opbakning fra Dansk Folkeparti.

»Hvis vi kan få letbanen på plads ud fra ministerens oplæg, så er DF med, så han kan komme videre,« siger transportordfører Kim Christiansen.

»Vi har ikke længere forbehold over for økonomien og slet ikke, hvis staten har styringen,« tilføjer han.

Læs også: Politisk armlægning om letbane eller busser omkring København

For SF er det ifølge transportordfører Karsten Hønge afgørende, at letbanen bliver vedtaget inden sommerferien.

»Vi er også villige til at se på justeringer, men ikke på forandringer i selve projektet, siger han.

»Vi bakker ikke op om noget ultimatum over for nogen som helst, og vi lader os ikke presse af ministerens misbrug af statsrevisorerne. Vi har ét mål foran os, og det er at fastholde forliget om letbanen. Hvis vi kan finde nogle løsninger, der gør alle glade, så er vi med,« lyder det fra ordføreren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo blot et udtryk for den fortsatte centralisering af magten. Efterhånden er det blevet sådan at man fra Christiansborg ønsker at bestemme hver en detalje og dermed undergrave lokaldemokratiet totalt.

Det ser man i regionerne i forhold til sygehusene, hvor Christiansborg-politikerne gerne vil bestemme hvem der skal behandles hvor, hvor hurtigt og hvorfor det er sådan. Samtidigt skal det være nogle andres skyld hvis der sker en eneste fejl. Man ser det i Kommunerne hvor de ønsker at bestemme præcis hvordan og hvorfor kommunerne bruger sine penge, på stort set alle punkter i den kommunale portefølje. Samtidigt skal det være nogle andres skyld hvis der sker en eneste fejl.

Nu sker det så også i forhold til de primært kommunale-letbane projekter.

"Vi vil bestemme - men det er jeres skyld"

  • 12
  • 7

"Her ejer staten 40 procent af selskabet og har kun 3 ud af 7 pladser i bestyrelsen." "Kun"?? 3/7=0,42857 , altså over 40%. Staten er en smule overrepræsenteret i bestyrelsen i forhold til ejerandelen.

"Han lægger diskussionen om, om letbanen kan erstattes med billigere busser i egen tracé (BRT - bus rapid transfer) endegyldigt i graven" I Ring3 bliver passagertallet større end Kystbanen, så her er skinner det rigtige fra starten. BRT kommer på Lyngbyvejen ud til Hørsholm, og kan med tiden vokse sig stor nok til skinner.

  • 4
  • 4

Man skulle tro ministeren har været på statsleder kursus i Rusland.

Det er svært at tror; at bare fordi staten er overrepræsenteretog har den afgørende beslutnings kompetence, så skrider økonomien ikke. Det er et fatamorgana.

  • 5
  • 8

Efterhånden er det blevet sådan at man fra Christiansborg ønsker at bestemme hver en detalje og dermed undergrave lokaldemokratiet totalt.

Jeg er egentlig enig - og uanset om man kan lide det omtalte projekt eller ej, er der flere mere vidtgående detaljer omkring hele balladen, som IMHO er mere væsentlige.

Det første er, at det mig bekendt er første gang at så mange kommuner i fællesskab er blevet enige om at anvende kommunale bevillinger på et anlægsprojekt.

Lyngby-Taarbæk kommunes forsøg på at obstruere det, er bare beviset på, at kommunerne rundt om hovedstaden reelt ikke er den rette myndighed til at varetage denne planlægningsopgave (og her ser vi igen lige bort fra ordet letbane). I min optik vil vi aldrig få en stærk og konkurrencedygtig hovedstadsregion så længe alle har deres egne interesser at pleje; uanset om det er bevillingsmæssigt eller den tværgående planlægning.

Et andet eksempel er arealreservationen langs ring 5 - den vil flere kommuner også gerne kanibalisere - kun statens håndhævelse har mig bekendt forhindret dette.

Endelig kommer hele fedtspillet, hvor Jarlov, Villum og co. har båret benzin til bålet: Det har godt nok været grimt, og jeg er rimelig sikker på at trafikministerens principielle holdning er, at han ikke vil beskyldes for forligsbrud. Så hellere sælge region og kommuner et passende beløb og sige 'tak for sidst' til Jarlov :-)

Fortsætter Konservative linjen tør jeg godt sætte en flaske eller to på at de når under spærregrænsen til næste valg: Der er ikke mange stemmer i at være upålidelig.

  • 5
  • 3

For det nuværende setup giver nærmest kommunerne deres eget sugerør i statskassen. De kan i princippet hælde alt muligt ind i projektet, vel vidende at de kun skal betale 60% af prisen.

  • 4
  • 4

Det er svært at tror; at bare fordi staten er overrepræsenteretog har den afgørende beslutnings kompetence, så skrider økonomien ikke. Det er et fatamorgana.

@ Lasse Damgård

Det er ikke økonomien som er problemet. Problemet er, at i Aarhusprojektet kritiseres Transportministeriet for deres behandling af sagen. Det kan ende med et mistillidsvotum til ministeren. Se det er noget en minister gerne vil undgå.

Borgmestrene står ikke overfor et ministeransvar, og der er desuden 11 borgmestre men kun en minister. Den enkelte borgmester er derfor ikke eneansvarlig, det er ministeren.

Derfor ønsker ministeren at sætte sig på det hele. Så kan han vælge hvad der skal undersøges, hvordan, hvornår og af hvem.

Den underliggende grund kan være, at ministeren vil sætte kommunerne i en situation hvor de hellere vil vælge at lave letbanen selv. Simpelthen fordi de er trætte af det er staten som bestemmer. Så kan staten betale deres andel, og trække sig ud af projektet. Risikoen overgår til kommunerne, og ministeren slipper ansvaret.

Kommunerne kan også begynde at skændes internt, eller en kommune kan få den idé de vil trække sig. Så kommer hele projektet i fare, men det kan ministeren så sige ikke har noget med ham at gøre.

Letbanen i Ring 3 stammer jo fra et forlig som også indeholdte Holstebromotorvejen. Den motorvej i Venstreland var Venstre nok noget mere interesseret i, end en letbane i S-landet.

Det skete (delvist) da metroen skulle udvides med en Metrocityring. Det er Staten nok godt tilfredse med i dag.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten