Minister lukker omstridt tilskudsordning for hulmursisolering
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister lukker omstridt tilskudsordning for hulmursisolering

Energistyrelsens kontrol viste i marts fejl i 60 pct. (37 ud af 62) af de kontrollerede hulmursisoleringssager, der havde modtaget tilskud under energispareindsatsen. Illustration: Isover

Omfattende fejl og ringe kontrolmuligheder fører nu til, at det ikke mere er muligt at få de omstridte energisparetilskud til hulmursisolering.

Det har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) besluttet efter samråd med energibranchen, hedder det i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer efter flere måneders kritik af og særkontrol med ordningen – og efter at ministeren 22. marts indførte et tre måneder langt midlertidigt stop for tilskud til hulmurisolering.

Læs også: Svindel og fejl stopper tilskud til hulmursisolering

»Jeg vil ikke acceptere, at der er så omfattende sjusk og fejl, måske endda direkte fusk, med en ordning, hvor der både gives tilskud, og som koster husejerne penge. Derfor lukker vi for tilskud for hulmursisolering, og derfor har regeringen også styrket den generelle kontrol med hele ordningen, så vi kan få nedbragt antallet af fejl,« siger energi-, forsynings- og klimaministeren i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at han fortsat gerne vil opfordre den enkelte husejer til at investere i energibesparelser, ligesom det fortsat er muligt at søge om tilskud til en række andre tiltag, der gavner såvel klimaet som pengepungen.

Snyd med isoleringen

Tilskud til netop hulmursisolering har været under kritisk behandling i DR, som har påvist flere tilfælde, hvor folk var blevet snydt til at betale for en isolering, der allerede var der.

En særkontrol foretaget af Energistyrelsen viste i marts fejl i 60 pct. (37 ud af 62) af de kontrollerede hulmursisoleringssager, der havde modtaget tilskud under energispareindsatsen.

Læs også: Minister femdobler kontrollen og sætter 115 millioner af til at finde fusk med energibesparelser

Der var bl.a. tale om fejl i dokumentationen, forkert opmåling af det isolerede areal samt utilfredsstillende kvalitet i arbejdet.

Selvom ordningen nu altså stoppes helt, så undersøger Energistyrelsen fortsat de sager, hvor der er blevet fundet fejl under særkontrollen af hulmursisolering.

Det sker for at afdække, om der skal korrigeres i de indberettede besparelser, og om der er nogle sager, hvor man må skride til politianmeldelse.

Læs også: Varmepumper og solvarmeanlæg sikres støtte i femårig energispareaftale

Arbejdet forventes at være afsluttet med udgangen af juni måned.

Tvungen kvalitetskontrol

Energistyrelsen har desuden pålagt samtlige energiselskaber at foretage en intern kvalitetskontrol af indberetningerne i samtlige hulmursisoleringssager, som er indberettet i 2016, med henblik på at afdække antallet af sager, hvor besparelsen er indberettet forkert. samt foretage en korrektion af indberetningen.

I april blev der tilført 115 mio. kroner frem mod 2021 til den generelle kontrol med hele energispareindsatsen.

Pengene går til op til 20 nye ansatte i Energistyrelsen og Energitilsynet, der bl.a. skal foretage stikprøvekontroller og gennemgå bilag for at komme problemerne til livs.

Læs også: Minister inviterer til krisemøde om energispareordning

Målet er en del af en frivillig aftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme, olie og naturgas.

Energispareaftalen forpligtiger energiselskaberne til at finde besparelser på 10,1 PJ årligt, hvilket svarer til det årlige energiforbrug i ca. 110.000 gennemsnitlige danske parcelhuse.

Udgifterne til energispareindsatsen betaler forbrugerne over energiregningen. Der er et politisk fastsat et loft for udgifterne på 1,5 mia. kr. årligt.

Læs også: BAGGRUND: Presset øges på omdiskuteret energispareordning

Hvert år gennemføres der over 100.000 enkelte sager, som får støtte fra energispareindsatsen. Det kan f.eks. være udskiftninger af vinduer, isolering af loft og varmerør og skift af radiatorventiler.

Der foreligger ingen tal for, hvor mange hulmursisoleringer, ordningen alt i alt har givet tilskud til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor svært kan det dog være at konstatere, hvor meget materiale der er blevet blæst ind i muren.
Antal borede huller og hvor mange liter materiale, der er indblæst, giver da mulighed for en at beregne efterisoleringens omfang og dermed generere en relevant pris incl. arbejdsløn og moms.

  • 0
  • 3

Energileverandørerne er pålagt at spare hvert år, og de bedste projekter er udført. Derfor var de ikke interesserede i om der blev snydt, de skulle bare indkassere energibesparelsen. Hvis de opdagede at der blev snydt, kunne de ikke indregne energibesparelsen, som de i øvrigt fik penge for, som kompensation for det mindre energisalg.
Systemet ligner meget "ræven vogter gæs".

  • 4
  • 0

Hvis det er tilfældet så skal vi have isoleret så mange bygninger som muligt.
Så hvis regeringen mener deres miljø snak seriøst ( og alt tyder på at det kun er varm luft) så skal ordningen fortsætte.

Hvis nogen snyder, så må der politi indsats til ( bedrageri og uretmæssig berigelse, af offentlige midler) og ikke sabotage af energi og miljø tiltag.
Men politiet er nok også sparet væk, af de samme politikkere der nu ødelægger deres egen miljø politik!

Hold nu øjet på bolden, og få sparet på energien.

  • 1
  • 0

Problemerne omkring hulmursisolering handler mere om mulig opnåelse af isolerings effekt selvom egenligt snyd med tilskudsordningen selvfølgelig ikke kan udelukkes.

Isoleringseffekten afhænger af hulmurens dimension som reelt er et hulrum med en bredden fra 72 mm (tidligst designet hulmur ca. år 1930 – 1950) til 312 mm (krav i dag). Og det er først i 1970erne det bliver aktuelt med ekstra hulmursisolering altså efter oliekrisen.

En 29 cm hulmur (288 mm) har et hulrum på 72 mm, en 35 cm hulmur ( 348 mm) har et hulrum på 132 mm ( mest almindeligt fra 1970erne) og så fremdeles og i dag har en 53 cm hulmur ( 528 mm) et hulrum på 312 mm.

En af grundene til at D.R.s journalister kommer frem til at der er tale om snyd er formentligt at opmålingen ikke altid er kurant. Altså at det ikke er muligt at opgøre/opmåle hvor meget isolering der forbruges. Det er rimeligt at bredden af hulmuren er bestemt f.eks. der hvor indblæsningen foretages (der er jo åbnet op for hulmuren og så er det bare at måle hulrums bredden).

Men hulmuren kan være mindre eller mere være fyldt ( til en vis højde) med mørtel rester eller fyldt op med muraffald og det er næsten umuligt at at bestemme hvor effektivt ny isolering er i sådant en mur. Og når der tales om hulmure der i forvejen er isolerede er der ikke nødvendigvis tale om snyd men en nødvendig efterisolering fordi isoleringsmaterialer over tid har det med at falde sammen. Og den sidste problemstilling lider også under at være ikke kurant.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Kontrol er nu ikke helt umuligt.
En termografisk inspektion, før og efter indblæsning er ganske enkelt, og har været udført de sidste 30 år på bygninger, og alt muligt andet.
Termografikameraer koster efterhånden kun 15-25.000 kr for de enklere modeller og der er adskillige firmaer der udføre termografering af bygninger.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten