Minister lover Grønland nye søkort efter udflytnings-koks
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister lover Grønland nye søkort efter udflytnings-koks

Regeringen vil genstarte aftalen om digitalisering af grønlandske søkort. Det sker, efter at både grønlandske og danske politikere har kritiseret regeringen for ikke at leve op til en aftale om at levere 73 digitale søkort i 2018.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har nu underskrevet en ny aftale med Grønlands Selvstyre, der skal sikre en produktionsplan for søkortene senest i 2018, skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

»Det glæder mig, at vi med denne aftale nu kan se fremad og sammen med Selvstyret øge sejladssikkerheden i Grønland. Samarbejdsaftalen er en vigtig aftale for det grønlandske Selvstyre og den danske regering,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår kortene skal være færdige, men det vil blive inkluderet i den nye produktionsplan.

Læs også: Skibe må finde rundt om Grønland uden søkort

Ingeniøren gjorde opmærksom på problemet, da det kom frem, at Danmark ikke kan leve op til en aftale fra 2009 om at producere 73 digitale søkort over farvandet i det sydvestlige Grønland. Uden de digitale søkort er der større risiko for ulykker, hvor skibene støder på grund.

Mangler stadig 41 søkort

Geodatastyrelsen skulle have færdiggjort de 73 søkort inden udgangen af 2018. Men da den tidligere Venstre-regering valgte at udflytte styrelsen til Aalborg i november 2016, fulgte kun 1 ud af de 15 medarbejdere, der havde kompetencer på området, med.

Nu er styrelsen ved at få oparbejdet kompetencerne hos nye medarbejdere, og de er derfor klar til at tage fat på opgaven, når produktionsplanen er klar senest i 2018. De forventer dog at arbejde på nedsat blus indtil 2021.

Læs også: Kan crowdsourcing skaffe præcise søkort til Grønlands skibe?

»Geodatastyrelsen har i 2016 og 2017 arbejdet målrettet for at genopbygge kapaciteten til at levere oprettede og digitaliserede søkort over det sydvestlige Grønland. Med indgåelse af denne aftale glæder vi os til sammen med Selvstyret at styrke den maritime udvikling i Grønland,« siger direktør i Geodatastyrelsen Pia Dahl Højgaard.

Fra 2008 til 2015 blev 32 kort digitaliseret, men siden udflytningen har Geodatastyrelsen manglet at færdiggøre de resterende 41 søkort.

Ud over en fremadrettet indsats for at færdiggøre søkortene indeholder den nye aftale også en række andre aktiviteter, blandt andet et pilotprojekt for brug af elektroniske søkort til fritidssejlads i grønlandske farvande.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad har det med "udflytnings-koks" at gøre, at de har været ineffektive de sidste 7 år ? Virker arrogant at skyde skylden på udflytningen. Men der er jo nok mange sure medarbejdere / ledere, som havde fundet sig lidt for godt til rette. Håber regeringen fortsætter strategien da det mere og mere virker som en sund investering.

  • 3
  • 6

Hvad har det med "udflytnings-koks" at gøre, at de har været ineffektive de sidste 7 år ?


Hvorfra ved vi, at de har været ineffektive?

Det er da meget muligt, at 7 år for de første 32 kort faktisk er effektivt. Det er der ingen af os, der har forudsætninger for at vurdere.

Det er også meget muligt, at det faktisk var så langt, man skulle være kommet efter 7 år for at kunne nå hele opgaven på de lovede 9 år. Ingen af os ved jo, hvor mange af de 7 år, der er gået med forberedende øvelser, som er fælles for alle 72 kort, og hvor mange af de 7 år, der er gået med de individuelle 32 kort.

  • 8
  • 0

Hvad har det med "udflytnings-koks" at gøre, at de har været ineffektive de sidste 7 år ?


Du går også ud fra at alle kort er samme størrelse, og var lige godt beskrevet inden man skulle digitalisere dem. Det fremgår der heller ikke af artiklen om det er tilfaldet.
Den historie som artiklen beskriver er at staten har betalt 15 lønninger i 2 år plus flytteomkostninger uden at få særlig meget tilbage i de 2 år. Eller læser jeg det også forkert?

  • 4
  • 0

I pressemeddelelsen står:
Den reviderede samarbejdsaftale indebærer blandt andet, at parterne forpligter sig til at udarbejde en ny produktionsplan for de grønlandske søkort inden udgangen af 2018, .......

Jeg kan godt læse dansk: vil de lave en "plan" eller vil de lave "søkort" ?
- det kan man faktisk ikke læse (loyalt gengivet af journalisten, men hun burde nok have læst bedre ...)

I pressemeddelelsen står yderligere:
Geodatastyrelsen prioriterer udarbejdelsen af elektroniske søkort, hvor der allerede findes nyudgivne papirsøkort.

Det betyder, at der alene øjensynlig er tale om digitalisering af eksisterende søkort - IKKE om skabelse af digitale søkort for dårligt opmålte / dækkede farvande.

Hvor svært kan det være, at lave en affotografering (et raster kort) af et eksisterende søkort ?
Det kan man købe for få penge.

Er det bedre at lave et egentligt digitalt kort (et vektor kort) ? Ja, men det bringer kun fordele på den længere bane.

I Danmark har vi fremragende raster kort (mange kender "Det levende Søkort", og andre kender forskellige varianter fra udenlandske leverandører). Fuldt tilfredsstillende i langt de fleste tilfælde.

I den ideelle verden var den oprindelige aftale for Grønland EN GOD BEGYNDELSE.
I den virkelige verden blev det en sten om halsen, som forsinkede projektet - og hvor INGEN øjensynlig har haft tilstrækkeligt overblik til at lave en ny plan - hvilket er det mest skammelige.
Hvem tør sige "rettidig omhu" - eller mangel på samme ?

OG til ing.dk:
Er det her en plan for en plan, eller er det levering i 2018 ?
DET fremgår jo ikke, vel ?

  • 1
  • 1

Kære alle

Tak for jeres feedback. For at præcisere, har jeg tilføjet følgende til artiklen:

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår kortene skal være færdige, men det vil blive inkluderet i den nye produktionsplan.

Nu er styrelsen ved at få oplært nye medarbejdere, og de er derfor klar til at tage fat på opgaven, når produktionsplanen er klar senest i 2018. Geodatastyrelsen forventer dog at arbejde på nedsat blus indtil 2021.

Mvh
Nina Errboe
Journalist

  • 0
  • 0

Tak til Nina fordi hun læser og reagerer på kommentarerne.

Jeg læser følgende:
- medarbejdere under oplæring (foregår stadig)
- i 2018 vil der blive lavet en plan for det fortsatte arbejde ....
- på et ukendt tidspunkt, måske 2021 eller senere (dvs. om 3-4 år) vil der måske foreligge digitale kort

Det er altså 3-4 års forsinkelse !
- på et 10-års projekt, som startede i 2008, som nu forsinkes ca.50%.
Rendyrket SKANDALE !

Hvorfor bliver der ikke lavet en nødplan omfattende raster kort, som kan laves på få måneder baseret på de omtalte eksisterende, nyudgivne, søkort ?

P.S.: For de ikke indviede:
- et rasterkort er et affotograferet kort, og hele kortet skal udskriftes for at lave en opdatering.
Men der er altså ikke meget mere omfattende end at sende et familiefoto. Moderne internet, om ikke andet så ved havneanløb, gør dette problemfrit.
- et vektorkort er en datasamling, som kan fortolkes og vises som et kort. Elementer i kortet, ny bøje eller ændret fyr, kan udskiftes med udsendelse af ganske lidt data - altså velegnet til gammeldags, langsomme, radioforbindelser.
Korttypen har een væsentlig fordel: brugeren kan underrtrykke detaljer - hvilket svarer til at bilkort kun viser motorveje og byer - ikke detaljerne. Det er absolut ikke kritisk.

For begge kort gælder det samme som for elektronisk bilnavigation (GPS), hvor bilens placering hele tiden vises. Ikke som kortbogen og tilhørende pegefinger og skiltelæsning.

  • 0
  • 0

Hvis løsningen var en simpel dannelse af rasterkort, var det selvfølgelig løst for længe siden. De nuværende kort er opmålt for mange år siden med datidens metoder, hvilket vil sige, at de sagtens kan være flere kilometer ! forkerte. Derfor kan en simpel affotografering ikke nytte noget, når skibene nu sejler efter GPS. Kortene skal derfor baseres på en ny opmåling med en kvalitet, der svarer til GPS.

  • 0
  • 0

Undskyld, men læs lige artiklen OG det jeg har skrevet.

Der omtales et antal NYE kort, og disse kan naturligvis laves som rasterkort.

Det kan ikke udelukkes at dele af andre kort er brugbare til sejlads i hovedruterne; så kan resten være "grå".

Sandsynligvis er planer også brugbare.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten