Minister lover genberegning af business case for Baltic Pipe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister lover genberegning af business case for Baltic Pipe

Illustration: MI grafik

Gasrørs-projektet Baltic Pipe skal være en god forretning for gasforbrugerne, og energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil på alle måder sikre sig, at business casen er opdateret med de nyeste oplysninger og vilkår, inden han godkender investeringen.

Det lovede ministeren på torsdagens samråd om Baltic Pipe, hvor både projektets spinkle business case og gasledningens effekt på den grønne omstilling i Polen var til diskussion.

Læs også: Fremmer gasledning til Polen grøn omstilling? Minister skal forklare sig

»Det er en helt klar forudsætning for realisering af Baltic Pipe-projektet, at gasledningen er en god forretning for de danske gasforbrugere, og her skal vi inddrage de nyeste tal og beslutninger i for eksempel EU i genberegning af business casen,« sagde han som svar på et spørgsmål fra socialdemokraten Jens Joel.

Er EUs nye ve-målsætning medregnet i Baltic Pipes business-case, ville Jens Joel fra Socialdemokratiet vide. Illustration: Steen Brogaard, Folketinget

Jens Joel ville nemlig gerne kende de forudsætninger, der er brugt i Energinets business-case for Baltic Pipe og også gerne vide, om regnestykket ikke bør revideres efter at EU’s nye og mere skrappe mål for vedvarende energi er blevet vedtaget:

Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld

»De nye VE-målsætninger må jo selvsagt få indflydelse på, hvor meget naturgas Polen vil aftage gennem Baltic Pipe og dermed på hele business casen,« sagde Jens Joel.

Oversender forudsætninger

Ministeren lovede her at oversende forudsætningerne for den eksisterende businesscase til udvalgt og understregede, at regeringen endnu ikke har taget stilling til projektet.

Læs også: Energinet ansøger nu om gasledning på tværs af Danmark

Også Enhedslistens Øjvind Vilsholm beskæftigede sig med den spinkle business case, som rækker frem til 2050:

»Hvordan håndterer man for eksempel risikoen for, at Polen måske får et langt billigere tilbud på naturgas fra russerne – eller at de bruger mere vedvarende energi, end man har forventet,« spurgte han.

Bør Polen ikke udbygge med vedvarende energi i stedet for naturgas, spurgte Christian Poll fra Alternativet. Illustration: Steen Brogaard, Folketinget

Indkalder af samrådet, Christian Poll fra Alternativet tog udgangspunkt i Ingeniørens artikler om emnet fra 1. juni og ville vide, om Baltic Pipe og store mængder naturgas til Polen ikke vil låse landet fast til fossile brændsler i længere tid; i kontrast til Paris-aftalen, der siger, at vi skal udfase de fossile brændstoffer.

Læs også: Alternativet kalder minister i samråd om Baltic Pipe-projektet

Bør gå direkte til vedvarende energi

»Polen burde jo gå direkte til vedvarende energi i stedet for, og der kan Danmark jo også forsyne dem med gode løsninger. Løsninger, som vi jo for eksempel i energiaftalen regner med snart bliver lige så billige som kul og naturgas,« sagde Christian Poll.

Men det afviste ministeren med den begrundelse, at Polen ikke har råd til investere i vedvarende energi, og at naturgassen vil kunne afløse kullene, som udleder mere CO2 pr. energienhed. Han kunne dog ikke garantere at dette ville ske:

Læs også: Polsk ambassadør: Baltic Pipe er mere end blot gas

»Det kan ikke med sikkerhed forudsiges, om gassen fra Baltic Pipe vil fortrænge brugen af kul i Polen og i givet fald hvor meget. Men hvis man i Polen for eksempel erstatter 5 pct. af kulforbruget med gas, hvor noget af det kunne komme fra Baltic Pipe, så vil det medføre en reduktion af den polske CO2-udledning med mellem 1,1 og 1,2 millioner ton om året,« sagde han.

Polens VE-andel var 2016 på 11,3 procent og den skal hæves til 15 pct. i 2020. De enkelte landes bindende mål for VE-andelen for 2030 er endnu ikke udmøntet.

Købmand eller grønt foregangsland?

Socialdemokratiets Jens Joel spurgte også til ministerens dobbeltrolle, fordi han både skal være som en købmand, der gerne vil sælge naturgas til Polen, og en repræsentant for et grønt foregangsland, der gerne vil overbevise polakkerne om det fornuftige i en overgang til vedvarende energi:

»Jeg synes, det må være en virkelig bøvlet situation for ministeren. Især nu, når der kommer nye og strammere EU-krav på andelen af vedvarende energi. Hvordan lægger man så lige en forhandlingsstrategi?« spurgte han.

Læs også: Slut med palmeolie i tanken og solcelle-forhindringer: EU klar med spilleregler for VE

Energi- forsynings- og klimaminister erkendte, at det var en svær balancegang mellem købmand og grøn foregangsland. Illustration: www.jeppebnielsen.com

Lars Christian Lilleholt erkendte, at det er en svær balancegang, men at det nu er regeringens klare opfattelse, at Polen vil komme til at anvende naturgas i de kommende mange år, og at det er fordel frem for at de bruger kul.

Endelig blev Baltic Pipes rolle i det danske energisystem også diskuteret. Her erklærede ministeren sig uenig i Ingeniørens artikel, hvoraf det frem gik, at Danmark ikke har brug for Baltic Pipe for at styrke forsyningssikkerheden for gas:

»Det siger jo sig selv at jo flere forsyningskilder vi har adgang til, jo mere robust er vores forsyningssikkerhed,« sagde han.

Der er ministeren så uenig med Energinets direktør for gastransmission, Torben Brabo.

Læs også: Energinet: Baltic Pipe hjælper både Polen og det danske samfund

Han sagde netop i et interview med Ingeniøren 3. juli, at det danske gassystem ikke har behov for større forsyningssikkerhed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først