Minister lover flere besparelser, men afviser forskernes anbefalinger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister lover flere besparelser, men afviser forskernes anbefalinger

Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ser umiddelbart ikke noget problem i, at energiforbruget i danske boliger og kontorer har ligget jævnt og ikke er faldet i 25 år.

Læs også: Vi bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden

For vi har i samme periode fået langt flere kvadratmeter til rådighed:

»Samlet set er energiforbruget til opvarmning af boliger reduceret med ca. 45 procent sammenlignet med 1975. Der er jo ingen, der forestiller sig et Danmark, hvor vi ikke har haft vækst siden 1975, heller ikke i boligarealet. Set i det lys synes jeg, at energiforbruget pr. kvadratmeter er en reel måde at opgøre tallet på, og jeg synes sagtens, at vi kan være stolte af det fald, der er sket her,« skriver ministeren i en e-mail til Ingeniøren.

Det kan koste mange penge at oprette tilskudsordninger, der motiverer bygningsejere til at energirenovere, mener klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Lars Chr. Lilleholt mener, at Danmark har haft »stor fokus« på at sænke bygningernes energiforbrug, og at vi skal blive ved med det:

»Regeringen kommer senere på året med et nyt udspil til energi­aftale, som der lige nu bliver arbejdet hårdt på. Det er stadig for tidligt til, at jeg kan løfte sløret for de enkelte initiativer, men jeg kan sige så meget, at energieffektivisering udgør en væsentlig del af pakken.«

Et teoretisk beregnet potentiale

Hans ambition er dog ikke nødvendigvis at få energiforbruget i huse og kontorer ned med de 35-40 procent, som ifølge forskerne er optimalt, og som SR-regeringens renoveringsstrategi fra 2014 lagde op til.

»Jeg kender godt til analyserne af potentialet for at nedbringe energiforbruget i de eksisterende bygninger, og de er selvfølgelig både interessante og relevante. Men det er også et teoretisk beregnet potentiale, der ikke helt tager højde for, hvordan det skal gennemføres i virkelighedens verden,« argumenterer ministeren.

»Det kan være helt lavpraktiske udfordringer, som at boligejerne ikke orker at leve i byggerod, eller at de hellere vil bruge deres opsparing på et nyt køkken. De barrierer skal vi selvfølgelig forsøge at adressere politisk, men vi må nok erkende, at det er vanskeligt at finde de rette virkemidler.«

»Samtidig må man ikke glemme, at den slags virkemidler også har en pris. Det kan f.eks. koste mange penge at oprette tilskudsordninger, der motiverer bygningsejere til at energirenovere,« skriver han.