Minister: Landbrugsareal større end Falster bliver til rensningsanlæg

Landbruget er på vej mod en tid, hvor 50.000 til 100.000 hektar af landbrugets 2,7 millioner hektar jord i stedet skal fungere som rensningsanlæg for landbrugsproduktionen i lokalområdet.

Sådan lyder det fra fødevareminister Henrik Høegh (V), der vil have landbruget til at følge industriens eksempel, hvor spildevandet fra byerne bliver samlet i rensningsanlæg.

På samme måde skal næringsstofferne fra landbruget i et lokalområde ledes ned til udvalgte marker, der er proppet med eksempelvis græs eller pil, så de fungerer som et rensningsanlæg, hvor planterne optager næringsstofferne. Efterfølgende bliver energiafgrøderne brugt til produktion af brændstof eller varme i et kraftværk.

Ideelt set kan dette 'rensningsanlæg', altså de udvalgte marker, få en udledningstilladelse. På den måde kan landmændene i området få lov til at pøse al den kvælstof på markerne, som de lyster, så længe de overholder udledningstilladelsen. Dermed er der mulighed for at give planterne den mængde kvælstof, de har brug for, og ikke som i dag, hvor de får 10 procent mindre end deres reelle behov for ikke at skade vandmiljøet.

»I 2027 forestiller jeg mig, at i de områder, hvor der bliver fjernet kvælstof intensivt, kan de højere jorde få lov at give afgrøderne de næringsstoffer, som de har brug for. Hvis de får 'rensningsanlæggene' til at virke ordentligt, så kan de få en slags udledningstilladelse. Hvis de bare overholder det, så kan de give mere kvælstof til de højere jorde,« siger Henrik Høegh til ing.dk.

Hvem der skal udpege områderne med rensningsmarker, er endnu uklart. Men ministeren arbejder på 'et godt tilbud', hvor de landmænd, der er særligt gode til at begrænse udledningen af næringsstoffer og drivhusgasser, skal belønnes.

Drop brødhveden - sats på smag og sundhed

Udmeldingen kommer i kølvandet på miljøminister Karen Ellemanns (V) beslutning om at give landbruget 12 år mere til at finde løsninger på at begrænse udledningen af kvælstof med 10.000 ton.

Henrik Høegh glæder sig meget over beslutningen om at give landbruget 12 år mere og mener, at tiden er kommet til at dyrke græs til biomasse og energipil til kraftværkerne mere intensivt. Samtidig peger han på stenrev og muslinger som en løsning på kvælstofproblemet.

I Henrik Høeghs krystalkugle ser han også et landbrug, hvor vi ikke længere kan konkurrere på mængde og pris, men skal have fokus på kvaliteter som smag og sundhed. Kunderne er blevet mere kræsne, og guleroden skal ikke kun være stor, men også god.

»Smag og sundhed er de nye parametre for danske fødevarer, og det er ikke kun de små bedrifter, der kan levere. Over hele verden, men specielt i Europa og Kina bliver kunderne mere bevidst om, hvad de spiser. Her har Danmark en unik mulighed for at konkurrere, især fordi vi er blevet verdenskendte for god gastronomi,« siger Henrik Høegh.

Samtidig opfordrer ministeren landmændene til at holde udkig efter nye afgrøder og droppe produktionen af brødhvede.

»Jeg kan lige så godt sige det direkte. Vi får svært ved at konkurrere på brødhvede. Vi har en ordning, så man på 40.000 hektar kan få lov til at give ekstra kvælstof til brødhvede, men det kræver, at man har en kontrakt med en møller, så man kan bevise, at man kan sælge sit korn som brødhvede,« siger Henrik Høegh.

Han forklarer videre, at sådan en kontrakt er svær for landmændene at få, fordi møllerne har fundet ud af, at man kan få leveret god brødhvede til samme pris fra eksempelvis områder nord for Paris, hvor klimaet passer utroligt godt til produktionen.

»I Danmark kommer vi til at have fokus på grøntsager frugt og bær, og så animalske produkter. Det er her, vi skal tjene pengene,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Landbruget er på vej mod en tid, hvor 50.000 til 100.000 hektar af landbrugets 2,7 millioner hektar jord i stedet skal fungere som rensningsanlæg for landbrugsproduktionen i lokalområdet.

Det er på den rigtige vej, men det 5- eller 10-dobbelte ville være langt bedre. Vi vil have mere natur og mindre landbrugsstøtte - det er jo efter sigende et liberalt erhverv.

  • 0
  • 0

Ved forrige artikel om, at landbruget skal satse på kvalitet, blev det sagt, at det var det "konventionelle" landbrug - altså i modsæting til det"økologiske" - der skulle gøre det. - Nu er denne formulering væk, når ministeren ikke længere står på en messe for "økologiske" fødevarer.

Det er sikkert ikke ministeren ukendt, at danske fødevarer opnår overpriser på de fleste markeder - selv her i Norge, hvor nationalismen i forhold madvarer er stor. - Og at opfordre til at satse endnu mere på det, er der næppe nogen landmand, der ikke er enig i.

Nu var hovedhistorien blevet at bruge enge som kombinerede arealer for dyrkning af bioenergi og som rensningsanlæg for nitrogen.

Det er mange år siden, landbruget opdagede, at carbonrige lavtliggende enge havde en meget stor rensningseffekt på nitrogen, hvis de i vinterhalvåret oversvømmedes med vand, så der blev anaerobe forhold. Desværre lykkedes det ikke at få lov at bruge arealerne sådan og indregne effekten i landbrugets nitrogenballance - så dette udspil er nye og positive signaler om en mere rationel holdning til miljøproblemerne. - At markerne nu i tillæg kan tillades brugt til energiafgrøder er jo at slå to fluer med et smæk.

  • Alt i alt kan man sige, at det udspil, der i pressen først blev fremstillet som en kritik af landbruget i virkeligheden er et fornuftigt og ligetil forslag, som næppe mange er imod.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Søren:

[quote] Landbruget er på vej mod en tid, hvor 50.000 til 100.000 hektar af landbrugets 2,7 millioner hektar jord i stedet skal fungere som rensningsanlæg for landbrugsproduktionen i lokalområdet.

Det er på den rigtige vej, men det 5- eller 10-dobbelte ville være langt bedre. Vi vil have mere natur og mindre landbrugsstøtte - det er jo efter sigende et liberalt erhverv.[/quote]

Ja, men Danmark er da også både et liberalt og demokratisk land, så det er da bare at få politisk opbakning til at købe de arealer og plante skov - eller hvad man nu vil med dem. Mange landmænd gjorde det for nogle år siden, da man kunne få EU-støtte til det, og mange landmænd er villige til at sælge, hvis de får en ordentlig pris.

  • Nu må man så lige huske på, at det, de fleste danskere opfatter som "natur", der kan tjene rekreative formål, i virkeligehden er mere kultiveret end de fleste landbrugsarealer og derfor koster store summer per ha at vedligeholde. Her i Norge, hvor fraværet af græssende dyr i lavlandet er ved at få hele bygda til at gro til i uigennemtrængeligt krat, får vi derfor nu 2000 per ha om året for at holde det åbent. Så hvis staten vil bruge 100 mia. kr til at købe arealerne - og derefter betale nye 2 mia. om året i pleje, så bliver Danmark da et rigtigt dejligt land fuldt af dejlige parker.

Det er for øvrigt ikke sikkert, det - i hvert fald i en hvis udstrækning - er en dårlig ide, hvis man kan vinkle det på en måde, så turistindtægterne betaler det meste.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Husk nu at landbruget producerer mad. Hvis I skal koge printerpapir eller misunde inderne,så er mad pludselig realværdi,kartofler er penge. Renter mig her og renter mig der; vi har en statsminister,der er teknisk insolvent,vi har en undervisningsminister der ikke kan lægge 2 tal sammen,en familieminister uden familie? Rolig nu. Landbrugsstøtte er for at sikre madproduktionen. Kan man dyrke grøntsager nok på en standardparcelhusgrund til at fodre sin familie? Ja jeg spørger bare. Vi skal tænke os godt om,hvad vi gør fremover. Mvh Morten Holgersen

  • 0
  • 0

Som udgangspunkt er det selvfølgelig landbruget som er ansvarlig for ikke at forurene omgivelserne, ud fra forurener betaler princippet. Det betydre dog ikke at samfundet ikke skal hjælpe til for at få sat gang i udviklingen, også gerne med støtte i en årrække. Samfundet skal altså ikke ud at købe arealerne af landbruget, landbruget må selv finde de arealer de vil have ud af drift for at begrænse tabet af næringsstoffer. Ligesom jeg selv skal betale for et partikelfilter til min bil.

  • 0
  • 0

Peder Størup:

Samfundet skal altså ikke ud at købe arealerne af landbruget, landbruget må selv finde de arealer de vil have ud af drift for at begrænse tabet af næringsstoffer. Ligesom jeg selv skal betale for et partikelfilter til min bil.

Et helt analogt eksempel: Det er trafikanter, der bruger veje og jernbaner. Peder Størup er hører uden tvil til en af dem, så hvis man nu pludselig finder ud af, at man skal bruge hans grund til en ny jernbane eller vej, da skal de selvfølgeligt ikke betale ham for det ??

Arealer, der erhverves til fredning eller andre offentlige formål skal selvfølgeligt erstattesfuldt ud til ejeren, da det rammer ulige og tilfældigt. - Peter Størups principper anvendes end ikke i Kina, selv om man der ikke har ejendomret over jord. Der kompenserer man ved at give folk brugsret til et andet jordstykke (hvis det jordstykke da ikke forsvinder i korruption).

Mvh Peder Wirstad

  • Jeg undres til stadighed over, hvor stærkt hadet til danske landmænd er i visse grupper i Danmark. - Det ligner i betænkelig grad optakten til de grove jødeforfølgelser i 30ernes Tyskland
  • 0
  • 0

Et helt analogt eksempel: Det er trafikanter, der bruger veje og jernbaner. Peder Størup er hører uden tvil til en af dem, så hvis man nu pludselig finder ud af, at man skal bruge hans grund til en ny jernbane eller vej, da skal de selvfølgeligt ikke betale ham for det ??

Arealer, der erhverves til fredning eller andre offentlige formål skal selvfølgeligt erstattesfuldt ud til ejeren, da det rammer ulige og tilfældigt.

???

Det er temmelig dårlige sammenligninger. Hvis din aktivitet på din grund er til gene for omverden, så er det dit ansvar at begrænse genen. Hvis du har et æbleskydende træ på din grund, som smadrer mine vinduer, så skal der tages forholdsregler, som du med garanti ikke kompenseres for.

At der er store problemer i landbrugets økonomi er så en anden sag og kan være anledning til samlet set ikke at pålægge flere udgifter lige nu. Især ikke hvis branchen selv erkender at der skal nytænkning til for at branchen ikke ender i total SELVudslettelse.

  • 0
  • 0

[quote]Et helt analogt eksempel: Det er trafikanter, der bruger veje og jernbaner. Peder Størup er hører uden tvil til en af dem, så hvis man nu pludselig finder ud af, at man skal bruge hans grund til en ny jernbane eller vej, da skal de selvfølgeligt ikke betale ham for det ??

Arealer, der erhverves til fredning eller andre offentlige formål skal selvfølgeligt erstattesfuldt ud til ejeren, da det rammer ulige og tilfældigt.

???

Det er temmelig dårlige sammenligninger. Hvis din aktivitet på din grund er til gene for omverden, så er det dit ansvar at begrænse genen. Hvis du har et æbleskydende træ på din grund, som smadrer mine vinduer, så skal der tages forholdsregler, som du med garanti ikke kompenseres for.

[/quote]

Jeg svarer tydeligt på dette udsagn:

Det er på den rigtige vej, men det 5- eller 10-dobbelte ville være langt bedre. Vi vil have mere natur og mindre landbrugsstøtte - det er jo efter sigende et liberalt erhverv. <<<

Det er da vist kun i de værste diktaturstater, man ikke vil betale for det, hvis det ønskes af samfundet. - Det overrasker mig ærligt talt, at det skulle være muligt at opleve en sådan debat på et site, som man må formode besøges af mennesker med en rimelig god uddannelse.

  • 0
  • 0

Ja, det lyder meget fornuftigt med sådan nogle produktive rodzoneanlæg. Det var ærgeligt at ing.dk fik lanceret en forhastet udgave af historien.

Jeg kan se nogle blander det sammen med naturgenopretning. Det mener jeg er en misforståelse. Det skal vi også have, helst ved at staten opkøber arealer som Peder forslår, men energipil er ikke naturgenopretning.

  • 0
  • 0
  • det lyder næsten for godt til at være sandt: Landbrugets egen mand på tinge og i Fødevareministeriet (og Landbrugsminister) Henrik Høegh - selv hardcore landmand - går stik imod sine egne ved at foreslå "zoner" til opsamling af "uønskede stoffer" fra det kemisk/tekniske landbrug. Mener han det - eller fisker han blot stemmer til det kommende folketingsvalg. Det får tiden vise. Personligt tror jeg ikke Høegh over en dørtærskel.
  • 0
  • 0

Ministerens forslag og at give bønderne carte blanche til at svine på enkelte jordstykker fordi der "fjerner" kvælstof fra andre er noget fis. Næringsstoffer lader sig ikke indfange på denne måde, de løber for eksempel i drænrørene lige ud i åer og søer. Der er ingen vej uden om en helhedsbetragtning: Foder importeres til Danmark. mindst 75% af næringsstofferne bliver til gylle, som spredes i naturen. Det sker hvert år, så den animalske produktion er den egentlige synder. Og mærkeligt nok kom der med kort varsel en undersøgelse fra miljøministeriet, der netop viser, at disse zoner ikke virker. Derfor blev de 10 meter brede zoner langs vandløb pillet ud af grøn vækst, som altså nu er kommet helt ned i skraldespanden...Med andre ord: Høegh er fuld af fis. PS: Det der med, at landbruget skal satse på kvalitet til højere priser har vi hørt i mindst 30 år.

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med Claus Madsen, de arealer der skal rense drænvand er ikke natur men skal løse et miljøproblem. Det er selvfølgelig klart, at skal der regulær agerjord ud af drift til natur, skal landmanden have erstatning.

  • 0
  • 0

Denne debat udvikler sig på en måde, der er et miniaturebillede af den situation, dansk landbrug befinder sig i.

Forskellige grupper kommer med al slags kritik af landbruget - det meste med en vis rimelighed, men oftest med inkompetente løsningsforslag - en god del totalt inkompetent og kun ren hetz - resten som gode forslag.

Det værste er, at kritikerne ikke er enig sig imellem, men ofte får uenigheden drejet sådan, at den væltes over på landbruget.

Denne sag starter altså som to gode og nytænkende forslag fra ministeren. Det ene en udnyttelse af en effekt, som blev opdaget får en del år siden, og som viste, at carbonholdige enge mod havet havde stor nitrogenrensning, når man lod grundvandet strømme igennem dem på vintertid i stedet for at løbe i drænsrør og bække direkte i havet. Den gang stoppede en videre fornuftig løsning ved, at "landbrugshaderne" forlangte arealerne taget ud af brug og drænsrøreren stoppet - tilmed uden kompensation. Fagfolkene så ingen grund til, at gå så radikalt til værks, idet effekten udeblev, hvis vandet løb ovenpå arealet - og man da trængte en hvis drænering. Desuden ville høstning af arealerne fremme rensningen, idet det hel tiden bortførte næringsstoffer og porevand om sommeren. - Især energivækster, der kan høstes, når arealet er forholdsvis tørt og som har rødder nede i iltfrit vand, er fremragende, idet den kombination tilsammen udgør en kombination af et traditionelt rodzonaanlæg, nitrogenrensning og næsten fuld produktion af energivækster.

Langt om længe har da denne kompetente løsning nået en beslutningstager - ministeren - som også fremsætter et andet forslag i et egnet forum - nemlig at man skal satse mere på smag og kvalitet, fordi det betaler bedre.

Det er åbenbart, at det sidste forslag er ment at bygge varemærke, og at det i virkeligheden var en opfordring til forbrugeren. - Dansk landbrug er jo netop kendetegnet ved, at de fremstiller det, kunden vil have, hvorfor man er på markeder over hele Jorden.

De seriøse positive kritikere af landbruget må lære sig at kritisere de useriøse. Der er noget groteskt i, at når en "landbrugshader" imødegår ministerens gode forslag med, at de ti-dobbelte - altså op til 1 mio. ha. skal udlægges til natur - og jeg da siger, at da må samfundet altså købe det - så er Peder Størup tavs om det helt urealistisk forslag, mens han forvrænger mit indlæg for at kunne gå imod det med krav om, at aralerne skal købes.

Arealerne til brug for nitrogenrensning, er der da ingen, de har foreslået, at samfundet køber, da de giver et godt udbytte, og da de jo netop må drives. Der er forslag om, at landmanden betales ved at han kan gøde hårdere på ovenfor liggende arealer. - At det så oftest må indebære en form for myndighedsstyret samarbejde er noget andet, idet ejerne af de nævnte arealer sjældent er de samme.

Det ser ud til, at man igen må gentage, at grunden til, at de første vandmiljøplaner ikke gav den fornødne effekt med reduceret nitrogentilførsel til havet IKKE var, at landbruget ikke fulgte reglerne om reduceret nitrogentilførsel og spredningstidspunkter af gylle. Grunden var, at myndighederne troede, de vidste, at landbruget var årsagen til næsten alle udslip, hvilket de altså ikke var. - "Naturen" udleder også, når grundvandet synker osv. Som Per A Hansen har gjort et stort arbejde for at gøre opmærksom på, så er nitrogen heller ikke hovedårsagen til iltsvind.

At få landbruget til at være medspiller i at opsuge næringsstoffer, før det løber i havet, er altså en offensiv hjælp fra landbruget, der ikke bare fjerner forureningen fra landbruget. Derfor skal det da også godtgøres.

Mvh Peder Wirstad

PS: Der må også gøres opmærksom på, at hvis folk køber mere "økologisk" kød, så stiger forureningen, idet naturgødning er skyld i næsten al nitrogen fra landbruget - og ikke mindst er både infiltreret og avrendt nitrogen og fosfor fra løsgående svin og høns en forureningskilde så enorm i forhold til antal produceret enhed, at det kun er accepteret, fordi der hidtil er så få.

  • 0
  • 0

Hvad med alle villaejere, skal lavemindst en meter yderst på sin grund, med en eller anden form for energi afgrøde, som de kan bevise gør gavn for miljøet.Så er der de første 10.000 til 15.000 ha fundet! Men det er der ingen stemmer i, og det er det handler om og ikke den sunde fornuft.

Mvh Chr Jensen

  • 0
  • 0

Jeg har intet problem med landbruget, men ønsker en udvikling som ikke belaster naturen og miljøet mere end højest nødvendig.

@Peder Wirstad, det kan undre mig at så snart man tillader sig at have en mening om landbruget, er man landbrugshadsk og det som er værre.

Wirstad, istedet for at være på nakken af alle der har en anden mening end Dig - hvad vil du så foreslå vi skal gøre for stoppe tabet af flora og fauna i Danmark?

Fra DMU:

http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2011/2...

Historisk lavpunkt

Tabet af biodiversitet er ikke standset i nogen af de ni danske økosystemer. Det konkluderer en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet efter at forskerne har undersøgt et stort antal arter, levesteder og processer. Rapporten offentliggøres ved et symposium i Aarhus i dag.

Biodiversitet, den biologiske mangfoldighed, er enorm. Alene i Danmark menes der at være mere end 30.000 arter. Derfor er det en kæmpe udfordring som en stor gruppe af forskere fra DMU og Naturhistorisk Museum i Aarhus har taget op. De har opdelt den danske natur i ni brede økosystemer. Her har de udvalgt i alt 139 elementer af biodiversitet: 65 arter og artsgrupper (i alt mere end 600 arter), 43 levesteder og 31 processer.

Resultatet af de mange forskeres indsats er nu offentliggjort i rapporten ”Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler”. Rapporten viser at den biologiske mangfoldighed fortsat går tilbage i samtlige økosystemer. Af de 139 vurderede elementer er 47 % i tilbagegang, 25 % er stabile eller i fremgang og for de sidste 28 % ved forskerne for lidt til at de kan vurdere udviklingen. Så stort set er der dobbelt så mange elementer der går tilbage som der er stabile eller i fremgang.

Men hvorfor står det så skidt til? Seniorforsker og projektleder Rasmus Ejrnæs forklarer:

”Vi kan se at selv om den bedste natur er beskyttet af love og direktiver, så er der ingen beskyttelse mod ophør af græsning eller kvælstof der falder ned fra luften. Det giver store problemer med tilgroning af enge, overdrev og kystskrænter og fører til at nøjsomhedsplanter, sommerfugle, bier og biller bukker under. Et andet hovedproblem er at vores naturområder er pressede. Vi har set at beskyttelsen af de såkaldte §3-områder halter, vi kan se at småbiotoperne i agerlandet forsvinder eller forringes, og vi kan se at byer og veje stadig breder sig på naturens bekostning.”

Rapporten viser også, at hvis der først er sket et tab af arter, så kommer de ikke automatisk tilbage hvis man genopretter tilstanden i naturen. Modsat havørnen er de fleste af vores arter nemlig meget lidt mobile, så de kommer kun langsomt tilbage. Desuden har ødelæggelsen af levesteder været så omfattende, at en lille fremgang i levestederne ikke vil være nok til at stoppe tilbagegangen. Forskerne konstaterer således i rapporten at flere af de truede levesteder i skovene nu går frem, mens de tilhørende arter stadig går tilbage.

Set i lyset af den store historiske tilbagegang for arter og levesteder finder forskerne ingen økosystemer som har en god tilstand og udvikling. Rasmus Ejrnæs:

”Det er karakteristisk at dér hvor der er fremgang, sker det ud fra et historisk lavpunkt. Det gælder fx for vores store søer, som typisk er blevet alvorligt belastede med næringsstoffer i forrige århundrede og som nu langsomt er ved at komme sig. Og det gælder i skovene, hvor vi aldrig har haft så lidt dødt ved, gamle løvtræer, lysninger og vådområder som nu.”

  • 0
  • 0

@Peder Wirstad, det kan undre mig at så snart man tillader sig at have en mening om landbruget, er man landbrugshadsk og det som er værre.

Wirstad, istedet for at være på nakken af alle der har en anden mening end Dig - hvad vil du så foreslå vi skal gøre for stoppe tabet af flora og fauna i Danmark?

Både det, jeg og Finn Okkels har skrevet om landbruget, har for mindst 90 % været forslag til, hvordan man kan forbedre sundheden af landbrugets produkter og gøre landbruget bedst egnet til at kombinere forvaltningen af arealerne til borgernes stærkt differentierede krav til mad, natur (selv om opfattelsesn af, hvad natur er, er stærk divergerende), jagt og rekreative formål. Når du synes, jeg er negativ overfor al "kritik", så er det åbenbart fordi, du oplever, at jeg er negativ overfor din mening om landbruget. - Har du nogen sinde tænkt på, at det kan være, fordi du har et ensidigt negativt syn på landbruget?

Som bonde i Norge i halve livet - og med et godt kendskab til bønders forhold generelt i verden - står det mig ganske klart, at bønder overalt i verden hører til samfundets økonomiske og især statusmæssige underklasse. INGEN steder i verden har jeg dog oplevet en hetz mod landbruget fra højt uddannede grupper - der normalt afholder sig fra hetz mod svage grupper - som jeg har oplevet i Danmark.

F.eks. har mange debattører henvist til lanbrugets store gæld. Almindeligvis - f.eks. i forhold til eneforsørgeres økonomiske vanskeligheder - så tages et sådant forhold op i sympati med gruppen. Når det gælder dansk landbrug har jeg endnu til gode at se det brugt på den måde - da er det bare negativt og et tegn på at "bønder opfører sig dumt". - En norsk bonde har et gennemsnitligt privatforbrug i aktiv alder, der er mindre end en kontanthjælpsmodtager - og jeg tror, det er det samme i Danmark. Dette fordi han - til trods for en under gennemsnitlig indtægt - må spare op i bedriften, hvis han ikke skal dø "rentedøden", fordi landbrug aldrig kan komme i nærheden af moderne erhverv med samme omsætning i forhold til investering. - Da hjælper det ikke så meget, at han kan dø rig.

I Norge fokuseres der mindst lige så meget på fald i biodiversiteten som i Danmark - ja men - - Norges areal er 9 gange så stort som Danmarks, og mens godt 60 % er dyrket i Danmark er knapt 3% dyrket i Norge? - Kan det ikke få dig til at tænke lidt på, at der både kan være problemer med, hvordan man definerer fald i biodiversiteten og hvem og hvad, der har indflydelse på den?

Har det aldrig slået dig, at hvis man f.eks. har fået fortalt en masse dårlige ting om et mennesker, så ser man uvikårligt efter de ting - og finder dem - når man møder vedkommende? Tror du ikke også, det er det, du gør, når du er ude og ser på "landbruget" og hele tiden har i hovedet, at det er dem, der har gjort den "natur", som du "digger", mindre værd?

Jeg cyklede rundt i Danmark det meste af foråret og en del af sommeren. De suverænt groveste "overgreb" på "naturen" så jeg på offentlige grøntarealer. Da jeg kom derned en af de første varme dage i maj og cyklede fra København op igennem Nordsjælland holdt jeg et par hvil på grøntarealer ved kysten og et sted syd for hillerød. I Alle tre tilfælde kom der straks en lille kommunal traktor og klippede græs, så "freden var forbi", og jeg måtte flytte mig, så han kunne slå græsset, hvor jeg og min cykel med anhænger lå. - Når jeg så havde fået lov at spise i fred igen, kom der en ny kommunal traktor med kunstgødning, hvorefter jeg opgav at ligge i græsset og kørte videre. - Det friske grønne græs, der ville have været meget velegnet som "booster" i biogasanlæg blev bare liggende og var - i lighed med kuntgødningen fuldstændigt spilt - sammen med evt. redepladser i græsset.

Næste stop var på en kommunal - åbenbart meget lidt brugt - sportsplads længere inde i landet, hvor jeg langde mig i soveposen udner et halvtag, så jeg ikke behøvedes at slå mit lille telt op. Selv om jeg ikke så eller hørte et menneske, kom der igen en kommunal græsklipper om morgenen og forstyrrede min madro. Da føreren så, at jeg havde en sovepose liggende, fik jeg streng besked på, at det var ulovligt at kampere, så næste nat camperede jeg på et dejligt lille hjøne af en græsmark inde mod en skov.

Da bonden kom gående om morgenen, da jeg sad og hyggede mig med maden, tænkte jeg, at nu var jeg uheldig, som ikke havde fået pakket teltet væk, for nu fik jeg sikkert ballade. - Tvært imod - vi fik en lang og god snak om landbruget generelt, og manden var - som bønder flest - ekstremt optaget af den "natur", der - i tillæg til al kulturen som han levede af - også fik plads på hans mark. - Jeg så for øvrigt langt mere varieret natur end på de ikke landbrugspåvirkede arealer i Grib Skov, Troldeskoven osv. - De arealer var så kulturprægede, at der ikke var plads til noget "spontan natur".

  • Sådan kunne jeg blive ved - men dette burde vel være nok til at få dig til at tænke dig om igen?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
  • det lyder næsten for godt til at være sandt: Landbrugets egen mand på tinge og i Fødevareministeriet (og Landbrugsminister) Henrik Høegh - selv hardcore landmand - går stik imod sine egne ved at foreslå "zoner" til opsamling af "uønskede stoffer" fra det kemisk/tekniske landbrug. Mener han det - eller fisker han blot stemmer til det kommende folketingsvalg. Det får tiden vise. Personligt tror jeg ikke Høegh over en dørtærskel.

Tja. Ideen er ihvertfald ikke lige trukket op af en hat. Jeg hørte ham fremlægge den på et offentligt møde i oktober...

Som jeg forstod det dengang, handler ideen meget om at placere disse rodzone anlæg eller hvad vi skal kalde det strategisk i landskabet. Dvs. under hensynstagen til de hydrologiske forhold. Det skulle have en dokumenterbar effekt. Jeg ved ikke om der allerede ligger tilstrækkelig forskning på det område?

Det er lidt videnstungt, men guleroden for landbruget er selvfølgelig at man ikke overalt bliver mødt med nogle krav til kvælstof reduktion som vil ødelægge produktionen. Allerede i dag skal man jo søge en dispensationsorden for at kunne producere hvede af bagekvalitet.

  • 0
  • 0

Hmm...som selvstændig landmand (og derfor af mange "mere belæste" stemplet som ignorant) har jeg da selv tænkt samme tanke!! HVORFOR skal debatten/erne altid dreje sig om ENTEN det "kemisk/tekniske" moderne landbrug ELLER natur/biodiversitet??? KAN vi VIRKELIG ikke finde en kombination, hvor vi kan tilgodese begge...."yderpunkter"...??? Det er sgu ikke tilfredsstillende som selvstændig landmand, at man ikke kan optimere ud fra faglige grundlag, men kun ud fra politisk fastlagte retningslinier, hvor dagligdagen mere går ud på, om man nu er kommet til at overtræde en eller anden mere eller mindre tilfældig regel eller om "papirerne" nu er i orden, end om man egentlig har passet sine dyr eller marker optimalt!!!!!

  • 0
  • 0
  • Jeg undres til stadighed over, hvor stærkt hadet til danske landmænd er i visse grupper i Danmark. - Det ligner i betænkelig grad optakten til de grove jødeforfølgelser i 30ernes Tyskland

Du er da ikke rigtig klog. "Visse grupper"! Hvem hader bønderne? Det handler om kritik af produktionsmetoder og deres afledede affekter. Bønderne arbejder i den økonomiske virkelighed som er dem givet, først og fremmest af andre. Det kan de ikke angribes for. De skal blot forsøge at overleve økonomisk og må bruge de midler som kan optimere deres indtægt på det givne grundlag, herunder miljø, dyreværns og skattelove, subsidier, markedsvilkår og klima. Man kan ikke kræve særlig etik fra en erhversgruppe og er der nogen som ikke vil spille med, dør de som regel økonomisk. At bønderne har stærke og reaktionære lobby organisationer som hager sig fast til det bestående og en regering som lytter til dem er beklageligt, men der er også blandt bønderne delte meninger og erhvervet finder måske nye retninger, ikke mindst hvis man ændrer de økonomiske betingelse som til dato har påført dem en gæld på angiveligt på 400 milliarder kr og lagt deres skæbne i bankernes lommer.

Det er selvfølgelig helt legalt at diskutere om rammerne for landbruget er fornuftige set fra samfundets synspunkt uden at skulle blive beskyldt for at repetere nazisternes jødeforfølgelser i 30erne. Det er heller ikke just befordrende for debatten at svine sine modstanderne poå den måde. Din konstante mistænkeliggørelse af, i forhold til dig selv, anderledes tænkende kan med større ret kaldes forfølgelse, du kan jo ikke være uenige med nogen uden at tillægge dem de laveste motiver og bruger det meste af dine indlæg på at karaktermyrde alle mellem himmel og jord - inklusive dig selv som ungt menneske. Tilbage bliver Peder Wirstad anno idag - er han det perfekte menneske?

  • 0
  • 0

[quote] - Jeg undres til stadighed over, hvor stærkt hadet til danske landmænd er i visse grupper i Danmark. - Det ligner i betænkelig grad optakten til de grove jødeforfølgelser i 30ernes Tyskland

Du er da ikke rigtig klog. "Visse grupper"! Hvem hader bønderne? Det handler om kritik af produktionsmetoder og deres afledede affekter. [/quote]

Søren, det her er ganske almindelig spindoktorstrategi: Svin dine modstandere til. Det kender vi til hudløshed.Når man i gamle dage specifikt kritiserede nogle af Vietnamkrigens metoder, var man "antiamerikansk", når man diskuterede rimeligheden i israelernes behandling af palæstinenserne var man antizionist eller ligefrem jødehader.

Hver gang nogen kritiserer landbrugets produktionsmetoder kommer der ofte 3-4 spindoktorer og afsporer debatten - oftest med utroligt lange indlæg, der i sig selv ikke altid er specielt usaglige, men er karakteristiske ved, at de ikke handler om det essentielle i debatten. Her er der dog kun en enkelt af slagsen.

  • Søren
  • 0
  • 0

....hvis man er professionel indenfor et erhverv og tilbageviser journalistisk og politisk fordrejede beskrivelser af ens fag. Det kan være jeg tager fejl. Men hverken Per A Hansen og Peder Wirstad er modtagere af spindoktortillæg for at give sig til kende her og diskutere det der interesserer dem.

Vi andre der har haft kontakt med et erhverv kan selvfølgelig godt tro at vi er bedre til at vurdere landbrugets detaljer, men så længe jeg ikke på afstand kan se om en ko er syg, vil jeg altid acceptere at nogen ved mere om landbrug end jeg. ( måske COVI lære det)

Og de herrer Rosendal og Fosberg finder jer jo ikke i, at blive modsagt på jeres områder. Tænk hvis jeg påstod at komme vand i syre istedet for omvendt eller påstod at min politiske læremester Ole Glahn er kommunist.

  • 0
  • 0

...hvis man er professionel indenfor et erhverv og tilbageviser journalistisk og politisk fordrejede beskrivelser af ens fag. Det kan være jeg tager fejl.

Bjarke, Læs lige hvad jeg skrev!

  • Søren
  • 0
  • 0

Hvilket jeg gjorde og sammenholdt det med dit råd til Søren F om ikke at tage de nævnete debattører alvorligt ved at forstå teksten som den var skrevet, mentænke over hensigten...afsporing ...istedet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten