Minister: Kommuner får ikke veto-ret til skifergas

Paradokset og problemstillingen har floreret før. Skal danske kommuner kunne sige fra over for at få foretaget skifergasboringer? Nej, lyder svaret nu fra energiminister Lars Christian Lilleholt (V), som var kaldt i samråd af energi-, forsynings- og klimaudvalget torsdag.

Men kommuner langs kysten skal til gengæld have veto-mulighed over for havvindmølleparker ifølge et forslag fra energiministeren i august. Da Ingeniøren ville have energiministeren til at forholde sig til problemstillingen, havde han ingen kommentarer.

Læs også: Minister: Veto for vindmøller - men ikke for skifergas

Begrundelsen for afvisningen af veto-retten for skifergas-kommuner skyldes, at gassen i den danske undergrund er et nationalt anliggende, forklarer Lars Christian Lilleholt. Han uddyber, at staten for det første ejer undergrundens olie samt gas, og dernæst er der tale om vigtige interesser for den danske stat.

Derfor skal beslutningen vedrørende skifergas vedtages i Folketinget og af regering en, men ikke i kommunerne, som skal have foretaget boringerne.

»Det bør handle om helt vitale danske interesser, fordi der er økonomi forbundet med det. Derfor kan man ikke give kommuner samme indflydelse, som man kan give dem i forhold til vindmøller, der kan opstilles flere steder, end skifergasboringer kan foretages,« argumenterer energiministeren.

Kommuner med kyst favoriseres

Forslaget fra august, der skulle give veto-ret til kommuner, som kan få udsigt til havvindmøller, skabte undring og debat. Især hos de nordjyske kommuner, der risikerer fremtidige boringer efter den omdiskuterede gas.

De pågældende kommuner mener, at de burde få samme rettigheder som havvindmølle-kommunerne.

Forskellen mellem kystnære vindmøller og skifergasboringer er imidlertid stor ifølge Lars Christian Lilleholt. Fleksibiliteten i, hvor mange steder lang kysten man kan opsætte vindmøller, kontra hvor få steder undergrunden tilbyder store mængder skifergas, adskiller de to områder, pointerer han.

Derfor skal staten have lov at diktere, hvis undergrunden i en kommune viser lovende muligheder for markant indvinding af skifergas.

»Viser det sig, at der er store mængder skifergas i den danske undergrund, kan der, ud over at det er miljømæssigt vigtigt, være nogle økonomiske interesser for Danmark i forhold til at sikre vores fortsatte velfærd ved at kunne udvinde den skifergas,« fortæller Lars Christian Lilleholt.

Læs også: Der kan stadig være skifergas i den danske undergrund

’Kommuner står med lorten i hånden’

Til samrådet udtaler formand i Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr, at hun ønsker at grave dybere ned i problematikken, som hun fremhæver:

»Hvis kommunerne, undskyld sproget, skal stå med lorten i hånden, mens det er os på Christiansborg, som får kronerne i kassen, fordi det er os, der giver tilladelsen, så er der et problem i forhold til myndighedsniveau. Det skal diskuteres mere,« afslutter Pia Olsen Dyhr med den sidste kommentar i samrådet.

Dog påstår ministeren, at den lokale opbakning vil være en del af overvejelserne, hvis der skal gives nye tilladelser til efterforskning og udvinding af skifergas.

Han fremhæver, at skifer-kommunerne gerne må indgå i diskussion og dialog på området.

Afgørende rapport

Der er sat midlertidig stop for nye godkendelser af efterforskning og udvinding af skifergas indtil november 2016, hvor Naturstyrelsen kommer med en rapport, som bearbejder erfaringer fra udlandet med hensyn til miljømæssige konsekvenser af skifergasboringer.

Rapporten skal sætte de indsamlede data i relation til forholdene i den danske undergrund og bliver udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet samt geologiske eksperter fra GEUS.

Men Lars Christian Lilleholt slår dog fast, at hvis man kan udvinde skifergas miljømæssigt forsvarligt, vil regeringen godkende eventuelle kriterieopfyldende ansøgninger, der måtte komme efter rapportens fremlæggelse.

Energiministerens forslag om veto-rettigheder handler om, at han vil ændre den såkaldte 'åben dør-procedure', som giver Energistyrelsen tilladelse til at godkende forundersøgelser til kystnære projekter, uden at kommunen får nogen indflydelse.