Minister: Jeg er klar til at hjælpe de små kraftvarmeværker

Venstres energi-, forsynings- og klima­minister, Lars Christian Lilleholt, melder sig nu klar til at finde løsninger for de omkring 100 natur­gasfyrede decentrale kraftvarmeværker og deres kunder, som vil opleve voldsomme gennemsnitlige prisstigninger fra 2019. Også uafhængigt af den meget omtalte analyse af tilskud og afgifter på energiområdet:

»Jeg er positiv over for at finde en løsning for den mindre gruppe af værker, som får de helt store prisstigninger, og er klar til sammen med sektoren at drøfte forskellige muligheder i det kommende år,« siger han i et interview på baggrund af Ingeniørens artikler om, hvordan 250.000 fjernvarmekunder på disse naturgasfyrede kraftvarmeværker kan forvente gennemsnitlige prisstigninger på 4.000 kroner, når det såkaldte grundbeløb forsvinder i 2019.

Prisstigninger, som ifølge Dansk Fjernvarmes beregninger betyder, at fjernvarmen efter 2019 ikke kan konkurrere med individuel naturgasfyring. Heller ikke selvom værkerne skifter til solvarme eller varmepumper.

»Sådan en prisstigning på fjernvarme bekymrer mig da, for det er helt afgørende, at fjernvarme skal være konkurrencedygtig med individuel opvarmning. Fjernvarmen bidrager nemlig meget til den grønne omstilling og vil være en central del af det energilandskab, vi kommer til at se frem til 2050,« siger ministeren, som var politisk næstformand i brancheforeningen Dansk Fjernvarme fra 2010 til 2015.

Konkret er Lars Christian Lilleholt villig til at undersøge, om man kan lette lidt på brændselsvalget og give de betrængte værker lov til at bruge afgiftsfri biomasse i stedet for afgiftsbelagt naturgas – sådan som forligskredsen gjorde det for 50 små barmarksværker i november 2014.

Men det giver jo hul i statskassen, hvis man tillader brug af mere afgiftsfri biomasse?

»Ja og derfor kan jeg heller ikke bare sige, at det gør vi så. Men jeg vil gerne undersøge konsekvenserne af at gøre det. En anden mulighed kunne være at kigge på afgiften på naturgas, og om man i stedet kunne sænke den. Nogen har gjort mig opmærksom på, at konsekvensen for statskassen er den samme, og så undgår værkerne store investeringer i nye anlæg til biomasse,« siger han.

Han tilføjer, at han bestemt er meget opmærksom på behovet i sektoren for afklaring af de fremtidige vilkår:

»Jeg vil gerne se på det her sammen med branchen – og her snakker vi en løsning på kort sigt og uafhængigt af den kommende tilskuds-/afgiftsanalyse,« siger han.

Ingen store varmepumper

Store varmepumper i fjernvarmen er derimod ikke med i ministerens løsningspalet for de decentrale kraftvarmeværker, selvom adskillige rapporter viser, at det kan spare samfundet for milliarder af kroner om året, hvis vi kan integrere overskydende vindmøllestrøm i fjernvarme­systemet.

»Hvis de store varmepumper skal ind på fjernvarmeværkerne, så kræver det reducerede afgifter, og hvis man reducerer afgifterne på ét område, så skal andre betale. Jeg har stort fokus på, hvordan vi kan få elektrificeringen af energisektoren til at vokse, men det må vi altså kigge på i sammenhæng med de øvrige afgifter og på den lidt længere bane,« mener ministeren.

Det er tidligere kommet frem, at regeringen i sit finanslovsforslag vil lægge op til at sløjfe et såkaldt varmepumpe-rejsehold, som netop skal rådgive fjernvarmeværker, der gerne vil etablere varmepumper.

Om det forslag stadig er i spil, vil ministeren ikke kommentere, og han henviser til finanslovsforslaget, som kommer på tirsdag. Ligesom han ikke vil ud med, om han selv synes, at det er et godt og klogt forslag:

»Alt hvad regeringen kommer med, er klogt,« siger han polemisk.

Forudsætningen for at komme i gang med at ændre energibeskatningen, så den matcher kravene i fremtidens energisystem, er dog, at den meget omtalte og stærkt forsinkede analyse af tilskud og afgifter på energiområdet er færdig.

Hvornår det sker, vil ministeren stadig ikke sige, men han tror, at der ‘nok går ind i næste år’, før det sker:

»Når den er færdig, er det vigtigt, at vi får en grundig diskussion af indholdet og om, hvordan vi skal strikke et helt nyt tilskuds-/afgifts-system sammen, der passer til den energipolitik, vi fører. Og da det handler om grundlæggende ting, som hvorvidt vi skal lægge skat på arbejde eller på forbrug, så kan det godt blive en langvarig diskussion,« siger han.

Til gengæld lover han at lægge analysen frem, så snart den er færdig – til diskussion blandt borgere, aktører i sektoren og politikere.

»Men jeg vil gerne understrege, at diskussionen på den lange bane ikke forhindrer, at der kan være elementer i afgiftsanalysen, som vi kan tage fat på inden da. Det kan være skatten på overskudsvarme eller NOx-afgiften eller PSO-betalingen, som vi allerede nu kigger på,« påpeger ministeren:

»Men den store samlede kæmpe-­ommøblering af skatter og afgifter på energiområder tror jeg ikke, vi kan få på plads i denne valgperiode,« siger han.

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man nedlagde fjernvarmenettet og brændte gassen af direkte i boligen i et gasfyr her, så sparede man tabet i fjernvarmenettet og afgift af tabet.

  • 7
  • 8

Og så brænder strøm når den er billigere end gas.

Var på teknologisk den anden dag. Man havde et forsøgprojekt med en luft/vand varmepumpe bygget sammen med et gasfyr. Varmepumpen kunne veksle mellem at yde lunken vand til gulvvarme og varmt brugsvand og den kunne via det prissignal den fik fra el-handleren veksle mellem gas og el. Mange gang kunne el producerer gulvvarmen fordi varmepumpen ydede høj cop selv når der var koldt ude. Helt ned til 25 % af boligens varme kom nu fra gas og resten fra el. Et system som er langt mere konkurrence dygtig end fjernvarme både pengeøkonomisk og energiøkonomisk.

  • 4
  • 3

Gaserstatningsstrøm er kun aktuel når elspotprisen er lavere end gas.Dvs den er ikke dimensionsgivende og dermed udgiftspåførende .

Et system som er langt mere konkurrence dygtig end fjernvarme både pengeøkonomisk og energiøkonomisk.

2 udsagn der på glimrende vis reklamerer med manglende "jordforbindelse" og viden om energimarkedet, og ikke mindst omkostninger til etablering og drift af installationer. Hvordan man kan tro, at et "dobbeltsystem" ikke er udgiftspåførende er ubegribeligt.

  • 3
  • 2

2 udsagn der på glimrende vis reklamerer med manglende "jordforbindelse" og viden om energimarkedet, og ikke mindst omkostninger til etablering og drift af installationer. Hvordan man kan tro, at et "dobbeltsystem" ikke er udgiftspåførende er ubegribeligt.

Vi er nu et splitsekund før påberåbelse af Energistyrelse,Rådgivende Ingeniører,Fjernvarmeforeningen (har jeg glemt nogen?)

Indtil da tillader jeg mig at mene at elsystemet er der i forvejen og ikke særlig beskæftiget når elprisen er lav;Niels Hansen foreslår at bruge fjernvarmerørene til at sende gas ud til de enkelte jordhuler.

  • 1
  • 4

Hej Flemming, du skriver:

"De nøgne energipriser tillagt transport og andre ikke-afgifts elementer, giver kun få, om nogen timer om året, hvor el er billigere end gas."

Det er efter min bedste overbevisning forkert. Mig bekendt er gasprisen ca. 55 kr/GJ Eller 198 kr/MWh. Nettariffen til Energinet for el er ca. 70 kr/MWh, hvad Nettariffer er for gas ved jeg ikke. Men nul er den jo nok ikke - og i år har vi haft RIGTIGT mange timer med elpriser under 150 DKK/MWh. Flemming hvor er det vi går forkert af hinanden her?

Mvh Jan

  • 1
  • 0

2 udsagn der på glimrende vis reklamerer med manglende "jordforbindelse" og viden om energimarkedet, og ikke mindst omkostninger til etablering og drift af installationer. Hvordan man kan tro, at et "dobbeltsystem" ikke er udgiftspåførende er ubegribeligt.

Hvad pokker menes der med det, det giver da ingen logisk mening!!

Et fjernvarmesystem skal drives, vedligeholdes, nettabet skal betales og fjernvarmesystemet er ekstrem bekostelig ved udrulning og deraf følger så høje kapaitaludgifter, og er så i øvrigt også et dobbeltsystem sammen med det el-system som systemet virker sammen med i boligen.

Et varmepumpegasfyr som virker sammen med el-systemet her er infrastrukturen i form af gasrøret langt billigere end fjernvarmesystemet og der er ikke noget tab ved transport og vedligehold er minimalt og el-systemet er der under alle omstændigheder.

  • 3
  • 3

Frit brændselsvalg og dermed skift til biomassefyrede varmekilder eller reduceret afgift på gas er ikke den rigtige medicin. Det vil give reducerede indtægter til staten uden i øvrigt at give nogen merværdi for energisystemet.

Hvis man gerne vil hjælpe værkerne bør man hjælpe dem på en måde der peger mere fremad, mod et fleksibelt elforbrug i fjernvarme systemet således at vi kan få mere værdi ud af den el der bliver produceret fra vindmøller, solceller og kraftvarmeværker. Det kunne man f.eks. Gøre ved at give et anlægstilskud til varmepumper/elkedler eller ved at give en tidsbegrænset afgiftsrabat for brug af el til varme.

  • 5
  • 1

Hvis man gerne vil hjælpe værkerne bør man hjælpe dem på en måde der peger mere fremad, mod et fleksibelt elforbrug i fjernvarme systemet således at vi kan få mere værdi ud af den el der bliver produceret fra vindmøller, solceller og kraftvarmeværker. Det kunne man f.eks. Gøre ved at give et anlægstilskud til varmepumper/elkedler eller ved at give en tidsbegrænset afgiftsrabat for brug af el til varme.

I forlængelse af el-forsyningsloven er det sådan at man kan omsætte afgiftsfritaget gas i en gasmotor og pålægge el-afgift af den del af gassens energi som ender som elektricitet i en varmepumpe og så skal varmedelen fra gassen som ender som fjernvarme fra motoren pålægges gasafgift. Og man kan uden problem få økonomi i varmepumpen sammen med en gasmotor. Det er ene og alene et spørgsmål om vilje og ikke andet.

  • 1
  • 5

Vi er nu et splitsekund før påberåbelse af Energistyrelse,Rådgivende Ingeniører,Fjernvarmeforeningen (har jeg glemt nogen?)

Indtil da tillader jeg mig at mene at elsystemet er der i forvejen og ikke særlig beskæftiget når elprisen er lav;Niels Hansen foreslår at bruge fjernvarmerørene til at sende gas ud til de enkelte jordhuler.

@Niels Abildgaard Det ses tydeligt at du og Niels Hansen ikke er teknikere, eller i hvert fald ikke vandt til at se på totalomkostningerne. Varmepumpeløsningen er mulig, men urentabel - indtil videre ! De første priser som jeg har fra Danfoss, på en lignende løsning, var helt oppe omkring en merpris på 40.000 kr. leveret og installeret. Og det burde jo være klart at vedligeholdelsesomkostningerne også vil være forøget med 2 anlæg/integrerede enheder

  • 2
  • 1

Hej Flemming,

Jeg må indrømme at jeg mest arbejder med centrale kraftværker der sidder på så højt spændingsniveau at der kun skal betales transport til Energinet. Ved du hvad transportbetalingen er på spændingsniveauet de decentrale er koblet op på? Og hvad transportbetalingen er for gas på decentralt niveau?

  • 0
  • 0

Det er efter min bedste overbevisning forkert. Mig bekendt er gasprisen ca. 55 kr/GJ Eller 198 kr/MWh. Nettariffen til Energinet for el er ca. 70 kr/MWh, hvad Nettariffer er for gas ved jeg ikke. Men nul er den jo nok ikke - og i år har vi haft RIGTIGT mange timer med elpriser under 150 DKK/MWh. Flemming hvor er det vi går forkert af hinanden her?

Jan. Her et link til Energimidt, med priser for eltransport, PSO etc. http://www.energimidtnet.dk/Priser/Sider/E...

De 70 kr/MWh, som du skriver er alene til det overordnede elnet (Drives af Energinet.dk), medens du jo er tilkoblet et distrubutionsnet, hvor transport af el typisk ligger over 200,- / MWh. Udover denne udgift er der PSO, som i sidste ende hovedsageligt er et tilskud til elproduktion, som også er over 200,- /MWh.

Alt i alt, når el op på ca. 500,- PLUS køb af el til markedsprisen.

Distribution af gas varier i pris. Her på Fyn, hvor det er forholdsvist dyrt, er prisen 1,30 / m3 gas.

  • 4
  • 0

Tak for hurtigt svar - det vil jeg se lidt mere på i aften :-)

Men skal vi ikke være enige om at PSO ikke er en transport betaling, men en ren afgift der bruges til at finansiere f.eks. Den grønne omstilling?

  • 0
  • 0

Det ses tydeligt at du og Niels Hansen ikke er teknikere, eller i hvert fald ikke vandt til at se på totalomkostningerne.

Skal vi antage en luft/vand varmepumpe til 40.000 kr monteret som yder cop 5 over året når et gasfyr yder 25 % af varmen når det er koldt.

Anlægget koster 1500 kr årligt i eftersyn

Hvis det så antages gasfyret også skal skiftes til 20.000 kr.

Herefter er det en kapitalomkostning omkring 6500 kr. ved et kreditforeningslån over afskrivningsperioden for udstyret.

Hvis boligen skal forbruge 18 Mwh/år og strømmen koster 1,2 kr/Kwh og gassen 6,25 kr/m3

Herefter koster 'brændslet' 5500 kr. ex moms.

Og den årlige varmeudgift er 13500 kr. når systemet har betalt de afgifter der skal betales. Og systemet har virkelig indfaset vindstrømmen som meget vel kan leverer 75 % af boligens varme.

  • 1
  • 4

Bestemt. Og har den dynamik indbygget at den øges når markedsprisen er lav og omvendt. Derfor mener jeg det vil være forkert ikke helt eller delvist at indregne denne også.

@Flemming

Det er jo sådan i dag at et varmeværk som har naturgas til 425 kr/mwh inkl afgift, både kan investerer og afskrive en el-patron, betale afgift til staten af den strøm som omsættes til fjernvarme og så også betale for strømmen og distributionsudgifter mm. og så altså gøre det billiger end de afgiftsbelagte naturgas.

Det må jo være de selvsamme betingelser varmepumpen/el-patronen ude i boligerne skal have.

  • 2
  • 2

Når Lars Christian Lilleholt nu har åbnet slaget, kunne han så ikke arbejde for at føre det videre og få ratificeret EU-forordningen for mikrokraftværker, således som det allerede er sket i Holland og i Schweitz. De fleste, der læser dette vil sige," Hwa -dælen ?????" Her er det kogt ned til almindeligt dansk: ++++ “ Hvornår får danskere mulighed for,.... uden alt muligt diller-daller, at tilslutte små helt private mikro-elpaneler til nettet, således som det nu er tilladt i Holland og Schweitz" (i Holland op til 600 pwatt.), ----- ( i Schweitz op til 1200 pwatt )

Sagen ruller tungt gennem EU og har det manende sagsnummer: P7_TA(2013)O374 (læs selv)

I Danmark ligner det slaget om godkendelse af alt, der kan tilsluttes el-nettet, og hvor vores småkonger i DÆMKO – efter års modstand – måtte strække våben, og blev sendt hjem til det evige hvilehjem.

Kom så Lilleholt !!!!!

  • 3
  • 1

Niels - Dit meget fine motorprincip fra AUC se http://nhsoft.dk/work/FG24/Sep/junkers_two...

Hej Niels Det var dels beskedenhed, der forbød mig at nævne at jeg lavede den der ultimative motorløsning for over 20 år siden,men det var også et håb om at se noget rumfartsteknik state of art. Keramiske lavtemperatur omvendt Peltier solid oxide etc. Den viste modstempelmaskine kan formentlig klare alle rimelige emmisionskrav med en simpel oxidationkatalysator ,da den som Otto to taktsmaskine næsten ikke laver NOx.Hvis det hele bliver lukket ind i en dobbeltvægget dåse med vacuum,kan man heller ikke høre den. Strategien er en luft,luftvarmepumpe til det lange på norsk el og når dens varme bliver for dyr hjælper vi nordmændene med at holde deres indkørsler snefri og scorer varmen selv.win-win

  • 1
  • 0

Der tales i artiklen om kraftvarmeværker, så det må være el-producerende enheder, hvor "fidusen" så er at varmen sælges til de omkringliggende husstande og der opnås "høje" virkningsgrader. Termisk el-produktion er i stigende omfang overflødigt, men der er sandsynligvis restlevetider på anlæggende, og gode kommunale bestyrelsesposter, som skal holdes vedlige.

Var det kun varme giver det kun mening i tæt byggeri, etageejendomme, men knapt i villaområder, hvor rørvedligehold, administration og transportvarmetab ødelægger enhver mulighed for at gøre det kost-effektivt.

Man bemærker i øvrigt hvordan omstillingen er træg på grund af afgifterne. Energisektoren er tilrettelagt med henblik på at kunne malke forbrugerne maksimalt for afgifter, og derfor vil enhver ændring sandsynligvis medføre at afgiftsprovenuet flytter sig fra maksimum. Reelt burde alle energiafgifter, uanset om det er el, benzin, diesel, naturgas, bioethanol, brint, biomasse, harmoniseres så de baseret på gCO2 / MJ, vel og mærke inklusive produktions CO2. Resten burde være op til markedet at finde ud af.

  • 1
  • 2

Disse værker er stort set ALLE forbrugerejede værker, hvor bestyrelserne er valgt af og blandt forbrugerne

Det er uden tvivl rigtigt, men med den lille tilføjelse, at kommunen har tinglyst en tilslutningspligt eller forblivelsespligt, og hvis udtrædelse overhovedet er muligt, bliver det meget økonomisk belastende. Det er en svær nød at kække, men man kunne måske arbejde med en endelig bindingsperiode. Efter denne rimelige tid må værket have bevist sin værdi for brugerne, så tvangsbinding ikke mere er nødvendig.

  • 1
  • 2

Hej Flemming,

Så har jeg fået set lidt på transport omkostningerne på de lokale distributionsnet (i denne case EnergiMidt). Det er rigtigt nok at det koster 216,5 DKK/MWh i transport for bolig og mindre erhverv. Men de lokale kraftvarmeværker der måtte være interesserede i elpatroner/varmepumper kobler sig vel på 60 eller 10 kV siden af en 60/10 kV transformerstation, og så er transporten kun 52,4 eller 66,5 DKK/MWh. Altså et pænt stykke fra de 216,5 DKK/MWh.

Du skriver at gas koster 1,3 /m3 gas. Jeg antager at det er 1,3 DKK/m3 du mener. Det har jeg ikke selv kunne finde det tal. Hos HMN finder jeg 0,1523 DKK/m3 inkl. nødtarif til Energinet, svarende til 13,84 DKK/MWh nedre brændværdi. Det er godt nok er billigt! skal Energinet ikke også have noget??

Anyway tilbage til dit oprindelige statement: "De nøgne energipriser tillagt transport og andre ikke-afgifts elementer, giver kun få, om nogen timer om året, hvor el er billigere end gas."

Med en gaspris på 2,26 DKK/m3 svarer det til 205 DKK/MWh inkl. den transportbetaling jeg har kunne finde bliver det 219 DKK/MWh. Til sammenligning skal man betale 71 + 52,4 DKK/MWh for el. Altså skal elprisen være mindre end: 219 - 71 - 52,4 = 96 DKK/MWh før el inkl. transport er billigere end gas. Det har (desværre) været tilfældet i 1503 timer i DK1 i 2015 - hvilket svarer til 23% af tiden. Dertil kommer relativt mange timer i intraday/regulerkraftmarkedet med endnu lavere priser.

Så med forbehold for at jeg har regnet rigtigt syntes jeg stadig ikke at dit statement holder vand :-)

Mvh Jan Hvidberg

PS: Jeg har ikke glemt at der er noget der hedder PSO, men mig bekendt pålægges der ikke PSO på elkedler til varmeproduktion.

  • 2
  • 0

Hvor stor en andel af de danske fjernvarmekunder tror du har en tinglyst tilslutningspligt/forblivelsespligt ?

Det er det pudsige ved det er, at det er der ikke mange der har, men i stedet har kommunen bestemt det. Der er nok en eller anden grund til at regeringen føler et vist ansvar, for kunderne kan ikke vælge et alternativ. I de feste værkers betingelser står der at man kan udtræde, med mindre en eventuel varmeplan hindrer det.

  • 1
  • 1

Det er det pudsige ved det er, at det er der ikke mange der har, men i stedet har kommunen bestemt det. Der er nok en eller anden grund til at regeringen føler et vist ansvar, for kunderne kan ikke vælge et alternativ. I de feste værkers betingelser står der at man kan udtræde, med mindre en eventuel varmeplan hindrer det.

@Svend Her er link til de første ca 125.000 fjernvarmekunder der ikke har tilslutningspligt/forblivelsespligt https://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA... http://www.odense.dk/topmenu/erhverv/miljo... Det er langt fra så udbredt, som du og andre tilsyneladende tror.

Om end der naturligvis er tilfælde, hvor energi- og miljømæssige forhold har vejet så tungt, at det alligevel er vedtaget. http://www.hofor.dk/fjernvarme/tilslutning...

  • 1
  • 1

Var det kun varme giver det kun mening i tæt byggeri, etageejendomme, men knapt i villaområder, hvor rørvedligehold, administration og transportvarmetab ødelægger enhver mulighed for at gøre det kost-effektivt.

@Jesper Jeg ved ikke hvad du bygger din udtalelse på, men den er generelt set ikke rigtig. Du skal starte her: http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivn... Ved meget spredt bebyggelse (lav varmetæthed) så når du selvfølgelig på et tidspunkt et kritisk punkt. Men ved de sædvanlige omkring 7-900 m2 parcelhusgrunde og 160-170 m2 huse opført efter BR10 (inkl det merforbrug af Varme der er i praksis) så er dit indlæg ikke rigtigt.

  • 1
  • 1

Der er gode grunde til at hjælpe de kraftvarmeværker, der snart mister deres grundbetaling, og som aktuelt er tvunget af staten til at fyre med naturgas. De har langt flere muligheder for at levere en bæredygtig og økonomisk varmeforsyning end individuelle alternativer med gas eller træpillefyr. De kan med varmepumper og varmelagre udnytte den rigelige vindstrøm, når den er der. Den kan også udnytte overskudsvarme og geotermi; samt med store solvarmeanlæg og lagre dække en stor del af varmeforsyningen med direkte solvarme. Desuden kan deres kraftvarmeanlæg supplere vindkraften, når vinden er svag. Derfor er det den helt forkerte løsning bare at give dem billigere gas eller biomasse. I stedet bør de have mulighed for billigere el når de er meget vindkraft. Deres elafgift kan simpelthen sættes til nul, når der er meget vind-og solkraft, ligesom afgiften for biomasse er nul. Så ville afgifterne ikke tvinge dem til at købe biomasse når det samfundsøkonomisk er bedre af de bruger el. Og varmepumpeinvesteringer vil kunne betale sig. Samtidig kan de få betaling for at holde deres kraftvarmeværker stand-by, selvom de i år med lave elprisr (som 2015) ikke vil have driftstimer nok, til at det kan betale sig at kapaciteten opretholdes. Fra foreningen VedvarendeEnergi har vi foreslået en dynamisk elafgift, der er nul når der er meget vind-og solkraft, mens den er højere end dagens afgifter, når der er lidt vind-og solkraft. Kraftvarmeværkerne kunne passende blive de første, der får mulighed for dynamisk elafgift. Det ville både være en håndsrækning til kraftvarmeværkerne og til omstillingen til vedvarende energi.

  • 5
  • 0

Helt rigtigt. Energisystemet skal ses som en helhed og de decentrale kraftvarmeværker skal opretholdes og betales for deres bidrag til det samlede system i form af fleksibilitet. De kan starte hurtigt op når vind og sol skal suppleres brændselsbaseret elproduktion. Hvis der mangler penge, så kan man beskatte energispild og unødvendigt forbrug eller gøre som svenskerne og hæve afgifterne på brændstof til transport. Priserne på benzin og diesel er jo blevet 2 kr. lavere end tidligere.

  • 2
  • 0

Derfor er det den helt forkerte løsning bare at give dem billigere gas eller biomasse. I stedet bør de have mulighed for billigere el når de er meget vindkraft. Deres elafgift kan simpelthen sættes til nul, når der er meget vind-og solkraft, ligesom afgiften for biomasse er nul. Så ville afgifterne ikke tvinge dem til at købe biomasse når det samfundsøkonomisk er bedre af de bruger el. Og varmepumpeinvesteringer vil kunne betale sig. Samtidig kan de få betaling for at holde deres kraftvarmeværker stand-by, selvom de i år med lave elprisr (som 2015) ikke vil have driftstimer nok, til at det kan betale sig at kapaciteten opretholdes.

Er vi ikke bare der hvor vi må erkende fjernvarmesystemet har spillet fallit. Den nuværende el-afgift er 412 kr/mwh ved varmepumpedrift og hvis varmepumpen virker ved en moderat cop på 4 så er det en afgiftsbetaling på 100 kr/mwh. I dag er afgftsbetalingen for gas 235 kr/mwh.

Hvis systemet skal ha' tilskud i form af grundbeløbet for at systemet kan leverer nogenlunde billig varme som systemet virker i dag så er det jo også udtryk for at system reelt ikke kan leverer varen.

Fremadrettet kan systemet så altså ikke leverer varme, hvis de faktuelle afgifter skal betales, hvis der skal leveres naturgasvarme, herunder kan systemet end ikke betale noget som svarer til 100 kr/mwh i afgift af varmepumpevarme.

Der er da langt mere perspektiv i den individuelle luft/vand varmepumpe som suppleres af et gasfyr når strømmen er bekostelig eller varmepumpen kan ikke yde varme når det er koldt.

  • 1
  • 4

Med den tilgang, kan jeg da godt forstå du ikke du ikke har fået gang i et eneste fjernvarmeprojekt endnu.

Fjernvarme er det mest fornuftige der hvor der forekommer spild som kan udnyttes som f.eks. i Brande hvor varmepumpe kan 10-doble den energi som vil tabes fra en halmkedel og fra industrierne i Brande.

Fjernvarmesystemet egner sig så åbenlys ikke der hvor varmen skal produceres med det ene formål at lave varmen.

Men reelt burde 2/3 af fjernvarmesystemet omlægges til individuel opvarmening og her i første række varmepumper suppleret af naturgas

  • 0
  • 4

Men reelt burde 2/3 af fjernvarmesystemet omlægges til individuel opvarmening og her i første række varmepumper suppleret af naturgas

Hvilket grundlag udtaler du det ud fra ? Har du regnet på det ? Har du kendskab til de forudsætninger der skal til for at regne på det ? Har du tidligere gennemført samfundsøkonomiske beregninger af både samfunds-, virksomheds- og brugerøkonomi ?

  • 2
  • 0

Hvilket grundlag udtaler du det ud fra ? Har du regnet på det ? Har du kendskab til de forudsætninger der skal til for at regne på det ? Har du tidligere gennemført samfundsøkonomiske beregninger af både samfunds-, virksomheds- og brugerøkonomi ?

De fjernvarmeværker som ikke kan yde fjernvarme som spild fra industrien eller fra en brugbar el-produktion:

Det er jo temmelig simpelt. Hvis et fjernvarmeværk har et nettab på 20 % og en kedel med en effektivitet på 95 % så skal der brændes 23,7 Mwh brændsler for at afsætte 18 Mwh i boligen.

En naturgaskedel som yder 20 % af bolgens varme og en luft/vand varmepumpe som yder 80 % ved en cop på 5. Så skal der bruges 3,6 Mwh gas og 2,9 Mwh el.

Selv efter energistyrelsen samfundsøkonomiske beregningsmodeller vil den individuelle løsning vinde.

  • 0
  • 2

De fjernvarmeværker som ikke kan yde fjernvarme som spild fra industrien eller fra en brugbar el-produktion:

Det er jo temmelig simpelt. Hvis et fjernvarmeværk har et nettab på 20 % og en kedel med en effektivitet på 95 % så skal der brændes 23,7 Mwh brændsler for at afsætte 18 Mwh i boligen.

En naturgaskedel som yder 20 % af bolgens varme og en luft/vand varmepumpe som yder 80 % ved en cop på 5. Så skal der bruges 3,6 Mwh gas og 2,9 Mwh el.

Selv efter energistyrelsen samfundsøkonomiske beregningsmodeller vil den individuelle løsning vinde.

@Niels Du har stadig ikke svaret på mine spørgsmål og sandsynliggjort din påstand om at 2/3 af Fjernvarmesystemet burde omlægges til individuel forsyning

  • 1
  • 0

Du har stadig ikke svaret på mine spørgsmål og sandsynliggjort din påstand om at 2/3 af Fjernvarmesystemet burde omlægges til individuel forsyning

Hvis du ser på hvad der er af spildenergi fra en effektiv el-produktion som har sammenfald med fjernvarmebehovet så kan man starte med at se på at der produceres noget med 60 Pj el fra landets kraftværker hvor absolut maksimal halvdelen har sammenfald med at der er varmebehov.

Og 30 Pj el-produktion det afgiver omkring 30 Pj fjernvarme fra effektive kraftværker. Og i 2013 som var et mildt år var det samlede behov 134 Pj bort set fra en absolut minimal produkton fra industrien så er der ene og alene et valg for at lave fjernvarme og det er at brænde noget af.

Og så er det altså bedre at vælge det individuelle anlæg i form af varmepumper suppleret med et eller andet brændsel.

Eller der er ikke varme til alle de fjernvarmerør der i dag skal forsynes.

  • 1
  • 3

Hvis du ser på hvad der er af spildenergi fra en effektiv el-produktion som har sammenfald med fjernvarmebehovet så kan man starte med at se på at der produceres noget med 60 Pj el fra landets kraftværker hvor absolut maksimal halvdelen har sammenfald med at der er varmebehov.

Og 30 Pj el-produktion det afgiver omkring 30 Pj fjernvarme fra effektive kraftværker. Og i 2013 som var et mildt år var det samlede behov 134 Pj bort set fra en absolut minimal produkton fra industrien så er der ene og alene et valg for at lave fjernvarme og det er at brænde noget af.

Og så er det altså bedre at vælge det individuelle anlæg i form af varmepumper suppleret med et eller andet brændsel.

Eller der er ikke varme til alle de fjernvarmerør der i dag skal forsynes.

@Niels Du har stadig ikke svaret på mine spørgsmål vedr. de 2/3

Hvilket grundlag udtaler du det ud fra ? Har du regnet på det ? Har du kendskab til de forudsætninger der skal til for at regne på det ? Har du tidligere gennemført samfundsøkonomiske beregninger af både samfunds-, virksomheds- og brugerøkonomi ?

Men vi har jo været i tilsvarende situationer før. Du er "ekspert" i egne antagelser og forudsætninger, uden at kunne konkretisere. Så aht. evt. andre læsere af debatten stopper jeg bare her. Du har jo alligevel ikke vist vilje til at tilegne dig baggrund og viden til at fortsætte http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivn...

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten