Minister: Jeg er klar til at hjælpe de små kraftvarmeværker
Venstres energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, melder sig nu klar til at finde løsninger for de omkring 100 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker og deres kunder, som vil opleve voldsomme gennemsnitlige prisstigninger fra 2019. Også uafhængigt af den meget omtalte analyse af tilskud og afgifter på energiområdet:
»Jeg er positiv over for at finde en løsning for den mindre gruppe af værker, som får de helt store prisstigninger, og er klar til sammen med sektoren at drøfte forskellige muligheder i det kommende år,« siger han i et interview på baggrund af Ingeniørens artikler om, hvordan 250.000 fjernvarmekunder på disse naturgasfyrede kraftvarmeværker kan forvente gennemsnitlige prisstigninger på 4.000 kroner, når det såkaldte grundbeløb forsvinder i 2019.
Prisstigninger, som ifølge Dansk Fjernvarmes beregninger betyder, at fjernvarmen efter 2019 ikke kan konkurrere med individuel naturgasfyring. Heller ikke selvom værkerne skifter til solvarme eller varmepumper.
»Sådan en prisstigning på fjernvarme bekymrer mig da, for det er helt afgørende, at fjernvarme skal være konkurrencedygtig med individuel opvarmning. Fjernvarmen bidrager nemlig meget til den grønne omstilling og vil være en central del af det energilandskab, vi kommer til at se frem til 2050,« siger ministeren, som var politisk næstformand i brancheforeningen Dansk Fjernvarme fra 2010 til 2015.
Konkret er Lars Christian Lilleholt villig til at undersøge, om man kan lette lidt på brændselsvalget og give de betrængte værker lov til at bruge afgiftsfri biomasse i stedet for afgiftsbelagt naturgas – sådan som forligskredsen gjorde det for 50 små barmarksværker i november 2014.
Men det giver jo hul i statskassen, hvis man tillader brug af mere afgiftsfri biomasse?
»Ja og derfor kan jeg heller ikke bare sige, at det gør vi så. Men jeg vil gerne undersøge konsekvenserne af at gøre det. En anden mulighed kunne være at kigge på afgiften på naturgas, og om man i stedet kunne sænke den. Nogen har gjort mig opmærksom på, at konsekvensen for statskassen er den samme, og så undgår værkerne store investeringer i nye anlæg til biomasse,« siger han.
Han tilføjer, at han bestemt er meget opmærksom på behovet i sektoren for afklaring af de fremtidige vilkår:
»Jeg vil gerne se på det her sammen med branchen – og her snakker vi en løsning på kort sigt og uafhængigt af den kommende tilskuds-/afgiftsanalyse,« siger han.
Ingen store varmepumper
Store varmepumper i fjernvarmen er derimod ikke med i ministerens løsningspalet for de decentrale kraftvarmeværker, selvom adskillige rapporter viser, at det kan spare samfundet for milliarder af kroner om året, hvis vi kan integrere overskydende vindmøllestrøm i fjernvarmesystemet.
»Hvis de store varmepumper skal ind på fjernvarmeværkerne, så kræver det reducerede afgifter, og hvis man reducerer afgifterne på ét område, så skal andre betale. Jeg har stort fokus på, hvordan vi kan få elektrificeringen af energisektoren til at vokse, men det må vi altså kigge på i sammenhæng med de øvrige afgifter og på den lidt længere bane,« mener ministeren.
Det er tidligere kommet frem, at regeringen i sit finanslovsforslag vil lægge op til at sløjfe et såkaldt varmepumpe-rejsehold, som netop skal rådgive fjernvarmeværker, der gerne vil etablere varmepumper.
Om det forslag stadig er i spil, vil ministeren ikke kommentere, og han henviser til finanslovsforslaget, som kommer på tirsdag. Ligesom han ikke vil ud med, om han selv synes, at det er et godt og klogt forslag:
»Alt hvad regeringen kommer med, er klogt,« siger han polemisk.
Forudsætningen for at komme i gang med at ændre energibeskatningen, så den matcher kravene i fremtidens energisystem, er dog, at den meget omtalte og stærkt forsinkede analyse af tilskud og afgifter på energiområdet er færdig.
Hvornår det sker, vil ministeren stadig ikke sige, men han tror, at der ‘nok går ind i næste år’, før det sker:
»Når den er færdig, er det vigtigt, at vi får en grundig diskussion af indholdet og om, hvordan vi skal strikke et helt nyt tilskuds-/afgifts-system sammen, der passer til den energipolitik, vi fører. Og da det handler om grundlæggende ting, som hvorvidt vi skal lægge skat på arbejde eller på forbrug, så kan det godt blive en langvarig diskussion,« siger han.
Til gengæld lover han at lægge analysen frem, så snart den er færdig – til diskussion blandt borgere, aktører i sektoren og politikere.
»Men jeg vil gerne understrege, at diskussionen på den lange bane ikke forhindrer, at der kan være elementer i afgiftsanalysen, som vi kan tage fat på inden da. Det kan være skatten på overskudsvarme eller NOx-afgiften eller PSO-betalingen, som vi allerede nu kigger på,« påpeger ministeren:
»Men den store samlede kæmpe-ommøblering af skatter og afgifter på energiområder tror jeg ikke, vi kan få på plads i denne valgperiode,« siger han.
