Minister: Ingeniørens historie om rejsekort er falsk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister: Ingeniørens historie om rejsekort er falsk

’Jeg vil gerne give udvalget en orientering om det igangværende arbejde og benytte lejligheden til at afkræfte den falske historie, som Ingeniøren bragte i sidste uge under overskriften ’Minister tørrer regningen for rejsekort af på alle passagerer’.’

Sådan indleder transportminister Magnus Heunicke et brev til Folketingets transportudvalg. Det har han skrevet, efter at Ingeniørens artikel i sidste uge gav genlyd i de fleste danske medier.

Læs også: Minister tørrer regningen for rejsekort af på alle passagerer

Ministeren opponerer særligt mod formuleringen, at alle passagerer i den offentlige transport kommer til at betale for rejsekortet. Oprindelig var planen, at kortet skulle finansieres af en klikafgift, altså at DSB og de regionale trafikselskaber skulle betale et lille beløb til afskrivning og drift, hver gang en passager benytter rejsekort.

Som Ingeniørens artikler fortalte, er kassen i selskabet Rejsekort A/S tom, og den kan ikke fyldes alene med klikafgifter. Derfor kommer en ny beregningsmodel til at betyde, at DSB og de øvrige trafikselskaber betaler til rejsekortet afhængig af, hvor mange passagerer de har, uanset om passagererne benytter klippekort, papirbilletter, mobil-apps, rejsekort eller en femte billettype.

Læs også: Rejsekort A/S brød regler om gældsafvikling

Magnus Heunicke afviser dog, at det betyder, at passagerne skal betale for rejsekortet. Billetpriserne stiger nemlig ikke.

’Der er et takststigningsloft for billetpriserne, og det bliver ikke forhøjet, fordi selskaberne skal betale rejsekortregningen,’ skriver han til udvalget.

’De selskaber (DSB, Metroselskabet og trafikselskaber), der har bestilt og købt systemet, skal betale regningen. Selskaberne skal betale med udgangspunkt i de aftaler, der blev indgået, dengang systemet blev købt. Dengang var forudsætningen, at alle rejser skulle på rejsekortet. Den forudsætning lægges til grund for selskabernes betaling til systemet,’ fortsætter han.

Læs også: Samlet regning for rejsekort: Fem milliarder kroner

Betalingskorteksperten Henning N. Jensen, der driver konsulentfirmaet Pluscon og har fulgt rejsekortprojektet i mere end ti år, giver ministeren ret, men med et glimt i øjet.

»Det er ikke alle rejsende, der skal betale, men selskaberne. Og de er skattefinansierede. Så de kan betale regningen på to måder: Enten kan de skære ned på servicen. Eller også kan de få flere penge fra stat, regioner og kommuner. På den måde er det ikke kun passagererne, men alle borgere i Danmark, der kommer til at betale,« siger han.

»Der bliver tale om en indirekte skat til rejsekortet. Der er ikke andre muligheder for finansiering, men det ønsker ministeren ikke at gå i dialog om.«

Læs også: Danmark har kun ét rejsekort, men ti forskellige billet-apps

Henning N. Jensen ser brevet som udtryk for en desperat transportminister, der har indledt sin valgkamp.

»Han vil bare ikke have, at der står i en avis, at det er hans passagerer, der kommer til at betale. At han så ikke forklarer, hvor pengene skal komme fra ud over de selskaber, som i forvejen får store tilskud, det er den sædvanlige halve politiker-sang.«

Læs også: Rejsekortet er tre gange dyrere for trafikselskaberne end klippekort

Ifølge Henning N. Jensen er Magnus Heunicke dog ikke hverken værre eller bedre end sine forgængere på posten, når det gælder om at håndtere rejsekortet.

»Han er den syvende eller ottende transportminister, som har gjort det ufatteligt svært at gennemskue rejsekortet problemer, fordi det formelt er underlagt trafikselskabet. Enten har ministrene ikke evnet at skaffe sig overblik over økonomien i projektet, eller også har de ikke ønsket at offentliggøre det,« siger han.

Læs også: DSB i overraskende angreb på rejsekortet: Forsinket, for kompliceret og for dyrt

Da debatten om rejsekortet i landets medier var på sit højeste fredag, efter at Ingeniørens artikel udkom, var Magnus Heunicke selv aktiv på Twitter. Også her var han ude efter Ingeniørens overskrift.

I dialogen på Twitter fremhævede Magnus Heunicke også, at selskaberne selv har bestilt systemet, og at de nu skal betale for det. Bl.a. skrev han:

De økonomiske detaljer om rejsekortet er dog så dårligt belyst, at Ingeniøren bad om en uddybning.

Det svarede transportministeren ikke på.

Også Transportministeriets pressechef, Mette Gerlach, gik på Twitter i rette med Ingeniørens artikel. Det fører for vidt at gengive både hendes argumenter og Ingeniørens svar her, men interesserede kan følge dette link.

Pressechefen krævede i øvrigt også i en mail, at Ingeniøren ændrede artiklens overskrift, hvilket redaktionen afviste.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En af de første ting, man lærer, når man lærer bogholderi, er, at det ikke rigtigt lader sig gøre, at sige, hvilke indtægter der dækker hvilke udgifter. Lad os sige, vi køber en liter mælk for 4 kr og sælger den for 6 kr. Samtidig skal vi betale medarbejdere, lokaler, svind, lys, varme, osv. Det er håbløst at sige, hvilke af disse udgifter der er blevet dækket af vores fortjeneste på 2kr. Det samme gælder i det offentliges økonomi. Det er håbløst at sige, hvilke skatter, afgifter og gebyrer, der betaler hvilke af det offentliges udgifter.

Det reelle i sagen er, at rejsekortet er blevet alt for dyrt, og derfor ikke kan financierers gennem en klikafgift. Regningen kommer i den sidste ende til at skulle betales med enten højere billetpriser, dårligere orrentlig transport eller yderligere tilskud til trafikselskaberne fra det offentlige. Det er det Ingeniørens artikel reelt siger, så det er rent spin, når Heunicke kalder artiklen for falsk.

  • 40
  • 4

Citat fra Mette Gerlach:

@mbredsdorff @ingdk @Heunicke Det er selskaberne, ikke passagererne, der har betalt klikafgift.

Og hvor mon selskaberne får deres penge fra? - Kan man som passager få en garanti at de penge man har betalt for at rejse, ikke er blevet brugt til at betale klikafgift?

Jeg tvivler dog stærkt på der er 2 helt adskilte kasser i selskaberne, en med statens penge og en med passagerernes.

  • 18
  • 1

@Karsten Nyblad
Du beskriver meget godt hvad problemstillingen er. Men du kan ikke sige at det er det Ingeniørens artikel reelt siger, og at Heunickes udmelding er spin.

Når Ingeniøren skriver "Minister tørrer regningen for rejsekort af på alle passagerer...uanset om de benytter kortet eller ej." så lyder det som om rejsende der ikke benytter rejsekort i fremtiden skal betale mere end hidtil. Dette er ikke sandt, da der er et taktstigningsloft for billetpriserne. Uanset hvad skal trafikselskaberne betale regningen - det der er nyt er hvordan regningen fordeles mellem selskaberne.

At der er en stor regning der skal betales er den reelle skandale - ikke at regningen nu fordeles lidt anderledes mellem trafikselskaberne. Ingeniørens overskrift og vinkling er efter min mening tendentiøs og det er derfor fair at Heunicke afkræfter historien.

  • 7
  • 15

Nu kunne den vel også betales af kreditorene i en spektakulær konkurs! - meget pædagogisk, meget nyttig for sande tilhængere af 'Good Governance' .


Der er to problemer med det. Det ene er, at det ikke skulle undre mig om kreditorerne har forlangt garantier for at yde lån, og så kan det offentlige lade rejsekortet gå ned, men kommer stadig til at betale regningen. Det andet problem er, at hvis det offentlige lader et datterselskab gå ned uden penge til at betale kreditorerne, bliver det meget dyrere at låne penge i fremtiden - i hvert fald bliver det meget dyrere at låne uden garantier fra staten, regionerne eller kommunerne.

  • 0
  • 1

Ingeniørens overskrift og vinkling er efter min mening tendentiøs og det er derfor fair at Heunicke afkræfter historien.


Heunicke burde ikke have brugt ordet falsk. Det er ude af proportioner. Det eneste, der er galt med Ingeniørens artikel er at overskriften er en stramning. Den stramning er ikke så stor som at kalde Ingeniørens artikel for falsk.

Jeg tror, det ender med at regningen bliver betalt ved besparelse inden for offentlig transport, og så ender er det i den sidste ende med at det bliver alle brugere af offentlig transport, der kommer til at bære prisen. Bære prisen ikke ved højere billetpriser men ved dårligere service.

  • 11
  • 2

... hvis det offentlige lader et datterselskab gå ned uden penge til at betale kreditorerne, bliver det meget dyrere at låne penge i fremtiden ...


Burde vi ikke lade "Markedet" bestemme den slags - i stedet for at "vi" ingenting kan ... eller "vi" skal ... Fordi Markedet!?

Hvis man går ind for en markedsøkonomi, så er næste trin at man har tillid til at "markedet" faktisk fungerer og man anvender markedet.

Hvor meget dyrere kan den blive at "at låne penge i fremtiden" hvis der findes en risiko for tab? Meh. Det er rigeligt dyrt nu, hvor der ikke findes nogen risiko (som staten ikke har dækket med Bankpakke 1-N), den manglende rente kradses jo blot ind i gebyrer.

Risiko og Tab er nødvendige ting for at markedet kan fungere - dårlige investeringer skal fejle og købes billigt på auktion af mere komptente folk, investorer skal overveje hvor pengene skal placeres, de kloge / heldige skal tage de dummes penge så de kan blive brugt smartere. Lave renter er ikke en god ting i længden; de opfordrer til urimeligt dårlige investeringer og de gør det umuligt for investorer at vælge investeringer med lav risiko. Pengene "fryser fast".

  • 0
  • 0

@Karsten Nyblad
Du har nok ret i at regningen bliver betalt via dårligere service eller højere skat, men det vil den vel blive uanset hvordan den fordeles mellem trafikselskaberne? Jeg kan virkelig ikke se hvordan en ny fordelingsnøgle "tørrer regningen af" på de der ikke bruger rejsekort.

Jeg tror egentlig vi er ret enige i substansen, men jeg bryder mig bare ikke om det du kalder en "stramning", som jeg synes er en usaglig vinkling, og som jeg synes det er fair at Heunicke kritiserer - omend "falsk" nok også er en stramning :)

  • 2
  • 0

Der er brugt for mange penge på at udvikle et for dårligt produkt. Og de penge kan kun betales af borgerne. Gennem hvilke kasser regningen passerer før den skal betales af borgerne er i den henseende ret ligegyldig.

Så når det først er konstateret at der kommer en ekstraregning, så er den skid egentlig slået fordi de penge i sidste ende skal betales af os. Om de bliver “alle passagerer”, “trafikselskaberne” eller andre der står brevhovedet er i bund og grund ligegyldige mellemregninger. Derfor er den rimelige kritik imod Ingeniøren blot den, at artikler om mellemregninger imellem regningen er skrevet til borgerne skal have læderet frem ikke er særligt relevante.

Men trafikministerens indvending er at Ingeniørens beskrivelse af hvordan pengene hives ud af borgernes ikke stemmer overens med ministerens forståelse af hvordan pengene hives ud af borgerne. Altså en irrelevant kritik af en irrelevant artikel.

Det ville have været mere ærligt hvis ministeren havde kritiseret Ingeniøren for at prøve at lave en sag ud af samme regning to gange.

  • 4
  • 0

Så når det først er konstateret at der kommer en ekstraregning, så er den skid egentlig slået fordi de penge i sidste ende skal betales af os.


Hvorfor skal den det?

"Vi" har for det förste ikke bedt om produktet, for det andet mener jeg at det er dybt forkasteligt at de samme folk sidder til den samme milliongage og ufortrödent fortsätter med at koge den näste regning op som "Vi" bare skal betale!

Man bör fyre ledelsen og bestyrelsen med i övrigt för "samfundet" sätter så meget een öre mere i det projekt - ellers er der overhovedet ingen balance i tingene! Derudover kunne det väre rart med en åben udredning af hvor kravet om masseovervågning egentligt kommer fra.

  • 4
  • 1

Mig bekendt har selvskabet to indtægtskilder.

Passagerer og tilskud fra staten.

Så hvis han ikke mener at "Minister tørrer regningen for rejsekort af på alle passagerer" er korrekt, så må den korrekte titel i stedet være "Minister tørrer regningen for rejsekort af på alle skatteborgere".

Eller hvad?

  • 5
  • 0

Hvorfor skal den det?

Fordi vi er skatteborgere i et land hvor de valgte politikere har taget beslutningen om at påbegynde Rejsekort-projektet og har taget beslutningen om ikke at stoppe det da budgettet viste sig ikke at holde.

Jeg tror ikke vi er uenige om Rejsekortet som sådan. Men det er nu engang sådan statens økonomi må fungerer hvis ikke den danske stat skal være HELT utroværdig som indkøber. Hvis de politikerne afviser at lade borgerne betale for de gode eller dårlige beslutninger de selv eller deres forgængere har taget, så vil alle leverandører tage alle mulige fordyrende forbehold, når staten er bestillere.

Det eneste vi kan gøre er at se fremad og ved næste valg ignorere hvem der vil bruge fem øre mere eller mindre på det offentlige budget (det har alligevel ingen reelt konsekvens i løbet af de fire år alene af den grund at de udfrakommende forudsætninger ændrer sig fra dag til dag) for i stedet at stemme efter langt mere principielle og langtrækkende sager:

  • Hvem der har forsøgt at stoppe dødssejlere som IC4 og Rejsekortet i stedet for at agere på håbløse håb om mirakler
  • Hvordan folketingsmedlemmerne stemte i forhold til Offentlighedsloven
  • Hvordan folketingsmedlemmerne stemte i forhold til statens mulighed for overvågning af borgerne
  • Hvordan folketingsmedlemmerne stemte i forhold til eValg
  • Hvordan folketingsmedlemmerne stemte i forhold til salget af DONG

etc.

  • 4
  • 0

Jeg studsede lidt over "fremhævede Magnus Heunicke også, at selskaberne selv har bestilt systemet".
Erh, blev de ikke presset til det af staten, eller husker jeg helt forkert?

  • 3
  • 0

Det reelle i sagen er, at rejsekortet er blevet alt for dyrt,


Nej, det er faktisk ikke det, sagen handler om. Rejsekortet er også blevet alt for dyrt, men den diskuterede artikel handler om noget helt andet: Udeblevne indtægter.

Og her har ministeren faktisk en pointe. Indtægterne er udeblevet, fordi trafikselskabernes brugere ikke har anvendt rejsekortet så meget som forventet. Altså har trafikselskaberne heller ikke haft de omkostninger til betaling til Rejsekort A/S, som de har forventet. (Altså forudsat, at begge parter har budgetteret ud fra de samme forventninger...).

Så hvor er disse penge lige nu? Såfremt de manglende klik ikke skyldes en nedgang i passagerer, og såfremt trafikselskaberne ikke har haft væsentlige ekstraomkostninger til andre billetformer til de brugere, som fravalgte rejsekortet, så må pengene jo lige nu ligge i trafikselskaberne kasser og bare vente på at blive betalt til Rejsekort A/S, sådan som det hele tiden har været planen.

  • 1
  • 2

Ja, bortset fra de penge stammer fra rejsende, der ikke har brugt Rejsekortet, og dermed er artiklens pointe stadig valid: Folk, der ikke bruger Rejsekortet, skal også betale til det.

  • 1
  • 0

Hvis det trafikselskab, som jeg rejser med, skal betale f.eks. 50 millioner til Rejsekort A/S, er det for mig som passager pivende ligegyldigt, om de bare skriver en check på 50 millioner, eller de kalder det betaling af 1 krone pr. klik for 50 klik og derefter skriver en check på 50 millioner.

Trafikselskabets omkostninger ændres ikke af det, min billetpris ændres ikke af det, og trafikselskabets over- eller underskud ændres ikke af det.

  • 1
  • 3

Trafikselskabets overskud ændres, og den regning sendes videre til alle kunderne enten i form af prisstigninger eller besparelser. Derved rammes andre end Rejsekortets kunder.

Udgangspunktet er, at selskabet skal betale for en vare (Rejsekortet), som de forventer at tjene penge på. Det gør de ikke i tilstrækkeligt omfang, men regningen er der stadig.
De mulige betalere er a) Rejsekort-brugere, b) alle rejsende eller c) skatteyderne.
Mener du, at de alene vil hæve prisen på rejser med Rejsekort, så andre kunder holdes skadesløse, eller hvordan ser du finansieringen ske?

  • 1
  • 0

oprettelse af et login (ikke NemID)

Jeg har ventet en time på tlf. for at bede om oprettelse af et login (ikke NemID). Hvorfor står det ikke bare på siden eller under min profil? Dette er super bureaukratisk og idiotisk. Der bliver derefter sendt endnu en mail der ikke kan svares på, 2 styk den første virker selvfølgelig ikke. Den anden ser ud som den virker. men efter oprettelse er jeg lige vidt. Sikke noget klamt juks. De anmodes om at oprette en side så man kan gøre det selv fra profilen. I mellemtiden bedes de sende en mail så jeg kan prøve en gang til.
Hvorfor kan man aldrig svare på nogen mails fra Reksekortet. Det oser af elfenbenstårn.
Hvorfor skal en henvendelse først besvares i løbet af 2 uger? I hvor er det kommunalt.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten